Atuagagdliutit - 10.07.1969, Blaðsíða 14

Et vellykket storprojekt
Boligprojektet på Store Slette i Godthåb er i fuld gang. En populær frem-
stilling af byggeriet som helhed og af byggeri under de „specielle grøn-
landske forhold". Lidt om præfabrikation af betonelementer, om tidplanen,
om priserne og om „at komme af jorden".
Udsigt gennem et af rummene i de biokit nutaunerpåt initaisa ilånit issiki-
nyeste blokke. Til højre ingeniørerne vik. talerpigdliåput ingeniørit Hans
Hans Ammendrup og Henning Ranfelt. Ammendrup åma Henning Ranfeldt.
Det store boligprojekt på Store Slette
i Godthåb er på mange måder ene-
stående }or boligbyggeriet i Grønland.
Det er det hidtil største, et af de mest
rationelle og „smertefrie“ boligbyg-
gerier i Grønland. Det er et byggeri til
75 miil. kr., til 2500 mennesker i ca.
425 lejligheder, et byggeri med 34.000
fliser omkring — et areal på 8500 kvm.,
et byggeri af 14.000 kbm. beton — eller
det samme som en terning på godt
24 meter i længde, dybde og højde og
med en vægt på 25.000 tons.
En boligplan af samme størrelse i
Danmark ville ikke vække større op-
sigt udover den, der affødes af lokal
interesse. Det er anderledes med bolig-
planen for Store Slette i Godthåb. Men
hvorfor? I Danmark spørger man, om
ikke Grønland også byggeteknisk,
er en dansk landsdel såvel som Lol-
land, Falster, Fyn og Jylland. Det er
et meget populært betonet spørgsmål,
men spændende endda. Vi har valgt at
besvare det gennem ingeniørerne Hans
Ammendrup og Henning Ranfelt fra
det projekterende, planlæggende og
tilsynsførende ingeniørfirma „Nielsen
& Rauschenberger“s filial i Godthåb.
Firmaet har for GTO overtilsynet med
byggeriet på Sletten. Besvarelsen byg-
ges på et par sammenligninger mel-
lem den aktuelle boligplan i Grønlands
største by og boligbyggeriet i hoved-
stadsområdet i Danmark.
EN SAMMENLIGNING
— Grunden til, at man kan have
speciel interesse for dette projekt siger
ingeniør Ammendrup, — er, at der i
Godthåb, som har ca. 7000 indbyg-
gere, i gennemsnit for de tre år, pla-
nen omfatter, opføres ca. 170 etagehus-
lejligheder pr. år. I tidsskriftet „Byg-
geindustrien" har nedenstående sam-
menligning været brugt. I hovedstads-
området, der har flere hundrede gange
så mange indbyggere som Godthåb vil
det rundt regnet svare til en bygge-
aktivitet på ca. 34.000 etagehuslejlig-
heder om året, eller skønsmæssigt syv-
otte gange så mange, som der blev op-
ført i 1966. Hvis opførelsen af disse
34.000 lejligheder var betinget af, at
alle udvendige arbejder skulle udfø-
res i månederne april-oktober, at alle
materialer og alt materiel sulle sejles
til og udlosses i Københavns havn, at
der til byggeriet skulle importeres og
indkvarteres ca. 25.000 håndværkere,
så ville det formentlig vække større
interesse end hidtil kendt for noget
byggeri.
— Og man har endda ikke taget
hensyn til det gennemsnitlige beboer-
antal?
—• Nej, men sammenligningen er i
forvejen mere kuriøs end rimelig. I
virkeligheden belyser den snarere, at
byggeforholdene, ligesom mange an-
dre forhold i Grønland ikke kan sam-
menlignes direkte med forholdene i det
øvrige Danmark. Og måske netop der-
for er det af væsentlig betydning, at
der i videst mulige kredse bliver orien-
teret om de forhold, der gælder for
byggeriet i Grønland, de særlige pro-
blemer, man stilles overfor, og hvilke
bestræbelser der gøres for at løse dem
rationelt.
PLANEN
— I foråret 1966 forelå der en be-
byggelsesplan for den centrale del af
Godthåb, siger ingeniør Henning Ran-
felt. Planen indeholder foruden skole,
børnehave og nu som en nyeste pro-
jektændring, vuggestue, opførelse af
ca. 425 lejligheder fordelt på 10 ny
boligblokke, hvoraf de to første er
færdige, og en tilbygning til blok P,
som forøges med 33 pct. af bygningens
nuværende størrelse. De samlede ud-
gifter til hele projektet er ca. 100 miil.
kr. Gennemsnitsstørrelsen af lejlighe-
derne er ca. 75 kvm.
Der forelå hermed for første gang i
Grønland mulighed for i god tid at
starte projektering og planlægning af
en større samlet boligbebyggelse, og
for at udnytte denne mulighed bedst
muligt nedsatte man i sommeren 1966
et arbejdsudvalg med overingeniør
Palle Jensen, GTO, som formand. Ud-
valget fik til opgave at følge og kon-
trollere projektering, planlægning og
udførelse af byggeriet samt pålagt an-
svaret for. at den for et rationelt byg-
geri fornødne koordination af bygge-
riets parter fandt sted. Udvalgsarbej-
det skulle endvidere gives et sådant
sigte, at der kunne dannes grundlag
for en videreudvikling af det grøn-
landske boligbyggeri. Foruden GTO
og Nielsen & Rauschenberger deltog
arkitekt Tage Nielsen og de rådgi-
vende ingeniører Bigum og Stenfoss
og Vagn Støttrup i projektering og
planlægning.
PRÆFABRIKATION
— Spørgsmålet om den mest hen-
sigtsmæssige byggemetoder er i tidens
løb gjort til genstand for mange over-
vejelser i de godt ti år, man har byg-
get etagehuse i Grønland, siger Hen-
ning Ranfelt. Den korte byggesæson
og manglen på lokal arbejdskraft in-
spirerede til udstrakt anvendelse af
præfabrikation allerede ved byggeop-
gaver i begyndelsen af 50’erne.
Præfabrikation har tidligere i ho-
vedsagen været anvendt til snedkerin-
ventar, lette facader og skillevægge
samt bærende konstruktioner af træ
og stål. Man undersøgte i sin tid, om
der også ville være fordele ved at an-
vende præfabrikerede betonelementer
til bærende tværvægge og dæk, men
undersøgelsen gav negativt resultat,
hovedsageligt på grund af transport-
problemerne. Det er jo i sig selv ind-
lysende at transport af betonenheder
i denne størrelsesorden ville være både
dyr og besværligt. Man var også be-
tænkelig ved at indføre en så forholds-
vis ny byggemetode i de begrænsede
byggerier, der i sin tid — mere præ-
cist i 1960 — var tale om.
Men man har siden den tid høstet
mange og gode erfaringer med be-
tonelementbyggeriet i Danmark og de
tekniske hjælpeorganisationer i Grøn-
land er blevet betydeligt bedre egnede
til at imødkomme kravene fra mere
avancerede byggemetoder. Det er der-
for naturligt, at arbejdsudvalget først
og fremmest undersøgte mulighederne
for anvendelse af præfabrikerede byg-
ningsdele i højere grad, end det hid-
til havde været tilfældet.
Det fremgik af arbejdsudvalgets un-
dersøgelse, at man i det seneste byg-
geri, bortset fra bærende vægge og
dæk, som støbes på stedet, praktisk
taget anvendte præfabrikation i sam-
me udstrækning som i Danmark. Man
har ligesom ved en betydelig del af det
danske elementbyggeri valgt at ud-
føre facaderne af lette elementer, som
i betragtning af de særlige transport-
forhold er mere hensigtsmæssigt end
anvendelsen af tunge facadeelementer
af beton.
En sammenligning mellem et byg-
geri baseret på betonelementer ud-
sendt fra Danmark og et byggeri ba-
seret på det hidtil anvendte støbt-på-
stedet princip viste — stadig i 1960 —
at de store transportomkostninger i
forbindelse med fremstilling af beeton-
elementer i Danmark vil forøge de
samlede byggeomkostninger med ca.
10 pct.
Det helt afgørende for byggeriet på
Store Slette blev, at en undersøgelse
viste, at man ikke kunne udlosse det
tilstrækkelige antal elementskibe i
Godhåb havn før den planlagte ud-
videlse er realiseret i 1970-71.
Det har været af stor betydning for
byggeriet, at man i stedet har kunnet
fremstille betonelementerne på GTOs
feltfabrik, der drives af Monberg og
Thorsen. Fabrikken fremstiller pilote-
ringspæle, elementer til dæk over kry-
bekælder, altangangselementer, kon-
soller, skørtbjælker, m. v. Tidligere
han man udført produktionen under
mere primitive forhold, ofte i et telt
på arbejdspladsen.
TIDPLANEN
— Er der problemer med at over-
holde tidplanen?
— Sådan set ikke, siger ingeniør
Ammendrup, — men vi kan jo fort-
sætte sammenligningen med det dan-
ske boligbyggeri. Det mest karakte-
ristiske træk ved de store danske bo-
ligplaner er den kontinuerlige bygge-
rytme, hvor alle faggrupper afvikler
deres arbejde i et ensartet tempo over
hele byggeperioden. Efter en forholds-
vis kort indkøringsperiode er man nået
op på et relativt hurtigt arbejdstempo.
Nedennævnte
sparekassebøger
er meldt bortkommet
Konto nr. 151031 August Kujaukit-
sok, Thule.
Konto nr. 154014 Karl Pivat, Ang-
magssalik.
Konto nr. 251001 Kristina Brogård,
Kanak.
Konto nr. 400966 Ole Peter Gundel,
Godthåb.
Konto nr 413197 Hans Jørgen Ras-
mussen, Nanorta-
lik.
Konto nr. 437039 Frederik Lynge,
Egedesminde.
Venlig hilsen,
BIKUBEN
Godthåb, Grønland.
Det er noget anderledes i det grøn-
landske byggeri, hvor alle udvendige
arbejder må afvikles i sommerhalv-
året, hvis man ikke skal udsætte sig
for vinterforanstaltninger, der kan
blive kostbare.
I Godthåb kan man ikke med rime-
lighed starte byggeriet af nye blokke
meget før 1. april, og da må selve rå-
huset afvikles i et meget hurtigt tem-
po, idet alle udvendige arbejder så
vidt muligt må være færdige omkring
15. oktober. Når der er varme på de
lukkede huse, kan man udføre de ind-
vendige arbejder i løbet af vinteren.
Tempoet kan være moderat, idet man
ikke kan starte på nye råhuse, før
næste sommer.
Det har vist sig, at tempoet på rå-
huset ofte er noget usikkert i starten.
Til gengæld må man ofte forcere af-
slutningen for at indhente de forsin-
kelser, der på grund af mere eller
mindre forudseelige vanskeligheder
opstår i sommerens løb.
Selv med den bedste planlægning
kan man ikke ændre afgørende på
den særlige grønlandske byggerutme.
Det var dog i sin tid arbejdsudvalgets
opfattelse, at man kan nå væsentligt
længere, end man dengang var med
hensyn til effektiv udnyttelse af de
disponible byggeperioder.
— Det er måske det, der er sket nu,
hvor problemerne med Slette-bygge-
riet øjensynlig er stærkt begrænsede?
— Ikke helt, siger Henning Ranfelt.
— Men på Store Slette er der betydelig
bedre arbejdspladsforhold, end der har
været nogen andre steder i hvert fald
i Godthåb. Det store plane areal er
absolut velegnet til et byggeri af denne
art. Endvidere har vi både i år og næ-
ste år den fordel, at arbejderne i jord
(og støbning af fundamenter) er lavet
året i forvejen. Endelig har omtalte
feltfabrik haft stor betydning — vi
er med hensyn til betonelementerne
ikke afhængige af skibsanløb. Også
Romney-Hallerne har været en god
hjælp, idet materialer har kunnet ud-
sendes i god til og lagres i hallerne.
PRISERNE
— Og byggepriserne?
— Det er almindelig kendt, at det er
dyrt at bygge i Grønland. Udgifterne
til udsendelse af arbejdskraft, materia-
ler og maeriel samt de særlige klima-
tiske forhold må naturligvis medføre
byggepriser, der er højere end de nor-
male danske.
Samtidig kan der for Grønland op-
gøres behov for byggeri i et omfang,
der langt overstiger de disponible mid-
ler, og derfor er det nødvendigt at alle
muligheder for besparelser udnyttes.
Timeforbruget ved det grønlandske
boligbyggeri vil altid være relativt
højt, dels som følge af de klimatiske
gener under udførelsen og dels som
følge af de særlige krav, der stilles til
byggeri i Grønland i dag.
Det tidligere omtalte arbejdsudvalg
opgjorde i sin tid timeforbruget in-
clusive terrænarbejder, transport, ma-
terialeoplagring, arbejdspladsindret-
ning, m. v. til 20 timer pr. kvm. etage-
areal eller ca. 100 pct. mere end time-
forbruget ved et normalt dansk bolig-
byggeri. Man regnede dengang med at
kunne nedsætte timeforbruget med
mindst 10 pct., først og fremmest ved
at gennemføre systematisering af ma-
erialeforsyningen til arbejdspladsen.
Dette synes i nogen grad at være lyk-
kedes.
Man regner med, at etagehusbyg-
geriet i Grønland prismæssigt ligger
godt 100 pct. over de normale danske
udgifter til boligbyggeri — excl. kurs-
tab. Det bør nemlig i den forbindelse
nævnes, at det grønlandske boligbyg-
geri ikke belastes med kurstab, idet
byggeriet alene financieres med stats-
midler. Der er heller ikke udgifter til
køb af byggegrunde, bortset fra ud-
gifter til eventuel sanering af eksiste-
rende bebyggelse. Det er der dog ikke
tale om for slettebyggeriets vedkom-
mende.
AT „KOMME AF JORDEN"
— Hvilke problemer har man spe-
cielt med dette projekt?
— Jeg tror ikke, det er specielt for
dette projekt, men vor største bygge-
tekniske problem her på Sletten er at
komme „af jorden". Alle forhold under
overfladen er nemlig ikke fuldtud
kendt fra de forudgående undersøgel-
ser. Man ved f. eks., at der er fjeld i
ca. den og den dybde, men man ved
ikke, at fjeldet enkelte steder har rev-
net, så piloteringen bliver betydelig
mere kostbar og langvarig end bereg-
net. Man når først dækket over „kry-
bekælderen" er lagt, kører byggeriet
forholdsvis smertefrit.
Ingeniør Henning Ranfelt oplyser
om det færdige projekts indhold, at
man i nederste etage i nogle af bolig-
blokkene indretter et par invalidelej-
ligheder med tilhørende butik og
værksted. Formodentlig er det tanken,
at man viil give legemligt handicap-
pede mulighed for at etablere en form
for hjemmeindustri. Det mest nærlig-
gende er vel en form for grønlandsk
husflidsproduktion.
Derudover kan det oplyses, at der
mellem blokkene udlægges rekreative
områder, som ønskes færdige så hur-
tigt som muligt. Arbejdet med disse
områder færdiggøres efterhånden som
byggeriet kører, det vil sige for slette-
byggeriets vedkommende i tre etaper,
således at man ved byggriets afslut-
ning i foråret 1971 fortsætter med ter-
rænplejens sidste afsnit og afslutter
den i løbet af sommeren. Det bliver
„punktum" for dette projekts udfø-
relse.
Byggeriet på Store Slette i Godthåb
går hurtigt. I foråret 1968 lå sletten
som en stor flad ubebygget mark. 1
dette forår flyttede beboerne ind i de
to første blokke, og allerede nu skyder
fire nye blokke til vejrs med rekord-
fart. For den udenforstående er bolig-
byggeriet i Godthåb inde i en usæd-
vanlig hurtig udvikling, og det er ind-
byggerantallet også.
—den.
Dygtig kokkepige
Seminariet og Realskolen i Godthåb søger en kokkepige. Tiltrædelse sna-
rest muligt. Løn efter overenskomst og kvalifikation. Bolig til enlig kan
eventuelt stilles til rådighed. Henvendelse til rektors kontor, tlf. 1188-1189.
Chr. Stærmose.
igassoK pikorigsoK
Nungme seminariamut realskolimutdlo igassugssarsiorpugut, piårnerpå-
mik ikutugssamik. isumaicatigissut pisinåussutsilo nåpertordlugit akig-
ssarsiaKåsaoK. kisermåK inigssarsissuneKarsinåusagunarpoK. sågfigissag-
ssaic: sujuligtaissup agdlagfia, telefone 1188-1189.
Chr. Stærmose.
for gode sjøegenskaper
Årets »With«-nyheder:
13' speedbåd model „Vitsi”
15’ speedbåd model „Vital" de Luxe
16’ jolle model „450 special”
21' cabin-cruiser model „Vitus”
Rekvirer GRATIS specialbruchure og prisliste.
Import og forhandling:
Trans-arctic marine
K’UTDLIGSSAT . Telegramadresse: TRANSARCO
Fa. I. Christiansen
Telegramadresse: CRISMO
14