Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 23.01.1969, Qupperneq 13

Atuagagdliutit - 23.01.1969, Qupperneq 13
Klar besked om befolkningskoncentrationen Et af de emner, som har været på ta- petet i en lang række landsrådssam- linger, og som langtfra er løst endnu, er spørgsmålet om en koncentration af befolkningen i Grønland på færre pladser. Det er vel også det emne, der i almindelighed kan få diskussionen i gang mand og mand imellem, men desværre synes der at foreligge ret sparsomme oplysninger om koncentra- tionsideen. Bortset fra den udmærkede Pjece „Fra bygd til by“, som er ud- givet — både på dansk og grønlandsk — af Ministeriet for Grønland, så fin- des der kun diverse landsrådsrefera- ter, som ikke siger så farligt meget, samt et antal læserbreve i A/G og i lokalbladene. Det følgende skal ikke forestille at være en komplet gennemgang af alle de mange aspekter, som findes i denne komplicerede sag, men det skulle gerne være et oplæg til en debat. Helst en så omfattende debat, at de ansvarlige myndigheder — Landsrå- det og Grønlandsrådet — kunne kom- me frem til resultater, der løste pro- blemerne een gang for alle. Det vil være lettest for mig at starte med at nævne de mange fordele, som der efter min opfattelse findes ved at befolkningen i Grønland koncentreres på et mindre antal pladser. I første omgang snakker jeg ikke om antallet af beboede pladser efter en koncen- tration, men alene om, hvad der taler for, at vi går ind for tanken om sam- menflytning. Den tydeligste måde at bevise vær- dien af en befolkningskoncentration på, synes mærkeligt nok at være den indirekte, nemlig ved at vise de mange problemer, som automatisk opstår, når befolkningen er spredt på et stort an- tal beboede steder, således som vi har det i dag. Vi ved, at vi i dagens Grøn- land ikke kan skaffe mange af ny- tidens goder til de små og de mindre pladser, ikke fordi vi ikke vil, men fordi det af praktiske og økonomiske grunde er uigennemførligt. Det er i dag umuligt at skaffe en moderne Der findes ingen garanti for, at pri- serne på fast ejendom i Godthåb fortsat vil stige. Der findes ingen ga- ranti for, at pengene under alle om- stændigheder er givet godt ud på fast ejendom. I øjeblikket synes prisud- viklingen for værdien af fast ejendom lovende for ejendomshaverne, men i den „branche" er det ikke nok at leve fra hånden til i munden. Udviklingen på længere sigt er svær at bedømme. Men det bliver nødvendigt for frem- tidens husejere at skaffe sig viden om fremtiden, at etablere kontakt med udviklingen — for ikke at miste store summer på forringet ejendomsværdi. I forsøget på at følge sagen op om ejendomshandler og grundoverdragel- ser og de eksisterende vedtægters uundgåelige ulemper har Grønlands- posten haft endnu en samtale med advokat K. Koefoed-Petersen, som i adskillige tilfælde har arbejdet med emnet for sine klienter, men som og- så privat interesserer sig levende for sagens principper. — Bortset fra det ene tilfælde, der var genstand for megen offentlig om- tale sidste år — kæmnerfuldmægti- gens grundsalg — har jeg ikke i min praksis set tilfælde af organiseret spe- kulation i fast ejendom, siger advo- kat K. Koefoed-Petersen. — De ejen- domshandeler, jeg har medvirket til, har givet sælgerne betydelige ge- vinster, men det er mit indtryk, at det mere har været tilfældigheder end velovervejet spekulation. Men jeg ser med nogen bekymring den mulighed i øjnene, at nogle smarte folk uden skrupler begynder at udnytte situa- tionen på mere systematisk basis. Nu må man lige gøre sig klart, at køb og salg af fast ejendom i sig selv er en både normal og selvsagt helt lovlig foreteelse i det danske sam- fund. Mange har sådan virksomhed som erhverv, og det ville være urime- ligt at mistænkeliggøre nogen, fordi han sælger sit hus med fortjeneste. Men der er bare det, at situationen i Godthåb gør det muligt at skabe meget store fortjenester på kort tid. Den køber, der betaler en sådan stor fortjeneste må naturligvis vælte sine udgifter til renter og afdrag over på sine kunder i form af højere priser for varer og tjenesteydelser, og der- ved skades en større kreds. Der kunne utvivlsomt hentes mange penge hjem til f. eks. den betrængte landskasse ved en skatte- eller af- sundhedstjeneste, et effektivt skole- væsen, et alsidigt erhvervsliv, et tids- varende uddannelsessystem o. s. v. på de mindre pladser, og denne kends- gerning kan ikke ændres. Hvorfor kan den nu ikke det? Nej, for et beboet sted må have et vist indbyggerantal, for at man har personer nok til at ud- føre de mange funktioner, som man gerne vil have. Lad os prøve et lille tankeeksperi- ment: Hvor mange indbyggere må et bysamfund have, for at man kan til- byde beboerne alle de funktioner, som vi i dag finder rimelige? Eller sagt på en anden måde: Hvor få kan der bo på et udsted, hvis beboerne selv skal levere personale til de mange ting, som samfundet af i dag ønsker? Hvilke ting ønsker vi da i vort tænkte, lille idealsamfund? Hvilke „væsener" skal virke, for at vi kan få den tilværelse, som vi gerne vil have? Det er svært at lave en komplet liste, og det er ikke sikkert, at alle har samme ideer om, hvad der er nød- vendigt, men lad mig prøve: 1. Et moderne skolevæsen, som giver vore børn mulighed for at få en så solid og alsidig uddannelse, at de kan klare sig i fremtiden. 2. En ungdomsskole og voksenunder- visning kan heller ikke undværes. 3. Et effektivt sygehusvæsen, som både kan klare de akutte tilfælde og som via sundhedsplejerske m. v. også kan forebygge og lære. 4 Et socialvæsen med hvad dertil hører, vil vi også gerne have. Vi vil gerne have vuggestuer, børnehaver, ungdomsklub o. s. v. Og den nød- vendige kommunale administration kan vi heller ikke undvære. 5. Et elværk og et vandværk eller an- den form for tidsvarende vandfor- syning står på mange mindre plad- sers ønskeseddel, og kan ikke und- væres i et moderne samfund. 6. Servicefunktioner: Posthus, radio- station, heliport, biograf, restau- ranter og cafeteria, taxaer, hotel giftsregulering af overdragelse af fast ejendom. Jeg kan måske foreslå lokalbladene og Atuagagdliutit/Grønlandsposten at bringe regelmæssige rubrikker sva- rende til det, man i danske aviser bringer under betegnelsen „tinglyste skøder." Vi har i den offentlige regi- strering noget, der minder om tinglys- ning, og her kan interesserede få op- lysninger om, hvem der sælger til hvem og på hvilke vilkår. Et af for- målene med denne tinglysning er jo netop at gøre offentligheden bekendt med, hvad der gøres på dette område. BUNDEN UD AF MARKEDET Måske kan jeg medvirke til en af- dæmpning af haussen ved at tilråde købere af huse en vis forsigtighed. Man må vel regne med, at der en- gang kommer en ekspropriationslov, og så kan en køber, der har betalt overpris for sit hus i håb om, at pri- sen stadig vil stige, komme til at lide alvorlige tab ved en ekspropriation. Men bortset fra det kan det ikke udelukkes, at bunden går ud af mar- kedet af andre grunde — f. eks. hvis nye områder åbnes for grundtildeling — og så sidder en „overpriskøber“ med store forpligtelser til bank eller sparekasse. Det var jo netop det, der skete i større format ved børskrakket i USA i 1929 — her var det dog aktie- markedet, der pludselig gik i stykker. BEBYGGELSESUDVALGET MÅ UD- ØVE SIN FUNKTION RIGTIGT Derfor et det specielt i Godthåb så vigtigt, at bebyggelsesudvalget, som tildeler byggegrunde gratis, udøver sin funktion rigtigt. Nu er der allerede kommet noget frem gennem de fore- løbige undersøgelser, som også Grøn- landsposten har bidraget til, men til- bage bliver, at det er utilfredsstillende for såvel borgerne i almindelighed som for udvalgets medlemmer, at de afgørelser, der træffes, kan give an- ledning til kritik, når der konstateres fortjeneste ved salg af værdier, der ikke ér skabt ved arbejde, men ved bysamfundets udvikling. Jeg kan ikke bebrejde de af mine klienter, der fuldt lovligt tager den fortjeneste, markedet kan give. De fleste er folk, der har boet mange år i Grønland og har in- vesteret i virksomheder. Men der skal gøres noget inden for længe, for at udviklingen ikke skal løbe fra os. -den. og anden form for indkvartering o. s. v. 7. Et erhvervsliv! Det kan vi i alle tilfælde være enige om, at det skal der med. Men hvad er et moderne erhvervsliv. Det er ikke bare et fiskehus, hvor man en større eller mindre del af året producerer lidt saltfisk, som stammer fra små num- merbådes fangster i nærliggende farvande. Det er heller ikke bare en butik, som af og til har en del af de varer, som man har brug for. Det moderne erhvervsliv, som alene kan danne basis for den levefod, som vi gerne allesammen vil have, dette erhvervsliv er en kompliceret historie, sammensat af mange led: Lad os starte med en fabrik. Den kan ikke virke uden kajanlæg eller lossebroer med kraner. Den kan ikke virke uden der i mange af årets dage landes store, konstante mængder fisk til behandling. Dette kræver igen kuttere, som igen kræver liggeplads (en havn), værk- steder til reparationer, isværk til driften, skibsprovianteringsforret- ninger og olieoplag o. s. v. o. s. v. Og endelig vil vi allesammen gerne have et passende udvalg af forret- ninger — som igen kræver pakhuse —for at vi kan få brugt vore penge dels til ting vi har brug for, dels til ting, som vi nok kunne undvære, men som vi gerne vil have allige- vel. Til opførelse og vedligehold af disse mange ting må vi have hånd- værkere, og til transporten må vi have biler og bilerne må have chauffører, det er klart. Og skulle vi få penge til overs, eller får vi brug for at låne nogle, ja så er en bank eller en sparekasse heller ikke sådan at undvære. Hvor mange folk kan vi nu mon be- skæftige i land, hvis vi ønsker alle disse fine funktioner i køreklar stand og uden at basere det meste på kost- bar, udsendt arbejdskraft? Det er svært at tælle, men hvis vi prøver, så viser det sig, at med mandskabet på fisker- flåden, der forsyner byen, så kan vi bruge langt over 1000 voksne menne- sker i vor lille ideal-bygd. Men det er jo ikke alle voksne, der til stadighed er i arbejde. Nogle er ældre eller syge, nogle er hjemmegående og andre hol- der en pause af andre årsager. Vor by har således måske over 1500 voksne indbyggere, for at den kan virke. Men vi voksne har jo også børn, i Grøn- land har vi normalt flere børn end voksne. D. v. s. at vort lille sted plud- seligt får flere end 3000 indbyggere! Dette regnestykke er jo ikke noget matematisk bevis for, at intet beboet sted i Grønland kan klare sig, med mindre det har over 3000 indbyggere. Med hovedtendensen er klar og kor- rekt: Hvis man ønsker sig de mange moderne goder for sig selv og sine børn, så får man dem aldrig nogen sinde på en lille plads. Det er ganske vist ikke umuligt at lave et elværk eller bygge en vuggestue på hver ene- ste beboet plads i Grønland, men det vil blive en så kostbar affære, at tan- ken er uigennemførlig. Et andet og vigtigt argument for en koncentration er, at mange funktioner i Grønland er tabsgivende og stats- støttede, f. eks. forsyninger med visse nødvendighedsvarer. Statens tab vil formindskes, når antallet af beboede pladser reduceres, og da vi ikke kan antage, at statens samlede tilskud fo- reløbig skæres ned, så vil det sige, at de besparelser, som kan ske ved en befolkningskoncentration, de penge kan bruges på de resterende steder. Jeg tror, at når staten er så interes- seret i en samling af befolkningen på færre pladser, så er det ikke for at spare, men snarere for at de midler, som ydes Grønland på finansloven, kan gavne så mange som muligt så meget som muligt. Noget tilsvarende gælder for Landskassen. Bortset fra specielle erhverv som fåreavl og delvis sælfangsten, hvor en for stærk koncentration af befolknin- gen er urimelig i erhvervenes nuvæ- rende form, så mener jeg, at man bør tilskynde folk til at flytte sammen på et langt færre antal pladser. Hvor få steder, som er det ideelle, er vanske- ligt besvare, men hvis vi går ud fra, at fiskeriet fortsat skal være det pri- mære og bærende erhverv, og hvis dette erhverv skal have en mulighed for at klare sig uden enorme subsidier, og hvis de nuværende konjunkturer på verdensmarkedet ikke ændrer sig til det bedre i meget høj grad, så er det tvingende nødvendigt, at vore fabrik- ker baseres på stordrift, ikke blot efter grønlandske forhold, men også efter andre fiskerinationers. Så bliver det driftsøkonomien, som kommer til at bestemme, hvor vi skal bo. Jeg tror ikke, at en fabrik, som fremstiller f. eks. torskefillet i blokke kan være rentabel i dag, med mindre den for- synes med minimum 25.000 tons rå- fisk om året, fordelt på ca. 200-250 ar- bejdsdage. Et sådant kvantum kan næppe fremskaffes, med mindre det bysamfund, der ligger omkring fa- brikken har 8.000-10.000 indbyggere, altså større end Godthåb i dag. I Grønlandsrådets nyligt afsluttede møderække drøftedes nogle af de pro- blemer, der kan opstå i forbindelse med en eventuel indførelse af ind- komstbeskatning i Grønland. Man drøftede bl. a. tanken om at søge lov- hjemmel til at foretage en indkomst- opgørelse for kalenderåret 1969. Det er ikke udelukket, at det ville blive stillet krav om, at der ved årsskiftet 1969—70 skal udarbej- des selvangivelser vedrørende ind- komsten i 1969 og formuen pr. 1. ja- nuar 1970, hvad enten selvangivelsen skal danne grundlag for beskatning eller ej. Dette giver mig anledning til at henlede opmærksomheden på, at der ved lovgivningen for Grønland alle- rede er pålagt en meget stor del af indehavere af erhvervsvirksomheder bogføringspligt. Det må anses for me- get sandsynligt, at bogføringspligtige i forbindelse med indsendelse af even- tuel selvangivelse skal medsende regn- skab, ligesom det må forudses, at myndighederne i en række tilfælde vil kræve regnskabsbøgerne fremlagt. Bogføringspligtige, der endnu ikke måtte have opfyldt forpligtelsen til at føre forretningsboger, vil derfor have al mulig grund til at påbegynde bogføring fra 1. januar 1969. De vigtigste regler om bogføring findes i bogføringsloven af 5. juni 1959 og i handelsministeriets bekendt- gørelse af 18. juni 1959 om bogførings- pligtens omfang og indhold. Det på- Hvis denne hypotese er rigtig, så har vi i Grønland i dag kun befolkning til en 3-4 bysamfund, når vi lader fåre- avlen og fangererhvervet fortsætte som i dag. En så konsekvent befolkningskon- centration er desværre næppe gennem- førlig, men jeg tror, at man i fremti- den vil anlægge meget „kontante" øko- nomiske betragtninger, når man skal diskutere flytningerne. Et typisk ek- sempel er ther spørgsmålet om K’ut- dligssats fremtid, hvor det årlige, store underskud og de negative fremtids- udsigter blev sat i relation til, hvad en flytning ville koste. Det må nu siges klart, at det grøn- landske samfund må søge at få det mest mulige ud af de midler, som fra Danmark stilles til rådighed for ud- bygningen af Grønland. Pengene skal ikke fordeles — investeres — således vi alle i Grønland får det nogenlunde ens, men pengene skal bruges, så et flertal heroppe får det så godt som muligt. Enhver må såmænd bo, hvor han vil, men hvis han herved stiller krav til samfundet, som kun kan op- fyldes ved, at samfundet betaler ufor- holdsmæssigt meget, ja så kan kravet eller ønsket ikke opfyldes. Enhver må for sin egen skyld, for efterkommernes skyld og for samfun- dets skyld forlade de små pladser uden fremtid. Det har man gjort i tusinde år, og det må man gøre i dag. Der er svære menneskelige problemer, når man flytter, og der opstår et væld af praktiske problemer, når man opgiver sin vante tilværelse, men vort sam- fund er parat til at give al mulig as- sistance, ikke blot i penge, men også i direkte støtte. Derfor: Lad os få gang i befolk- ningskoncentrationen snarest!! Kaj Narup. hviler i øvrigt den enkelte bogførings- pligtige selv at søge oplysning om hans forpligtelser i henhold til lovgivnin- gen, hvilket f. eks. kan ske ved hen- vendelse til de faglige organisationer. Der vil snarest blive udarbejdet en oversigt over de vigtigste bestemmel- ser i bogføringslovgivningen som op- tages i Grønlandsposten/Atuagag- dliutit og udsendes til de erhvervsdri- vendes organisationer, kæmnerkonto- rer, oplysningsudvalg og lignende ste- der, hvor oversigten vil kunne fås udleveret. Opmærksomheden på, at for over- trædelse af bogføringsloven eller de i medfør af loven fastsatte bestem- melser, der er begået forsætligt eller af grov uagtsomhed, kan idømmes bø- der, medmindre strengere foranstalt- ning er forskyldt efter den øvrige lov- givning. LANDSHØVDINGEN OVER GRØNLAND. Godthåb, den 30. december 1968 N. O. Christensen. Deres ur •r I gode hænder hos os .. Vort moderne reparationsværk- sted modtager gerne Deres ur eller brille til reparation. nalunaerKutårKat uvavtfnut suliaritltarniaruk årdlerKutiginago .. sutdlivivtine moderniussume na- lunaerKutårKat issarussatitdlu- nit suliariumaKåvut. URMAGER JOHN GRAUTING Torvet 1 - Lemvig TUBORG SQUASH Vær forsigtig med huskøb! — Priserne kan pludselig falde, og „overpriskøberne" kommer til at sidde med store forpligtelser overfor bank eller sparekasse, siger advokat K. Koefoed-Petersen. Bogføringspligten i Grønland Sandsynlighed for, at der ved årskiftet 1969—70 skal udarbejdes selvan- givelser i Grønland vedrørende indkomsten i 1969 og formuen pr. 1. januar 1970. 13

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.