Atuagagdliutit - 29.05.1969, Qupperneq 18

En stor boreplatform i et is'fyldt far-
vand ud for Alaskas kyst. Får vi også
den slags boreplatforme med strøm-
mende olie at se ved vore kyster? I så
fald vil Grønlands økonomiske situation
være forandret med ét slag.
Oliamik KivdlerivfiliarssuaK Alaskap si-
neriåta avatåne sikulingme. uvagut si-
neriavtine åma taimåitunik takussagssa-
Kalerumårnerpa, Oliamik tigssalugtoKar-
tunik? taimåisagpat nunavtlne aningau-
ssarsiornikut pfssutsit imailiatdlangne-
rinåkut avdlångordlulnartugs'såuput.
Snescooter til salg
Evinrude model 1968, kørt ca. 100 timer, til salg. Kontant kr. 7.000,00.
Nypris ca. kr. 10.000,00.
Billet mrk. „Snescooter til salg", til Grønlandsposten, Godthåb.
Cf- .........A
Glæd Dem selv og andre med et
Anthon Berg Marcipanbrød
- den rene marcipan med den fine chokolade
- fornemste danske mærke . ..
ANTHON BERG
Anthon Berg Marcipanbrød
ilingnut avdlanutdlo mamarssautigitiguk
— marcipan avdlamik akonångitsoK sukulåtivingmik
KagdligaK — danskit siikulåtiliaisa pitsaunerssåt ...
L=- — —J
Grønland — Danmarks
Store udenlandske olieselskabers interesse for Grønland giver et fingerpeg
om, at en ny spændende udvikling er ved at komme i gang. Lykkes det at
finde olie, vil landets økonomiske situation med ét slag være forandret.
For et år siden gjorde man i Alaska
på samme breddegrad som Diskobug-
ten store oliefund. I januar 1968
stødte et borehold på et olie-
førende lag. Olien strømmede op
med godt 360.000 liter i døgnet. Næste
boring blev foretaget omkring 10 km
fra det første findested. Og her fandt
man olie, der strømmede med ca.
350.000 liter i døgnet. Foruden olie
gav de to boringer store mængder
naturgas.
Oliefundene i Alaska karakteriseres
af eksperter som en af verdens stør-
ste olieforekomster. Alaska med de
store, øde arktiske strækninger er med
eet blevet USA’s rigeste stat.
Oliefundene i Alaska gav anledning
til, at store udenlandske olieselskaber
begyndte at interessere sig for Grøn-
land. Når der er olie i Alaska i så
store mængder, er der også sandsyn-
lighed for, at Grønlands undergrund
gemme rige oliefelter, mener olie-
selskaberne. Alaska og Grønland er
begge jo arktiske områder med sam-
me geologiske forhold.
OLIESELSKABERNES INTERESSE
Der er skrevet en hel del om for-
modede olieforekomster i Grønland.
Sidst har „Esso Magasinet" i en arti-
kel behandlet dette emne. Bladet
skriver:
Den sidste tids store oliefund i Ala-
ska, hvori også Esso har været med,
har øget interessen for de arktiske
egne, og en lang række olieselskaber
søger for tiden koncession for også at
kunne søge efter olie i Grønland. Me-
re end en halv snes store selskaber
har ansøgninger liggende til behand-
ling hos Ministeriet for Grønland, og
de første efterforskningskoncessioner
er allerede givet. Sidst således for
hele det nordlige Grønland, hvor de
geologiske forhold er sådan, at der i
hvert fald rent teoretisk skulle være
mulighed for at finde olie.
Størst synes olieselskabernes inter-
esse dog at være for at søge efter olie
på Grønlands fastlandssokkel — med
fastlandssoklen forstår man den del
af havbunden, som strækker sig ud
fra kysten og indtil en vanddybde på
200 meter. I Nordsøen er der i de sid-
ste par år gjort store fund af gas i
fastlandssoklen, og sådanne forekom-
ster udnyttes allerede i den engelske
del af Nordsøen.
TILSYNELADENDE UOVERSTIGELIGE
VANSKELIGHEDER
Store tekniske problemer har skul-
let overvindes, for at en sådan ud-
vikling kunne komme i stand. Helt
tåssåuput Kalåt-
dlit-nunåne reje-
nut Kalorssuit a-
torneKarnerssait.
Den kongelige grønlandske
Handelime piåmerpåmik pisia-
rineKarsinåuput.
\ristensens
VAADBINDERI %
SKAGEN • TELE 41477 . ETA8L.I879
anderledes tilsyneladende uoverstige-
lige vanskeligheder synes der at være,
hvis man går igang med at bore efter
olie og gas på fastlandssoklen ved
Øst- og Vestgrønland. Alligevel har
en række af verdens olieselskaber
meldt sig som seriøse ansøgere til
koncessioner for eftersøgninger. Det
amerikanske selskab Tenneco Oil, det
franske Compagnie Frangaise des
Pétroles og Italiens oliekoncern
AGIP søger således nu om stort set
det samme område nemlig på den dei
af fastlandssoklen, som strækker sig
fra Grønlands sydspids Kap Farvel
til Egedesminde i Midtgrønland, et
område pålige ved 90.000 kvadratkilo-
meter. Samtidig har andre været in-
teresseret i fastlandssoklen ud for
Østgrønland og har ønsket nærmere
oplysninger om de geologiske fore-
komster i dette område af Grønlands
Geologiske Undersøgelse.
Mineloven giver kun mulighed for
udnyttelseskoncessioner på områder
med en størrelse på indtil 5000 kva-
dratkilometer. Der skal derfor først
skabes afklaring på rent juridiske
problemer, før Grønlandsministeriet
kan indlede forhandlingerne om kon-
cessioner på fastlandssoklen på grund-
lag af olieselskabernes ansøgninger.
FORBLØFFENDE UDVIKLING
— Det er ikke så underligt, at hele
denne udvikling virker så forbløffen-
de, siger direktøren for Grønlands
Geologiske Undersøgelse, direktør K.
Ellitsgaard Rasmussen til Esso Maga-
sinet. Det drejer sig her om havom-
råder, hvor isbjerge og isflager kom-
mer drivende, og hvor vældige storme
kan rase. Det syntes umuligt at bore
efter olie og gas i et sådant område.
På den anden side ville man vel for
eksempel for 15 år siden også have
forsvoret, at man kunne finde på at
bore i Nordsøens bund, og det er jo
trods alle vanskeligheder gået udmær-
ket. Det vil sikkert, når det drejer
sig om boringer ved Grønland, blive
nødvendigt at udvikle helt nye meto-
der. Hvem siger, at man overhovedet
behøver at foretage boringer fra hav-
overfladen? Det må lige så godt kunne
ske fra selve havbunden. Hvis der
virkelig skulle være olie eller gas i
store mængder ved Grønland, vil jeg
mene, det kan betale sig at sætte end-
og ganske overordentligt store sum-
mer ind på at udvinde disse forekom-
ster. Stillet overfor en sådan konkret
opgave skal teknikerne også nok finde
frem til de metoder, der vil gøre en
udvinding mulig.
GRØNLAND VORT RIGESTE
OMRÅDE?
— Hvordan er mulighederne for at
finde olie på land i Grønland. Man
skulle dog tro, det ville være lidt let-
tere?
— Der har allerede været en bety-
delig interesse for at søge efter sådan-
ne forekomster på NugssuaK, Disko og
Svartenhuk i Midt-Vestgrønland. Vi
har derfor i Grønlands Geologiske
Undersøgelse nu forsøgt at samle al
den viden, vi har liggende til belys-
ning af spørgsmålet, om der findes
olie i dette område. Redegørelsen er
ved at være færdig. Her kan jeg kun
rigeste?
sige, at det er velkendt, at der fin-
des forskelligt skifer i området, lige-
som der her er bjergarter, som har
kunnet fungere som reservoir for
eventuelle olieforekomster. Vi har
forsøgt at anskue problemerne fra
olieselskabernes side og blandt andet
analyseret bitumenindholdet i skife-
ren for at få svaret på spørgsmålet,
om disse forekomster er gunstige for
en egentlig olieeftersøgning.
Den interesse, der har været vist
fra en række selskabers side, synes
imidlertid at give et ganske tydeligt
fingerpeg om, at en ny spændende ud-
vikling er ved at komme igang i Grøn-
land. Lykkes det virkelig at finde
olie, vil landets økonomiske situation
med ét slag være forandret. I Alaska
taler man allerede om muligheden for,
at denne stat i løbet af få år kan ud-
vikle sig til den rigeste i USA. Hvad
om det gik på samme måde med Grøn-
land?
En helikopter med forsyninger på vej
ud til en boreplatform ved Alaskas kyst.
helikoptere atortugssanik åtsissoK Kiv-
dlerivfiliarssuarmut Alaskap sineriåta
avatånTtumut.
■røE
MAMARTAK'AOK'
fima pdrtugkat ilulne méreanut
frimærkinik navssågssaicarpoK
— EN NYDELSE
og der or Indlagt frimærker til
børnene 1 pakken
TELEFONER CENTRAL 11116^ - 62<
KRONPRINSESSEGADE 36 • KØBENHAVN
De, der har lidt mere sund fornuft,
vælger Renault 4.
MED 5 ÅRS GARANTI MOD RUST
Renault-forhandler Tage Schjøtt
B 500, NarssaK — Telegramadresse: Schjøtt, NarssaK.
1«