Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 29.05.1969, Síða 25

Atuagagdliutit - 29.05.1969, Síða 25
jV ækkelse Den kendte frimenighedspræst og forstander for Liselund Niels Daell har engang udtalt, at Gud har gang På gang måttet sende en vækkelse til mennesker, og dette måtte nødven- digvis gentage sig, for hver gang Gud sendte en vækkelse, kom Djævelen °g gjorde den til en institution. Det er jo rigtigt, at alle disse folke- lige bevægelser altid har haft en ten- dens til at bevæge sig frem mod mere faste rammer, og samtidig har vi set, at det levende og det vækkende for- svinder. Ofte kan man spørge sig selv °m, hvordan vort folk havde set ud 1 dag, hvis disse vækkelser ikke hav- de fundet sted. Når man taler om vækkelse, tæn- ker man vel oftest på den kirkelige form, sådan som vi fra Danmark ken- der den inden for den grundtvigske bevægelse og Indre Mission. Det er Vel vanskeligt at give en helt korrekt beskrivelse af disse vækkelser. Det er noget, der skal ses indefra, men fælles for de kirkelige vækkelser er 1° da, at ordet på en særlig måde fik mennesker i tale. Den grundtvigske vækkelse, som udgik fra Vartov, skab- te påny samling om gudstjenesten og sakramenterne i en tid, hvor rationa- lismen fik kirkelivet til at sygne hen 1 mange egne af landet, men der blev også peget på, at kristenlivet har sin forudsætning ikke blot i mennesket, men i folkelig vækkelse. Derfor var det første grundtvigske slægtsled vendt ud imod hele folket og menne- skelivet. Derfor skabtes der en fri- skole og en højskole, hvis betydning for Danmark simpelthen ikke kan overvurderes. Derfor blev det til po- litisk og økonomisk frigørelse med selvbevidst rejsning for danske bøn- der. Deraf kom andelsbevægelsen og landbrugsskoler, hvis betydning for Danmarks økonomiske vækst er vel- kendt. På samme måde har jo Indre Mis- sions vækkelse betydet en fornyelse f°r kirkens liv. Denne forkyndelses stærke krav om omvendelse og per- sonlig afgørelse kan endnu spores i den store kirkegang i mange egne af Danmark og det i en sådan grad, at man ved at undersøge kirkegangspro- centen i forskellige egne af landet kan kortlægge denne vækkelses udbredel- se- Det har sat sig dybe spor, som alt- så også kendes på kommende slægter, men samtidig har også denne vækkel- se haft et nationalt og folkeligt islæt. Det var jo særdeles tydeligt for den grundtvigske vækkelsesretning, men hvis man vil give professor Lindhardt ret, så vil den økonomiske fremgang i hogle af Danmarks fattigste egne, kunne udledes af den flid, nøjsomhed °S gudsfrygt, som vækkelsen havde til følge. Der peges f. eks. på de store mbrikker omkring Herning, hvor Indre Missions vækkelse var særde- les mærkbar og stadig mærkes i livs- syn og livsførelse. Også Grønland har haft sin væk- kelsesperiode. I 1905 gik der en ånde- lg bevægelse hen over Grønlands vestkyst, påvirket af seminariefor- stander Balles livslange virke og med den unge Steffen Møller som en ånde- lg førerskikkelse. Unge begejstrede ®eminarieuddannede kateketer bragte evægelse fra by til by, hvor den satte Slg spor for eftertiden i dannelsen af PeKatigingniat, det grønlandske hænighedssamfund. Også her fandtes ,r et stærkt nationalt præg, og det andelige røre mærkedes i digtningen åde religiøst og nationalt. Det be- tød en samling af alle gode kræfter 1 det grønlandske samfund. Denne ret overfladiske betragtning fh vækkelsesbevægelser skal tjene til elysning af de tanker og ønsker, der 0rnylig er fremsat om en ny vækkel- Se både i Grønland og Danmark. Det er et udtryk for længsel efter for- nyelse, en indre kraft, som skulle øre vort folk fremad i en tid, hvor endelig fattigdom er så mærkbar og man længes efter at se større resul- tater. Der er dog på den anden side også dem, der vil hævde, at vækkel- ser af den slags, som tidligere genera- tioner har oplevet, er tidsbestemte, og vil ikke forekomme igen. Ser vi på vor egen tid, kan vi nok blive enige om, at det er en interes- sant tid, vi liver i. Der sker så meget rundt omkring os, men det er ofte svært at finde ud af, hvad det er. Der rører sig så meget i vort samfund. Ungdomsoprøret, som vi har set den udforme sig snart i en årrække, er snart ikke spændende mere, når man hører om voldsmetoder, hvormed man forsøger at bringe anderledes tænken- de til tavshed. Der findes måske nok her en kærne af idealister, men man får indtryk af, at de fleste er medlø- bere, hvis det ikke i de fleste tilfælde er en bevægelse, der er fjernstyret og kunstigt fremkaldt. Mere interes- sant er det at bemærke den vækkel- sesbevægelse, som i de senere år har fundet sted i Vestjylland hvor store skarer af unge har vendt ryggen til popmusikken og de gængse ungdoms- fornøjelser og koncentreret sig om bibel og salmebog. Eller man kan tænke på den mærkelige bevægelse i København, der skalder sig „Unge kristne", og som i metoder minder meget om andre demonstrationer. Med bibel i hånd angriber de pomokiosker og tordner over det umoralske liv, der leves. Det er også bemærkelses- værdigt, at disse bevægelser stiller sig kritisk over for kirken, og man spørger sig selv, om det er en ny form for vækkelse, vi møder her, en væk- kelse, der har et alvorsord at sige til os alle. Vi får endnu ikke rigtigt no- get svar, men en vækkelse, kan ikke fremkaldes ved kunstige midler, hvis den er ægte. Den frembyder spon- tant. Det er som med vinden, den blæser, hvorhen den vil. Ingen ved, hvorfra den kommer og hvor den fa- rer hen. Der er dem der ønsker, at en vækkelse skal føre til, at andre skal komme til at tænke som dem og føle som dem, men ofte bærer den i sig overraskelser og sandheder, som ingen af os er glade for at høre. Har vi da brug for en vækkelse i Grønland? Der rejser filmfolk rundt heroppe for at søge at få et ærligt billede af Grønland. Det er højst tvivlsomt det lykkes. Hvis man vil sige sandheder om et samfund kom- mer man altid til at gøre nogen uret. Der skrives meget om Grønland i disse år også meget dårligt, om drik- keri, om dårlige økonomiske forhold og om slaphed og ligegyldighed. Det fører let til, at man siger: Sådan er de alle og så glemmer man at tænke på de mange der passer deres arbejde, har orden i deres økonomi og på de mange gode hjem og stræbsomme unge. Og de findes og måske er det de fleste, men dem lægges der ikke så meget mærke til. Det er der ikke så meget sensation i. Om kirkegangen i Grønland ved vi, at den er stor. Vi finder den vel ikke større noget steds, og det er da til at glæde sig over, men så hævdes det jo, at denne store kirkegang burde ken- des noget mere i hverdagen og præge samfundslivet. Det skulle føre med sig, at folk var noget bedre mod hin- anden, ja måske endda, at man følte større ansvar overfor samfund og kul- tur. For at give et rimeligt svar må der vist her tales helt personligt. Når et folk gør brug af sin kirke, ordet og sakramenterne, så må det være fordi de har brug for at høre ordet og den trøst og styrke som ligger heri til det ofte trælsomme menneskeliv, og som svar på det, mennesker finder her synger de en lovsang. Det er noget, man ikke bliver færdig med. Det hø- rer nøje sammen med menneskelivet, A eKersagauneK ilagit nangmingneK Kinigkamingnik palasigdlit (frimenighedit) palasiat tusåmassaK Liselundip forstanderia Niels Daell ilåne oKarsimavoK Gute inungnut eKérsainermik autdlartitsi- uartariaKartartoK tamånalo nanger- KigtariaKartardlugo Gutivme exérsai- neK pilersikångago Diåvulo tikiutar- mat tamånalo Kagdlikut sulivfingor- titdlugo. erKorpordlo inuiangne exérsagau- nerit tamåko tamarmik aulajangersi- massumik sulivfigtut ileriartor tarma- ta. ilångutdlugulo takussarparput u- massortaussoK exérsainertaussox tå- mariartortoK. xavsinik ingminut ape- rissariaKartarpugut inuiaxativut uv- dlumikut xanox issikoxåsagaluarpat exérsainerit tamåko pisimångikaluar- pata? eKérsainermik OKalugtoKarångame amerdlanertigut ilagingnut tungassut pinexarajugtarput, sordlo Danmarki- mit tamåna nalungikigput Grundtvig- ip Indre missionivdlo eKérsainerinit. eKérsainerit tåukua KanoK inerat er- xordluardlugo agdlautigisavdlugo a- jornaussaraluarpoK, tamarmik ilu- mingningånit takussariaxartoxaramik. ilagingnile exérsagaunerit åssigissuti- gissartagåt tåssa oxautsip inuit ingmi- kut kivdligsinångortarmagit. exérsai- nerup Grundtvigikut pissup Vartovi- mingånérsup nålagiartamernut sakra- mentinutdlo katerssunex nutåx piler- sipå sianissusinarsiornerup (rationa- lismip) ilagingne inunermik nåkåuki- artortitsiviane nunap ingmikortuine xavsine. ilångutdlugutaordle tikuar- nexarpox kristumiutut inunex inung- me nangminerme itugssiåinåungitsox inuiåitaordle inuneråne isinauvdlune. taimåitumik Grundtvigianerit inoxa- ligigtait sujugdlit inuiangnut tamanut tungassumik inuitdlo atausiåkåt inu- nerånut tungassumik sangmissaxar- put. taimåitumik friskole højskolelo pilersinexapput, tåukualo Danmarki- mut pingårutait nåmagtumik naliler- nexarsinåungitdlat. taimåikamik ta- måko nålagkersuinermut aningaussar- siornermutdlo tungåssutaerutitåuput danskit naussorigsaissuisa nangming- nérdlutik makinerånik ilagdlit. tåsså- nga pingorput atautsimut ingerdlatse- xatigingnerit (andelsbevægelsit) nau- ssorigsainermigdlo iliniarfit (land- brugsskolit) tåukua pingårutexåssu- siat Danmarkip aningaussarsiornikut inerikiartornerane nalunexångitdluar- pox. taimatordluinartaox indre missioni- ikut exérsagaunex ilagingne inunerup nutångorsagauneranik kingunexar- pox. nalunaiainerup tamatuma såkor- tumik piumasså avdlamik isumatår- nermik inuvdlo nangminex aulajangi- nigssånik, Danmarkip ilaine xavsine nålagiarnerne sule malugigssåuput i- måitut: nålagiarumatussutsip angissu- sia procentingordlugo misigssoråine nunap ilaine xavsine exérsagaunerup tamatuma siaruariartornera malingne- xarsinauvdlune. malungnautexaxaox kinguåringnut tugdligssanut agdlåt. exérsagauneruvdle tamatuma ilå Dan- markimut nangminermut inuiangnut- dlo tungåssutexarpox. tamånalo Grundtvigikut exérsagaunermingånér- sumik takuvdlugo malungnardluar- pox. professor Lindhardt erxortumik oxarsorigåine ima oxarpox: Dan- markip nunataisa pitsunerpåt ilåinit aningaussarsiornikut sujuariartorne- rup pissutigisimagå exiasuissusex, nå- magigtarnex, Gutimigdlo mianering- ningnex, exérsagaunerup maligtigisi- massai. sordlo uparuarnexarsinåuput sulivfigssuarujugssuit Herningip er- xåne, indre missionip exérsainerata malungnarneruvfiane sulilo inuner- mik xanox issigingningneranik inu- nermigdlo ingerdlåssineranik mising- narfiunerussume. Kalåtdlit-nunåtåtaox exérsagauvfi- ne pisimavå. 1905-ip erxågut anersa- kut exérsagaunex Kalåtdlit-nunåta kitåne pisimavox iliniarfigssuatorxa- me forstanderiussup Balletorxap sivi- sumik sulisimanerata suniutåtut inu- sugtuvdlo Steffen Møllerip anersåkut sujulerssuissutut issusianit. iliniarfig- ssuarme ajoxitigssat inusugtut tipait- sup atåne exérsagaunex siaruarterpåt igdloxarfingmit igdloxarfingmut, ta- mékunane kinguånut suniutdlune pe- xatigingniat ilagingnit pissut pilersi- tauneråne. tamånale inuiåussutsimu- taox suniutexaxaox, anersåkutdlo au- latigaunex malungniupox ugperissar- siornermut inuiåussutsimutdlo tunga- ssunik taigdliornikut. tamånalo tåssa ikalåtdline inuiaxatigingne nukit aju- ngitsut atautsimut exikarnerat. tamåna xagdllnarpalugkaluamik e- xérsagaussarnernik misigssuinex ator- tugssauniåsaox påsissutigssauvdlune Kalåtdlit-nunåne Danmarkimilo nu- tåmik exérsainexarnigssånik xanigtu- kut sarxumiussaxarnermik isumat kigsautitdlo pivdlugit. nutångorsagau- nigssamut erininermik oxausiuvox, nuke ilordlikut itox, anersåkut pitsu- ssutsip malungnarfiane inuiaxativti- nik sujumut ingerdlåssissugssax angu- ssagssanut angnerussunut kajungiler- sitsivdlune. igdluatungågutdle avdla- nigtaox ima isumaxartoxarpox exér- sagaunerit taimåitut inoxatigit sujug- dliussut misigissait tåssaussartut nali- mingne pissugssiat kingumut tåkuter- xigsinåungitsut. nangminex nalerput ximerdloruvti- go isumaxatigigsinauvugut nalex so- xutiginavigsox inuvfigigigput. avativ- tine pissoxartuåinarpox xavsitigutdle ajornartarpox sunersox påsisavdlugo. inuiaxatigissutsivtine aulatemexarne- xaxaox, inusugtut pikititsinerat ukiu- ne ardlaxalersune ilusinigkiartortox soxutiginartorssujungnaeriartorpoK perxarnitsuliomerit avdlatut isuma- lingnut nii>angersitsiniutaussut tusar- tartitdlugit. imaxa tamåkunane soxu- tiginartunik isumagssarsiaxartoxara- luarpox, imåinguatsiarpordle amerdla- nerssait ilårsinartussartut, imåingig- pat xavsitigut aulaternexarnerussox isumaminik pilersungitsox ungasigsu- mitdle axutax. soxutiginarneruvox tåisavdlugo exérsagaunex ukiune ki- ngugdlerne Jyllandip kitåne pissar- tox: inusugtorpagssuit popimik nipi- lerssornernut inusugtutdlo nuånår- sautigigajugåinut avdlanut tunussissut bibilimik tugsiutinigdlo soxutiging- ningneruvdlutik. åmåtaordlo erxaisi- nauvarput iKøbenhavnime aulatigau- nex erxumitsox „inusugtunik kristu- miunik" taissut, iliortautsimikut aker- dliussutsimik takutitsissut avdlat å- ssigigaluarpait, bibile tigumiardlugo kioskit arnat tamataxångitsut åssingi- nik niorxutexarfit såssutarpait ilerxo- rigsångitsumigdlo inunex tamåt ag- sut såssutardlugo. taimåitordle erxu- méxutigåt aulatigaunerit tamåko ila- gingnut issorniartorujugssungmata. ingminut aperinarpox nåpitax tåuna exérsagaunerup nutåp ilusisa ilagi- neråt, exérsagaunex tamavtinut ilu- ngersornartumik oxausigssalik. sule akissutisingilagut, exérsagaunerdle erxortugune pilersinexarsinåungilax nangminex sanånik såkugssiornikut. isumaminik pilersarpox. sordlume a- nore piumassaminut anordlersox, na- lugåtdlo sumingånit pissox sumung- nartordlo. kigsautexartoxartarpox e- xérsainex ima ingerdlåsassox avdlat malingnåusassut ingmigsut isumalior- dlutik misigalutigdlo, xavsinigdle tai- måitut tupåtdlangnartut erxortutdlo kialunit tusåsavdlugit nuånårutigi- ngisai nagsatarisinaussarpait. tauvame Kalåtdlit-nunane exérsa- gaunermik atorfigssaxartitsivugut? ligemeget hvor godt eller hvor dår- ligt vi mennesker formår at leve livet i samfundets øjne. Og skal vi så tale om vækkelse, så er det noget vi altid har brug for, men det er ikke noget, vi selv bestem- mer over. Og i kirkelig betydning tror vi på, at det har noget med den tre- die trosartikel at gøre: Vi tror på Hel- ligånden. Ved Pinsetid hører vi om, at apostlene skulle drage til Jerusalem og vente på åndens komme. Det skal vi ikke opfatte som om de skulle sid- de der uvirksomme og vente. Vi læser i apostlenes gerninger om de første kristne at de holdt fast ved apostle- nes lære, ved fællesskabet og ved bønnen. De levede trofast og udhol- dende med i menighedens liv. Opbyg- gelig tale er ikke i høj kurs i vor tid, men alligevel skal det påstås, at den vækkelse, som har bragt livskraft og velsignelse i sig er kommet derfra, hvor man som apostlene har ventet på den og ud fra et oprigt hjerte har ønsket den. K. L. For kvalitetens skyld filmiliortut tamåne angalaorput Ka- låtdlit-nunånik erxortumik påsing- ningniardlutik. Kularnaussaxaox ilu- agtikumårnersox. inuiaxatigit erxor- tumik oxautiginiardlugit xanox iliu- sexaråine erxungitsuliorfiginexartåi- narput. Kalåtdlit-nunåt ukiune måku- nane agdlautiginerdliornexartaxaox, imerajussusermik aningaussarsiatigut atuinerdlungnermik. sorusoxångissu- sermik soxutigigtåinermigdlo. tamåna ima oxarusulersitsisinaussarpox: ta- marmik taimåiput, tauvalo puiornexa- raraut suliamingnik nåkutigdlivdlu- artorpagssuit aningaussarsiamingnik atordluaissut, angerdlarsimavfingnilo ajungitsune amerdlasune inusugtut suliniardluartut erxåisavdlugit. tai- måitoxarpordlo imaxa amerdlaner- ssaitdlunit. tamåkule maluginexa- ngårtångitdlat uivssuminartortaxå- ngingmata. Kalåtdlit-nunåne nålagiartarnerup oxautiginexarnera nalungilarput ang- nertuneragaussox. avdlamime taima agtigigunångilax, tamånalo nuånåru- tigssåinauvox. tauvale oxautiginexar- tarpox nålagiarajungnerup angnertu- ssusia uvdluinarne inunikut erssersa- riaxaraluartox inuiait inunerat ma- lungnauserdlugo. tamatuma ilagisimå- sagaluarpå inuit ingmingnut pitsau- nerussumik iliorfiginerat agdlåme 1- maxa inuiaxatigingnermut kulturi- mutdlo akissugssaunex angnerussox. tamåko erxornerussumik akinexar- sinaorxuvdlugit inup nangminex isu- mane nalunaertariaxartåsavai. inuiait ilagigfigtik oxausex sakramentitdlo a- torunikik imåisimåsaox atorait ator- figssaxartikamikik; oxausex tusåsav- dlugo tugpatdlersautigisavdlugo naku- ssutigisavdlugulo inugtut inunerme xavsitigut erdloxinartulingme pissa- riaxartisimavåt, tamatumungalo aki- ssutitut unersiutigingnissut inuit tå- ssane tugsiartarpåt. tamåkuko nåma- giligagssåungitsut, inunermut atåput, inussugut inunex inuiaxatigit issåinut xanox ajungitsigissumik ajortigissu- migdlunit inusinausimagaluaruvtigo. exérsagaunermigdlo oxalusaguvta tåssauvox atorfigssaxartituåinagarput imåingilardle nangminex aulajanger- sinaussarigigput. ilagingnutdlo tunga- titdlugo ugperpugut ugperissap ing- mikortortaisa pingajuånut tungåssu- texartartox: ugperpugut Anersåmut ivdlernartumut. pinsip nalågut tu- sartarpugut apustilit Jerusalåmisa- ssut Anersåvdlo tikiunigsså utarxiv- dlugo. tamåna ima påsisångilarput tå- ssanisassut sunatik utarxinardlutik. apustilit suliåine atuarpavut kristu- miut sujugdlit apustilit ajoxersuine- rat ilaglssutdlo xinussarneritdlo aula- jangiukait. tåssa ilagit inuneråne ilu- mortumik xasusuitsumigdlo pexatåu- put. ineriartutigssamik oxalungnex nalivtine soxutiginiligssungilax, tai- måitordle erssersinexåsaox exérsai- nex inunerme nukigssamik pivdluar- xussumigdlo ingmine nagsataxartox pavånga pingmat apustilitut utarxisi- naussarput umativtinitdlo ilumordlu- ta kigsautigisinaussarput. K. L. EM. Z. SVITZER Trælastforretning Vallensbækvej 67—69, Glostrup Skibsegetræ, fyrretræ, lærk, bøg m. m. orpit mångertut umiarssualiomer- me atugagssat, kanungnerit, kanungniussat, xissugssiagssat, avdlatdlo 25

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.