Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 29.05.1969, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 29.05.1969, Blaðsíða 8
• • • Parodi Under denne overskrift kommen- teres A/G’s behandling af Kaj Narups udtræden af landsrådet i Julianehåb-bladet „K’aKortoK — Kujatåmio“: „Grønlandsposten" nr. 9, som ud- kom den 1. maj, har hele forsiden fyldt med tidligere landsrådsmedlem Kaj Narups afgang, yderligere 2 hele sider foruden lederen inde i bladet behandler samme emne. Byen Godt- håb må åbenbart være meget, meget ked af, at han måtte træde ud af landsrådet. Jeg kan ikke rigtig forstå, at der skulle være så meget at skrive om delte -ex-landsrådsmedlem. Sagen er efter min mening oplagt til, at man- den enten må suspenderes eller fri- villigt trække sig tilbage fra lands- rådet. I dag tales der meget om ungdom- mens kriminalitet i Grønland. Alle disse unge mennesker dømmes efter Grønlands kriminallov. Og hr. Narup har klart overtrådt en paragraf i kri- minalloven, da han, som han selv siger „lånte" kasseapparatet. Sagen om ham må ikke simplificeres, tvéert- imod, han blev valgt af sine vælgere, fordi disse havde tillid til ham. Og hr. Narup må ikke simplificere lovgivningen heroppe til noget, der GLASFIBERBÅDE Joller 11-14 fod — Speedbåde 14-16 fod — Cabin-Cruisers 19 fod Daycruiser 21 fod Rekvirer speciabruchure og prisliste. Trans-arctic marine K’UTDLIGSSAT . Telegramadresse: TRANSARCO ligner en „tynd kop te“, det må man ikke tolerere da hr. Narup som poli- tiker i givet fald kunne have været med til at danne ramme om ændrin- ger af kriminalloven i Grønland, og så siger han sådan om samme. Han siger også, at „spillets regler jo skal følges", og at det var derfor, at han måtte trække sig tilbage, skønt han burde vide, at han måtte være en af de første til at følge spillets regler, eller lad mig sige, at følge den gæl- dende lovgivning. I øvrigt kan man godt forstå, at han mener at være forkert dømt, sådan føler de fleste domfældte. Vi, der bor udenfor Godthåb, har faktisk ventet det skete, så det er mærkeligt, at man der er så over- rasket. Selv landsrådet stod jo og skulle behandle hans sag i forbindelse med landsrådets lov prgr. 3, som si- ger noget i retning af, at landsrådet kan tage stilling til, om et medlem efter at have begået et eller andet er værdig nok til at fortsætte som medlem (mærkelig nok har A/G ikke citeret denne paragraf). Men A/G’s leder fortsætter med ros til Narup og siger, at han beviste sin store ær- lighed lige efter, at han var blevet valgt ved at sige, „at han godt var klar over, at han var valgt ind af Inuits stemmer, men at han ikke vil være bundet til partiet", jeg vil for at gøre en lang historie kort sige: Allerede den gang svigtede han sine vælgere. Det mest mærkelige i denne sag er: Hvorfor skal han træde tilbage fra landsrådet, men samtidig bibe- holde repræsentantskabet af dette i forskellige udvalg, der er noget galt der. Så kunne de jo ligeså godt be- holde ham. Det er en ren parodi med sådan en afgørelse. For det må da være enten eller i denne for Grøn- lands landsråd pinlige sag, og det kan kun blive: UD AF LANDSRADET. jiy- FARVOLIN KUTTERMALING kutterit xalipautigssåt Farvolin HEMPEL’S FARVOLIN — den nye alkydmaling, De bør male Deres kutter med — både indenbords og udenbords over vandlinjen. HEMPEL’S FARVOLIN tørrer hurtigt, er let at påstryge, giver smuk glans, har stor hold- barhed, strækker langt — og er derfor uhyre økonomisk. Leveres i Vi, 1, 2Vi og 5 liter emballage i mange moderne kulører — naturligvis inklu- sive kutterblå. Forlang HEMPEL’S FARVOLIN næste gang Deres båd skal males. HEMPEL’S FARVOLIN — alkydimik Kalipautigssiax — kutterivit iluane Kåvanilo itsinerup Kulånltune — KalipautigissariaKarpat. HEMPEL’S FARVOLIN panilertortarpoK, tagiukuminartQvdlune, kussanartumik Kivdlerne- Kardlune, atanertoKalune, aungnertuvdlune — taimåitumigdlo ilevKårnartQvdlune. pisagssautfneKarpoK, Vi, 2Vi åma 5 llterinik pQligtut åssiglngitsorpagssuarnigdlo xalipau- tiligtut — sdrdlikiarme åma kutterit Kalipautigssåtut tungujortutut. angatdlatit tugdlianik Kalipangnekåsagpat HEMPEL’S FARVOLIN xlnutiguk. £R SØSTÆRK* Jeg elsker det sprog Holsteinsborg avis „PaortoK" har bragt en dansk stil af den 18-årige Hendrine Abeisen, der for tiden går på byens højskole. Om det grønlandske sprogs fremtid skri- ver Hendrine Abeisen: Den sidste tids største diskussions- emne er det grønlandske sprogs stil- ling i fremtiden. Det er nemlig blevet sådan i de større grønlandske byer, at undervisningen i skoler og på semina- riet hovedsageligt er på dansk. Der- for har den sidste generation meget svært ved at udtrykke sig og skrive på modersmålet. Alle ved, at undervis- ningen er blevet meget bedre, skønt lærermanglen stadig er stor. Mange mener, at skolen er skyld i, at børnene ikke lærer grønlandsk. Men jeg tror ikke, skolen har skyl- den. Sprogproblemet er et af de pro- blemer, som man ikke kan forudse. Efterhånden som udviklingen er skredet frem, er fødselstallet steget. Moderne tekniske apparater og viden- skabelige mediciner har frelst mange nyfødtes liv. Vi grønlændere har arvet vore forfædres syn på livet: at have så mange børn som muligt er den fuldkomne lykke. Dette synspunkt sammenholdt med, at det er sjældent, et barn dør, får fødselstallet til at stige i en sådan grad, at vore skoler og børneinstitutioner er overfyldte. Den sidste befolkningsstatistik viser, at antallet af børn er meget højere end antallet af voksne. Vi har i for- vejen meget få uddannede lærere, pæ- dagoger, o. s. v.. hvorfor vi bliver nødt til at importere dansk arbejds- kraft til vore skoler. På en måde er det en fejg og egois- tisk tankegang, når vi mener, at vi bør beholde og forsvare det grønland- ske sprog. Måske er vor nationale følelse for stor, eller er det bare en ren og skær løgn. Ofte spekulerer jeg på, hvorfor jeg vil beholde det grøn- landske sprog. Altid kommer jeg ti’ det svar, at jeg elsker det. Det er det bedste og mest velklingende i mine øren, både i sange og i dialekler. Selvfølgelig har man også lov til at fantasere. En overgang kom jeg til den løsning, at hvis udviklingen brem- ses en smule, og børnene kun bliver undervist på grønlandsk, vil de samti- dig lære at forstå, hvad livets egent- lige mening er, at elske hinanden. Det er ikke fordi, jeg er en god kristen, men jeg har i hvert fald indtryk al, at kærlighed styrker menneskeheden. Den anden løsning er, at det grøn- landske sprog skal forbedres eller la- ves helt om, så det svarer til tiden, og så alle, som er sproginteresserede, både danskere og grønlændere, kan lære det. Det er i øvrigt for dyrt, når alt skal skrives to gange. Hvem vil betale pri- sen for den ønskedrøm, når Grønland vakler på sine ben. Ungdommen og idrætspladser Grønland er i dag midt i en van- skelig udviklingsperiode med mange problemer. Vi unge grønlændere, som er på uddannelse i Danmark må også hjælpe med til problemernes løsning. Vi ved, at man ikke kan klare pro- blemerne i en håndevending, men vi ved også, at de bliver endnu mere vanskelige, hvis vi ikke prøver på at løse dem. Man siger ofte, at ungdommen i Grønland er med til at skabe de man- ge problemer. Som ung bliver man ofte vred og skuffet over at høre den slags påstande. Det er rigtigt, at ung- dommen i nogle tilfælde skaber pro- blemer, men vi unge kan ikke god- tage den forklaring som den eneste rigtige. Siden nyordningen er der bygget meget til gavn for befolkningen, men man har tilsyneladende glemt en me- get vigtig ting: Faciliteter, hvor ung- dommen kan dyrke sunde interesser i fritiden. Vi mangler fritidslokaler for ungdommen, fodboldbaner, idræts- pladser og idrætshaller. Indtil for nog- le år siden har man i Grønland næ- sten ikke gjort noget for at sikre ung- dommen fritidsfaciliteter. Men det er glædeligt, at landsrådet nu har fået øjnene op for dette pro- blem. Landsrådet har i de senere år bevilget penge til opførelser af sports- pladser, skønt landskassens midler er meget begrænsede. Man har også haft problemer med ungdommen i andre lande. Men i an- dre lande har man løst dem gennem opførelser af sportsanlæg. Betydnin- gen heraf har man også forstået i Danmark, der i de senere år har gjort meget for at sikre ungdommen udfol- delsesmuligheder på sportens område. Derfor er det ønskeligt, at den be- gyndende interesse for sportens be- tydning fortsætter i Grønland. Lands- rådets initiativ på dette felt er pris- værdig. Men der må gøres mere end- nu. Mindst seks byer i Grønland trænger i dag hårdt til et sportsanlæg- Hvis man skal anlægge sportsplad- ser koster det mange penge. Behovet herfor bliver jo ikke mindre i frem- tiden. Spørgsmålet bliver så, hvordan man skaffer midler til dette formål- I andre lande har man forstået be- tydningen af at give ofre, hvis man vil udvikle sit land. Pengene skaffes fra det offentlige gennem skatter og afgifter. I Grønland må vi også gøre det samme. Det er ikke nok, at man diskuterer problemerne. Men må også vise initiativ. Uden dette kan man ikke gøre sig håb om at løse proble- merne. Derfor må vi unge også give ofre og være med til at bære byrder. Man kan kun opnå resultater, hvis man hjælpes ad. Jeg synes, at dette må gå op for os. Hvad mener andre unge? Hans Absalonsen, bankelev, Vejle Bank, Børkop afd. Rigdomme Under denne overskrift skriver redaktør Palle Brandt, tidligere „Grønlandsposten", i „Lolland- Falsters Folketidende": Danmark kan blive Europas rigeste nation, hvis der findes olie i Grøn- land, hed det forleden i et telegram om den interesse, der er konstateret både hos danske og udenlandske sel- skaber for at udforske den grønland- ske undergrund og fastlands-soklen i jagten på oliekilder. Det lyder forjættende, men vi skal nu ikke vente, at alle vore valutariske og andre økonomiske besværligheder bliver løst ved hjælp af Grønland i løbet af sommeren. Man skal lægge mærke til det lille ord „hvis", og man skal se i øjnene, at selv om der findes olie, kan den optræde på så vanske- ligt tilgængelige steder, at det ikke kan betale sig at udvinde den. lej en bil til opholdal 1 Danmark. Nye modeller, flere størrelser. Billigste pri- ser bl. a. fordelagtige uge- og månedspriser. Skiv efter komplet pris- liste eller ring tu 12 05 75. PUCGAARDSGADE 21. KØBENHAVN V. i Grønland? Når dette er sagt, skal det tilføjes- at Grønland en skønne dag godt kan vise sig at blive et endog meget vær- difuld aktiv i den danske stats-hus- holdning. I mere end 100 år har kryo- litforekomsterne i Ivigtut givet gode penge. Nu er dette eventyr ved at være slut, men et nyt kan ligge om- kring den næste pynt i den grønland- sk skærgård. Der arbejdes ihærdigt i disse år på at kortlægge Grønland geologisk — både af Grønlands Geo- logiske Undersøgelser og af private prospecting-selskaber — men da den isfrie del af landet er 342.000 kvadrat- kilometer stort, er det ikke en opgave, som kan klares på et par år eller tre. I alt for mange år var den danske indsats på dette felt som på andre områder i Grønland alt for beskeden- Nu må man sige, at de hold, der ar- bejder i de grønlandske stenmarker er af en pæn, måske passende størrel- se. Til gengæld er de hjemlige mulig- heder for at laboratorieundersøge og beskrive fundene for ringe. Under de givne vilkår kan det vare op til 5 år at bearbejde resultaterne af en en- kelt sommers indsats i Grønland, og det vil sige, at udnyttelsen af selv rige fund vil blive urimeligt forsinket- Det er ikke sikkert, der er olie i Grønland, men selv den mest forsig- tige geologiske ekspert vil ikke af- vise, at eventyret i form af kostbare mineraler blot ligger og venter på at blive udnyttet. Danmark står sig selv i vejen, hvis der ikke gøres en ekstra indsats for at hjælpe dette eventyr op til overfladen. 8

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.