Atuagagdliutit - 23.01.1969, Side 13

Klar besked om befolkningskoncentrationen
Et af de emner, som har været på ta-
petet i en lang række landsrådssam-
linger, og som langtfra er løst endnu,
er spørgsmålet om en koncentration af
befolkningen i Grønland på færre
pladser. Det er vel også det emne, der
i almindelighed kan få diskussionen i
gang mand og mand imellem, men
desværre synes der at foreligge ret
sparsomme oplysninger om koncentra-
tionsideen. Bortset fra den udmærkede
Pjece „Fra bygd til by“, som er ud-
givet — både på dansk og grønlandsk
— af Ministeriet for Grønland, så fin-
des der kun diverse landsrådsrefera-
ter, som ikke siger så farligt meget,
samt et antal læserbreve i A/G og i
lokalbladene.
Det følgende skal ikke forestille at
være en komplet gennemgang af alle
de mange aspekter, som findes i denne
komplicerede sag, men det skulle
gerne være et oplæg til en debat.
Helst en så omfattende debat, at de
ansvarlige myndigheder — Landsrå-
det og Grønlandsrådet — kunne kom-
me frem til resultater, der løste pro-
blemerne een gang for alle.
Det vil være lettest for mig at starte
med at nævne de mange fordele, som
der efter min opfattelse findes ved at
befolkningen i Grønland koncentreres
på et mindre antal pladser. I første
omgang snakker jeg ikke om antallet
af beboede pladser efter en koncen-
tration, men alene om, hvad der taler
for, at vi går ind for tanken om sam-
menflytning.
Den tydeligste måde at bevise vær-
dien af en befolkningskoncentration
på, synes mærkeligt nok at være den
indirekte, nemlig ved at vise de mange
problemer, som automatisk opstår, når
befolkningen er spredt på et stort an-
tal beboede steder, således som vi har
det i dag. Vi ved, at vi i dagens Grøn-
land ikke kan skaffe mange af ny-
tidens goder til de små og de mindre
pladser, ikke fordi vi ikke vil, men
fordi det af praktiske og økonomiske
grunde er uigennemførligt. Det er i
dag umuligt at skaffe en moderne
Der findes ingen garanti for, at pri-
serne på fast ejendom i Godthåb
fortsat vil stige. Der findes ingen ga-
ranti for, at pengene under alle om-
stændigheder er givet godt ud på fast
ejendom. I øjeblikket synes prisud-
viklingen for værdien af fast ejendom
lovende for ejendomshaverne, men i
den „branche" er det ikke nok at leve
fra hånden til i munden. Udviklingen
på længere sigt er svær at bedømme.
Men det bliver nødvendigt for frem-
tidens husejere at skaffe sig viden
om fremtiden, at etablere kontakt med
udviklingen — for ikke at miste store
summer på forringet ejendomsværdi.
I forsøget på at følge sagen op om
ejendomshandler og grundoverdragel-
ser og de eksisterende vedtægters
uundgåelige ulemper har Grønlands-
posten haft endnu en samtale med
advokat K. Koefoed-Petersen, som i
adskillige tilfælde har arbejdet med
emnet for sine klienter, men som og-
så privat interesserer sig levende for
sagens principper.
— Bortset fra det ene tilfælde, der
var genstand for megen offentlig om-
tale sidste år — kæmnerfuldmægti-
gens grundsalg — har jeg ikke i min
praksis set tilfælde af organiseret spe-
kulation i fast ejendom, siger advo-
kat K. Koefoed-Petersen. — De ejen-
domshandeler, jeg har medvirket til,
har givet sælgerne betydelige ge-
vinster, men det er mit indtryk, at
det mere har været tilfældigheder end
velovervejet spekulation. Men jeg ser
med nogen bekymring den mulighed
i øjnene, at nogle smarte folk uden
skrupler begynder at udnytte situa-
tionen på mere systematisk basis.
Nu må man lige gøre sig klart, at
køb og salg af fast ejendom i sig selv
er en både normal og selvsagt helt
lovlig foreteelse i det danske sam-
fund. Mange har sådan virksomhed
som erhverv, og det ville være urime-
ligt at mistænkeliggøre nogen, fordi
han sælger sit hus med fortjeneste.
Men der er bare det, at situationen
i Godthåb gør det muligt at skabe
meget store fortjenester på kort tid.
Den køber, der betaler en sådan stor
fortjeneste må naturligvis vælte sine
udgifter til renter og afdrag over på
sine kunder i form af højere priser
for varer og tjenesteydelser, og der-
ved skades en større kreds.
Der kunne utvivlsomt hentes mange
penge hjem til f. eks. den betrængte
landskasse ved en skatte- eller af-
sundhedstjeneste, et effektivt skole-
væsen, et alsidigt erhvervsliv, et tids-
varende uddannelsessystem o. s. v. på
de mindre pladser, og denne kends-
gerning kan ikke ændres. Hvorfor kan
den nu ikke det? Nej, for et beboet
sted må have et vist indbyggerantal,
for at man har personer nok til at ud-
føre de mange funktioner, som man
gerne vil have.
Lad os prøve et lille tankeeksperi-
ment: Hvor mange indbyggere må et
bysamfund have, for at man kan til-
byde beboerne alle de funktioner, som
vi i dag finder rimelige? Eller sagt på
en anden måde: Hvor få kan der bo
på et udsted, hvis beboerne selv skal
levere personale til de mange ting,
som samfundet af i dag ønsker?
Hvilke ting ønsker vi da i vort
tænkte, lille idealsamfund? Hvilke
„væsener" skal virke, for at vi kan få
den tilværelse, som vi gerne vil have?
Det er svært at lave en komplet liste,
og det er ikke sikkert, at alle har
samme ideer om, hvad der er nød-
vendigt, men lad mig prøve:
1. Et moderne skolevæsen, som giver
vore børn mulighed for at få en så
solid og alsidig uddannelse, at de
kan klare sig i fremtiden.
2. En ungdomsskole og voksenunder-
visning kan heller ikke undværes.
3. Et effektivt sygehusvæsen, som
både kan klare de akutte tilfælde
og som via sundhedsplejerske m. v.
også kan forebygge og lære.
4 Et socialvæsen med hvad dertil
hører, vil vi også gerne have. Vi vil
gerne have vuggestuer, børnehaver,
ungdomsklub o. s. v. Og den nød-
vendige kommunale administration
kan vi heller ikke undvære.
5. Et elværk og et vandværk eller an-
den form for tidsvarende vandfor-
syning står på mange mindre plad-
sers ønskeseddel, og kan ikke und-
væres i et moderne samfund.
6. Servicefunktioner: Posthus, radio-
station, heliport, biograf, restau-
ranter og cafeteria, taxaer, hotel
giftsregulering af overdragelse af
fast ejendom.
Jeg kan måske foreslå lokalbladene
og Atuagagdliutit/Grønlandsposten
at bringe regelmæssige rubrikker sva-
rende til det, man i danske aviser
bringer under betegnelsen „tinglyste
skøder." Vi har i den offentlige regi-
strering noget, der minder om tinglys-
ning, og her kan interesserede få op-
lysninger om, hvem der sælger til
hvem og på hvilke vilkår. Et af for-
målene med denne tinglysning er jo
netop at gøre offentligheden bekendt
med, hvad der gøres på dette område.
BUNDEN UD AF MARKEDET
Måske kan jeg medvirke til en af-
dæmpning af haussen ved at tilråde
købere af huse en vis forsigtighed.
Man må vel regne med, at der en-
gang kommer en ekspropriationslov,
og så kan en køber, der har betalt
overpris for sit hus i håb om, at pri-
sen stadig vil stige, komme til at lide
alvorlige tab ved en ekspropriation.
Men bortset fra det kan det ikke
udelukkes, at bunden går ud af mar-
kedet af andre grunde — f. eks. hvis
nye områder åbnes for grundtildeling
— og så sidder en „overpriskøber“
med store forpligtelser til bank eller
sparekasse. Det var jo netop det, der
skete i større format ved børskrakket
i USA i 1929 — her var det dog aktie-
markedet, der pludselig gik i stykker.
BEBYGGELSESUDVALGET MÅ UD-
ØVE SIN FUNKTION RIGTIGT
Derfor et det specielt i Godthåb så
vigtigt, at bebyggelsesudvalget, som
tildeler byggegrunde gratis, udøver sin
funktion rigtigt. Nu er der allerede
kommet noget frem gennem de fore-
løbige undersøgelser, som også Grøn-
landsposten har bidraget til, men til-
bage bliver, at det er utilfredsstillende
for såvel borgerne i almindelighed
som for udvalgets medlemmer, at de
afgørelser, der træffes, kan give an-
ledning til kritik, når der konstateres
fortjeneste ved salg af værdier, der
ikke ér skabt ved arbejde, men ved
bysamfundets udvikling. Jeg kan ikke
bebrejde de af mine klienter, der fuldt
lovligt tager den fortjeneste, markedet
kan give. De fleste er folk, der har
boet mange år i Grønland og har in-
vesteret i virksomheder. Men der skal
gøres noget inden for længe, for at
udviklingen ikke skal løbe fra os.
-den.
og anden form for indkvartering
o. s. v.
7. Et erhvervsliv! Det kan vi i alle
tilfælde være enige om, at det skal
der med. Men hvad er et moderne
erhvervsliv. Det er ikke bare et
fiskehus, hvor man en større eller
mindre del af året producerer lidt
saltfisk, som stammer fra små num-
merbådes fangster i nærliggende
farvande. Det er heller ikke bare
en butik, som af og til har en del af
de varer, som man har brug for.
Det moderne erhvervsliv, som alene
kan danne basis for den levefod,
som vi gerne allesammen vil have,
dette erhvervsliv er en kompliceret
historie, sammensat af mange led:
Lad os starte med en fabrik. Den
kan ikke virke uden kajanlæg eller
lossebroer med kraner. Den kan
ikke virke uden der i mange af
årets dage landes store, konstante
mængder fisk til behandling. Dette
kræver igen kuttere, som igen
kræver liggeplads (en havn), værk-
steder til reparationer, isværk til
driften, skibsprovianteringsforret-
ninger og olieoplag o. s. v. o. s. v.
Og endelig vil vi allesammen gerne
have et passende udvalg af forret-
ninger — som igen kræver pakhuse
—for at vi kan få brugt vore penge
dels til ting vi har brug for, dels
til ting, som vi nok kunne undvære,
men som vi gerne vil have allige-
vel. Til opførelse og vedligehold af
disse mange ting må vi have hånd-
værkere, og til transporten må vi
have biler og bilerne må have
chauffører, det er klart. Og skulle
vi få penge til overs, eller får vi
brug for at låne nogle, ja så er en
bank eller en sparekasse heller
ikke sådan at undvære.
Hvor mange folk kan vi nu mon be-
skæftige i land, hvis vi ønsker alle
disse fine funktioner i køreklar stand
og uden at basere det meste på kost-
bar, udsendt arbejdskraft? Det er svært
at tælle, men hvis vi prøver, så viser
det sig, at med mandskabet på fisker-
flåden, der forsyner byen, så kan vi
bruge langt over 1000 voksne menne-
sker i vor lille ideal-bygd. Men det er
jo ikke alle voksne, der til stadighed
er i arbejde. Nogle er ældre eller syge,
nogle er hjemmegående og andre hol-
der en pause af andre årsager. Vor by
har således måske over 1500 voksne
indbyggere, for at den kan virke. Men
vi voksne har jo også børn, i Grøn-
land har vi normalt flere børn end
voksne. D. v. s. at vort lille sted plud-
seligt får flere end 3000 indbyggere!
Dette regnestykke er jo ikke noget
matematisk bevis for, at intet beboet
sted i Grønland kan klare sig, med
mindre det har over 3000 indbyggere.
Med hovedtendensen er klar og kor-
rekt: Hvis man ønsker sig de mange
moderne goder for sig selv og sine
børn, så får man dem aldrig nogen
sinde på en lille plads. Det er ganske
vist ikke umuligt at lave et elværk
eller bygge en vuggestue på hver ene-
ste beboet plads i Grønland, men det
vil blive en så kostbar affære, at tan-
ken er uigennemførlig.
Et andet og vigtigt argument for en
koncentration er, at mange funktioner
i Grønland er tabsgivende og stats-
støttede, f. eks. forsyninger med visse
nødvendighedsvarer. Statens tab vil
formindskes, når antallet af beboede
pladser reduceres, og da vi ikke kan
antage, at statens samlede tilskud fo-
reløbig skæres ned, så vil det sige, at
de besparelser, som kan ske ved en
befolkningskoncentration, de penge
kan bruges på de resterende steder.
Jeg tror, at når staten er så interes-
seret i en samling af befolkningen på
færre pladser, så er det ikke for at
spare, men snarere for at de midler,
som ydes Grønland på finansloven,
kan gavne så mange som muligt så
meget som muligt. Noget tilsvarende
gælder for Landskassen.
Bortset fra specielle erhverv som
fåreavl og delvis sælfangsten, hvor en
for stærk koncentration af befolknin-
gen er urimelig i erhvervenes nuvæ-
rende form, så mener jeg, at man bør
tilskynde folk til at flytte sammen på
et langt færre antal pladser. Hvor få
steder, som er det ideelle, er vanske-
ligt besvare, men hvis vi går ud fra,
at fiskeriet fortsat skal være det pri-
mære og bærende erhverv, og hvis
dette erhverv skal have en mulighed
for at klare sig uden enorme subsidier,
og hvis de nuværende konjunkturer på
verdensmarkedet ikke ændrer sig til
det bedre i meget høj grad, så er det
tvingende nødvendigt, at vore fabrik-
ker baseres på stordrift, ikke blot
efter grønlandske forhold, men også
efter andre fiskerinationers. Så bliver
det driftsøkonomien, som kommer til
at bestemme, hvor vi skal bo. Jeg tror
ikke, at en fabrik, som fremstiller f.
eks. torskefillet i blokke kan være
rentabel i dag, med mindre den for-
synes med minimum 25.000 tons rå-
fisk om året, fordelt på ca. 200-250 ar-
bejdsdage. Et sådant kvantum kan
næppe fremskaffes, med mindre det
bysamfund, der ligger omkring fa-
brikken har 8.000-10.000 indbyggere,
altså større end Godthåb i dag.
I Grønlandsrådets nyligt afsluttede
møderække drøftedes nogle af de pro-
blemer, der kan opstå i forbindelse
med en eventuel indførelse af ind-
komstbeskatning i Grønland. Man
drøftede bl. a. tanken om at søge lov-
hjemmel til at foretage en indkomst-
opgørelse for kalenderåret 1969.
Det er ikke udelukket, at det ville
blive stillet krav om, at der ved
årsskiftet 1969—70 skal udarbej-
des selvangivelser vedrørende ind-
komsten i 1969 og formuen pr. 1. ja-
nuar 1970, hvad enten selvangivelsen
skal danne grundlag for beskatning
eller ej.
Dette giver mig anledning til at
henlede opmærksomheden på, at der
ved lovgivningen for Grønland alle-
rede er pålagt en meget stor del af
indehavere af erhvervsvirksomheder
bogføringspligt. Det må anses for me-
get sandsynligt, at bogføringspligtige
i forbindelse med indsendelse af even-
tuel selvangivelse skal medsende regn-
skab, ligesom det må forudses, at
myndighederne i en række tilfælde vil
kræve regnskabsbøgerne fremlagt.
Bogføringspligtige, der endnu ikke
måtte have opfyldt forpligtelsen til
at føre forretningsboger, vil derfor
have al mulig grund til at påbegynde
bogføring fra 1. januar 1969.
De vigtigste regler om bogføring
findes i bogføringsloven af 5. juni
1959 og i handelsministeriets bekendt-
gørelse af 18. juni 1959 om bogførings-
pligtens omfang og indhold. Det på-
Hvis denne hypotese er rigtig, så har
vi i Grønland i dag kun befolkning til
en 3-4 bysamfund, når vi lader fåre-
avlen og fangererhvervet fortsætte
som i dag.
En så konsekvent befolkningskon-
centration er desværre næppe gennem-
førlig, men jeg tror, at man i fremti-
den vil anlægge meget „kontante" øko-
nomiske betragtninger, når man skal
diskutere flytningerne. Et typisk ek-
sempel er ther spørgsmålet om K’ut-
dligssats fremtid, hvor det årlige, store
underskud og de negative fremtids-
udsigter blev sat i relation til, hvad en
flytning ville koste.
Det må nu siges klart, at det grøn-
landske samfund må søge at få det
mest mulige ud af de midler, som fra
Danmark stilles til rådighed for ud-
bygningen af Grønland. Pengene skal
ikke fordeles — investeres — således
vi alle i Grønland får det nogenlunde
ens, men pengene skal bruges, så et
flertal heroppe får det så godt som
muligt. Enhver må såmænd bo, hvor
han vil, men hvis han herved stiller
krav til samfundet, som kun kan op-
fyldes ved, at samfundet betaler ufor-
holdsmæssigt meget, ja så kan kravet
eller ønsket ikke opfyldes.
Enhver må for sin egen skyld, for
efterkommernes skyld og for samfun-
dets skyld forlade de små pladser uden
fremtid. Det har man gjort i tusinde
år, og det må man gøre i dag. Der er
svære menneskelige problemer, når
man flytter, og der opstår et væld af
praktiske problemer, når man opgiver
sin vante tilværelse, men vort sam-
fund er parat til at give al mulig as-
sistance, ikke blot i penge, men også i
direkte støtte.
Derfor: Lad os få gang i befolk-
ningskoncentrationen snarest!!
Kaj Narup.
hviler i øvrigt den enkelte bogførings-
pligtige selv at søge oplysning om hans
forpligtelser i henhold til lovgivnin-
gen, hvilket f. eks. kan ske ved hen-
vendelse til de faglige organisationer.
Der vil snarest blive udarbejdet en
oversigt over de vigtigste bestemmel-
ser i bogføringslovgivningen som op-
tages i Grønlandsposten/Atuagag-
dliutit og udsendes til de erhvervsdri-
vendes organisationer, kæmnerkonto-
rer, oplysningsudvalg og lignende ste-
der, hvor oversigten vil kunne fås
udleveret.
Opmærksomheden på, at for over-
trædelse af bogføringsloven eller de
i medfør af loven fastsatte bestem-
melser, der er begået forsætligt eller
af grov uagtsomhed, kan idømmes bø-
der, medmindre strengere foranstalt-
ning er forskyldt efter den øvrige lov-
givning.
LANDSHØVDINGEN
OVER GRØNLAND.
Godthåb, den 30. december 1968
N. O. Christensen.
Deres ur
•r I gode hænder hos os ..
Vort moderne reparationsværk-
sted modtager gerne Deres ur
eller brille til reparation.
nalunaerKutårKat
uvavtfnut suliaritltarniaruk
årdlerKutiginago ..
sutdlivivtine moderniussume na-
lunaerKutårKat issarussatitdlu-
nit suliariumaKåvut.
URMAGER JOHN GRAUTING
Torvet 1 - Lemvig
TUBORG SQUASH
Vær forsigtig med huskøb!
— Priserne kan pludselig falde, og „overpriskøberne" kommer til at sidde
med store forpligtelser overfor bank eller sparekasse, siger advokat K.
Koefoed-Petersen.
Bogføringspligten i Grønland
Sandsynlighed for, at der ved årskiftet 1969—70 skal udarbejdes selvan-
givelser i Grønland vedrørende indkomsten i 1969 og formuen pr. 1. januar
1970.
13