Atuagagdliutit - 29.05.1969, Síða 8

• • •
Parodi
Under denne overskrift kommen-
teres A/G’s behandling af Kaj
Narups udtræden af landsrådet i
Julianehåb-bladet „K’aKortoK —
Kujatåmio“:
„Grønlandsposten" nr. 9, som ud-
kom den 1. maj, har hele forsiden
fyldt med tidligere landsrådsmedlem
Kaj Narups afgang, yderligere 2 hele
sider foruden lederen inde i bladet
behandler samme emne. Byen Godt-
håb må åbenbart være meget, meget
ked af, at han måtte træde ud af
landsrådet.
Jeg kan ikke rigtig forstå, at der
skulle være så meget at skrive om
delte -ex-landsrådsmedlem. Sagen er
efter min mening oplagt til, at man-
den enten må suspenderes eller fri-
villigt trække sig tilbage fra lands-
rådet.
I dag tales der meget om ungdom-
mens kriminalitet i Grønland. Alle
disse unge mennesker dømmes efter
Grønlands kriminallov. Og hr. Narup
har klart overtrådt en paragraf i kri-
minalloven, da han, som han selv
siger „lånte" kasseapparatet. Sagen
om ham må ikke simplificeres, tvéert-
imod, han blev valgt af sine vælgere,
fordi disse havde tillid til ham.
Og hr. Narup må ikke simplificere
lovgivningen heroppe til noget, der
GLASFIBERBÅDE
Joller 11-14 fod — Speedbåde 14-16 fod — Cabin-Cruisers 19 fod
Daycruiser 21 fod
Rekvirer speciabruchure og prisliste.
Trans-arctic marine
K’UTDLIGSSAT . Telegramadresse: TRANSARCO
ligner en „tynd kop te“, det må man
ikke tolerere da hr. Narup som poli-
tiker i givet fald kunne have været
med til at danne ramme om ændrin-
ger af kriminalloven i Grønland, og
så siger han sådan om samme. Han
siger også, at „spillets regler jo skal
følges", og at det var derfor, at han
måtte trække sig tilbage, skønt han
burde vide, at han måtte være en af
de første til at følge spillets regler,
eller lad mig sige, at følge den gæl-
dende lovgivning. I øvrigt kan man
godt forstå, at han mener at være
forkert dømt, sådan føler de fleste
domfældte.
Vi, der bor udenfor Godthåb, har
faktisk ventet det skete, så det er
mærkeligt, at man der er så over-
rasket. Selv landsrådet stod jo og
skulle behandle hans sag i forbindelse
med landsrådets lov prgr. 3, som si-
ger noget i retning af, at landsrådet
kan tage stilling til, om et medlem
efter at have begået et eller andet
er værdig nok til at fortsætte som
medlem (mærkelig nok har A/G ikke
citeret denne paragraf). Men A/G’s
leder fortsætter med ros til Narup
og siger, at han beviste sin store ær-
lighed lige efter, at han var blevet
valgt ved at sige, „at han godt var
klar over, at han var valgt ind af
Inuits stemmer, men at han ikke vil
være bundet til partiet", jeg vil for
at gøre en lang historie kort sige:
Allerede den gang svigtede han sine
vælgere.
Det mest mærkelige i denne sag
er: Hvorfor skal han træde tilbage
fra landsrådet, men samtidig bibe-
holde repræsentantskabet af dette i
forskellige udvalg, der er noget galt
der. Så kunne de jo ligeså godt be-
holde ham. Det er en ren parodi med
sådan en afgørelse. For det må da
være enten eller i denne for Grøn-
lands landsråd pinlige sag, og det kan
kun blive: UD AF LANDSRADET.
jiy-
FARVOLIN KUTTERMALING
kutterit xalipautigssåt Farvolin
HEMPEL’S FARVOLIN — den nye alkydmaling, De bør male Deres kutter med — både
indenbords og udenbords over vandlinjen.
HEMPEL’S FARVOLIN tørrer hurtigt, er let at påstryge, giver smuk glans, har stor hold-
barhed, strækker langt — og er derfor uhyre økonomisk.
Leveres i Vi, 1, 2Vi og 5 liter emballage i mange moderne kulører — naturligvis inklu-
sive kutterblå.
Forlang HEMPEL’S FARVOLIN næste gang Deres båd skal males.
HEMPEL’S FARVOLIN — alkydimik Kalipautigssiax — kutterivit iluane Kåvanilo itsinerup
Kulånltune — KalipautigissariaKarpat.
HEMPEL’S FARVOLIN panilertortarpoK, tagiukuminartQvdlune, kussanartumik Kivdlerne-
Kardlune, atanertoKalune, aungnertuvdlune — taimåitumigdlo ilevKårnartQvdlune.
pisagssautfneKarpoK, Vi, 2Vi åma 5 llterinik pQligtut åssiglngitsorpagssuarnigdlo xalipau-
tiligtut — sdrdlikiarme åma kutterit Kalipautigssåtut tungujortutut.
angatdlatit tugdlianik Kalipangnekåsagpat HEMPEL’S FARVOLIN xlnutiguk.
£R SØSTÆRK*

Jeg elsker det sprog
Holsteinsborg avis „PaortoK" har
bragt en dansk stil af den 18-årige
Hendrine Abeisen, der for tiden
går på byens højskole. Om det
grønlandske sprogs fremtid skri-
ver Hendrine Abeisen:
Den sidste tids største diskussions-
emne er det grønlandske sprogs stil-
ling i fremtiden. Det er nemlig blevet
sådan i de større grønlandske byer, at
undervisningen i skoler og på semina-
riet hovedsageligt er på dansk. Der-
for har den sidste generation meget
svært ved at udtrykke sig og skrive
på modersmålet. Alle ved, at undervis-
ningen er blevet meget bedre, skønt
lærermanglen stadig er stor.
Mange mener, at skolen er skyld i,
at børnene ikke lærer grønlandsk.
Men jeg tror ikke, skolen har skyl-
den. Sprogproblemet er et af de pro-
blemer, som man ikke kan forudse.
Efterhånden som udviklingen er
skredet frem, er fødselstallet steget.
Moderne tekniske apparater og viden-
skabelige mediciner har frelst mange
nyfødtes liv. Vi grønlændere har arvet
vore forfædres syn på livet: at have
så mange børn som muligt er den
fuldkomne lykke. Dette synspunkt
sammenholdt med, at det er sjældent,
et barn dør, får fødselstallet til at
stige i en sådan grad, at vore skoler
og børneinstitutioner er overfyldte.
Den sidste befolkningsstatistik viser,
at antallet af børn er meget højere
end antallet af voksne. Vi har i for-
vejen meget få uddannede lærere, pæ-
dagoger, o. s. v.. hvorfor vi bliver
nødt til at importere dansk arbejds-
kraft til vore skoler.
På en måde er det en fejg og egois-
tisk tankegang, når vi mener, at vi
bør beholde og forsvare det grønland-
ske sprog. Måske er vor nationale
følelse for stor, eller er det bare en
ren og skær løgn. Ofte spekulerer jeg
på, hvorfor jeg vil beholde det grøn-
landske sprog. Altid kommer jeg ti’
det svar, at jeg elsker det. Det er det
bedste og mest velklingende i mine
øren, både i sange og i dialekler.
Selvfølgelig har man også lov til at
fantasere. En overgang kom jeg til
den løsning, at hvis udviklingen brem-
ses en smule, og børnene kun bliver
undervist på grønlandsk, vil de samti-
dig lære at forstå, hvad livets egent-
lige mening er, at elske hinanden. Det
er ikke fordi, jeg er en god kristen,
men jeg har i hvert fald indtryk al,
at kærlighed styrker menneskeheden.
Den anden løsning er, at det grøn-
landske sprog skal forbedres eller la-
ves helt om, så det svarer til tiden, og
så alle, som er sproginteresserede,
både danskere og grønlændere, kan
lære det.
Det er i øvrigt for dyrt, når alt skal
skrives to gange. Hvem vil betale pri-
sen for den ønskedrøm, når Grønland
vakler på sine ben.
Ungdommen og idrætspladser
Grønland er i dag midt i en van-
skelig udviklingsperiode med mange
problemer. Vi unge grønlændere, som
er på uddannelse i Danmark må også
hjælpe med til problemernes løsning.
Vi ved, at man ikke kan klare pro-
blemerne i en håndevending, men vi
ved også, at de bliver endnu mere
vanskelige, hvis vi ikke prøver på at
løse dem.
Man siger ofte, at ungdommen i
Grønland er med til at skabe de man-
ge problemer. Som ung bliver man
ofte vred og skuffet over at høre den
slags påstande. Det er rigtigt, at ung-
dommen i nogle tilfælde skaber pro-
blemer, men vi unge kan ikke god-
tage den forklaring som den eneste
rigtige.
Siden nyordningen er der bygget
meget til gavn for befolkningen, men
man har tilsyneladende glemt en me-
get vigtig ting: Faciliteter, hvor ung-
dommen kan dyrke sunde interesser
i fritiden. Vi mangler fritidslokaler
for ungdommen, fodboldbaner, idræts-
pladser og idrætshaller. Indtil for nog-
le år siden har man i Grønland næ-
sten ikke gjort noget for at sikre ung-
dommen fritidsfaciliteter.
Men det er glædeligt, at landsrådet
nu har fået øjnene op for dette pro-
blem. Landsrådet har i de senere år
bevilget penge til opførelser af sports-
pladser, skønt landskassens midler er
meget begrænsede.
Man har også haft problemer med
ungdommen i andre lande. Men i an-
dre lande har man løst dem gennem
opførelser af sportsanlæg. Betydnin-
gen heraf har man også forstået i
Danmark, der i de senere år har gjort
meget for at sikre ungdommen udfol-
delsesmuligheder på sportens område.
Derfor er det ønskeligt, at den be-
gyndende interesse for sportens be-
tydning fortsætter i Grønland. Lands-
rådets initiativ på dette felt er pris-
værdig. Men der må gøres mere end-
nu. Mindst seks byer i Grønland
trænger i dag hårdt til et sportsanlæg-
Hvis man skal anlægge sportsplad-
ser koster det mange penge. Behovet
herfor bliver jo ikke mindre i frem-
tiden. Spørgsmålet bliver så, hvordan
man skaffer midler til dette formål-
I andre lande har man forstået be-
tydningen af at give ofre, hvis man
vil udvikle sit land. Pengene skaffes
fra det offentlige gennem skatter og
afgifter. I Grønland må vi også gøre
det samme. Det er ikke nok, at man
diskuterer problemerne. Men må også
vise initiativ. Uden dette kan man
ikke gøre sig håb om at løse proble-
merne.
Derfor må vi unge også give ofre
og være med til at bære byrder. Man
kan kun opnå resultater, hvis man
hjælpes ad. Jeg synes, at dette må gå
op for os. Hvad mener andre unge?
Hans Absalonsen, bankelev,
Vejle Bank, Børkop afd.
Rigdomme
Under denne overskrift skriver
redaktør Palle Brandt, tidligere
„Grønlandsposten", i „Lolland-
Falsters Folketidende":
Danmark kan blive Europas rigeste
nation, hvis der findes olie i Grøn-
land, hed det forleden i et telegram
om den interesse, der er konstateret
både hos danske og udenlandske sel-
skaber for at udforske den grønland-
ske undergrund og fastlands-soklen i
jagten på oliekilder.
Det lyder forjættende, men vi skal
nu ikke vente, at alle vore valutariske
og andre økonomiske besværligheder
bliver løst ved hjælp af Grønland i
løbet af sommeren. Man skal lægge
mærke til det lille ord „hvis", og man
skal se i øjnene, at selv om der findes
olie, kan den optræde på så vanske-
ligt tilgængelige steder, at det ikke
kan betale sig at udvinde den.
lej en bil
til opholdal 1 Danmark.
Nye modeller, flere
størrelser. Billigste pri-
ser bl. a. fordelagtige
uge- og månedspriser.
Skiv efter komplet pris-
liste eller ring tu
12 05 75.
PUCGAARDSGADE 21. KØBENHAVN V.
i Grønland?
Når dette er sagt, skal det tilføjes-
at Grønland en skønne dag godt kan
vise sig at blive et endog meget vær-
difuld aktiv i den danske stats-hus-
holdning. I mere end 100 år har kryo-
litforekomsterne i Ivigtut givet gode
penge. Nu er dette eventyr ved at
være slut, men et nyt kan ligge om-
kring den næste pynt i den grønland-
sk skærgård. Der arbejdes ihærdigt
i disse år på at kortlægge Grønland
geologisk — både af Grønlands Geo-
logiske Undersøgelser og af private
prospecting-selskaber — men da den
isfrie del af landet er 342.000 kvadrat-
kilometer stort, er det ikke en opgave,
som kan klares på et par år eller tre.
I alt for mange år var den danske
indsats på dette felt som på andre
områder i Grønland alt for beskeden-
Nu må man sige, at de hold, der ar-
bejder i de grønlandske stenmarker
er af en pæn, måske passende størrel-
se. Til gengæld er de hjemlige mulig-
heder for at laboratorieundersøge og
beskrive fundene for ringe. Under de
givne vilkår kan det vare op til 5 år
at bearbejde resultaterne af en en-
kelt sommers indsats i Grønland, og
det vil sige, at udnyttelsen af selv
rige fund vil blive urimeligt forsinket-
Det er ikke sikkert, der er olie i
Grønland, men selv den mest forsig-
tige geologiske ekspert vil ikke af-
vise, at eventyret i form af kostbare
mineraler blot ligger og venter på at
blive udnyttet. Danmark står sig selv
i vejen, hvis der ikke gøres en ekstra
indsats for at hjælpe dette eventyr
op til overfladen.
8