Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 29.05.1969, Blaðsíða 16

Atuagagdliutit - 29.05.1969, Blaðsíða 16
Grønlands seminarium må ikke nedlægges Lærere, der skal undervise i den grønlandske skole, må uddannes i Grøn- land, og den grønlandske realeksamen må accepteres som tilstrækkeligt adgangskort til Grønlands seminarium. Unge grønlænderes organisation i Danmark, Unge grønlænderes Råd, har rettet følgende henvendelse til samtlige landsrådsmedlemmer: INDLEDNING Vi ved, at mangelen på grønlandsk- sprogede lærere er et af den grønland- ske skoles mangeartede problemer. Dette problem fremhæves stadig oftere såvel fra de grønlandske skolemyndig- heders som Grønlandsrådets side. Herunder bringes nogle citater om problemet fra Grønlandsrådets senest frigivne dokumenter (dok. 33/68): „Tilgangen til seminarieuddannel- serne er noget større (i forhold til højere læreanstalter) men dog langt fra tilstrækkelig i forhold til det stærkt stigende behov. I øjeblikket er 2/3 af lærerstaben udsendte". „De udsendte læreres dominans i det grønlandske skolevæsen har en bag- side. Disse lærere er kun i begrænset omfang fortrolige med grønlandsk sprog og tankegang allerede som følge af, at 2/3 af de udsendte lærere kun virker i 2-3 år i Grønland. Den hyp- pige udskiftning skaber tillige et uro- ligt skolemilieu for eleverne. Medens det kun er et pengespørgs- mål at afskaffe den mangel på skole- lokaler, som det grønlandske skolevæ- sen kæmper med i øjeblikket, er det betydeligt vanskeligere at afbøde de ulemper, der følger af anvendelsen af udsendte lærerkræfter. De grønlandske lærere er så få og nettotilgangen i forhold til væksten i elevtallet så ringe, at man endog risi- kerer at komme i den situation i byerne, at de grønlandske lærere ikke kan dække undervisningen i faget grønlandsk, selvom de reserveres til denne undervisning, hvilket i øvrigt vil være et uacceptabelt indgreb i deres gerning. Der er således flere alvorlige grunde til at sætte ind for at øge antallet af grønlandsksprogede lærere". „Seminarieuddannelsen for folke- skolelærere og eventuelt børnehavelæ- rerinder vil kunne gennemføres i Godthåb, hvor den seminariekapaci- tet, der nu opføres, vil være tilstræk- kelig gennem en længere årrække." Myndighederne har i det indevæ- rende år nævnt, at 90 %> af den voksne grønlandske befolkning taler og for- står kun grønlandsk. Disse voksne ud- gør den befolkningsgruppe, som har været mest forsømt i oplysningsmæssig henseende. Disse voksne er tillige for- ældre til den skolesøgende ungdom idag. De grønlandske børns forudsæt- ninger og hele deres forestillingsver- den er således forankret i det grøn- landske sprog, hvorfor det må være mest naturligt, hensigtsmæssigt og udbytterigt at benytte grønlandskspro- gede lærere i skolen. — Endvidere skal det nævnes, at forsøg rundt om i verden har påvist, at børn, der fra starten af undervises på et fremmed sprog taber terræn i selvstændighed og skabende tankevirksomhed og således hæmmes i personlighedsudvikling i forhold til børn, der undervises på modersmålet i de første år af skole- tiden. Med disse indledende bemærkninger ønsker vi at fremhæve følgende 5 punkter, som efter vor mening bør være nogle af de væsentligste faktorer i overvejelserne vedrørende lærerud- dannelsen i Grønland. Punkt 1. Grønlands seminarium be- vares. Læreruddannelsen forbliver uændret og anerkendes som fuldt gyl- digt i pædagogisk og lønmæssig hen- seende. Punkt 2. Uddannelsesindholdet af- passes efter de behov og krav det grønlandske samfund stiller. Punkt 3. Den grønlandske lærer- uddannelse skal hverken blive tilpas- set eller tilnærmet den nye danske læreruddannelse, da dette bl. a. vil betyde en reduktion af grønlandsk- sprogede læreres antal i en tid, hvor der er stærkt stigende behov for disse. Punkt 4. Vi er vist alle enige om, at Grønland fortsat skal være beboet af grønlændere, der taler grønlandsk som deres modersmål. Lægger vi så- ledes vægt på, at vi skal bestå som et folk og udvikle os på det grundlag, hvilket i parantes vil være det sun- deste for os, må vi kræve og acceptere, at der uddannes lærere, der kan un- dervise på grønlandsk og i faget grøn- landsk, uden at disse lærere i Grøn- land gives ringere vilkår end andre lærere, der er uddannet efter et andet uddannelsessystem i et andet land. Punkt 5. Vi appellerer kraftigt og indtrængende til landsrådet om ikke at tage endelig stilling til seminarie- problematikken allerede nu i denne samling, men udsætte alle bindende beslutninger indtil der har været of- fentlig debat om seminarie- og der- med hele uddannelsesproblematikken i Grønland. Følgende bemærkninger skal knyt- tes til de enkelte punkter: Ad 1. Der må i høj grad lægges vægt på, at lærere, der skal undervise i den grønlandske skole uddannes i selve Grønland, da uddannelsens og ud- dannelsesindholdets hensigtsmæssig- hed og den kontinuerlige kontakt, også under uddannelsen, med de sko- lebørn, man som lærer skal under- vise, må have første prioritet. Grønlands seminarium bevares. Læ- reruddannelsen forbliver i princippet uændret og anerkendes som fuldt gyl- digt i pædagogisk og lønmæssig hen- seende. For det første må det erindres, at Grønlands seminarium på de nævnte områder allerede er ligestillet med det danske seminarium, samt at den nye danske læreruddannelse umiddelbart ikke giver højere løn. For det andet må man erindre, at de grønlandske seminarieelever! så godt som alle rekrutteres fra realsko- len og at denne praksis vil fortsætte et godt stykke ind i fremtiden. — Realeksamen i Grønland foregår på dansk, altså på et fremmedsprog, og når vi tænker på, hvor svært det i det hele taget er at tage lidt højere eksa- mener på et fremmedsprog, kan vi slet ikke sidestille den grønlandske real- eksamen med den danske realeksa- men, men måske snarere med dansk studentereksamen eller HF-eksamen. Derfor må man acceptere og fast- holde realeksamen som tilstrækkeligt adgangskort til Grønlands semina- rium, som ud fra sine forudsætninger må siges at være lige så fuldt gyldigt i Grønland som det danske semina- rium ud fra sine forudsætninger er det i Danmark. Ad 2. Til trods for at Grønland og Dan- mark er to dele af et og samme rige, er de på grund af deres geografiske placering m. v. vidt forskellige på en række fundamentale områder. Der- udover er Danmark langt mere tekni- seret end Grønland. Skal vi skønsmæs- sigt gøre forskellen op på dette om- råde, er der måske tale om to gene- rationers forskel. Derfor må det være klart for enhver, at det grønlandske samfunds behov og krav på mange områder vil være anderledes end dem, der er gældende i Danmark. Bl. a. derfor må uddannelsesindhol- det i Grønlands seminarium (og andre skoler i øvrigt) være baseret på de normale grønlandske forhold og ikke søges tilpasset kravene i Danmark, medmindre disse sidstnævnte krav harmonerer med de grønlandske. Ad 3. Ændringerne i den danske lærerud- dannelse er naturligvis en følge af ændringer i samfundet. Men af be- mærkningerne til punkt 2 fremgår det, at man slet ikke uden videre kan regne med, at samme ændringer skulle have fundet sted i Grønland. Alene af den grund kan man sige, at der ikke er nogen realistisk motivation til æn- dringer i den grønlandske lærerud- dannelse. Lærere i Danmark, som er uddan- net efter den nu forladte ordning, som svarer til den ordning, vi har i Grønland idag, vil endnu i op til 40 år virke som lærere side om side med de lærere, der er uddannet efter den nyindførte læreruddannelse. — Når et så meget mere tekniseret og i ma- teriel henseende så meget mere avan- ceret samfund kan gøre brug af læ- rere, der er uddannet på samme måde som de grønlandske lærere idag, langt ind i fremtiden, har vi overhovedet ingen grund til at mene, at den nu- værende grønlandske ordning ikke længere kan honorere samfundets krav. Som nævnt under bemærkningerne til punkt 1 må realeksamen i Grønland snarere sidestilles med studentereksa- men eller HF-eksamen i Danmark. Hvis myndighederne eller andre skulle foreslå, at man for at opnå en tilnær- melse eller tilpasning til den nye danske læreruddannelse foretager en ændring, der betyder, at de grønland- ske elever for at komme i seminariet efter overstået realeksamen tillige skal tage en prøveeksamen efter yderligere to års forberedelsesuddannelse, vil det derfor i givet fald dreje sig om en ordning, der ikke er motiveret i de normale grønlandske forhold. En så- dan ordning kan ikke være hensigts- mæssig. Man må være klar over, at indfø- relse af en ordning der svarer til den nye danske ordning vil betyde, at Grønlands seminarium om ikke helt forsvinder, så dog mister sin funktion som fuldt gyldigt uddannelsescenter for grønlandske lærere, idet den nye danske læreruddannelses krav vedrø- rende adgangstærskel endnu ikke kan honoreres i Grønland. Dette vil betyde, at de grønlandske lærerstuderendes uddannelse og eksamen kommer til at foregå i Danmark. Følgerne heraf vil uden tvivl blive, at grønlandske lærer- studerendes antal, bl. a. på grund af adgangskravene, reduceres samt at adskillige af de få dimittender bliver LEE HIPSTER JEANS PRÆSENTERER 13 NYE MODERIGTIGE FARVER Gammel rosa, off white, grå, rød, antilope, lys blå, gul, lys brun, rust, flaskegrøn, mokka, kongeblå, marineblå Nu skal det være Lee jeans i fløjl eller denim. Fås i alle de smarte moderne farver... og se, hvor tæt og stramt de sidder! véd hvordan ajgfcft man laver Jeans jeans THE H.D. LEE COMPANY INC. KANSAS CITY U.S.A. Postordre ekspederes omgående MAGASINET Boks 22, 3900 Godthåb Magasinet GODTHÅB . FREDERIKSHÅB z EVIN RU DE RESERVEDELE og TILBEHØR — ca. 6000 dele på lager — 6000 migssiliortut piginexarput — omgående ekspedition af udenbys ordrer. — igdloKarfingnit avdlanit piniagkat ernTna- vik nagsiCineKartarput. Komplet lager af propeller til EVINRUDE og andre OMC-motorer. EVINRUDEt OMC-motoritdlo avdlat sarpé åssigTngitsut tamat pigineKarput. Aut. forhandler Trans-arctic marine K’UTDLIGSSAT Telegramadresse: TRANSARCO TRANS-ARCTIC MARINE U i Danmark — i hvert fald i en år- række. Dette vil utvivlsomt betyde endnu større mangel på grønlandsksprogede lærere. Men som også Grønlandsrådet fremhæver (jfr. indledning) er der flere alvorlige grunde til at sætte ind for at øge antallet af grønlandskspro- gede lærere. Det kan bedst ske ved Grønlands seminarium, som er ind- rettet efter i disse sider omtalte prin- cipper. Som et vægtigt argument imod æn- dringer på nuværende tidspunkt kan nævnes, at den nuværende seminarie- ordning først blev indført i 1964, og at der således kun er dimitteret en klasse. Enhver relevant og fornuftig æn- dring må bygge på de indhøstede er- faringer. Men skal vi nu til at ind- føre noget helt nyt til erstatning af den nuværende ordning, ville vi hand- le på baggrund af ændrede forhold et helt andet sted på jordkloden, som ikke behøver at komme Grønland ved. Ad 4. Alt tyder på,at vi er enige om, at vi fortsat vil bo i Grønland. Derfor må vi se at vænne os til at stille krav, del' står i rimeligt forhold til de faktiske forhold i landet og ikke lade vore behov og krav være dirigeret af, hvor- dan fremmede samfund løser deres fremmede problemer eller indretter deres fremmede tilværelse under fremmede himmemlstrøg. — Eftersom så godt som alle grønlændere har grønlandsk som deres naturlige ud- tryksmiddel og langt den overvejende del af den voksne befolkning (90 '%) kun taler og forstår grønlandsk, må det grønlandske sprog være noget af det tørste man tager hensyn til ved indretning af skolen. I det lange løb vil vi stå sundere og stærkere, hvis vi bevarer vor egen- art og udvikler os ud fra vore egne naturgivne og andre forudsætninger. Skal vi udvikle os i harmoni med denne egenart må sproget og hvad der er skabt på sproget være de bånd, der knytter os sammen til en enhed og være medvirkende til at give os åndelige ballast og ligevægt, der er nødvendig for et sundt forhold til det nye, der strømmer ind udefra. Dette gør behovet for grønlandske lærere ikke mindre, tværtimod. Der- for må vi sætte ind for at uddanne lærere, der er tilstrækkelig kvalifice- rede til at undervise i Grønland. I denne forbindelse bør vi ikke lægge hovedvægten på lighed (for ikke at sige enshed) med andre samfunds ud- dannelsesformer eller lærernes an- sættelsesmuligheder uden for Grøn- land. Som nævnt under bemærkningerne til punkt 2 må uddannelsesindholdet være baseret på de normale grønland- ske forhold og uddannelsen må ikke stilles ringere end den danske som følge af en vurdering, der tager den danske uddannelse som norm. Hvis den grønlandske uddannelse er ligeså hensigtsmæssig i Grønland som den danske er i Danmark må de to uddan- nelser være af samme værdi. Ad. 5. Vi har i de senere år lejlighedsvis oplevet, at spørgsmål, der har afgø- rende betydning for hele samfundet og dets fremtid, gøres til genstand for offentlig debat inden der træffes en- delig beslutninger. Det er en glædelig og udmærket tradition. Spørgsmålet om ændringer i semi- narieordningen har imidlertid over- hovedet ikke været fremme endnu. End ikke Grønlandsrådet har været orienteret om de tanker, der rører sig i indviede kredse. Følgelig har der overhovedet ikke været offentlig de- bat. Derfor appellerer vi kraftigt og indtrængende til landsrådet om ikke at tage endelig stilling til seminarie- problematikken allerede nu i denne samling, men udsætte alle bindende beslutninger indtil der har været en offentlig debat om seminarie- og der- med hele uddannelsesproblematikken i Grønland. Skulle myndigheder eller andre komme med forslag til afhjælpning af manglen på grønlandsksprogede læ- rere i form af en hjælpelæreruddan- nelse, der i givet fald henviser hjælpe- læreren til en tilværelse under en danskuddannet lærers evige opsyn, vil vi kraftigt appellere til, at landsrådet pure afviser sådanne forslag. Indfø- res sådanne ordninger, giver man en lovhjemmel til en delvis eksisterende tingenes tilstand, hvor den danskud- dannede („udsendte") er den altdomi- nerende. Det vil være en aldeles uhel- dig lagdeling af befolkningen med dystre perspektiver. Det vil ligeledes være et skridt bort fra noget, vi all« må stræbe efter, nemlig grønlænder- rens overtagelse af ansvaret for sit lands udvikling så hurtigt det lader sig gøre. Unge grønlænderes Råd bestyrelse, stud. mag. Moses Olsen, formand.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.