Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 29.05.1969, Qupperneq 20

Atuagagdliutit - 29.05.1969, Qupperneq 20
Uensartet praksis hos GTO Kravene om garantibetaling for reparationsarbejder administreres strengere i visse byer. Under sin forelæggelsestale til forslaget om ophævelse af GTO’s generelle krav om garantibetaling for reparationsarbejder nævnte Alibak Josefsen et eksempel, hvor en fisker fra Sukkertoppen havde hævet 10.000 kr. fra spare- kassen, da det blev forlangt, at han skulle stille et depositum af denne stør- relse, før motoren blev repareret. Fiskeren skyldte ikke penge — heller ikke til GTO. Reparationen kostede mindre end 10.000 kr., og forslagsstilleren pegede på, at fiskeren mistede en del renter og foreslog, at landsrådet beder GTO om at slække på kravene. TasiussaK Forfatteren og kunstneren Jens Rosing optog sidste år sammen med foto- grafen Knud Udbye en dokumentarfilm af laksefangsten i Tas'iussaK ved Jakobshavn Isfjord. I sidste nummer af KGH-bladet „Forbrugeren" har Jens Rosing og Knud Udbye i tekst og billeder skildret den interessante tur til sommerlandet i Diskobugten. Tekst: JENS ROSING. Foto: KNUD UDBYE. Alibak Josefsen oplyste, at sagen var sendt til ministeren af KNAPP, men mente, at den måtte debatteres i landsrådet. MANGE INKASSOSAGER Formanden henviste til en omdelt redegørelse om GTO’s regnskabsvej- ledning for Grønland, hvor der findes bestemmelser om inkasso, kreditgiv- ning og garantibetaling for rekvire- rede arbejder. Det hedder bl. a., at inden et arbejde igangsættes for pri- vate, skal det undersøges, hvorvidt pågældende rekvirent er i stand til at betale for ydelsen. Såfremt der hersker mindste tvivl om rekvirentens betalingsevne, uanset denne tvivl er opstået gennem forespørgsel hos kæm- ner, eller GTO på anden måde er orienteret herom, skal GTO vurdere ydelsens økonomiske omfang og for- anledige, at et passende depositum indbetales til kæmneren. Formanden oplyste, at GTO i Kø- benhavn i december i fjor har ind- skærpet GTO’s virksomheder i Grøn- land at følge de nævnte regler for indbetaling af depositum, idet der ef- terhånden er et ret stort antal rets- lige inkassosager for inddrivelse af GTO’s udestående fordringer. Formanden mente, at landsrådet ikke burde bede GTO om at afskaffe garantibetalingen. Men da det har vist sig, at kravene om at rekviren- terne betaler et depositum bliver ad- ministreret strengere i nogle af byer- ne, foreslog han, at GTO i København bliver gjort bekendt med landsrådets ønsker om en mindre skrap ordning. Isboseth Petersen spurgte om, hvil- ket resultat man havde fået angående hans forslag, der minder meget om den sag, man drøftede. Petersens for- slag blev henvist til GTO’s tilsyns- råd. Hertil svarede Jørgen Olsen, at GTO’s tilsynsråd ikke kan beskæftige sig med politiske sager. Rådet er tek- nisk rådgiver for ministeren. Når så- danne sager fremkommer, siger rådet, at det skal videresendes til ministe- ren. Isboseth Petersen krævede, at til- synsrådets medlemmer underretter forslagsstillerne, når deres forslag ikke kan behandles i rådet. FIK IKKE RABAT David Broberg fremdrog et andet eksempel på GTO’s praksis og ud- trykte ønsker om, at KNAPP-afde- lingerne får tilsendt grønlandske ver- sioner af reglerne om GTO’s rabat- ordning. Der var blevet installeret elektrisk lys om bord på en brugt fiskekutter. Arbejdet blev udført af udsendt arbejdskraft, og der blev ikke ydet 25 pct.s rabat. Formanden foreslog, at der skete en henvendelse til GTO om sagen, da GTO yder 25 pct. rabat, når udsendt arbejdskraft er blevet benyttet i bo- ligstøttebyggeri og arbejde om bord på fiskerfartøjer, for at der kan ske en tilnærmelse af lønnen mellem ud- sendt og lokal arbejdskraft. Marius Abeisen foreslog, at man vælger tre beboere i de byer, hvor GTO har bådeværfter, i stedet for kæmneren. De tre skal så afgøre, om kunden er betalingsdygtig eller ej, når han vil have foretaget reperationer. Fiskernes indtægter er meget uens- artede i løbet af et år, og for ikke at ødelægge fiskernes muligheder, men- te han, at de lokalkendte fik det af- gørende ord. Landshøvdingen mindede om, at kæmneren kun skal rådgive. Det er GTO, der bestemmer, om man skal betragte kunden som betalingsdygtig eller ej. I 1738 besøgte Poul Egede og køb- mand N. A. Rasch bopladsen K’ajå ved mundingen i TasiussaK. Om sit besøg skriver Poul Egede: „Stedet gav vi Navn af Island, thi det Navn passer sig bedst derpaa." Endnu 1746 gjorde man handelstogter til K’ajå, og det fortaltes senere, at man dengang kun- ne sejle derind om sommeren gen- nem isfjorden. Fra de sidste mere end 200 år har man ingen beretninger om, at isfjorden ind til TasiussaK har væ- ret farbar. Ca. 1775 er TasiussaK fol- ketom. En beretning fra 1790 nævner stedet som Claushavns spisekammer. Fra 1795 er der beretning om, at en matros ved navn Jens Hvass slår sig ned ved TasiussaK-fjordens sydvest- lige arm. Stedet får navnet K’avdlu- nåp Igdlua, og samme sted opretter man to år efter „udstedet Island". I samfulde 20 år boede Hvass derinde med sin talrige grønlandske familie, men efterhånden blev fangstforholde- ne dårligere. De sidste beboere ved stedet var en gammel dansk pensio- nist med familie, som i 1841 besluttede at flytte til Claushavn, fordi man be- gyndte at lide nød. Men da man fær- V. NIELSEN’s STENHUGGERI ujaragtagssiortarfik Vestre Kirkegårdsalle 28 — Kbhvn. SV. — Danmark. Deres ur er i gode hænder hos os .. Vort moderne reparationsværk- sted modtager gerne Deres ur eller brille til reparation. nalunaerKutårKat uvavtinut suliarititarniaruk årdlerKutiginago .. sutdlivivtine moderniussume na- lunaerKutårKar issarussatitdlu- nit suliariumaRåvut. URMAGER JOHN GRAUTING Torvet 1 - Lemvig gede sig over den store sø på fjeldet mellem Sandbugten og Kiakussuk, 3 mænd og 3 kvinder, omkom alle; „de havde uforsigtigen sammenbundet Kajakkerne, hvorpaa de sad, men Surringen gik op, og der kunde Ingen reddes." For fuldkommenheds skyld kan fortælles, at da man omkr. 1770 forsøgte at genindføre isgarnfangst var det i begyndelsen udelukkende danskere, der drev denne form for fangst, dog meldes fra 1776: „at Garn kommer stærkere i Brug ved en Gren af Isefjorden (Tasiussak), hvor Claus- havns Grønlændere søge til." Dette er i meget korte træk, hvad de skrevne kilder fra kolonisationens første tid har at berette. Men Tasiu- ssaKS bebyggelseshistorie går meget længere tilbage i tiden. Både SarKaK- og Dorsetfolk har haft bopladser der- inde, og den sidste fase af historien, hvor folk fra K’ajå og Claushavn og andre nærliggende steder foretog som- mertogter ind i bunden af TasiussaK på rensdyr jagt og ørredfiskeri, går vel næsten 1000 år tilbage i tiden. Tradi- tionen holdes endnu i hævd af Claus- havnere. Fra omkring begyndelsen af juli måned er TasiussaK på alles læ- ber, man gør sig klar til sommerens ørredfangst. Der er ældre mennesker ved stedet, som beretter om, hvordan man benyttede umiakker til Tasiu- ssaK-togterne. Nu har man til stadig- hed trædorryer stationeret ved Kia- kussuk. Dorryerne laves ved Claus- havn og køres over land på hunde- slæder — selv om sommeren. På den rejse, der her skildres i tekst og billeder, startede man den 9.—10. juli fra Claushavn. Den første del af færden gik ned til Sandbugten, og herfra bar man sit habengut: på- hængsmotor, sengeklæder og proviant samt fangstudstyr op til den store sø, hvor det sørgelige forlis skete i 1841. Oppe ved søen har kommunen en dor- ry stationeret, som bruges til transpor- ten over søen, hvorefter man fort- sætter til fods det sidste lille stykke ned til TasiussaK. Før påhængsmo- toren blev indført, kunne turen til IC’ingua vare et par døgn eller mere, alt efter hvordan vinden artede sig- Nu er rejsetiden forkortet, men en sjælden gang hænder det, at man må ligge over på grund af for kraftig vind. Nu om stunder fordeler ørred- fiskerne sig på to lokaliteter: Sarfå- nguaK og K’ingua. Sommeren 1968 var der ca. 70 mennesker, voksne og børn, alle fra Claushavn på ørredfangst i TasiussaK. Sæsonen varer godt en må- ned, fra ca. midten af juli til et styk- ke ind i august. Al fangst foregik med garn, og størsteparten af de fangne ørreder blev røget, kun en lille del blev tørret. En del af fangsten bliver saltet i tønder og hentet med hunde- slæder om vinteren. Bemærkelsesvær- dige er røgerierne, som er bygget op af sten som små åbne hytter med ild- sted i bunden. Disse røgerier kaldtes isersiutit, steder hvor man skabte dis. Et stort landområde bærer dette navn. Ørred- røgerier kaldes i almindelighed pujo- rivit, hvilket formentlig er en senere betegnelse for røgeri. De færdigrøgede fisk sælges efter hjemkomsten i Bugt-byerne: Jakobs- havn, Christianshåb og Egedesminde. Jens Rosing. Ove Johansen vasker fisk. Ove Johansen aulisagkanik errortuissoK god KAFFE gennem generationer CHRISTGAU ukiorparn- jugssuarne kavfimik pitsaussui- narmik niorKuteKar- tarsimavugut! Penta årets udenbordsmotor Penta ukioK måna aKuteralagssaK Ny formgivning. De- sign Sigvard Berna- dotte. Helt ny motor- serie. 8 modeller 4— 55 hk. Billigste pris pr. knob. Økonomisk i drift. Lysudtag. Effek- tiv service. Rigtigt til- behør. Priser fra 1.330 kr. — 7.970 kr. Sigvard Bernadotte- mit nutåvingmik ilusi- lersorneKarsimassoK. motorit nutåliat 8, 4 HK-nit 55 HK-nut. knobimut akikinerpåK. ingerdianermine atui- nikitsoK. service år- KigssQtdluagaK. pisa- tagssai erKortut. akit 1.330—7.970 kr. Årets nyhed: PENTA type 80 — 7,5 hk. ukiup nutårsiagsså: Penta type 80 — 7,5 hk. TAGE SCHJØTT — NARSSAK’ Telegram-adresse: SCHJØTT, NarssaK. Aut. PENTA forhandler. Frederikke Therkilsen ved sit røgeri. Frederikke Therkilsen pujorivingme sa niane.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.