Atuagagdliutit - 10.07.1969, Blaðsíða 18

mardlungnik autdlakåtitsineK
f jernsynimit piumanerusavara
fjernsynikut autdlakatitsissalernigssaK nunavta ilåinånguane
takuneitarsinåusagpat, radiup pissortartåva Jørgen Chemnitz
onarpoK
radiup pissortartåva Jørgen Chemnitz atorfingmut ikupon fériap nalåne suli-
ssugssaKamiameK ajomakusulerugtorton. ukiut ardlanaletcissut nunavta radiua
sulissugssaileKisimavoK, tamånalume Jørgen Chemnitz sulilernermine maluger-
Kågarå.
— måna radiohusime sulissut katit-
dlutik 22-uput, Jørgen Chemnitz A-
tuagagdliutinut OKarpoK. tåukuninga
autdlakåtitagssiortut kalåtdlit sisa-
måuput åma atauseK DanmarkimltoK
kisalo Kavdlunåt autdlakåtitagssiortut
mardltiput. tåuko autdlakåtitagssiag-
ssat sunut tamanut tungassut isuma-
gissagssarait, taimaingmatdlo ikigpat-
dlårdlutik. Danmarkip radiuane aut-
dlaikåtitagssiortorpagssuput, tamarmik
ingmikut isumagissagssaKartut. tåssu-
na nikinganeK angeKaoK.
— måna ilimanarsigunaraluarpoK
radiume sulissut amerdlineRarnigssåt?
— nålagauvfiup ilevKåmiarnera pi-
ssutigalugo sulissut uvgunåinaK amer-
dlineKarnigssåt ajornaitsunaviångilaK,
pilerssårutigineKarpordle radiume su-
lissut amerdlisineKarnigssåt radiup
agdlineKarnigsså peKatigalugo.
agdlineKåsaoK åipåguago
udvalgip pilerssårusiortup suliå
inerpat radio agdlineKartugssauvoK,
OKautigineKartarpordlo taména pisa-
ssok 1971-ime, Jørgen Chemnitz na-
ngigpoK. apermitaujumårpoK KanoK
aulajangissoKarnigsså atautsikut mar-
dlungnik autdlakåtitsissalernigssaK
akuerineKåsanersoK imalunit fjernsy-
neKalernigssaK sagdliutineKåsanersoK.
— ivdlit tåuko ardlåt sordleK piu-
manerusagaluarpiuk?
— tartmisa piumagaluarpdka. kini-
gagssineKåsagumale apemutaujumår-
pok nunavta ilå Kanon angnertutigi-
ssok fjernsynikut issigingnårfiusinåu-
sanersoK. fjernsynikut autdlakåtitat
nunavta ilåinånguane takunenarsi-
nåusagpata ajunginerutisavara ataut-
sikut mardlungnik radiukut autdlakå-
titsissonartalerpat. tainenartaraluar-
pon radiup agdlineKarnigsså åipågu-
mut autdlartinenarumårtOK, imanale
åma kinguartinenaratdlåsaoråsit ani-
ngaussat pissutigalugit.
OKautsinik iliniartitsincK
— radiup agdlineKarnigsså pisanga-
narunardluinarpoK?
— suliagssaK KilanårnarpoK. sang-
missagssaileKinåsångeKaoK. månåkut-
dle sujugdliutagssaK tåssa ukiunerane
autdlakåtitagssat pilerssårusiomeKar-
nigssåt. erKarsautigåra apencutit OKat-
ujancerissut såkfltait — ulimautit — kåutat — ikugtautit — ujancanut
tigoncautit, ajagssautaussarssuit — nivåutat — nivåutat Ivssorsiutit
Et prima fabrikat — Leverandør til Grønlandske Handel
DANSK STAAL INDUSTRI A/s af 1933
Grejsdalen, pr. Vejle.
DEN NYE
GRCNM Diesec
dieselmotdre nutåliaK ingerdlapilugtungitsoK oKfnerpåK - kussornøKamera nåinerpåK takutfnøKar-
toK 3-cyl. 165/183 HK GRENAA DIESEL — ilisImanøKardluartutut 70 HK-ligtut takfssuseKarpoK.
90 HK-lingmitdlo 2-nik cylinderilingmit GRENAAMOTOR-imit oKfneruvdlune
åma 4-nik 6-nigdlo cylinderiløKarpoK — påsfssutigssanik piniarit
A/S GRENAA MOTORFABRIK — GRENAA — TELEFON (063)2 06 66
-----------------------
Den moderne langsomtgående
dieselmotor — Mindste vægt
Korteste installationslængde
Den viste
3-cyl. 165/183 HK GRENAA
DIESEL
har samme længde som vor
kendte 70 hk og vejer mindre
end vor 90 hk 2-cylindrede
„Grenaamotor"
Også 4- og 6-cylindrede
Indhent oplysninger
dlisigineKalersimassut sangmineKar-
nigssåt inungnutdlo påsitiniardlugit
oKatdlisigineKarnigssåt. Nuk kisiat pi-
nago avatånitutaoK tamatumane pe-
KatautineKarnigssåt pingårtipara oKat-
dlititsissarnikut avdlatigutdlo.
avdlångutigssanik tåssångåinaK pi-
ssoKarnigsså ilimagerKungilara. månå-
kut iliornertut autdlakåtitagkat kalåt-
dlisut amerdlanerunerat pissusigssa-
misuginarpoK, atautsikutdle mar-
dlungnik autdlakåtitsissoKartalisagpat
Kavdlunåtut kalåtdlisutdlo autdlakå-
titagssiornigssamut periarfigssaKarne-
rulisaoK, pilerssåruteKångilangalo må-
nåkut aulajangersimassumik autdla-
kåtitaussartut pérneKarnigssånik.
OKautsinik iliniartitsinermik autdla-
kåtitat angnertunerussumik ingerdlå-
neKarnigssåt erKarsautigåra, neriuti-
gåralo tamatumunga atugagssanik i-
miussanik Danmarkimit pigssarsissar-
nigssarput. ukioK måna radiukut atu-
artitsinerme autdlakåtitagssat ilar-
pagssue autdlakåterKitagssåuput, tai-
matut aulajangissoKarsimagame iku-
tingikatdlaramale, pivfigssaKardluar-
pordle tamatuma pendgsårtumik pia-
rérsarnigssånut.
autdlakåtitagssiat Kåumarsainermut
tungassut nangeKåtårtut ingerdlatl-
narneKarnigssåt isumaKatigåra. åma
alJkusersutaunerussut tungåtigut pig-
ssaKartitsiniartariaKarpoK, junimime
avalagsimagama påsivara tamåko
Danmarkip radiuane KanoK pingårti-
neKartigissut.
nålaortunut atåssuteKarneK
— autdlarterKåjugavit issornartor-
siuissoKångitsornaviångilaK?
— nautsorssutigåra autdlarnåumut
tusagagssanartarumårtOK ilåtigut av-
dlångortunik igpigingnigtunik åmale
avdlångortonångineranik ajorigssai-
ssunik. Farep tunualernermine onalo-
KatigineKamermine taivå manaissi-
ssarine nålaortunit tusamen ajorami-
ko autdlakåtitatik Kanon iginenarner-
sut. nålaortut isumamingnik erssersit-
sinigssåt sordlo avisérnat avnutigalu-
git kigsautiginarpon. nålaortunut ang-
nerussumik atåssutenarnigssaK pi-
ngårtipara, taimatutaoK kigsautigina-
kaon autdlakåtitagssiat tungaisigut a-
vatånit tapersernenamigssaK.
erKarsautigåkåtaoK issigingnårtitsi-
ssutit tusarnågagssiat. tamåko kalåt-
dlisut pigssarsiariniarnerat ajornaku-
sorpoK. Danmarkimikama ardlagdlit
oKaloKatigåka tamatumuna ikiukusug-
tut. Danmarkimime kalåtdlisunik tu-
sarnågagssiortoKartarérsimavoK pit-
saussunik kigsautiginaKaordlo måne
åma taimatut tusarnågagssiortoKar-
tarnigsså.
— radioavise måna radiofonimut
atalerpoK?
— iluaKutåusaoK, pingårtumik so-
Kutiginartut tungaisigut. taimåitut
nangeKåtårneKaratik itisilerneKardlu-
tik sangmineKartalersinåusassut ne-
riutigåra.
— radio agdlilerneKarpat pissortau-
ssumut agdlagfingme suliagssat ang-
nertusaKaut?
— nautsorssutigåra agdlagfingmut
tungassuinanga j angnik suliaKarnig-
ssara. pivfigssaKangårsimanaviångila-
nga nangminerssutinik autdlakåtitag-
ssiornigssamut. pilerssåruteKångilanga
nangminerssutinik aulajangersimassu-
nik autdlakåtitsissarnigssamik, taimåi-
tordle autdlakåtitagssiatigut ikiuti-
ngitsornaviångilanga.
Jålut.
I
I
I
f
REGARD
pttt Danmarkime tunineKarner-
pårtat nårtunigssamut nåpautipi-
lungnutdlo igdlerstttauvoK.
put silarssuarme pitsaunerpåt sS-
nerpåtdlo. USA-me sanåt.
REGARD
Danmarks mest solgte mærke.
Verdens bedste og tyndeste
hygiejne-gummi fremstillet i
USA.
— Beskytter mod svangerskab og
sygdomme.
Radiorådets næstformand, skoledirek-
tør Chr. Berthelsen lykønsker Jørgen
Chemnitz med hans nye stilling.
radiorådip sujuligtaissuata tugdliata,
skoledirektør Chr. Berthelsenip Jør"
gen Chemnitz pivdluarKugå atorfigtåva-
nik.
Dobbeltprogrammer
frem for fjernsyn
Den nye radiofonichef Jørgen Chemnitz vil foretrække dobbeltprogrammer,
hvis det kommende TV ikke skal være landsdækkende.
Den ny radiofonichef, Jørgen Chem-
nitz, blev indsat i sit embede midt i
ferietiden. Der har hersket mangel på
arbejdskraft i radiohuset, siden huset
blev taget i brug for 11 år siden. Jør-
gen Chemnitz mærkede manglen på
arbejdskraft allerede første dag.
— Personalet i radiohuset tæller i
øjeblikket 22, siger Jørgen Chemnitz
til Grønlandsposten. Der er fire grøn-
landssprogede programsekretærer for-
uden en i Danmarks Radio, og to
dansksprogede. Disse medarbejdere
fremstiller enhver art af udsendelser,
men de er alt for få. I Danmarks Ra-
dio er der mange programmedarbej-
dere, som alle har et specielt område
at tage sig af. I den retning er forskel-
len meget stor her og i Danmarks
Radio.
— Forventer man, at personalet for-
øges?
— Ja, men staten skal spare i øje-
blikket, og så kan man ikke forvente,
at personalet kan blive forøget i en
håndevending. Men der er planer om
personaleforøgelse, og det sker sam-
tidig med den påtænkte udvidelse af
radiohuset.
UDVIDELSE OM TO ÅR
— Der er nedsat et udvalg til at
planlægge radiohusets udvidelse, og
man regner med, at det sker i 1971,
fortsætter Jørgen Chemnitz. Men det
er et spørgsmål i hvilken retning ud-
videlse sker. Der kan blive tale om
indførelse af dobbeltprogrammer eller
TV.
— Hvad vil De foretrække?
— Jeg vil have begge dele. Men hvis
jeg stilles over for et valg, vil jeg
først og fremmest tage hensynet til,
hvor stort et område TV vil kunne
dække. Hvis der bliver tale om et
lille område, vil jeg afgjort foretrække
dobbeltprogrammer. Der siges, at ud-
videlsen påbegyndes allerede til næ-
ste år. Men det vil måske blive udsat
på grund af pengespørgsmålet.
SPROGUNDERVISNING
— Det er spændende i hvilken ret-
ning udvidelsen sker?
— Jeg imødeser arbejdet med spæn-
ding og forventning. Men det mest ak-
tuelle er fastlæggelse af vinterpro-
grammerne. Jeg vil bestræbe mig på,
at aktuelle spørgsmål behandles, i ra-
dioen gennem diskussioner og rund-
bordssamtaler. Det er vigtigt, at ak-
tuelle problemer uddybes, så lytterne
får et klart indblik i dem.
Man skal ikke forvente, at der sker
ændringer i programmerne lige med
det samme. Den nuværende ordning
med overvægt på de grønlandskspro-
gede udsendelser er kun naturligt.
Men hvis der indføres dobbeltprogram-
mer, får man bedre muligheder for at
betjene de to lyttergrupper, og jeg
har ikke planer om at fjerne de nu-
værende faste udsendelser.
Derimod har jeg planer om intensi-
vering af sprogundervisningen, og jeg
håber, at vi får det nødvendige ma-
teriale fra Danmark. Skoleradioen i år
vil for en stor del bestå af genudsen-
delser. Det var allerede planlagt fØr
jeg kom til. Men til gengæld får vi
god tid til at panlægge næste års
skoleradio.
Jeg går ind for, at de oplysende se-
rieudsendelser fortsættes. Man skal
også tænke på underholdning. Under
mit Danmarksophold i forårsmåne-
derne lagde jeg mærke til, at Dan-
marks Radio gør meget for under-
holdningen.
KONTAKT MED LYTTERNE
—Som nybegynder kan De vist ikke
undgå at blive udsat for kritik?
— Jeg regner absolut med at få kri-
tik i starten. Der vil være folk, som
er utilfreds med ændring, og andre
som er kede af, at der ikke sker æn-
dringer. Ved sin fratræden sagde Fre-
derik Nielsen, at han mange gange
har savnet tilkendegivelser fra lyt-
terne. Det er ønskeligt, at lytterne
kommer frem med deres meninger om
udsendelserne, f. eks. gennem lokal-
bladene. Jeg lægger stor vægt pa
større kontakt med lytterne, og hvad
fremstillingen af udsendelser angår
håber jeg på støtte ude fra.
Jeg tænker også på hørespil. Grøn-
landske hørespil hænger ikke på
træerne. Men under mit Danmarks-
ophold talte jeg med flere grønlæn-
dere, som vil hjælpe til med at pro-
ducere grønlandske hørespil. Grøn-
lændere i Danmark har produceret ad-
skillige gode grønlandske hørespil)
men det er ønskeligt, at vi heroppe
også laver den slags udsendelser.
— Radioavisen er nu underlagt ra-
diofonien.
— Det er en fordel, især når det
gælder aktuelle spørgsmål. I stedet
for gentagelser i radioen har vi nu mu-
lighed gennem samarbejde at uddybe
aktuelle ting til glæde for lytterne.
Jeg håber meget, at det vil blive til-
fældet.
— Radioens udvidelse vil betyde, at
radiofoniohefen får meget større admi-
nistrativt arbejde?
— Jeg regner med, at jeg næsten
udelukkende kommer til at beskæftige
mig med administrativt arbejde. Jeg
får nok ikke særlig god tid til at lave
egne udsendelser. Jeg har heller ikke
planer om faste udsendelser, men alli-
gevel kan jg vist ikke undgå at hjælpe
til med programmerne.
Julut.