Atuagagdliutit - 29.05.1969, Side 16

Grønlands seminarium
må ikke nedlægges
Lærere, der skal undervise i den grønlandske skole, må uddannes i Grøn-
land, og den grønlandske realeksamen må accepteres som tilstrækkeligt
adgangskort til Grønlands seminarium.
Unge grønlænderes organisation i
Danmark, Unge grønlænderes Råd,
har rettet følgende henvendelse til
samtlige landsrådsmedlemmer:
INDLEDNING
Vi ved, at mangelen på grønlandsk-
sprogede lærere er et af den grønland-
ske skoles mangeartede problemer.
Dette problem fremhæves stadig oftere
såvel fra de grønlandske skolemyndig-
heders som Grønlandsrådets side.
Herunder bringes nogle citater om
problemet fra Grønlandsrådets senest
frigivne dokumenter (dok. 33/68):
„Tilgangen til seminarieuddannel-
serne er noget større (i forhold til
højere læreanstalter) men dog langt
fra tilstrækkelig i forhold til det
stærkt stigende behov. I øjeblikket er
2/3 af lærerstaben udsendte".
„De udsendte læreres dominans i det
grønlandske skolevæsen har en bag-
side. Disse lærere er kun i begrænset
omfang fortrolige med grønlandsk
sprog og tankegang allerede som følge
af, at 2/3 af de udsendte lærere kun
virker i 2-3 år i Grønland. Den hyp-
pige udskiftning skaber tillige et uro-
ligt skolemilieu for eleverne.
Medens det kun er et pengespørgs-
mål at afskaffe den mangel på skole-
lokaler, som det grønlandske skolevæ-
sen kæmper med i øjeblikket, er det
betydeligt vanskeligere at afbøde de
ulemper, der følger af anvendelsen af
udsendte lærerkræfter.
De grønlandske lærere er så få og
nettotilgangen i forhold til væksten i
elevtallet så ringe, at man endog risi-
kerer at komme i den situation i
byerne, at de grønlandske lærere ikke
kan dække undervisningen i faget
grønlandsk, selvom de reserveres til
denne undervisning, hvilket i øvrigt
vil være et uacceptabelt indgreb i
deres gerning.
Der er således flere alvorlige grunde
til at sætte ind for at øge antallet af
grønlandsksprogede lærere".
„Seminarieuddannelsen for folke-
skolelærere og eventuelt børnehavelæ-
rerinder vil kunne gennemføres i
Godthåb, hvor den seminariekapaci-
tet, der nu opføres, vil være tilstræk-
kelig gennem en længere årrække."
Myndighederne har i det indevæ-
rende år nævnt, at 90 %> af den voksne
grønlandske befolkning taler og for-
står kun grønlandsk. Disse voksne ud-
gør den befolkningsgruppe, som har
været mest forsømt i oplysningsmæssig
henseende. Disse voksne er tillige for-
ældre til den skolesøgende ungdom
idag. De grønlandske børns forudsæt-
ninger og hele deres forestillingsver-
den er således forankret i det grøn-
landske sprog, hvorfor det må være
mest naturligt, hensigtsmæssigt og
udbytterigt at benytte grønlandskspro-
gede lærere i skolen. — Endvidere
skal det nævnes, at forsøg rundt om i
verden har påvist, at børn, der fra
starten af undervises på et fremmed
sprog taber terræn i selvstændighed og
skabende tankevirksomhed og således
hæmmes i personlighedsudvikling i
forhold til børn, der undervises på
modersmålet i de første år af skole-
tiden.
Med disse indledende bemærkninger
ønsker vi at fremhæve følgende 5
punkter, som efter vor mening bør
være nogle af de væsentligste faktorer
i overvejelserne vedrørende lærerud-
dannelsen i Grønland.
Punkt 1. Grønlands seminarium be-
vares. Læreruddannelsen forbliver
uændret og anerkendes som fuldt gyl-
digt i pædagogisk og lønmæssig hen-
seende.
Punkt 2. Uddannelsesindholdet af-
passes efter de behov og krav det
grønlandske samfund stiller.
Punkt 3. Den grønlandske lærer-
uddannelse skal hverken blive tilpas-
set eller tilnærmet den nye danske
læreruddannelse, da dette bl. a. vil
betyde en reduktion af grønlandsk-
sprogede læreres antal i en tid, hvor
der er stærkt stigende behov for disse.
Punkt 4. Vi er vist alle enige om,
at Grønland fortsat skal være beboet
af grønlændere, der taler grønlandsk
som deres modersmål. Lægger vi så-
ledes vægt på, at vi skal bestå som
et folk og udvikle os på det grundlag,
hvilket i parantes vil være det sun-
deste for os, må vi kræve og acceptere,
at der uddannes lærere, der kan un-
dervise på grønlandsk og i faget grøn-
landsk, uden at disse lærere i Grøn-
land gives ringere vilkår end andre
lærere, der er uddannet efter et andet
uddannelsessystem i et andet land.
Punkt 5. Vi appellerer kraftigt og
indtrængende til landsrådet om ikke
at tage endelig stilling til seminarie-
problematikken allerede nu i denne
samling, men udsætte alle bindende
beslutninger indtil der har været of-
fentlig debat om seminarie- og der-
med hele uddannelsesproblematikken
i Grønland.
Følgende bemærkninger skal knyt-
tes til de enkelte punkter:
Ad 1.
Der må i høj grad lægges vægt på,
at lærere, der skal undervise i den
grønlandske skole uddannes i selve
Grønland, da uddannelsens og ud-
dannelsesindholdets hensigtsmæssig-
hed og den kontinuerlige kontakt,
også under uddannelsen, med de sko-
lebørn, man som lærer skal under-
vise, må have første prioritet.
Grønlands seminarium bevares. Læ-
reruddannelsen forbliver i princippet
uændret og anerkendes som fuldt gyl-
digt i pædagogisk og lønmæssig hen-
seende.
For det første må det erindres, at
Grønlands seminarium på de nævnte
områder allerede er ligestillet med det
danske seminarium, samt at den nye
danske læreruddannelse umiddelbart
ikke giver højere løn.
For det andet må man erindre, at
de grønlandske seminarieelever! så
godt som alle rekrutteres fra realsko-
len og at denne praksis vil fortsætte
et godt stykke ind i fremtiden. —
Realeksamen i Grønland foregår på
dansk, altså på et fremmedsprog, og
når vi tænker på, hvor svært det i det
hele taget er at tage lidt højere eksa-
mener på et fremmedsprog, kan vi slet
ikke sidestille den grønlandske real-
eksamen med den danske realeksa-
men, men måske snarere med dansk
studentereksamen eller HF-eksamen.
Derfor må man acceptere og fast-
holde realeksamen som tilstrækkeligt
adgangskort til Grønlands semina-
rium, som ud fra sine forudsætninger
må siges at være lige så fuldt gyldigt
i Grønland som det danske semina-
rium ud fra sine forudsætninger er
det i Danmark.
Ad 2.
Til trods for at Grønland og Dan-
mark er to dele af et og samme rige,
er de på grund af deres geografiske
placering m. v. vidt forskellige på en
række fundamentale områder. Der-
udover er Danmark langt mere tekni-
seret end Grønland. Skal vi skønsmæs-
sigt gøre forskellen op på dette om-
råde, er der måske tale om to gene-
rationers forskel. Derfor må det være
klart for enhver, at det grønlandske
samfunds behov og krav på mange
områder vil være anderledes end dem,
der er gældende i Danmark.
Bl. a. derfor må uddannelsesindhol-
det i Grønlands seminarium (og andre
skoler i øvrigt) være baseret på de
normale grønlandske forhold og ikke
søges tilpasset kravene i Danmark,
medmindre disse sidstnævnte krav
harmonerer med de grønlandske.
Ad 3.
Ændringerne i den danske lærerud-
dannelse er naturligvis en følge af
ændringer i samfundet. Men af be-
mærkningerne til punkt 2 fremgår
det, at man slet ikke uden videre kan
regne med, at samme ændringer skulle
have fundet sted i Grønland. Alene
af den grund kan man sige, at der ikke
er nogen realistisk motivation til æn-
dringer i den grønlandske lærerud-
dannelse.
Lærere i Danmark, som er uddan-
net efter den nu forladte ordning,
som svarer til den ordning, vi har i
Grønland idag, vil endnu i op til 40
år virke som lærere side om side med
de lærere, der er uddannet efter den
nyindførte læreruddannelse. — Når
et så meget mere tekniseret og i ma-
teriel henseende så meget mere avan-
ceret samfund kan gøre brug af læ-
rere, der er uddannet på samme måde
som de grønlandske lærere idag, langt
ind i fremtiden, har vi overhovedet
ingen grund til at mene, at den nu-
værende grønlandske ordning ikke
længere kan honorere samfundets
krav.
Som nævnt under bemærkningerne
til punkt 1 må realeksamen i Grønland
snarere sidestilles med studentereksa-
men eller HF-eksamen i Danmark.
Hvis myndighederne eller andre skulle
foreslå, at man for at opnå en tilnær-
melse eller tilpasning til den nye
danske læreruddannelse foretager en
ændring, der betyder, at de grønland-
ske elever for at komme i seminariet
efter overstået realeksamen tillige skal
tage en prøveeksamen efter yderligere
to års forberedelsesuddannelse, vil det
derfor i givet fald dreje sig om en
ordning, der ikke er motiveret i de
normale grønlandske forhold. En så-
dan ordning kan ikke være hensigts-
mæssig.
Man må være klar over, at indfø-
relse af en ordning der svarer til den
nye danske ordning vil betyde, at
Grønlands seminarium om ikke helt
forsvinder, så dog mister sin funktion
som fuldt gyldigt uddannelsescenter
for grønlandske lærere, idet den nye
danske læreruddannelses krav vedrø-
rende adgangstærskel endnu ikke kan
honoreres i Grønland. Dette vil betyde,
at de grønlandske lærerstuderendes
uddannelse og eksamen kommer til at
foregå i Danmark. Følgerne heraf vil
uden tvivl blive, at grønlandske lærer-
studerendes antal, bl. a. på grund af
adgangskravene, reduceres samt at
adskillige af de få dimittender bliver
LEE HIPSTER JEANS PRÆSENTERER
13 NYE
MODERIGTIGE
FARVER
Gammel rosa, off white, grå, rød, antilope, lys blå, gul, lys brun,
rust, flaskegrøn, mokka, kongeblå, marineblå
Nu skal det være
Lee jeans i fløjl
eller denim. Fås
i alle de smarte
moderne farver...
og se, hvor tæt og
stramt de sidder!
véd hvordan ajgfcft
man laver Jeans
jeans
THE H.D. LEE COMPANY INC. KANSAS CITY U.S.A.
Postordre ekspederes omgående
MAGASINET
Boks 22, 3900 Godthåb
Magasinet
GODTHÅB . FREDERIKSHÅB

z
EVIN RU DE
RESERVEDELE og TILBEHØR
— ca. 6000 dele på lager
— 6000 migssiliortut piginexarput
— omgående ekspedition af
udenbys ordrer.
— igdloKarfingnit avdlanit piniagkat ernTna-
vik nagsiCineKartarput.
Komplet lager af propeller til EVINRUDE og
andre OMC-motorer.
EVINRUDEt OMC-motoritdlo avdlat sarpé
åssigTngitsut tamat pigineKarput.
Aut. forhandler
Trans-arctic marine
K’UTDLIGSSAT
Telegramadresse: TRANSARCO
TRANS-ARCTIC MARINE
U
i Danmark — i hvert fald i en år-
række.
Dette vil utvivlsomt betyde endnu
større mangel på grønlandsksprogede
lærere. Men som også Grønlandsrådet
fremhæver (jfr. indledning) er der
flere alvorlige grunde til at sætte ind
for at øge antallet af grønlandskspro-
gede lærere. Det kan bedst ske ved
Grønlands seminarium, som er ind-
rettet efter i disse sider omtalte prin-
cipper.
Som et vægtigt argument imod æn-
dringer på nuværende tidspunkt kan
nævnes, at den nuværende seminarie-
ordning først blev indført i 1964, og at
der således kun er dimitteret en
klasse.
Enhver relevant og fornuftig æn-
dring må bygge på de indhøstede er-
faringer. Men skal vi nu til at ind-
føre noget helt nyt til erstatning af
den nuværende ordning, ville vi hand-
le på baggrund af ændrede forhold et
helt andet sted på jordkloden, som
ikke behøver at komme Grønland ved.
Ad 4.
Alt tyder på,at vi er enige om, at vi
fortsat vil bo i Grønland. Derfor må
vi se at vænne os til at stille krav, del'
står i rimeligt forhold til de faktiske
forhold i landet og ikke lade vore
behov og krav være dirigeret af, hvor-
dan fremmede samfund løser deres
fremmede problemer eller indretter
deres fremmede tilværelse under
fremmede himmemlstrøg. — Eftersom
så godt som alle grønlændere har
grønlandsk som deres naturlige ud-
tryksmiddel og langt den overvejende
del af den voksne befolkning (90 '%)
kun taler og forstår grønlandsk, må
det grønlandske sprog være noget af
det tørste man tager hensyn til ved
indretning af skolen.
I det lange løb vil vi stå sundere
og stærkere, hvis vi bevarer vor egen-
art og udvikler os ud fra vore egne
naturgivne og andre forudsætninger.
Skal vi udvikle os i harmoni med
denne egenart må sproget og hvad der
er skabt på sproget være de bånd,
der knytter os sammen til en enhed
og være medvirkende til at give os
åndelige ballast og ligevægt, der er
nødvendig for et sundt forhold til det
nye, der strømmer ind udefra.
Dette gør behovet for grønlandske
lærere ikke mindre, tværtimod. Der-
for må vi sætte ind for at uddanne
lærere, der er tilstrækkelig kvalifice-
rede til at undervise i Grønland. I
denne forbindelse bør vi ikke lægge
hovedvægten på lighed (for ikke at
sige enshed) med andre samfunds ud-
dannelsesformer eller lærernes an-
sættelsesmuligheder uden for Grøn-
land.
Som nævnt under bemærkningerne
til punkt 2 må uddannelsesindholdet
være baseret på de normale grønland-
ske forhold og uddannelsen må ikke
stilles ringere end den danske som
følge af en vurdering, der tager den
danske uddannelse som norm. Hvis
den grønlandske uddannelse er ligeså
hensigtsmæssig i Grønland som den
danske er i Danmark må de to uddan-
nelser være af samme værdi.
Ad. 5.
Vi har i de senere år lejlighedsvis
oplevet, at spørgsmål, der har afgø-
rende betydning for hele samfundet og
dets fremtid, gøres til genstand for
offentlig debat inden der træffes en-
delig beslutninger. Det er en glædelig
og udmærket tradition.
Spørgsmålet om ændringer i semi-
narieordningen har imidlertid over-
hovedet ikke været fremme endnu.
End ikke Grønlandsrådet har været
orienteret om de tanker, der rører sig
i indviede kredse. Følgelig har der
overhovedet ikke været offentlig de-
bat.
Derfor appellerer vi kraftigt og
indtrængende til landsrådet om ikke
at tage endelig stilling til seminarie-
problematikken allerede nu i denne
samling, men udsætte alle bindende
beslutninger indtil der har været en
offentlig debat om seminarie- og der-
med hele uddannelsesproblematikken
i Grønland.
Skulle myndigheder eller andre
komme med forslag til afhjælpning af
manglen på grønlandsksprogede læ-
rere i form af en hjælpelæreruddan-
nelse, der i givet fald henviser hjælpe-
læreren til en tilværelse under en
danskuddannet lærers evige opsyn, vil
vi kraftigt appellere til, at landsrådet
pure afviser sådanne forslag. Indfø-
res sådanne ordninger, giver man en
lovhjemmel til en delvis eksisterende
tingenes tilstand, hvor den danskud-
dannede („udsendte") er den altdomi-
nerende. Det vil være en aldeles uhel-
dig lagdeling af befolkningen med
dystre perspektiver. Det vil ligeledes
være et skridt bort fra noget, vi all«
må stræbe efter, nemlig grønlænder-
rens overtagelse af ansvaret for sit
lands udvikling så hurtigt det lader
sig gøre.
Unge grønlænderes Råd bestyrelse,
stud. mag. Moses Olsen,
formand.