Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 29.05.1969, Blaðsíða 14

Atuagagdliutit - 29.05.1969, Blaðsíða 14
FERM super \saakaautcjmat 100% fuldautomatisk Specielt fremstillet til husmødre, der ønsker deres tøj vasket helt rent. Nu har De chancen for at opleve en moderne fuldautomatisk vaske- maskine, som både nænsomt og effektivt klarer alle vaskeproblemer. FERM super Vaskeautomat er 100 •/• fuldautomatisk og betjenes med springknap, så De selv kan kombinere Deres egne vaskeprogrammer. Maskinen arbejder med agitator-systemet, som giver det reneste va- sketøj med det mindste vaskeslid. Betjeningslugen er anbragt for- oven, så De Ikke skal bukke Dem, når tøjet skal ud og Ind. FERM super Vaskeautomat 100 "/e-IMIK AUTOMATISKIUVDLUINARTOK’ igdlume ningiut ipltdluinartunik errorsinigssamingnik kigsau- tigissaxartut erxarsautigalugit sanaK. mfina plslnaulerslneKarputlt masklna errorslssut automatlskluvdlul- nartoK mlslllsavdlugo, tåussuma errortagssat sdtdlflnlt mlanerssdt- dluglt ajlingitsumlgdlo Isumaglssarpal. FERM super Vaskeautomat 100 Vt-lmlk automatlskluvdlutnarpoK, IsumagineKartarpordlo tftrtagaK KlnerdlerfigsslaK atordlugo, talmåltumlk errorseriautslt ésslglngltsut akulerlårsinauvatlt. masklna sulissarpoK agitator-system atortoralu- go, tåussumalo klngunerlssarpå lplnerpånik nungutdlarnlklnerpflnlg- dlo errorslneK. Imlvfla Kflvane lnigsslneKarsimavoK, talmåltumlk Iml- nlngne imaerlnlngnllo peKltarlaKartésångllatlt. Vask hvad De vil FERM skal der til sOgaluartunlgdlunlt errorsissarumaguvit Ferm piglsavat AKTIESELSKABET FERM . jULSTRUP Telegramadresse: FERMULSTRUP Forlang venligst brochure uden forbindende, pislniångikaluardlutit atuagaussanik nalunaerssfltlnlk plnlarnlarlt. De »lykkelige børn« i Grønland... Vil man skabe et nyt og bedre Grønland, bør man begynde med børnene og skabe vilkår, de kan være tjent med at leve under. En debat om dette emne er ikke blot tiltrængt, den er nødvendig — nu. Af Mette Jensen. Inspireret af 3 artikler i „Informa- tion" af Jan Råben om det børne- fjendske samfund (møntet på Dan- mark), føler jeg mig foranlediget til at komme med følgende bemærkninger om børn og deres muligheder i Grøn- land. Først kunne jeg tænke mig at se på børns legemuligheder i Grønland. Hvis man går ud fra de retningslinier, som er givet af moderne pædagoger, om hvordan legemuligheder burde være for børn, må man med sorg konstatere, at næsten ingen af disse krav opfyldes her. I Danmark siger statistikken, at børn for 80 pct. vedkommende har dårlige legemuligheder og at en væ- sentlig del af dem tilmed bor i over- fyldte lejligheder. Hvis det er 80 pct. i Danmark, vil det vist være nærlig- gende at anslå det tilsvarende tal for Grønland til at ligge noget højere. I et land som Grønland, hvor vejret ofte tvinger mennesker til at opholde sig inden døre, burde det være en selv- følge, at man gjorde meget ud af børns muligheder for leg i boligen. Dette er dog forsømt i højeste grad. Uhyggelig mange familier bor i over- fyldte huse eller lejligheder, hvor man kan sige sig selv, at børns muligheder for leg er minimale — i hvert fald leg, som kan udvikle barnet til at blive et harmonisk barn og senere en har- monisk voksen. En dansk arkitekt, Finn Vedel Petersen, siger om bolig- byggeriet, at „vi bygger fremtidens slum på gårdsdagens krav“. Det gæl- der ikke mindst boligbyggeriet i Grønland. Hvert barn i familien bør have et rum for sig selv, hvor det kan udfolde hele sin skaberevne, og hvor det ikke behøver at tage hensyn til sarte gulve m. m. Det vil nærmest være overflø- digt at nævne, at dette krav for næ- sten 100 “/o vedkommende ikke er op- fyldt i Grønland. Man vil måske her indvende, at det på nuværende tids- punkt er umuligt at opfylde dette krav, og det kan der være noget om, men jeg er bange for, at man heller ikke bestræber sig på det. De udendørs legemuligheder er des- værre næsten lige så dårlige. Her er næsten ingen legepladser, og de, der er, er ikke særlig indbydende. De fle- ste består kun af vippe og gynge, og ingen af disse ting kan underholde, endsige interessere et barn ret længe. Lidt bedre er det, når der også er en sandkasse, men godt er det ikke. Jan Råben skriver „Legepladser — i sko- lerne — i parkerne og især i boligom- råderne — skal først og fremmest være steder, der appellerer til fanta- sien og skabertrangen. Skrammellege- pladser er som så meget andet kun et ord, men et ord der indebærer noget godt". Skrammellegepladser består først og fremmest af gamle brædder, kasserede mursten og hvad man ellers kan få fat i af ting det pågældende sted, ting man kan arbejde med, skabe noget af. Og så naturligvis af værktøj — værktøj til alle aldre. En sådan legeplads kræver selvfølgelig opsyn (en person, som kan sætte bør- nene rigtig igang og se efter dem), men det problem kunne løses ved, at for- ældrene til de børn, som benytter legepladsen, skiftes til at holde opsyn, og man kan jo tage sine egne børn med. Bedre er det selvfølgelig, hvis man kan få stat eller kommune til at ansætte en fritidspædagog til at være fast på pladsen. Særlig her i Grønland er der et stort behov for legepladser, der er ikke me- get inspiration at hente udenfor — de nøgne fjelde appellerer næppe til fantasi eiler skabertrang hos børnene. Dette gælder naturligvis først og fremmest i byerne, på udstederne er mulighederne for udendørs leg bedre, skønt det heller ikke her er tilfreds- stillende. Endvidere er der problemet omkring børneinstitutionerne. Alle ved, men kun få gør noget ved, at der her i Grønland er alt for få bør- neinstitutioner. Det gælder såvel for børnehaver som for vuggestuer, særlig det sidste er der en katastrofal man- gel på. Jeg kan som eks. nævne, at en by som Julianehåb med 2280 indbyg- gere (pr. 31. dec. 1966) ikke har nogen vuggestue. Resultatet er, at mange mødre med udearbejde lader spædbørn blive alene hjemme, når de går på arbejde. Det gælder naturligvis i sær- lig grad de enlige mødre, som jo er nødt til at arbejde for at forsørge sig selv og barnet eller børnene. Når man betænker, at tilværelsen for enlige mødre i forvejen er besværligere end for familier, hvor der både er en far og mor, forekommer det at være et umenneskeligt hårdt pres at lægge på disse kvinder. For de er selvfølgelig helt eller delvis klar over, at det er uhyre dårligt for barnet at være alene, særlig hvis det drejer sig om hele da- gen. Hele barnets senere tilværelse præ- ges af hvordan dets aller første år for- løber, og det kræver derfor næppe megen fantasi at forestille sig de men- tale følger for et barn, som tilbringer det eller de første år alene, anbragt i en seng eller en kravlegård i en aflåset lejlighed. For slet ikke at tale om de rent legemlige farer man udsætter et sådant barn for. Så er der børnehaverne. Heller ikke her har man blot tilnærmelsesvis kunnet opfylde behovet. De fleste bør- nehaver i Grønland financieres og le- des af Red Barnet. Om dette er en fordel eller en ulempe, skal jeg ikke her komme ind på, blot skal konstate- res, at de ikke har været i stand til at dække den meget store efterspørgsel, og at der i alle byer med børnehaver er lange ventelister over børn, som ikke kan komme ind. Ofte er de så lange, at de børn, som står på sådanne ventelister, ikke når at komme ind før de skal i børnehaveklasse eller skole. En børnehave har to opgaver. For det tørste den, at passe barnet, mens moderen er på arbejde og for det an- det den, at udvikle barnet til et so- cialt og harmonisk væsen, som kan leve og arbejde i et samfund. Særlig det siaste er meget vigtigt, om dette skriver Jan Råben: „Osse den hjem- mearbejdende husmor burde have sine børn i (halvdags) børnehave. Hvor- dan skal de ellers blive sociale væ- sener? Social tilpasning, positivt ment, kan maske slet ikke opnås uden de Kammerater, de remedier og den pæ- dagogiske ledelse, som børnehaven byder på“. En særlig opgave har børnehaven i Grønlana, idet den kunne erstatte nogle af de mangler et barn her er udsat for — de dårlige boliger, dårlige legepladser, ja, i det hele taget en del af det børnefjendske samfund et barn her lever i. Svend Heinild siger: „velfærden er gået uden om en stor del af befolknin- gen. Stat/kommune/samfund er aldrig foran altid bagefter nye tanker". Og videre „Hvis mennesket formes af om- stændighederne, så må man i hvert fald kunne enes om at gøre omstæn- dighederne menneskelige". Jeg vil slutte i håbet om, at dette vil få de ansvarlige til at blive sig deres ansvar bevidst, det være sig folketing og regering i Danmark, landsråd og kommunalbestyrelser her, og ikke mindst forældre til de børn det går ud over. Vil man skabe et nyt og bedre Grønland i fremtiden, bør man begynde med fremtiden/børnene og skabe vilkår de kan være tjent med at leve under. En debat om dette emne er ikke blot tiltrængt, den er nødvendig — nu. Torskefiskeriet Torskeindhandlingen til KGH’s an- læg og Godthåb Fiskeindustri (inkl. Fiskenæsset) er i årets første fire må- neder gået frem med 168 tons i for- hold til indhandlingen på samme tids- punkt forrige år (fra 1082 til 1250 tons). Fiskeriets udvikling i de enkelte distrikter ser således ud: Godthåb Fi- skeindustri (inkl. Fiskenæsset): 582 tons (+ 50), Angmagssalik: 219 ( + 163), Sukkertoppen: 182 (+ 54), Ju- lianehåb: 122 (-H 43), Frederikshåb: 49 (-=- 12), Nanortalik: 44 (+ 15), Nar- ssaK: 37 (-H 19) og Godthåb: 15 (-=- 33). I forhold til 1968, 1965 og 1964 er der tale om en fremgang på henholds- vis 15,5, 4,2 og 52,8 pct., og i forhold til 1967, 1966, 1963 og 1962 er der tale om en tilbagegang på henholdsvis 43,2, 50,2, 17,5 og 48,2 pct. KGH’s linebåde „Jens Mikkel" og „Carl Egede" har indhandlet hen- holdsvis 110 (+ 15) og 146 tons (-H 90). aussap seKernga aussap seKerngame kissartutit sunivdluartutit måne, umåssutigssamik åtsigavit nersusavavtigit tauva. aussap seuemgata pérsitarai ernumanartut tamaisa, taorserdlugitdlume Kaumassumik ernigsivigssamik måne. aussap seKerngame taimåikavit Kingortuinarit maunga, sångitdlilersugut sunertigut tarnit nukigssamik åma. aussap seuerngata umartitai sarKumilerpume måna, naussut nunarssuvme pmeuutai sivkerumårpume åma. aussap seKerngame KaumassoK-å tarnivut mngorfigikit, tikutdlugitdlume sunerigit tarnit inigssånut åma. pens. kateket Peter Lundblad, Prøven. BESKYT DEM — ilingnut uvgutigssior- navérsårniarit — Brug kun ABISip pujutai kisisa ABIS kondomer. v y atortåkit. I hver pakke indlagt op pårtat tamarmik Kav- dlunåtut kalåtdlisutdlo vejledning på dansk og ilitsersutitaicarput. grønlandsk. Danmarks bedste. Danmarkime pitsauner- påt. x / 0 Grønlands- pisiniarångavit OKåinar- Forlang blot 3 stk. pakning tåsautit „nanortalingnik pingasunik — grøn eller guld fin« tynde Korsungnik imalunit med isbjørnen. ud«n reservoir sungårtunik". KRYOLITSELSKABET ØRESUND A/S KØBENHAVN 14

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.