Atuagagdliutit - 29.05.1969, Blaðsíða 20

Uensartet praksis hos GTO
Kravene om garantibetaling for reparationsarbejder administreres strengere
i visse byer.
Under sin forelæggelsestale til forslaget om ophævelse af GTO’s generelle
krav om garantibetaling for reparationsarbejder nævnte Alibak Josefsen et
eksempel, hvor en fisker fra Sukkertoppen havde hævet 10.000 kr. fra spare-
kassen, da det blev forlangt, at han skulle stille et depositum af denne stør-
relse, før motoren blev repareret. Fiskeren skyldte ikke penge — heller ikke
til GTO. Reparationen kostede mindre end 10.000 kr., og forslagsstilleren pegede
på, at fiskeren mistede en del renter og foreslog, at landsrådet beder GTO om
at slække på kravene.
TasiussaK
Forfatteren og kunstneren Jens Rosing optog sidste år sammen med foto-
grafen Knud Udbye en dokumentarfilm af laksefangsten i Tas'iussaK ved
Jakobshavn Isfjord. I sidste nummer af KGH-bladet „Forbrugeren" har Jens
Rosing og Knud Udbye i tekst og billeder skildret den interessante tur
til sommerlandet i Diskobugten.
Tekst: JENS ROSING. Foto: KNUD UDBYE.
Alibak Josefsen oplyste, at sagen
var sendt til ministeren af KNAPP,
men mente, at den måtte debatteres
i landsrådet.
MANGE INKASSOSAGER
Formanden henviste til en omdelt
redegørelse om GTO’s regnskabsvej-
ledning for Grønland, hvor der findes
bestemmelser om inkasso, kreditgiv-
ning og garantibetaling for rekvire-
rede arbejder. Det hedder bl. a., at
inden et arbejde igangsættes for pri-
vate, skal det undersøges, hvorvidt
pågældende rekvirent er i stand til
at betale for ydelsen. Såfremt der
hersker mindste tvivl om rekvirentens
betalingsevne, uanset denne tvivl er
opstået gennem forespørgsel hos kæm-
ner, eller GTO på anden måde er
orienteret herom, skal GTO vurdere
ydelsens økonomiske omfang og for-
anledige, at et passende depositum
indbetales til kæmneren.
Formanden oplyste, at GTO i Kø-
benhavn i december i fjor har ind-
skærpet GTO’s virksomheder i Grøn-
land at følge de nævnte regler for
indbetaling af depositum, idet der ef-
terhånden er et ret stort antal rets-
lige inkassosager for inddrivelse af
GTO’s udestående fordringer.
Formanden mente, at landsrådet
ikke burde bede GTO om at afskaffe
garantibetalingen. Men da det har
vist sig, at kravene om at rekviren-
terne betaler et depositum bliver ad-
ministreret strengere i nogle af byer-
ne, foreslog han, at GTO i København
bliver gjort bekendt med landsrådets
ønsker om en mindre skrap ordning.
Isboseth Petersen spurgte om, hvil-
ket resultat man havde fået angående
hans forslag, der minder meget om
den sag, man drøftede. Petersens for-
slag blev henvist til GTO’s tilsyns-
råd.
Hertil svarede Jørgen Olsen, at
GTO’s tilsynsråd ikke kan beskæftige
sig med politiske sager. Rådet er tek-
nisk rådgiver for ministeren. Når så-
danne sager fremkommer, siger rådet,
at det skal videresendes til ministe-
ren.
Isboseth Petersen krævede, at til-
synsrådets medlemmer underretter
forslagsstillerne, når deres forslag
ikke kan behandles i rådet.
FIK IKKE RABAT
David Broberg fremdrog et andet
eksempel på GTO’s praksis og ud-
trykte ønsker om, at KNAPP-afde-
lingerne får tilsendt grønlandske ver-
sioner af reglerne om GTO’s rabat-
ordning. Der var blevet installeret
elektrisk lys om bord på en brugt
fiskekutter. Arbejdet blev udført af
udsendt arbejdskraft, og der blev
ikke ydet 25 pct.s rabat.
Formanden foreslog, at der skete
en henvendelse til GTO om sagen, da
GTO yder 25 pct. rabat, når udsendt
arbejdskraft er blevet benyttet i bo-
ligstøttebyggeri og arbejde om bord
på fiskerfartøjer, for at der kan ske
en tilnærmelse af lønnen mellem ud-
sendt og lokal arbejdskraft.
Marius Abeisen foreslog, at man
vælger tre beboere i de byer, hvor
GTO har bådeværfter, i stedet for
kæmneren. De tre skal så afgøre, om
kunden er betalingsdygtig eller ej, når
han vil have foretaget reperationer.
Fiskernes indtægter er meget uens-
artede i løbet af et år, og for ikke at
ødelægge fiskernes muligheder, men-
te han, at de lokalkendte fik det af-
gørende ord.
Landshøvdingen mindede om, at
kæmneren kun skal rådgive. Det er
GTO, der bestemmer, om man skal
betragte kunden som betalingsdygtig
eller ej.
I 1738 besøgte Poul Egede og køb-
mand N. A. Rasch bopladsen K’ajå ved
mundingen i TasiussaK. Om sit besøg
skriver Poul Egede: „Stedet gav vi
Navn af Island, thi det Navn passer
sig bedst derpaa." Endnu 1746 gjorde
man handelstogter til K’ajå, og det
fortaltes senere, at man dengang kun-
ne sejle derind om sommeren gen-
nem isfjorden. Fra de sidste mere end
200 år har man ingen beretninger om,
at isfjorden ind til TasiussaK har væ-
ret farbar. Ca. 1775 er TasiussaK fol-
ketom. En beretning fra 1790 nævner
stedet som Claushavns spisekammer.
Fra 1795 er der beretning om, at en
matros ved navn Jens Hvass slår sig
ned ved TasiussaK-fjordens sydvest-
lige arm. Stedet får navnet K’avdlu-
nåp Igdlua, og samme sted opretter
man to år efter „udstedet Island". I
samfulde 20 år boede Hvass derinde
med sin talrige grønlandske familie,
men efterhånden blev fangstforholde-
ne dårligere. De sidste beboere ved
stedet var en gammel dansk pensio-
nist med familie, som i 1841 besluttede
at flytte til Claushavn, fordi man be-
gyndte at lide nød. Men da man fær-
V. NIELSEN’s
STENHUGGERI
ujaragtagssiortarfik
Vestre Kirkegårdsalle 28 —
Kbhvn. SV. — Danmark.
Deres ur
er i gode hænder hos os ..
Vort moderne reparationsværk-
sted modtager gerne Deres ur
eller brille til reparation.
nalunaerKutårKat
uvavtinut suliarititarniaruk
årdlerKutiginago ..
sutdlivivtine moderniussume na-
lunaerKutårKar issarussatitdlu-
nit suliariumaRåvut.
URMAGER JOHN GRAUTING
Torvet 1 - Lemvig
gede sig over den store sø på fjeldet
mellem Sandbugten og Kiakussuk, 3
mænd og 3 kvinder, omkom alle; „de
havde uforsigtigen sammenbundet
Kajakkerne, hvorpaa de sad, men
Surringen gik op, og der kunde Ingen
reddes." For fuldkommenheds skyld
kan fortælles, at da man omkr. 1770
forsøgte at genindføre isgarnfangst
var det i begyndelsen udelukkende
danskere, der drev denne form for
fangst, dog meldes fra 1776: „at Garn
kommer stærkere i Brug ved en Gren
af Isefjorden (Tasiussak), hvor Claus-
havns Grønlændere søge til."
Dette er i meget korte træk, hvad
de skrevne kilder fra kolonisationens
første tid har at berette. Men Tasiu-
ssaKS bebyggelseshistorie går meget
længere tilbage i tiden. Både SarKaK-
og Dorsetfolk har haft bopladser der-
inde, og den sidste fase af historien,
hvor folk fra K’ajå og Claushavn og
andre nærliggende steder foretog som-
mertogter ind i bunden af TasiussaK
på rensdyr jagt og ørredfiskeri, går vel
næsten 1000 år tilbage i tiden. Tradi-
tionen holdes endnu i hævd af Claus-
havnere. Fra omkring begyndelsen af
juli måned er TasiussaK på alles læ-
ber, man gør sig klar til sommerens
ørredfangst. Der er ældre mennesker
ved stedet, som beretter om, hvordan
man benyttede umiakker til Tasiu-
ssaK-togterne. Nu har man til stadig-
hed trædorryer stationeret ved Kia-
kussuk. Dorryerne laves ved Claus-
havn og køres over land på hunde-
slæder — selv om sommeren.
På den rejse, der her skildres i
tekst og billeder, startede man den
9.—10. juli fra Claushavn. Den første
del af færden gik ned til Sandbugten,
og herfra bar man sit habengut: på-
hængsmotor, sengeklæder og proviant
samt fangstudstyr op til den store sø,
hvor det sørgelige forlis skete i 1841.
Oppe ved søen har kommunen en dor-
ry stationeret, som bruges til transpor-
ten over søen, hvorefter man fort-
sætter til fods det sidste lille stykke
ned til TasiussaK. Før påhængsmo-
toren blev indført, kunne turen til
IC’ingua vare et par døgn eller mere,
alt efter hvordan vinden artede sig-
Nu er rejsetiden forkortet, men en
sjælden gang hænder det, at man må
ligge over på grund af for kraftig
vind. Nu om stunder fordeler ørred-
fiskerne sig på to lokaliteter: Sarfå-
nguaK og K’ingua. Sommeren 1968 var
der ca. 70 mennesker, voksne og børn,
alle fra Claushavn på ørredfangst i
TasiussaK. Sæsonen varer godt en må-
ned, fra ca. midten af juli til et styk-
ke ind i august. Al fangst foregik med
garn, og størsteparten af de fangne
ørreder blev røget, kun en lille del
blev tørret. En del af fangsten bliver
saltet i tønder og hentet med hunde-
slæder om vinteren. Bemærkelsesvær-
dige er røgerierne, som er bygget op
af sten som små åbne hytter med ild-
sted i bunden.
Disse røgerier kaldtes isersiutit,
steder hvor man skabte dis. Et stort
landområde bærer dette navn. Ørred-
røgerier kaldes i almindelighed pujo-
rivit, hvilket formentlig er en senere
betegnelse for røgeri.
De færdigrøgede fisk sælges efter
hjemkomsten i Bugt-byerne: Jakobs-
havn, Christianshåb og Egedesminde.
Jens Rosing.
Ove Johansen vasker fisk.
Ove Johansen aulisagkanik errortuissoK
god KAFFE
gennem
generationer
CHRISTGAU
ukiorparn-
jugssuarne
kavfimik
pitsaussui-
narmik
niorKuteKar-
tarsimavugut!
Penta årets udenbordsmotor
Penta ukioK måna aKuteralagssaK
Ny formgivning. De-
sign Sigvard Berna-
dotte. Helt ny motor-
serie. 8 modeller 4—
55 hk. Billigste pris
pr. knob. Økonomisk i
drift. Lysudtag. Effek-
tiv service. Rigtigt til-
behør. Priser fra 1.330
kr. — 7.970 kr.
Sigvard Bernadotte-
mit nutåvingmik ilusi-
lersorneKarsimassoK.
motorit nutåliat 8, 4
HK-nit 55 HK-nut.
knobimut akikinerpåK.
ingerdianermine atui-
nikitsoK. service år-
KigssQtdluagaK. pisa-
tagssai erKortut. akit
1.330—7.970 kr.
Årets nyhed: PENTA type 80 — 7,5 hk.
ukiup nutårsiagsså: Penta type 80 — 7,5 hk.
TAGE SCHJØTT — NARSSAK’
Telegram-adresse: SCHJØTT, NarssaK.
Aut. PENTA forhandler.
Frederikke Therkilsen ved sit røgeri. Frederikke Therkilsen pujorivingme sa
niane.