Atuagagdliutit - 29.05.1969, Síða 4

En rigtig byggelegeplads giver børnene mulighed for skabende leg.
FLERE SLAGS LEGEPLADSER
Man skelner mellem to slags lege-
pladser, oplyser pjecen, nemlig bolig-
legepladser, som opføres i direkte til-
slutning til et boligkompleks, og kvar-
terlegepladser, dersom navnet antyder
— er beregnet for børnene i et helt
kvarter. Normalt er de førstnævnte
legepladser anlagt af bygherren, me-
dens de sidste er kommunale.
Man mener, at det er et væsentligt
krav til legepladserne, at de tilfreds-
stiller de forskellige aldersgrupers be-
hov.
En legeplads i Grønland må endvi-
dere indrettes, så den kan bruges både
sommer og vinter.
Pjecen gentager nogle af oplysnin-
ger om arealudlæg fra ovenfor refe-
rerede brev fra GTO-direktoratet.
BYGGELEGEPLADSER
Med hensyn til såkaldte skrammel-
legepladser eller bedre byggelege-
pladser er Danmark foregangsland.
NR. 23 gengivet i naturlig størrelse. NR. 23 angissusigssamisortoK.
heds skyld. Vi må give vore børn lej-
lighed til leg, hvor de kan erfare sig
frem til egen formåen på alle livets
områder.
Det er en stor opgave, som hermed
forelægges af Arbejds- og socialdirek-
tionen, der i øvrigt håber, at pjecen
vil hjælpe kommunalbestyrelser, le-
gepladsudvalg, byggeledere, m. v. i
deres videre arbejde med at lave lege-
pladser „til glæde og gavn for vore
børn“.
Indtil for få år siden var der ikke
større behov for legepladser i vore
byer, siger pjecen i sin indledning.
Der var plads nok til at røre sig på
mellem husene, og i de gamle grøn-
landske samfund voksede børnene na-
turligt ind i de voksnes verden, de
færdedes sammen med dem og deltog
tidligt i arbejdsfællesskabet.
Det er anderledes i dag, hvor er-
hvervsbilledet er ændret, hvor byerne
vokser stærkt, og trafikken skaber
vanskeligheder for børnenes leg. I dag
konstateres netop et stort behov for
friluftsområder til børnene i forbin-
delse med boligkvartererne. Behovet
kendes naturligvis også i Danmark,
men det er sikkert størst i Grønland,
hvor samfundet i usædvanlig grad er
børnerigt, og hvor lejlighederne er
usædvanligt små og ofte overbefol-
kede.
Udviklingen åf byer med tæt be-
byggelse og stærkt stigende trafik be-
hov for legepladser, men det er ikke
ligegyldigt, hvordan legepladserne er
indrettet, og det er ikke ligegyldigt,
hvornår de indrettes.
Hvis man ved et nybyggeri lader de
planlagte friluftsanlæg vente til for-
del for andre tilsyneladende mere
krævende anlæg som parkeringsplad-
ser, m. v., må man være forberedt på,
at børnene kommer ind i visse lege-
vaner, som de ikke så nemt vil ændre,
selv når legepladserne endelig kom-
mer.
Efter pædagogernes opfattelse er
legemulighederne i Danmark for be-
grænsede, men alligevel udnyttes
mange legepladser ikke fuldt ud. Det
skyldes, ifølge de sagkyndige, at ud-
formningen af legepladser er dårlig,
idet de keder børnene, fordi de oftest
er lagt an på mekaniseret, forlystel-
sesbetonet udstyr, der giver en alt for
passiv sysselsætning og kun virker
som et dårligt surrogat for de legemu-
ligheder, naturen kan byde på.
Børn og unge har behov for legem-
lig aktivitet, for udfoldelse af fanta-
sien gennem skabende leg — og for
hvile. — Bevægelse, produktivitet og
hvile er de pædagogiske slagord, og
legepladserne bør indrettes derefter,
siger pjecen.
CIGAREN TIL CERUTPRIS
CIGÅK’CERUTITUT AKILIK
... i dag koster det ikke mere at nyde en
god cigar. Derfor vælger stadig flere ci-
garrygere NR 23!
pitsaussumik cigåtornigssaK mana akisu-
nerujungnaerpoK ... taimåitumik amerd-
liartuinartut NR. 23 Kinertarpåt!
Fås i jo stk.-pakninger eller i kas-
ser med so, 100 eller 200 stk.
portugkatut 1 o-nik imaligtut ima-
lunit karsitut 50-nik, 100-nik 200-
nigdlunft imaligtut pineKarsinau-
VOK.
Børns leg er noget skabende
- bør ikke være »færdiglavet«
Spørgsmålet om rekreative områder og udendørsfaciliteter i det grøn-
landske byggeri behandles formentligt på Grønlandsrådets kommende møde
— Arbejds- og socialdirektoratets pjece om „Legepladser og børneidræts-
pladser i Grønland" fra sidste år.
Der kræves økonomiske ofre til gennemførelse af anlæg af legepladser, penge
til selve anlægget og evt. til driften — og så må man måske give afkald på
bebyggelige arealer. Men det er ikke nok at bygge fritidsanlæg. Man må også
sørge for lokalt, at der gives oplysning overfor børn og voksne om legeplad-
sernes brug.
Derfor udsendte arbejds- og social-
direktionen sidste år en pjece om
„Legepladser og børneidrætspladser i
Grønland". Dansk Legeplads Selskab
udgav en pjece om legepladser og le-
geområder. Og Dansk Idrætsforbunds
udvalg for børneidrætspladser udgav
en pjece om børneidrætspladser.
Endvidere har GTO (direktoratet)
besvaret et brev fra Grønlandsrådets
sekretariat vedrørende udlæg af re-
kreative arealer for børn og unge i de
grønlandske byer.
Svaret henviser til de udkomne pje-
cer og redegør for arealudlægning ge-
nerelt, og i forbindelse med den grøn-
landske byplanlægning, bebyggelses-
planlægningen, om typeprojekter af
legepladser, og opstiller et skema for
legepladser og indvendige legerum i
grønlandsk boligbyggeri, projekteret i
årene 1967—68.
AREALUDLÆG
I forbindelse med bl. a. planlæg-
ning og projektering af boligbebyg-
gelse findes der i den danske bygge-
og byplanlovgivning omtalt generelle
krav om udlæg til rekreativt ophold
i det fri for børn og voksne. Men der
findes ingen nøjere retningslinier for
arealernes størrelse eller om deres
fordeling mellem børn og voksne.
Men i andre vesteuropæiske lande
opereres i almindelighed med areal-
udlæg til nærrekreative formål af
størrelsesordner på 10—20 kvm. pr.
indbygger, men heller ikke her kan
man finde ud af arealernes fordeling
mellem børn og voksne.
Af tilfældige oplysninger kan GTO
udlede, at arealudlæg til legepladser
på 1—7 kvm. pr. indbygger „visse
steder anses for passende".
En størrelsesorden på 200—800 kvm.
Laurits Møller
& Sønner
Amaliegade 48, København K.
Kolonial — Cigarar — Tobak
nerissagssal — sikat ~ fupat
anses for passende, og det fremgår
i øvrigt af redegørelsen, at man ikke
mener, at en byggelegeplads bør være
mindre end 3000 kvm., at afstanden
fra bolig til legeplads for småbørn
ikke bør være større end 60—100 me-
ter, og at afstanden for større børn
ikke bør overstige 700 meter.
I RELATION TIL
BYPLANLÆGNINGEN
Det nævnes videre, at der i byplan-
arbejdet i Grønland normalt kun ind-
går arealudlægning til etablering af
kvarterlegepladser, byggelegepladser
og børneindrætspladser som „selv-
stændige" led i byernes totale areal-
disponering, mens etablering og ud-
formning af boliglegepladser normalt
indgår i boligbebyggelsernes detalje-
rede projektering.
I de først udarbejdede byplaner for
Godthåb, Sukkertoppen og Holsteins-
borg erkendes det, at arealudlæg til
ovennævnte formål indgik eksakt som
led i vurderingen af det totale by-
arealforbrug samt fordelingen af dette
i henseende til anvendelse.
Imidlertid anser man det for muligt
ved en mere detaljeret bebyggelses-
planlægning — eventuelt i forbindelse
med uvæsentlige revisioner af dispo-
sitionsplanerne — at tilgodese de her
omtalte behov i Godthåb og Holsteins-
borg, hvorimod det formodentlig vil
blive vanskeligt fuldtud i Sukkertop-
pen af opfylde kravene til størrelse
og afstand til bolig-legeplads.
I alle følgende — endnu ikke fuld-
førte — byplanarbejder er der fore-
slået arealudlæg til kvarter og/eller
byggelegepladser samt børneidræts-
pladser, som vil kunne opfylde de nu
kendte krav til etablering af sådanne
anlæg.
BEBYGGELSESPLANLÆGNINGEN
I forbindelse med projekteringen af
de senere års boligbebyggelser i de
grønlandske byer har man udarbejdet
projekter til de legepladser, der er
knyttet nærmest til boligen, legeplad-
serne for de mindste og lidt større
børn. I nogle tilfælde har der i kraft
af boligområdets placering i et egnet
terræn været mulighed for foruden
disse boliglegepladser at medtage lege-
pladser for de større børn, bl. a. bør-
neidrætspladser, der henføres under
begrebet „kvarterlegepladser".
I samtlige etagehusbyggerier er der
udført etagerum eller legestuer.
Ved udformningen af disse anlæg
har man anvendt nævnte pjecer m. v.
som udgangspunkt, og efter fremkom-
sten af socialdirektionens egen pjece
(se nedenfor) og denne.
TYPEPROJEKTER FOR
LEGEPLADSER
Der er typeprojekter under udførel-
se til forskellige typer af legepladser,
børneidrætspladser og byggelegeplad-
ser. Det er tanken at disse typepro-
jekter til forskellige legepladstyper,
når de er godkendt og færdigudar-
bejdede, skal stilles til rådighed for
de arkitekter, der projekterer boli-
ger og andet byggeri, hvor legeplad-
ser anlægges, men også — og navnlig
for kommunalbestyrelserne — danne
grundlag for anlæggelse af legepladser
i en-familiehusområder, og af lege-
pladser, der er fælles for større kvar-
terer. — f. eks. byggelegepladser —
altså anlæg, som er naturlige objekter
for et kommunalt initiativ.
Redegørelsen fra GTO’s direktorat
slutter med en liste over de eksiste-
rende faciliteter for børn og unge i
det grønlandske byggeri.
PINDESPILLET HAR DRÆBT
MANGE KEDELIGE STUNDER
Forfatteren Otto Sandgreen afslut-
ter en lille bog, han har udsendt om
den gamle eskimoiske leg „ajagarneic"
(ring- og pindespil) med ordene: —
Jo, ajagaK har sandsynligvis „dræbt"
mange kedelige timer, og det kunne
ske, at det var et afløb for mere al-
vorlige tanker. Til ren og skær leg
eller tidsfordriv har det sikkert ikke
været — i hvert fald ikke hele tiden.
Den gamle eskimoiske leg ses sjæld-
nere og sjældnere i byerne, dette be-
skedne spil, som både kunne give børn
og voksne glæde og være stimulans
til fantasi og fællesskab, synes at bli-
ve glemt. Det er beklageligt, for hvad
erstattes disse lege med? I dag kræ-
ves tilsyneladende, at lege og legemu-
ligheder skal være „færdige", lege-
pladser skal laves, siger man, for at
holde børn beskæftiget og for at un-
derholde, men man må ikke glemme,
at leg er noget skabende, hvor bar-
nets fantasi og trang til at gøre no-
get (skabe nyt) udvikles.
Det er indledningen på Arbejds- og
socialdirektionens pjece „Legepladser
og børneidrætspladser i Grønland".
— I vore byer må vi være langt
mere interesserede i at give mulighed
for leg, så vi kan give vore børn lej-
lighed til at udvikle deres fantasi og
skabeevne og give dem lejlighed til
at lege sammen eller alene; at dette
også vil kunne betyde, at børns leg
i mindre udstrækning bliver destruk-
tiv, nævnes kun for en fuldstændig-
4