Atuagagdliutit - 10.07.1969, Blaðsíða 3

Mange tak . . .
(Fortsat fra forsiden).
og hvor du samtidig kan dyrke
dine interesser til fortsat glæde for os
andre heroppe.
Dagens ord i dag er: Mange tak,
Faré.
En TREDIE EPOKE
Så bød skoledirektøren den nye ra-
diofonichef, skoleinspektør Jørgen
Chemnitz velkommen. Han sagde
nlandt andet, at den opgave, som
Chemnitz nu gik ind til, ikke var let,
jnen at man havde ment, at han vil
kunne klare den. Han var jo vant til
at tage fat. Skoledirektøren ønskede
Jor den nye radiofonichef, at han må
*å held til at præge sin nye arbejds-
plads. Man kender i forvejen Jørgen
Chemnitz evne til at samarbejde med
andre, og hvis han kan spille på de
strenge, han får til rådighed, har han
§rund til at være optimistisk.
Skoledirektøren nævnte også, at ra-
dioavisen fra den 1. juli 1969 kom til
at sortere under radiofonichefen i ad-
unnistrativt henseende som et led i
iationaliseringen af arbejdet i radio-
huset.
Til slut henvendte skoledirektøren
si§ direkte til Jørgen Chemnitz:
~~ Du er kommet ind i stillingen
netop i en periode, hvor der skal læg-
§es store planer for radioen. Jeg talte
trn Kristoffer Lynges pionerarbejde
°§ Frederik Nielsens epoke med den
nye radio. — Hvem ved, om du ikke
kommer til at sidde midt i den tredie
alape i udviklingen med dobbeltpro-
Siammer, TV m. m. Du får i hvert
lald brug for dine kræfter til opgaven.
ET DEJLIGT arbejde
I sin takketale sagde Frederik Niel-
Sen, at det ikke altid var morsomt, når
man fik tillagt egenskaber, som man
Jkke havde. Alligevel var han og -hans
kone glad for de smukke ord, breve,
telegrammer og gaver. Han takkede
radiostyrelsen for det gode samarbej-
de. En særlig tak rettede han til sine
medarbejdere. Og tilsidst, -men ikke
mindst, takkede han lytterne for den
tillid, som de havde vist ham.
Han sagde, at elleve år var kun et
kort åremål, men de føles alligevel
®°rn mange år, måske fordi arbejdet
hestod af så mange forskellige opga-
''er- Henvendt til sin efterfølger sagde
tttui, at arbejdet som radiofonichef
maske ikke var så let, som talerne også
gav udtryk for, men det er interessant
°8 dejligt arbejde. Han ønskede den
uye radiofonichef god arbejdslyst, at
hun må udføre arbejdet efter sin egen
overbevisning, men med radiofoniens
ldé som baggrund.
Tilsidst takkede Jørgen Chemnitz
or den tillid, som radiostyrelsen havde
'dst ham. Han håbede, at den tillid må
komme det grønlandske samfund til
Sode gennem samarbejde. Han håbede
*7 få støtte fra alle sider i sin frem-
tidige gerning.
Jørgen Chemnitz sluttede sin tale
henvendt til Frederik Nielsen:
Faré, du har været en god hyrde i
Grønlands Radio. At være din efter-
Ølger er en tung arv at løfte. Men mit
■- rbejde bliver lettere end dit var. Du
fartede med at så frø på den bare
mippe. Dine bestræbelser lykkedes og
hu fik planter til at gro. Det bliver min
^Pgave at holde liv i disse planter,
hjertelig tak, Faré. Hele det grønland-
ske folk skylder dig tak.
Ku janar ssuaK . . .
(Kdp. sujugdl. nangitatc)
hgingårnerarpå sulivdluarnigssamik,
Pitsaunerutitane maligdlugo suliaK
mgerdlatisagå radiofonivdle sujunertå
mngavigalugo.
. uaggatåtigut Jørgen Chemnitz ku-
lassuteKarpoK tatigingningne« radio-
st yrelsip ingminut erssersisimasså piv-
hlugo. neriutiginerarpå tatigingning-
neK tamåna kalåtdlinut inoKatiging-
*mt iluaKutaussumik kinguneKarumår-
°K suleKatigivdluarnikut. neriutigi-
Perarpålo sulinigssamine tamanit ta-
PersersordluarneKarnigsse.
Frederik Nielsen sågdlugo Jørgen
Ghømnitzip OKautsine naggaserpai:
Faré, nunavta radiuane sujuler-
ssuissusimavutit savanik pårssissutut
uiungitsutut. ilingnut kingorårtåusav-
3 une pissaritsuinåusångeKaoK, uva-
nSale suliagssara ivdlit suliarisima-
ssangnit OKinenisaoK. ujaråinaussume
uutdlartitdlutitdlusoK naussut Ikii-
'^orsimavatit. uvanga tåuko naujar-
ortinåsavåka. KujanarssuaK Faré,
kalåtdlit tamarmik angisumik Kutsa-
Vlgssaratit.
Jdlut.
Manufaktur en gros
Strømper, trikotage, strikvarer og
småting, osv.
Prøver fremsendes gerne.
Fa. VIGGO TRUSTRUP,
3400 Hillerød.
En stor vejrballon med videnska- ballonerssuaK ilisimatQtut QgtQtinik
belige instrumenter på vej op til nagsatalik KutdlartlneKartoK.
atmosfæren.
Balloneksperimenter
I løbet af sommeren og efteråret foretages videnskabelige undersøgelser af
vejrforholdene ved Grønland.
Den 12. juni i år opsendtes fra Nar-
ssarssuau en stor plastikballon med vi-
denskabelige instrumenter. Dermed
indledes en serie videnskabelige bal-
lonopsendelser, som Ionosfærelabora-
toriet har taget initiativet til. Eksperi-
menterne udføres i Narssarssuan og
Thule. Formålet med ballonopsendel-
serne er at undersøge vindhastighed,
tryk og temperatur i store højder. Des-
uden vil man måle den røntgen- og
partikelstråling, der ofte ledsager
nordlys i radioforstyrrelser i de arkti-
ske områder.
Ballonerne sendes op til 35 km’s
højde. De er udstyret med radiosen-
dere, der transmitterer målerresulta-
terne. Efter 20-25 timer i luften ned-
tages ballonerne på kommando fra
jorden. Luftfartsmyndighederne var-
sles forud for opsendelserne og får lø-
bende underretning om ballonernes
position.
De meteologiske målinger ikan få
stor betydning for undersøgelsen af de
vind- og temperaturforhold, der her-
sker i de øvrige atmosfærelag, og som
væsentlig indflydelse på vejret også i
lavere højder. Målingerne vil således
på længere sigt kunne medvirke til at
give et sikrere grundlag for vejrfor-
udsigelser.
Tilsvarende balloneksperimenter er
blevet udført i Finland, Sverige, Norge,
Tyskland samt mange andre steder i
de seneste år. Med Grønlands helt ene-
stående beliggenhed kan forsøgene
heroppe blive et væsentligt bidrag til
udforskningen af forholdene i den øvre
atmosfære over polarområdet.
balloninik misilinerit
aussap ukiavdlo ilågut nunavtine silap pissusia ilisimatunit mi-
sigssuivfigineKasassoK
jump 12-idne ukioK måna Narssar-
ssuarmit KutdlartineKarpoK plastike
ballonerssuaK ugtutinik ilisimatusar-
nermut tungassunik nagsatalik. taima-
tut autdlartineKarput ballonit atordlu-
git ilisimatutut misilinerit silåinaup
Kutsigsortånik misigssuivfiup sulissu-
tigissai. misilinerit ingerdlåneKåsdput
Narssarssuarme Thulemilo. tamatuma-
ne sujunertarineKarpoK Kutsigsorssu-
arme anorit sukåssusisa, namtsinerup
Icissarneruvdlo pdsiniameKamigssåt.
åmdtaordle ugtomeicdsdput mngorne-
rit arssarneritdlo issigtune nalaomiar-
nermut akomutaussaKissut.
ballonit KutdlartinøKartåséput 35
km Kutsigtigissumut. tåuko radiukut
autdlakåtitsissuteKarput ugtutit påsi-
ssåinik autdlakåtitsissartugssanik.
ballonit akunerit 20—25 silåinarmisi-
nardlutik nunamingåmt nålagkerne-
Kardlutik nunisineicartåsåput. ting-
missartornikut pissortat Kutdlartitsi-
ssoKånginerane kalerrineKartåsåput
balionitdlo sumivfinik nalunaerfigi-
neKartuartåsavdlutik.
silasiornikut ugtugkat angnertumik
pingåruteKartugssåuput silåinaup aut-
sigsortåne anorinik klssarnermigdlo
misigssuinerme, Kutsigsumime silap
pissusia åma atsingnerussup silånut
suniutarmat. ugtortainérit ungatå issi-
galugo kinguneKartugssåuput silap pi-
ssusigssånik nalunaerutit tutsuvigi-
narnerulernerånik.
taimatutaoK ballonit atordlugit mi-
silineKarsimavoK Finlandi-me, Sveri-
gime, Norgime, Tysklandime åma nu-
nane avdlane ukiune kingugdlerpåne.
nunarput silasiornikut periarfigssa-
rigsungmat måne misiligainerit angi-
sumik iluaKutaussugssåuput issigtut
Kulåinarssuåne silåinaup påsiniame-
Karneranut.
Det bliver koldere endnu
Hvad verdens længste ispind hidtil har afsløret.
Mens drivisen endnu lå op spærrede
indsejlingen til Godthåb havn sad en
række alvorligere herrer i et lunt
mødeværelse i København og drøf-
tede verdens længste ispind. Grøn-
lands klima var på dagsordenen. Bliver
det værre eller bedre? Det ved man
temmelig meget om i dag, fordi ame-
rikanerne ude i atombyen Camp Cen-
tury borede ned gennem Indlandsisen
og hentede ialt 3 km lange borekerner
op. Denne verdens længste ispind har
været til videnskabelig undersøgelse
— undersøges stadig — hos professor
dr. phil. W. Dansgaard på H. C. Ør-
steds Institut.
På mødet redegjorde han for, hvad
han havde fundet ud af gennem un-
dersøgelsen af sneen, der faldt over
Grønland, da Jesus vandrede i ørkenen
eller da mamutten vandrede over
Europas iskolde stepper for 100.000 år
siden. Professor Dansgaards under-
søgelser viser, at klimaet har været
særlig mildt, da Erik den Røde for
1000 år siden kom til Sydgrønland,
men fra omkring 1100 sker der et
temperaturfald, og mellem år 1600 og
1700 har Grønland en meget kold pe-
riode, der kaldes den lille istid.
I den seneste tid viser kurven en
stigning op til 1930 og derefter igen et
fald. Professor Dansgaard mener, at
Grønland i øjeblikket befinder sig i en
langsigtet opgangskurve, der begyndte
i det 17. århundrede. Men lige i øje-
blikket er man ude i en nedgangspe-
riode, der vil give et nyt temperatur-
minimum om 20-30 år, og derefter vil
temperaturen stige til et maksimum
midt i næste århundrede. Hvor koldt
det bliver kunne han ikke forudsige,
men han ventede da ikke, at der bliver
tale om en ny lille istid. En af de ting,
man ikke ved, er hvad der fysisk er
årsag til klimasvingningerne, og man
ved heller ikke, hvordan den tilta-
gende forurening af luften rundt om
jorden, fra fabrikker, biler m. m., vil
påvirke klimaet.
Dr. Chr. Vibe, der har lavet doktor-
afhandling om forbindelsen mellem
solpletforekomster og bestanden af
arktiske dyr som los og ren bekræf-
tede professor Dansgaards opfattelse,
men Vibe mente, at vi allerede i de
nærmeste ti år kommer ind i den kol-
deste periode. Hvor alvorligt det vil
blive var dog vanskeligt at sige, da
det bl. a. afhang af drivisforekom-
s terne.
Fiskeribiologen, magister Horsjted;
gjorde opmærksom på, at man af
landdyrenes skæbne ikke kunne slutte
sig frem til, hvordan det ville gå fi-
skebestanden, specielt torsk. Men der
er videnskabelig enighed om, at man
ikke med sikkerhed kan sige, at en
midlertidig klimaforværring vil med-
føre, at torsken forsvinder. Der er nok
ingen tvivl om, at der da professor
Adolf Jensen foretog sine undersøgel-
ser på bankerne i 1908 og 1909 slet
ikke fandtes torsk ved Grønland, men
selvom torSken forsvandt nu, ville det
ikke være ensbetydnede med, at laks
og rejer også forsvandt.
OFFICIELLE MEDDELELSER
NALUNAERUTIT
Da det er anmeldt, at sparekassebog nr.
58772 ved Handelens sparekasse i Godthåb
er bortkommet, indkaldes herved med 1
års varsel ihændehaveren af bogen til at
melde sig og godtgøre sin ret til bogen,
der i modsat fald vil være mortificeret.
Handelsinspektoratet
Godthåb.
Nye posttakster pr. 1. juli 1969
Fra 1. juli 1969 er taksten for postpakker
fastsat saledes:
Internt i Til øvrige
Grønland Danmark.
Indtil 1 kg ............ 300 øre 400 øre
Over l kg Indtil 5 kg .. 350 øre 700 øre
5 kg „ 10 kg .. 500 øre 1200 øre
„ 10 kg „ 15 kg .. 800 øre 1800 øre
„ 15 kg „ 20 kg .. 1400 øre 2600 øre
Luftposttillægstaksten for postpakker til
øvrige Danmark er fra samme tidspunkt
forhøjet til 550 øre pr. Vi kg.
Fra 1. juli 1969 bortfalder opkrævning af
returporto for postpakker og porto for før-
ste omekspedition af en pakke. På den blå
returvignet, hest. nr. P 7, der skal påklæ-
bes returpakker og de tilhørende adresse-
kort, skal der fremtidig ikke anføres beløb.
Derimod skal fremdeles anføres navnet på
det posthus, hvortil pakken returneres.
Retningslinierne for returnering af pakker
til det øvrige Danmark fremgår af vort cir-
kulærebrev nr. 167.750 af 24/1 1969. For hver
omekspedition af en postpakke udover
første omekspedition skal som hidtil beta-
les ny porto — dog Ikke ny postopkræv-
ningsporto.
Omeksepdition og returnering ad luftve-
jen må som hidtil kun ske såfremt den,
der begærer omekspeditionen, erlægger
luftposttillægget for pakker. Dette gælder
også i de tilfælde, hvor pakken er indgået
ad luftvejen
Luftpostillægstaksten for breve og brev-
kort tu det fjerne Østen nedsættes fra 70
til 50 øre pr. 5 gram.
Samtidig nedsættes luftposttUlægstaksten
for tryksager m. v. tU det samme område
fra 35 tU 30 øre pr. 10 gram.
Nye taksttabeller — såvel dansk- som
grønlandsksprogede — til udlevering til
publikum er under trykning. Et oplag af
disse taksttabeller vU blive fremsendt uden
rekvisition.
DEN KGL. GRØNLANDSKE HANDEL,
Hans C. Christiansen.
Jens Fynbo.
såkutut atissait
tingmlssartortartut Jåké nylonit
amerikamiorKit nutåt, kussana-
vtt ivssusut (åssinge akikitsut
mianerssorfiglkit) .............. 159,—
Alaska jåkit UuleKutlgdllt nutåt
anorlmit sialungmitdlo pitame-
Karsinåungitsut, amertalingnik
nasartagdllt agsutdlo OKortut .. 148,—
kavåjat parcat nutåt iluleKutigdlit
amerlkamiut, amertalingnik na-
sartagdUt ................ 1*5,—
tuluit Kardligpåve iluleKutigdlit
nutåt ........................... 36,—
tuluit atagdlåve agsut nlngusdt a-
tassulnarmik sigtartugdlit, a-
tornikut ................ 81,—
tåuko åssinge nutåt ........... 159,—
årnatlt iluleKutigdlit nutåt ..... 16,50
tingmissartortartut aitsue nylonit
iluleKutigdlit amerlkamiut, a-
tomlkut ................ 28,—
Kardlit merKuluagdlit nutåt .... 28,—
såkutht KardIS merKuluagdlit nu-
tåt ............................... 26,—
sialugslutlt Kåtigdt ............ 49,—
koriamiut nasait amermik ilule-
Kutigdlit, atornlkut ........... 12,—
llugdlit khakit nutåt ........... 14,50
tujdlult nuerssagkat atornlkut .. 15,—
malugalugo: atissanlk pi tsåungitsunik
pisissarnak, kisiåne KulamavérKUSiner-
put erKaimaJuk: pisiatit nåmaglnardlui-
nartdsåput imalunit nåmaglnartfngl-
kugklt aningaussat utertisfnauvatit.
ARMY VARER
Nye forede ORIGINALE US Ny-
lon Pilotjakker, pragtfuld ekstra
kraftig kvalitet (vogt Dem for
bille efterligninger) ......... 159,—
Nye forede vind- & vandtætte
ALASKA jakker med skindbe-
sat hætte, meget varm kvalitet 148,—
Nye forede US PARCA coats med
skindbesat hætte .............. 165,—
Nye forede engelske overtræks-
bukser ......................... 36,—
Ekstra kraftig kvalitet engelske
overtræksdragter med gennem-
gående lynlåse, brugte ......... 81,—
Do nye .......................... 159,—
Nye forede luffer ................ 16,50
Forede US nylon pilotveste, brug-
te .............................. 28,
Nye heluldne holmensbukser .... 28,—
Nye heluldne milltærkugser .... 26,—
Nye regnovertrækssæt ............ 49,—
Skindforede Koreahuer, brugte .. 12,—
Nye khakisjorter ................. 14,50
Strikketrøjer, brugte ............ 15,00
BEMÆRK: Køb ikke katten i sækkpn.
men HUSK VOR garanti: Fuld tilfreds-
hed elle PENGENE tilbage.
Slotsgade 2, Aalborg, tlf. 12 64 70
DANMARK
TRANS-ARCTIC MARINE
forhandler motorer af fabrikaterne
forhandler både af fabrikaterne
forhandler gummibåde af fabrikaterne
EVINRUDE — VOLVO-PENTA — PERKINS — ALBIN — BOREAS —
BRIGGS & STRATTON.
WITH — OCKELBO — ØRVIK — BG — TRIFOIL — BMT — CORNET —
HERWA — SELCO — SIGER — JUPITER 30 — BIANCA 23 M — ALBIN •
— NORDKAP — SPORTYAK.
AVON — PIRELLI — METZELER — VIKING — FUJ1KURA — SUMITOMO.
forhandler tilbehør og udstyr af fabrikaternet OMC — AIRGUIDE — TELEFLEX — MORSE — RULE-MASTER — NCB
— COLUMBIAN — AQUA-MARINE — HG — WILCOX-CRITTENDEN
— SILVA — SESTREL — MICHIGAN — PAR — LUCAS — BOSCH —
JMG — DEN OUDEN — MIRAX — RAYTHEON — McMURDO.
forhandler smøremidler af fabrikaterne : OMC — VALVOLINE — CASTROL — SHELL — m. fl.
i