Atuagagdliutit - 29.05.1969, Blaðsíða 5

Interessen for byggelegepladser er og-
så stigende i Grønland. På disse lege-
pladser har børnene nemlig mulighed
for at grave, bygge og udfolde sig på
talrige måder. Herved opnås erstat-
ning for de tabte frie legemuligheder,
byggelegepladsen bør betragtes som
en kompensation fra tidligere tiders
overflod på områder, der gav barnet
et privatliv og mulighed for at udfolde
sig skabende.
Byggelegepladserne kræver værk-
tøjsskure, værkstedsrum og en voksen
leder, der helst må være håndværks-
kyndig.
Bet hævdes i øvrigt, at sådanne le-
gepladser er ret billige i drift, og i
Grønland skulle der være særlige mu-
ligheder for at skaffe sig affaldsma-
teriale fra de mange store byggeplad-
ser.
Bet kan være uheldigt at begynde
for stort. Det er bedre at begynde i
det små med nogle brædder, sten og
søm. Byggelegepladser virker ofte no-
get rodede på udenforstående og må
derfor om muligt placeres lidt diskret
1 bybilledet.
BøRNEIDRÆTSPLADSER
En børneidrætsplads er et nyt ord,
et nyt begreb. Selvfølgelig har børn
°gsa tidligere spillet forskellige spil
Pa Pladser, og hvor de nu kunne kom-
me til. Men systematisk indretning af
særlige pladser til legelignende idræt
tor unge og børn over legepladsalde-
ren er noget nyt.
I Grønland, hvor planarealer sjæl-
dent findes andre steder end ved de
®nlagte veje, har børnene hidtil kun
kunnet benytte disse veje, men den
'Jtagende trafik betyder, at vejene
bade er blevet farligere og dårligere
fegesteder.
Pjecen understreger, at der med
ørneidrætspladser tænkes på ret be-
skedne anlæg, som hverken kræver
en store tekniske eller økonomiske
lndsats.
I udlandet skelnes mellem forskel-
lge typer af børneidrætspladser. Pje-
cen omtaler dog kun karrebørne-
rætspladser. Ved nyere, større og
samlede boligkomplekser er der nor-
naalt særdeles velegnede arealer mel-
em eller i umiddelbar nærhed af de
®ørn bør lære at omgås ild på den
rigtige måde.
enkelte husblokke til anlæg af børne-
idrætspladser.
LEGEN PÅ EN BØRNE-
IDRÆTSPLADS
Hovedopgaven på en sådan lege-
plads må være, at der findes mulig-
hed for, at selv et stort antal børn
kan beskæftiges på et ret beskedent
areal ved legelignende boldspil og
idræt, ligesom børnenes aktivitet må
rumme mindst mulig risiko for dem
selv og for omgivelserne. Desuden må
ideen i de boldspil, pladsen er bereg-
net til, være let fattelig, rekvisitterne
få og billige, det personlige udstyr
underordnet, og evt. fast tilbehør så-
som mål, kurvestativer, nedstøtter, og
lignende, bør så vidt muligt altid stå
fremme, så spillene er lette at komme
i gang med. I denne forbindelse er det
af betydning, at opstregninger til de
forskellige baner forefindes.
Om vinteren kan børneidrætsplad-
serne eventuelt overrisles til skøjte-
baner.
LEDERE
Det er en almindelig opfattelse
blandt pædagoger, at tilstedeværelsen
af en voksen leder forøger legeplad-
sens eller børneidrætspladsens værdi
betydeligt. Erfaringerne viser, at der
søger flest børn til de legepladser, der
har ledere.
For visse legepladsers vedkommen-
de er den voksne leder en nødvendig-
hed, det gælder f. eks. byggelege-
pladser.
Legepladslederen skal ikke under-
holde børnene, men skal blot sætte
dem i gang med de forskellige aktivi-
teter.
Om lederproblemet udtaler „Arki-
tekten" (1952), at man måske vil spør-
ge, hvorfor der skal være legeplads-
ledere, når et af de væsentlige punk-
ter ved børns, skabende leg netop er,
at de helst vil være fri for voksnes
indblanding. Svaret må være: Kun
hvis der er en legepladsleder, har bør-
nene mulighed for uforstyrret at lege
netop på den måde og med de kamme-
rater, de selv vælger. Legepladslede-
rens opgave er at udjævne de stri-
digheder, der kan opstå, hjælpe de
børn, der har tilpasningsbesværlighe-
der til en positiv form for beskæfti-
gelse. Legepladslederen må skabe den
legero, der er forudsætningen for, at
en legeplads kan blive så attråværdig,
at den besøges af alle kvarterets
børn“.
Også set fra et socialt synspunkt
udøver lederen en vigtig funktion på
legepladsen, der herved kan yde en
form for kompensation for mangelen
på andre børneinstitutioner.
PENGENE
Legepladser i Grønland har hidtil
først og fremmest indskrænket sig til,
at kommunen har bekostet planering
af et mindre areal og opsætning af
nogle gynger og lignende. Udgifter til
anlæggelse af disse legepladser er nor-
malt afholdt af kommunernes dispo-
sitionsbeløb eller ved indsamlinger i
Grønland eller Danmark.
Med vedtagelsen af „lov om stats-
tilskud til socialforsorg m. v. i Grøn-
land" er der åbnet adgang til refusion
fra staten af landskassens og kom-
munernes udgifter ved anlæg og drift
af kommunale legepladser og børne-
idrætspladser.
De nærmere regler for, hvorledes
kommunerne skal forholde sig med
hensyn til anlægsudgifter vil senere
blive meddelt. Større projekter, først
og fremmest byggelegepladser og bør-
neidrætspladser, som vil medføre
driftsudgifter til ledelse m. v., bør
forelægges arbejds- og socialdirektio-
nen.
-den.
Ivte Da BnskBP
en in-outboand motor, der har det hele...
styring.. .fjernkontrol... propeller...
■ ■ ■
i nstru mentik... og meget,meget andet...
sfi skal Db havs
MbpCpuIsbp
systsmat
MerCruiser er mere end bare en inoutboard motor
— MerCruiser er et helt system! De enkelte dele
har Kiekhaefer konstrueret til at arbejde absolut
effektiv. MerCruiser er den eneste in-outboard
motor med original styring, fjernkontrol, propeller,
instrumentik og meget andet tilbehør — og med
jetpropeludstødning, som virkelig fungerer.
Jetpropeludstødningen og alle de øvrige enheder
i systemet er blevet grundigt afprøvet — i Lake X
i Florida — og i verdens skrappeste races for hav-
gående både, hvor MerCruiser igen i år vandt flere
konkurrencer end alle andre tilsammen! Ingen —
simpelthen ingen — laver noget i retning af Mer-
Cruiser. Det er også derfor, at flere og flere sø-
sportsfolk i år vil vælge Mer-Cruiser — som de har
gjort det hvert år siden 1962. Der er en MerCruiser
til alle bådstørrelser: 80, 120, 140, 160, 200, 225, og
325 HK.
Brøns — Arsuk: Magasin Arsuk.
Christianshåb: K. G. Lauridsen.
Egedesminde: Burnæs Radio &. Foto.
Frederikshåb: J. Gadegård, Tele.
Godhavn: Hans Møller, Handelsaktieseskab.
Godthåb: Ane Holms Butik.
Holsteinsborg: Polarmagasinet, v/ Kaj B. Larsen.
Jakobshavn: Birger Hansen.
Julianehåb: C. H. Schultz.
Nanortalik: Brugsen.
NarssaK: Victors Magasin, v/ Victor Petersen.
Nipisat — Godhavn: Nipisat Brugsforening, v/ M. Petersen.
K’utdligssat: Trans-Arctic Marine.
Sukkertoppen: Sukkertoppens Boligmontering.
Sydprøven: Mina Magasin, v/ Andreas Adolfsen.
aKuteralangmik angatdlåme ikutivigtagkamik tama-
nik pigingnigtumik — sordlo aKutilingmik . . .
nigordlugo påssussivilingmik . . . sarpilingmik
. . . avdlarpagssuarnigdlo pilingmik — kigsaute-
Karuvit . . . tauva xinisavat MerCruiser
MerCruiser axOteralauginångilaK atavigsoK (in-
outboard motor) — MerCruiser tamarpagssOvoK!
pisatai atausiåkåt Kiekhaeferimit sanågssiarinexar-
simåput tamåktvigsumik sunTvdlutik sulissugsså-
ngordlugit. MerCruiser in-outboard motoriuvoK ki-
sivingme pivingminik axOtilik, ngordlugo påssu-
ssivilik, sarpilik, pisatalik avdlarpagssuarnigdlo
pisatsersQtigssalik — kfsalo sarpigtigut jet-imik
supississartoK malungnaKissumik såninilingmik.
jet-imik sarpigtigut supississarnera pisåtatdlo av-
dlat tamarmik pipatdlangnagit perxigsårutdlugit —
Lake X-me FloridamTtume — silarssuarmilo ima-
vigsiutinik pitsaunerpånik sOkaniutoKartarnerne,
MerCruiserilo sujorna ajugaussarsimavoK avdlat
tamarmik katitdlutik ajugaussarnere sivnerdlugit!
avdlaningme peKångivigpoK MerCruiser patdlimi-
ssåginardlugulunit pitsåussusilingnik sanassartunik.
taimåitumigdlo timerssortartut amerdliartulnartu-
taoK MerCruiser ukioK måna xinerumårpåt, taima-
tume iliortarsimåput 1962-imitdle. angatdlatinut
åssigTngitsunik anglssusilingnut tamanut Mer-Crui-
serexarpoK: 80, 120, 140, 160, 200, 225, 250 åma 325
HK-gdlit.
L FADERS m MARINL PROPVLSIOfJ
F0R30YEARS 1939 1969
International Mercury Outboards Ltd.,Fond du Lac, Wis.,U.S.A.
GENERALAGENT: —
MARINE AFD. f#
AARHUS MOTOR
COMPAGNI AfS
SØLYSTGAARDEN, EGAA
TELF. (06) 22 08 33
5