Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 29.05.1969, Blaðsíða 4

Atuagagdliutit - 29.05.1969, Blaðsíða 4
En rigtig byggelegeplads giver børnene mulighed for skabende leg. FLERE SLAGS LEGEPLADSER Man skelner mellem to slags lege- pladser, oplyser pjecen, nemlig bolig- legepladser, som opføres i direkte til- slutning til et boligkompleks, og kvar- terlegepladser, dersom navnet antyder — er beregnet for børnene i et helt kvarter. Normalt er de førstnævnte legepladser anlagt af bygherren, me- dens de sidste er kommunale. Man mener, at det er et væsentligt krav til legepladserne, at de tilfreds- stiller de forskellige aldersgrupers be- hov. En legeplads i Grønland må endvi- dere indrettes, så den kan bruges både sommer og vinter. Pjecen gentager nogle af oplysnin- ger om arealudlæg fra ovenfor refe- rerede brev fra GTO-direktoratet. BYGGELEGEPLADSER Med hensyn til såkaldte skrammel- legepladser eller bedre byggelege- pladser er Danmark foregangsland. NR. 23 gengivet i naturlig størrelse. NR. 23 angissusigssamisortoK. heds skyld. Vi må give vore børn lej- lighed til leg, hvor de kan erfare sig frem til egen formåen på alle livets områder. Det er en stor opgave, som hermed forelægges af Arbejds- og socialdirek- tionen, der i øvrigt håber, at pjecen vil hjælpe kommunalbestyrelser, le- gepladsudvalg, byggeledere, m. v. i deres videre arbejde med at lave lege- pladser „til glæde og gavn for vore børn“. Indtil for få år siden var der ikke større behov for legepladser i vore byer, siger pjecen i sin indledning. Der var plads nok til at røre sig på mellem husene, og i de gamle grøn- landske samfund voksede børnene na- turligt ind i de voksnes verden, de færdedes sammen med dem og deltog tidligt i arbejdsfællesskabet. Det er anderledes i dag, hvor er- hvervsbilledet er ændret, hvor byerne vokser stærkt, og trafikken skaber vanskeligheder for børnenes leg. I dag konstateres netop et stort behov for friluftsområder til børnene i forbin- delse med boligkvartererne. Behovet kendes naturligvis også i Danmark, men det er sikkert størst i Grønland, hvor samfundet i usædvanlig grad er børnerigt, og hvor lejlighederne er usædvanligt små og ofte overbefol- kede. Udviklingen åf byer med tæt be- byggelse og stærkt stigende trafik be- hov for legepladser, men det er ikke ligegyldigt, hvordan legepladserne er indrettet, og det er ikke ligegyldigt, hvornår de indrettes. Hvis man ved et nybyggeri lader de planlagte friluftsanlæg vente til for- del for andre tilsyneladende mere krævende anlæg som parkeringsplad- ser, m. v., må man være forberedt på, at børnene kommer ind i visse lege- vaner, som de ikke så nemt vil ændre, selv når legepladserne endelig kom- mer. Efter pædagogernes opfattelse er legemulighederne i Danmark for be- grænsede, men alligevel udnyttes mange legepladser ikke fuldt ud. Det skyldes, ifølge de sagkyndige, at ud- formningen af legepladser er dårlig, idet de keder børnene, fordi de oftest er lagt an på mekaniseret, forlystel- sesbetonet udstyr, der giver en alt for passiv sysselsætning og kun virker som et dårligt surrogat for de legemu- ligheder, naturen kan byde på. Børn og unge har behov for legem- lig aktivitet, for udfoldelse af fanta- sien gennem skabende leg — og for hvile. — Bevægelse, produktivitet og hvile er de pædagogiske slagord, og legepladserne bør indrettes derefter, siger pjecen. CIGAREN TIL CERUTPRIS CIGÅK’CERUTITUT AKILIK ... i dag koster det ikke mere at nyde en god cigar. Derfor vælger stadig flere ci- garrygere NR 23! pitsaussumik cigåtornigssaK mana akisu- nerujungnaerpoK ... taimåitumik amerd- liartuinartut NR. 23 Kinertarpåt! Fås i jo stk.-pakninger eller i kas- ser med so, 100 eller 200 stk. portugkatut 1 o-nik imaligtut ima- lunit karsitut 50-nik, 100-nik 200- nigdlunft imaligtut pineKarsinau- VOK. Børns leg er noget skabende - bør ikke være »færdiglavet« Spørgsmålet om rekreative områder og udendørsfaciliteter i det grøn- landske byggeri behandles formentligt på Grønlandsrådets kommende møde — Arbejds- og socialdirektoratets pjece om „Legepladser og børneidræts- pladser i Grønland" fra sidste år. Der kræves økonomiske ofre til gennemførelse af anlæg af legepladser, penge til selve anlægget og evt. til driften — og så må man måske give afkald på bebyggelige arealer. Men det er ikke nok at bygge fritidsanlæg. Man må også sørge for lokalt, at der gives oplysning overfor børn og voksne om legeplad- sernes brug. Derfor udsendte arbejds- og social- direktionen sidste år en pjece om „Legepladser og børneidrætspladser i Grønland". Dansk Legeplads Selskab udgav en pjece om legepladser og le- geområder. Og Dansk Idrætsforbunds udvalg for børneidrætspladser udgav en pjece om børneidrætspladser. Endvidere har GTO (direktoratet) besvaret et brev fra Grønlandsrådets sekretariat vedrørende udlæg af re- kreative arealer for børn og unge i de grønlandske byer. Svaret henviser til de udkomne pje- cer og redegør for arealudlægning ge- nerelt, og i forbindelse med den grøn- landske byplanlægning, bebyggelses- planlægningen, om typeprojekter af legepladser, og opstiller et skema for legepladser og indvendige legerum i grønlandsk boligbyggeri, projekteret i årene 1967—68. AREALUDLÆG I forbindelse med bl. a. planlæg- ning og projektering af boligbebyg- gelse findes der i den danske bygge- og byplanlovgivning omtalt generelle krav om udlæg til rekreativt ophold i det fri for børn og voksne. Men der findes ingen nøjere retningslinier for arealernes størrelse eller om deres fordeling mellem børn og voksne. Men i andre vesteuropæiske lande opereres i almindelighed med areal- udlæg til nærrekreative formål af størrelsesordner på 10—20 kvm. pr. indbygger, men heller ikke her kan man finde ud af arealernes fordeling mellem børn og voksne. Af tilfældige oplysninger kan GTO udlede, at arealudlæg til legepladser på 1—7 kvm. pr. indbygger „visse steder anses for passende". En størrelsesorden på 200—800 kvm. Laurits Møller & Sønner Amaliegade 48, København K. Kolonial — Cigarar — Tobak nerissagssal — sikat ~ fupat anses for passende, og det fremgår i øvrigt af redegørelsen, at man ikke mener, at en byggelegeplads bør være mindre end 3000 kvm., at afstanden fra bolig til legeplads for småbørn ikke bør være større end 60—100 me- ter, og at afstanden for større børn ikke bør overstige 700 meter. I RELATION TIL BYPLANLÆGNINGEN Det nævnes videre, at der i byplan- arbejdet i Grønland normalt kun ind- går arealudlægning til etablering af kvarterlegepladser, byggelegepladser og børneindrætspladser som „selv- stændige" led i byernes totale areal- disponering, mens etablering og ud- formning af boliglegepladser normalt indgår i boligbebyggelsernes detalje- rede projektering. I de først udarbejdede byplaner for Godthåb, Sukkertoppen og Holsteins- borg erkendes det, at arealudlæg til ovennævnte formål indgik eksakt som led i vurderingen af det totale by- arealforbrug samt fordelingen af dette i henseende til anvendelse. Imidlertid anser man det for muligt ved en mere detaljeret bebyggelses- planlægning — eventuelt i forbindelse med uvæsentlige revisioner af dispo- sitionsplanerne — at tilgodese de her omtalte behov i Godthåb og Holsteins- borg, hvorimod det formodentlig vil blive vanskeligt fuldtud i Sukkertop- pen af opfylde kravene til størrelse og afstand til bolig-legeplads. I alle følgende — endnu ikke fuld- førte — byplanarbejder er der fore- slået arealudlæg til kvarter og/eller byggelegepladser samt børneidræts- pladser, som vil kunne opfylde de nu kendte krav til etablering af sådanne anlæg. BEBYGGELSESPLANLÆGNINGEN I forbindelse med projekteringen af de senere års boligbebyggelser i de grønlandske byer har man udarbejdet projekter til de legepladser, der er knyttet nærmest til boligen, legeplad- serne for de mindste og lidt større børn. I nogle tilfælde har der i kraft af boligområdets placering i et egnet terræn været mulighed for foruden disse boliglegepladser at medtage lege- pladser for de større børn, bl. a. bør- neidrætspladser, der henføres under begrebet „kvarterlegepladser". I samtlige etagehusbyggerier er der udført etagerum eller legestuer. Ved udformningen af disse anlæg har man anvendt nævnte pjecer m. v. som udgangspunkt, og efter fremkom- sten af socialdirektionens egen pjece (se nedenfor) og denne. TYPEPROJEKTER FOR LEGEPLADSER Der er typeprojekter under udførel- se til forskellige typer af legepladser, børneidrætspladser og byggelegeplad- ser. Det er tanken at disse typepro- jekter til forskellige legepladstyper, når de er godkendt og færdigudar- bejdede, skal stilles til rådighed for de arkitekter, der projekterer boli- ger og andet byggeri, hvor legeplad- ser anlægges, men også — og navnlig for kommunalbestyrelserne — danne grundlag for anlæggelse af legepladser i en-familiehusområder, og af lege- pladser, der er fælles for større kvar- terer. — f. eks. byggelegepladser — altså anlæg, som er naturlige objekter for et kommunalt initiativ. Redegørelsen fra GTO’s direktorat slutter med en liste over de eksiste- rende faciliteter for børn og unge i det grønlandske byggeri. PINDESPILLET HAR DRÆBT MANGE KEDELIGE STUNDER Forfatteren Otto Sandgreen afslut- ter en lille bog, han har udsendt om den gamle eskimoiske leg „ajagarneic" (ring- og pindespil) med ordene: — Jo, ajagaK har sandsynligvis „dræbt" mange kedelige timer, og det kunne ske, at det var et afløb for mere al- vorlige tanker. Til ren og skær leg eller tidsfordriv har det sikkert ikke været — i hvert fald ikke hele tiden. Den gamle eskimoiske leg ses sjæld- nere og sjældnere i byerne, dette be- skedne spil, som både kunne give børn og voksne glæde og være stimulans til fantasi og fællesskab, synes at bli- ve glemt. Det er beklageligt, for hvad erstattes disse lege med? I dag kræ- ves tilsyneladende, at lege og legemu- ligheder skal være „færdige", lege- pladser skal laves, siger man, for at holde børn beskæftiget og for at un- derholde, men man må ikke glemme, at leg er noget skabende, hvor bar- nets fantasi og trang til at gøre no- get (skabe nyt) udvikles. Det er indledningen på Arbejds- og socialdirektionens pjece „Legepladser og børneidrætspladser i Grønland". — I vore byer må vi være langt mere interesserede i at give mulighed for leg, så vi kan give vore børn lej- lighed til at udvikle deres fantasi og skabeevne og give dem lejlighed til at lege sammen eller alene; at dette også vil kunne betyde, at børns leg i mindre udstrækning bliver destruk- tiv, nævnes kun for en fuldstændig- 4

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.