Atuagagdliutit - 29.05.1969, Side 14

FERM super
\saakaautcjmat
100% fuldautomatisk
Specielt fremstillet til husmødre, der ønsker deres tøj vasket
helt rent.
Nu har De chancen for at opleve en moderne fuldautomatisk vaske-
maskine, som både nænsomt og effektivt klarer alle vaskeproblemer.
FERM super Vaskeautomat er 100 •/• fuldautomatisk og betjenes med
springknap, så De selv kan kombinere Deres egne vaskeprogrammer.
Maskinen arbejder med agitator-systemet, som giver det reneste va-
sketøj med det mindste vaskeslid. Betjeningslugen er anbragt for-
oven, så De Ikke skal bukke Dem, når tøjet skal ud og Ind.
FERM super Vaskeautomat
100 "/e-IMIK AUTOMATISKIUVDLUINARTOK’
igdlume ningiut ipltdluinartunik errorsinigssamingnik kigsau-
tigissaxartut erxarsautigalugit sanaK.
mfina plslnaulerslneKarputlt masklna errorslssut automatlskluvdlul-
nartoK mlslllsavdlugo, tåussuma errortagssat sdtdlflnlt mlanerssdt-
dluglt ajlingitsumlgdlo Isumaglssarpal. FERM super Vaskeautomat
100 Vt-lmlk automatlskluvdlutnarpoK, IsumagineKartarpordlo tftrtagaK
KlnerdlerfigsslaK atordlugo, talmåltumlk errorseriautslt ésslglngltsut
akulerlårsinauvatlt. masklna sulissarpoK agitator-system atortoralu-
go, tåussumalo klngunerlssarpå lplnerpånik nungutdlarnlklnerpflnlg-
dlo errorslneK. Imlvfla Kflvane lnigsslneKarsimavoK, talmåltumlk Iml-
nlngne imaerlnlngnllo peKltarlaKartésångllatlt.
Vask hvad De vil
FERM skal der til
sOgaluartunlgdlunlt errorsissarumaguvit Ferm piglsavat
AKTIESELSKABET FERM . jULSTRUP
Telegramadresse: FERMULSTRUP
Forlang venligst brochure uden forbindende,
pislniångikaluardlutit atuagaussanik nalunaerssfltlnlk plnlarnlarlt.
De »lykkelige børn«
i Grønland...
Vil man skabe et nyt og bedre Grønland, bør man begynde med børnene og
skabe vilkår, de kan være tjent med at leve under. En debat om dette emne
er ikke blot tiltrængt, den er nødvendig — nu.
Af Mette Jensen.
Inspireret af 3 artikler i „Informa-
tion" af Jan Råben om det børne-
fjendske samfund (møntet på Dan-
mark), føler jeg mig foranlediget til
at komme med følgende bemærkninger
om børn og deres muligheder i Grøn-
land.
Først kunne jeg tænke mig at se på
børns legemuligheder i Grønland.
Hvis man går ud fra de retningslinier,
som er givet af moderne pædagoger,
om hvordan legemuligheder burde
være for børn, må man med sorg
konstatere, at næsten ingen af disse
krav opfyldes her.
I Danmark siger statistikken, at
børn for 80 pct. vedkommende har
dårlige legemuligheder og at en væ-
sentlig del af dem tilmed bor i over-
fyldte lejligheder. Hvis det er 80 pct.
i Danmark, vil det vist være nærlig-
gende at anslå det tilsvarende tal for
Grønland til at ligge noget højere.
I et land som Grønland, hvor vejret
ofte tvinger mennesker til at opholde
sig inden døre, burde det være en selv-
følge, at man gjorde meget ud af
børns muligheder for leg i boligen.
Dette er dog forsømt i højeste grad.
Uhyggelig mange familier bor i over-
fyldte huse eller lejligheder, hvor man
kan sige sig selv, at børns muligheder
for leg er minimale — i hvert fald leg,
som kan udvikle barnet til at blive
et harmonisk barn og senere en har-
monisk voksen. En dansk arkitekt,
Finn Vedel Petersen, siger om bolig-
byggeriet, at „vi bygger fremtidens
slum på gårdsdagens krav“. Det gæl-
der ikke mindst boligbyggeriet i
Grønland.
Hvert barn i familien bør have et
rum for sig selv, hvor det kan udfolde
hele sin skaberevne, og hvor det ikke
behøver at tage hensyn til sarte gulve
m. m. Det vil nærmest være overflø-
digt at nævne, at dette krav for næ-
sten 100 “/o vedkommende ikke er op-
fyldt i Grønland. Man vil måske her
indvende, at det på nuværende tids-
punkt er umuligt at opfylde dette
krav, og det kan der være noget om,
men jeg er bange for, at man heller
ikke bestræber sig på det.
De udendørs legemuligheder er des-
værre næsten lige så dårlige. Her er
næsten ingen legepladser, og de, der
er, er ikke særlig indbydende. De fle-
ste består kun af vippe og gynge, og
ingen af disse ting kan underholde,
endsige interessere et barn ret længe.
Lidt bedre er det, når der også er en
sandkasse, men godt er det ikke. Jan
Råben skriver „Legepladser — i sko-
lerne — i parkerne og især i boligom-
råderne — skal først og fremmest
være steder, der appellerer til fanta-
sien og skabertrangen. Skrammellege-
pladser er som så meget andet kun et
ord, men et ord der indebærer noget
godt". Skrammellegepladser består
først og fremmest af gamle brædder,
kasserede mursten og hvad man ellers
kan få fat i af ting det pågældende
sted, ting man kan arbejde med,
skabe noget af. Og så naturligvis af
værktøj — værktøj til alle aldre. En
sådan legeplads kræver selvfølgelig
opsyn (en person, som kan sætte bør-
nene rigtig igang og se efter dem), men
det problem kunne løses ved, at for-
ældrene til de børn, som benytter
legepladsen, skiftes til at holde opsyn,
og man kan jo tage sine egne børn
med. Bedre er det selvfølgelig, hvis
man kan få stat eller kommune til at
ansætte en fritidspædagog til at være
fast på pladsen.
Særlig her i Grønland er der et stort
behov for legepladser, der er ikke me-
get inspiration at hente udenfor —
de nøgne fjelde appellerer næppe til
fantasi eiler skabertrang hos børnene.
Dette gælder naturligvis først og
fremmest i byerne, på udstederne er
mulighederne for udendørs leg bedre,
skønt det heller ikke her er tilfreds-
stillende.
Endvidere er der problemet omkring
børneinstitutionerne.
Alle ved, men kun få gør noget ved,
at der her i Grønland er alt for få bør-
neinstitutioner. Det gælder såvel for
børnehaver som for vuggestuer, særlig
det sidste er der en katastrofal man-
gel på. Jeg kan som eks. nævne, at en
by som Julianehåb med 2280 indbyg-
gere (pr. 31. dec. 1966) ikke har nogen
vuggestue. Resultatet er, at mange
mødre med udearbejde lader spædbørn
blive alene hjemme, når de går på
arbejde. Det gælder naturligvis i sær-
lig grad de enlige mødre, som jo er
nødt til at arbejde for at forsørge sig
selv og barnet eller børnene. Når man
betænker, at tilværelsen for enlige
mødre i forvejen er besværligere end
for familier, hvor der både er en far
og mor, forekommer det at være et
umenneskeligt hårdt pres at lægge på
disse kvinder. For de er selvfølgelig
helt eller delvis klar over, at det er
uhyre dårligt for barnet at være alene,
særlig hvis det drejer sig om hele da-
gen.
Hele barnets senere tilværelse præ-
ges af hvordan dets aller første år for-
løber, og det kræver derfor næppe
megen fantasi at forestille sig de men-
tale følger for et barn, som tilbringer
det eller de første år alene, anbragt i
en seng eller en kravlegård i en aflåset
lejlighed. For slet ikke at tale om de
rent legemlige farer man udsætter et
sådant barn for.
Så er der børnehaverne. Heller ikke
her har man blot tilnærmelsesvis
kunnet opfylde behovet. De fleste bør-
nehaver i Grønland financieres og le-
des af Red Barnet. Om dette er en
fordel eller en ulempe, skal jeg ikke
her komme ind på, blot skal konstate-
res, at de ikke har været i stand til at
dække den meget store efterspørgsel,
og at der i alle byer med børnehaver
er lange ventelister over børn, som
ikke kan komme ind. Ofte er de så
lange, at de børn, som står på sådanne
ventelister, ikke når at komme ind
før de skal i børnehaveklasse eller
skole.
En børnehave har to opgaver. For
det tørste den, at passe barnet, mens
moderen er på arbejde og for det an-
det den, at udvikle barnet til et so-
cialt og harmonisk væsen, som kan
leve og arbejde i et samfund. Særlig
det siaste er meget vigtigt, om dette
skriver Jan Råben: „Osse den hjem-
mearbejdende husmor burde have sine
børn i (halvdags) børnehave. Hvor-
dan skal de ellers blive sociale væ-
sener? Social tilpasning, positivt ment,
kan maske slet ikke opnås uden de
Kammerater, de remedier og den pæ-
dagogiske ledelse, som børnehaven
byder på“.
En særlig opgave har børnehaven
i Grønlana, idet den kunne erstatte
nogle af de mangler et barn her er
udsat for — de dårlige boliger, dårlige
legepladser, ja, i det hele taget en del
af det børnefjendske samfund et barn
her lever i.
Svend Heinild siger: „velfærden er
gået uden om en stor del af befolknin-
gen. Stat/kommune/samfund er aldrig
foran altid bagefter nye tanker". Og
videre „Hvis mennesket formes af om-
stændighederne, så må man i hvert
fald kunne enes om at gøre omstæn-
dighederne menneskelige".
Jeg vil slutte i håbet om, at dette
vil få de ansvarlige til at blive sig
deres ansvar bevidst, det være sig
folketing og regering i Danmark,
landsråd og kommunalbestyrelser her,
og ikke mindst forældre til de børn
det går ud over. Vil man skabe et nyt
og bedre Grønland i fremtiden, bør
man begynde med fremtiden/børnene
og skabe vilkår de kan være tjent med
at leve under. En debat om dette
emne er ikke blot tiltrængt, den er
nødvendig — nu.
Torskefiskeriet
Torskeindhandlingen til KGH’s an-
læg og Godthåb Fiskeindustri (inkl.
Fiskenæsset) er i årets første fire må-
neder gået frem med 168 tons i for-
hold til indhandlingen på samme tids-
punkt forrige år (fra 1082 til 1250
tons).
Fiskeriets udvikling i de enkelte
distrikter ser således ud: Godthåb Fi-
skeindustri (inkl. Fiskenæsset): 582
tons (+ 50), Angmagssalik: 219 ( +
163), Sukkertoppen: 182 (+ 54), Ju-
lianehåb: 122 (-H 43), Frederikshåb:
49 (-=- 12), Nanortalik: 44 (+ 15), Nar-
ssaK: 37 (-H 19) og Godthåb: 15 (-=- 33).
I forhold til 1968, 1965 og 1964 er
der tale om en fremgang på henholds-
vis 15,5, 4,2 og 52,8 pct., og i forhold
til 1967, 1966, 1963 og 1962 er der tale
om en tilbagegang på henholdsvis 43,2,
50,2, 17,5 og 48,2 pct.
KGH’s linebåde „Jens Mikkel" og
„Carl Egede" har indhandlet hen-
holdsvis 110 (+ 15) og 146 tons (-H 90).
aussap seKernga
aussap seKerngame kissartutit
sunivdluartutit måne,
umåssutigssamik åtsigavit
nersusavavtigit tauva.
aussap seuemgata pérsitarai
ernumanartut tamaisa,
taorserdlugitdlume Kaumassumik
ernigsivigssamik måne.
aussap seKerngame taimåikavit
Kingortuinarit maunga,
sångitdlilersugut sunertigut
tarnit nukigssamik åma.
aussap seuerngata umartitai
sarKumilerpume måna,
naussut nunarssuvme pmeuutai
sivkerumårpume åma.
aussap seKerngame KaumassoK-å
tarnivut mngorfigikit,
tikutdlugitdlume sunerigit
tarnit inigssånut åma.
pens. kateket Peter Lundblad,
Prøven.
BESKYT DEM — ilingnut uvgutigssior- navérsårniarit —
Brug kun ABISip pujutai kisisa
ABIS kondomer. v y atortåkit.
I hver pakke indlagt op pårtat tamarmik Kav- dlunåtut kalåtdlisutdlo
vejledning på dansk og ilitsersutitaicarput.
grønlandsk. Danmarks bedste. Danmarkime pitsauner- påt.
x / 0
Grønlands-
pisiniarångavit OKåinar-
Forlang blot 3 stk. pakning tåsautit „nanortalingnik pingasunik —
grøn eller guld fin« tynde Korsungnik imalunit
med isbjørnen. ud«n reservoir sungårtunik".

KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
14