Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 29.05.1969, Blaðsíða 18

Atuagagdliutit - 29.05.1969, Blaðsíða 18
En stor boreplatform i et is'fyldt far- vand ud for Alaskas kyst. Får vi også den slags boreplatforme med strøm- mende olie at se ved vore kyster? I så fald vil Grønlands økonomiske situation være forandret med ét slag. Oliamik KivdlerivfiliarssuaK Alaskap si- neriåta avatåne sikulingme. uvagut si- neriavtine åma taimåitunik takussagssa- Kalerumårnerpa, Oliamik tigssalugtoKar- tunik? taimåisagpat nunavtlne aningau- ssarsiornikut pfssutsit imailiatdlangne- rinåkut avdlångordlulnartugs'såuput. Snescooter til salg Evinrude model 1968, kørt ca. 100 timer, til salg. Kontant kr. 7.000,00. Nypris ca. kr. 10.000,00. Billet mrk. „Snescooter til salg", til Grønlandsposten, Godthåb. Cf- .........A Glæd Dem selv og andre med et Anthon Berg Marcipanbrød - den rene marcipan med den fine chokolade - fornemste danske mærke . .. ANTHON BERG Anthon Berg Marcipanbrød ilingnut avdlanutdlo mamarssautigitiguk — marcipan avdlamik akonångitsoK sukulåtivingmik KagdligaK — danskit siikulåtiliaisa pitsaunerssåt ... L=- — —J Grønland — Danmarks Store udenlandske olieselskabers interesse for Grønland giver et fingerpeg om, at en ny spændende udvikling er ved at komme i gang. Lykkes det at finde olie, vil landets økonomiske situation med ét slag være forandret. For et år siden gjorde man i Alaska på samme breddegrad som Diskobug- ten store oliefund. I januar 1968 stødte et borehold på et olie- førende lag. Olien strømmede op med godt 360.000 liter i døgnet. Næste boring blev foretaget omkring 10 km fra det første findested. Og her fandt man olie, der strømmede med ca. 350.000 liter i døgnet. Foruden olie gav de to boringer store mængder naturgas. Oliefundene i Alaska karakteriseres af eksperter som en af verdens stør- ste olieforekomster. Alaska med de store, øde arktiske strækninger er med eet blevet USA’s rigeste stat. Oliefundene i Alaska gav anledning til, at store udenlandske olieselskaber begyndte at interessere sig for Grøn- land. Når der er olie i Alaska i så store mængder, er der også sandsyn- lighed for, at Grønlands undergrund gemme rige oliefelter, mener olie- selskaberne. Alaska og Grønland er begge jo arktiske områder med sam- me geologiske forhold. OLIESELSKABERNES INTERESSE Der er skrevet en hel del om for- modede olieforekomster i Grønland. Sidst har „Esso Magasinet" i en arti- kel behandlet dette emne. Bladet skriver: Den sidste tids store oliefund i Ala- ska, hvori også Esso har været med, har øget interessen for de arktiske egne, og en lang række olieselskaber søger for tiden koncession for også at kunne søge efter olie i Grønland. Me- re end en halv snes store selskaber har ansøgninger liggende til behand- ling hos Ministeriet for Grønland, og de første efterforskningskoncessioner er allerede givet. Sidst således for hele det nordlige Grønland, hvor de geologiske forhold er sådan, at der i hvert fald rent teoretisk skulle være mulighed for at finde olie. Størst synes olieselskabernes inter- esse dog at være for at søge efter olie på Grønlands fastlandssokkel — med fastlandssoklen forstår man den del af havbunden, som strækker sig ud fra kysten og indtil en vanddybde på 200 meter. I Nordsøen er der i de sid- ste par år gjort store fund af gas i fastlandssoklen, og sådanne forekom- ster udnyttes allerede i den engelske del af Nordsøen. TILSYNELADENDE UOVERSTIGELIGE VANSKELIGHEDER Store tekniske problemer har skul- let overvindes, for at en sådan ud- vikling kunne komme i stand. Helt tåssåuput Kalåt- dlit-nunåne reje- nut Kalorssuit a- torneKarnerssait. Den kongelige grønlandske Handelime piåmerpåmik pisia- rineKarsinåuput. \ristensens VAADBINDERI % SKAGEN • TELE 41477 . ETA8L.I879 anderledes tilsyneladende uoverstige- lige vanskeligheder synes der at være, hvis man går igang med at bore efter olie og gas på fastlandssoklen ved Øst- og Vestgrønland. Alligevel har en række af verdens olieselskaber meldt sig som seriøse ansøgere til koncessioner for eftersøgninger. Det amerikanske selskab Tenneco Oil, det franske Compagnie Frangaise des Pétroles og Italiens oliekoncern AGIP søger således nu om stort set det samme område nemlig på den dei af fastlandssoklen, som strækker sig fra Grønlands sydspids Kap Farvel til Egedesminde i Midtgrønland, et område pålige ved 90.000 kvadratkilo- meter. Samtidig har andre været in- teresseret i fastlandssoklen ud for Østgrønland og har ønsket nærmere oplysninger om de geologiske fore- komster i dette område af Grønlands Geologiske Undersøgelse. Mineloven giver kun mulighed for udnyttelseskoncessioner på områder med en størrelse på indtil 5000 kva- dratkilometer. Der skal derfor først skabes afklaring på rent juridiske problemer, før Grønlandsministeriet kan indlede forhandlingerne om kon- cessioner på fastlandssoklen på grund- lag af olieselskabernes ansøgninger. FORBLØFFENDE UDVIKLING — Det er ikke så underligt, at hele denne udvikling virker så forbløffen- de, siger direktøren for Grønlands Geologiske Undersøgelse, direktør K. Ellitsgaard Rasmussen til Esso Maga- sinet. Det drejer sig her om havom- råder, hvor isbjerge og isflager kom- mer drivende, og hvor vældige storme kan rase. Det syntes umuligt at bore efter olie og gas i et sådant område. På den anden side ville man vel for eksempel for 15 år siden også have forsvoret, at man kunne finde på at bore i Nordsøens bund, og det er jo trods alle vanskeligheder gået udmær- ket. Det vil sikkert, når det drejer sig om boringer ved Grønland, blive nødvendigt at udvikle helt nye meto- der. Hvem siger, at man overhovedet behøver at foretage boringer fra hav- overfladen? Det må lige så godt kunne ske fra selve havbunden. Hvis der virkelig skulle være olie eller gas i store mængder ved Grønland, vil jeg mene, det kan betale sig at sætte end- og ganske overordentligt store sum- mer ind på at udvinde disse forekom- ster. Stillet overfor en sådan konkret opgave skal teknikerne også nok finde frem til de metoder, der vil gøre en udvinding mulig. GRØNLAND VORT RIGESTE OMRÅDE? — Hvordan er mulighederne for at finde olie på land i Grønland. Man skulle dog tro, det ville være lidt let- tere? — Der har allerede været en bety- delig interesse for at søge efter sådan- ne forekomster på NugssuaK, Disko og Svartenhuk i Midt-Vestgrønland. Vi har derfor i Grønlands Geologiske Undersøgelse nu forsøgt at samle al den viden, vi har liggende til belys- ning af spørgsmålet, om der findes olie i dette område. Redegørelsen er ved at være færdig. Her kan jeg kun rigeste? sige, at det er velkendt, at der fin- des forskelligt skifer i området, lige- som der her er bjergarter, som har kunnet fungere som reservoir for eventuelle olieforekomster. Vi har forsøgt at anskue problemerne fra olieselskabernes side og blandt andet analyseret bitumenindholdet i skife- ren for at få svaret på spørgsmålet, om disse forekomster er gunstige for en egentlig olieeftersøgning. Den interesse, der har været vist fra en række selskabers side, synes imidlertid at give et ganske tydeligt fingerpeg om, at en ny spændende ud- vikling er ved at komme igang i Grøn- land. Lykkes det virkelig at finde olie, vil landets økonomiske situation med ét slag være forandret. I Alaska taler man allerede om muligheden for, at denne stat i løbet af få år kan ud- vikle sig til den rigeste i USA. Hvad om det gik på samme måde med Grøn- land? En helikopter med forsyninger på vej ud til en boreplatform ved Alaskas kyst. helikoptere atortugssanik åtsissoK Kiv- dlerivfiliarssuarmut Alaskap sineriåta avatånTtumut. ■røE MAMARTAK'AOK' fima pdrtugkat ilulne méreanut frimærkinik navssågssaicarpoK — EN NYDELSE og der or Indlagt frimærker til børnene 1 pakken TELEFONER CENTRAL 11116^ - 62< KRONPRINSESSEGADE 36 • KØBENHAVN De, der har lidt mere sund fornuft, vælger Renault 4. MED 5 ÅRS GARANTI MOD RUST Renault-forhandler Tage Schjøtt B 500, NarssaK — Telegramadresse: Schjøtt, NarssaK. 1«

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.