Atuagagdliutit - 10.07.1969, Blaðsíða 10

Fra
LÆSERNE
Hvor går vi hen?
En af de toøger, som jeg i min ung-
dom holdt mest af, var Avgo Lynges
fremtidsroman. Den handler om Grøn-
land i 300 året for Hans Egedes an-
komst hertil. iDet var en af de få
grønlandsksprogede bøger dengang, og
i min fantasi deltog jeg i de store fest-
ligheder omkring den begivenhed. Jeg
var endog den grønlandske amtmand,
der holdt en smuk tale om Grønland
og Danmark ved festlighedernes åb-
ning. Det er bare det kedelige ved det,
at jeg næppe oplever den fest. Jeg
ville være 101 år i 2021.
Det var en smuk fremtidsroman,
men hvordan tænker vi os fremtiden,
vi, der lever i dag? Hvis vore efterkom-
mere skal være et sundt samfund i
materiel og åndelig henseende, så må
der gøres mere for at sikre fremtiden.
Vi må ændre de bestående forhold til
det bedre. Vi må vise en fast vilje for
at gøre fremtiden så god som muligt.
FOTO. FOTO. FOTO
Film fremkaldes
Farve og sorthvid
Arne Jensen . Box 624 . Esbjerg
Vi må tage aktivt del i udviklingsar-
bejdet, i stedet for kun at vente på
myndigheder og politikere. Vi må lære
denne vor pligt at være med i udvik-
lingen. Vi kan ikke længere nøjes med,
at vi i disse år på mange områder bli-
ver brugt som forsøgspersoner.
Vi må forstå, at vi selv skal ønske
forbedring på det åndelige og det ma-
terielle område. Det er ikke meningen,
at vi skal gøre det på en naiv eller
utiltalende måde, men vi skal gøre det
i erkendelse af, at vi ønsker det bed-
ste for de to befolkningsgrupper. Vi
har brug for mænd og kvinder, som
kan vise initiativ på dette område.
Det er underordnet om vedkommende
er dansk- eller grønlandsksproget.
Penge til tolken vil ikke spille nogen
rolle, hvis det omtalte initiativ kan
bære frugt. Vi er efterhånden en hel
del mennesker. Der må findes nogle,
der interesserer sig for et sådant ar-
bejde, men som ikke vil frem, fordi de
anser sig selv som for ringe.
Fordelingen af materielle goder spil-
ler i dag en stor rolle for grønlænde-
ren. Den nye tid kræver mange øko-
nomiske forpligtelser. Penge betyder
efterhånden et og alt i vort samfund.
Livet bliver meget hårdt, hvis man
ikke får nok af penge. Før i tiden be-
tød pengeøkonomien ikke så meget i
Grønland. Men i dag er det anderledes.
En nok så dygtig politiker kan ikke
engang benægte, at penge nu spiller en
altafgørende rolle i vort samfund.
Men i disse år får de fleste grøn-
lændere for lidt penge. Deres indtje-
ning står ikke i rimeligt forhold til,
hvad andre samfund får. At få for få
penge, er det, der ødelægger et sam-
fund mest. — Idiot! vil måske de kloge
sige. Grønlænderne skal bare lære at
spare og bruge pengene fornuftigt, de
får rigeligt med penge. Som et bevis
herpå påpeges, at grønlænderne mis-
bruger mange penge til tobak og spi-
ritus. — Er det så mærkeligt? — Det
er det slet ikke! Verdenshistorien be-
kræfter denne anskuelse. Et folk, der
mærker forskelsbehandling søger na-
turligt „billige" fornøjelser for at dul-
me deres smerter. Sådan har jeg for-
stået det. Her er forklaringen på, hvor-
for man drikker heroppe. Jeg tror, at
mange andre grønlændere er af den
opfattelse.
Jeg nævnte, at de økonomiske for-
pligtelser, vokser. Men hvordan klarer
grønlænderne deres økonomiske for-
pligtelser? — Alle duelige medlemmer
af familien tager arbejde og lader bør-
nene blive hjemme. Det meste af dagen
tilbringer de små børn alene i hjem-
met. Der er ingen voksne til at passe
dem. Dette er usundt og uforsvarligt.
Men der er ingen anden udvej. Grøn-
lænderen tjener for lidt. Alle må
være med til hjemmets oprettelse.
Hvis man ikke passer på afdragene,
mister man de erhvervede goder eller
man bliver sat på porten.
Familieforsørgere må i de fleste til-
fælde tage overarbejde i mange timer
efter dagens slid. Han får ikke normal
fritid. Følgen er, at han søger tilflugt
til spiritus. Man løser ikke spiritusmis-
bruget, medmindre man skaber tåle-
lige økonomiske kår for grønlænderne.
Men hvor skal vi få penge til for-
bedring af levevilkårene, vil mange
straks spørge. Jeg vil med det samme
svare: Fra Danmark! — Tiggeri? —
Slet ikke. Det er en naturlig følelse af
medborgerskab. Alle grønlændere må
føle, at de er borgere i det danske rige,
og at de som sådan har krav på samme
behandling. Vi kan ikke nøjes med den
forklaring, at vi skal stilles ringere,
fordi Grønland i geografisk henseende
er helt anderledes end det øvrige Dan-
mark. Vi må kræve vor ret som bor-
gere i det danske rige for at opnå de
samme goder som vore danske med-
borgere.
Danmark er medlem af FN og yder
hvert år mange millioner kroner til
U-landsarbejdet. På den baggrund er
det ikke til at forstå, hvorfor Danmark
nægtede grønlandske arbejdere de
sølle 2 miil. kroner, som arbejderne
fornylig forlangte til forbedring af
den grønlandske arbejders vilkår.
Hvorfor vil Danmark ikke forstå vor
situation og vore problemer? Det er
derfor nu på tide, at Grønland får en
repræsentant i FN til at vise verden
vort lønproblem. Vi må tage alle mid-
ler i brug for at skabe bedre vilkår
her i Grønland.
Thomas Berlhels,
Godthåb.
Specialtilbud — Båd og motor
8 stk. fabriksnye „WITH 450“ — 16 fods klinkbyggede glasfiberjoller med dobbeltbund, komplet monteret med 1
sær årer, åregafler, øsekar, 6 m fangline samt slidskinne på kølen, 1 stk. EVINRUDE påhængsmotor 6 hk. (hoved-
repareret med tank og slange.
På båden ydes 1 års garanti, og på motoren 3 mdr.TAM-værkstedsgaranti. Pris leveret overalt på vestkysten
excl. forsikring, KUN KR................................................... 4.575,—
ingmikut tuniniagkat — angatdlatit motorilo
„WITH 450“ nutåt arfineK-pingasut — umiatsiårKat isigkanik 16-inik takissusigdlit glasfiberinit sanåt „Kaleringnik"
amigdlit, mardloriåumik ivssussusilingnik natigdlit, igdlugingnik iputigdlit ipuserfigdlitdlo, Katdlutinik imaersau-
tigdlit, 6 meterinik taklssusilingnik pitQtagdlit, kujåve nungutdlarnavérKutigdlit, Ikåtagkanik EVINRUDEnik 6 hk-
ilingnik (misigssorduarnexardlutik iluarsissariaxartortait iluarsinexarsimassunik) motorigdlit ingmikut benzinau-
sivilingnik slangertalingnigdlo.
umiatsiartait ukiumut atautsimut xularnavérxusigåuput motorilo TAMip iluarsaissarfiata Kåumatinut pingasunut
xularnavérxusigarai. Kitåne tamarme tuninexarnerine atausex, sitdlimasernera ilångånago, taimågdlåt akexar-
pox kr.-nik ...........................................................4.575-inik
Trans-arctic marine
K’UTDLIGSSAT . Telegramadresse: TRANSARCO
Grønlandsrådet har ikke ret
Den 12. juni bragte radioavisen mis-
visende oplysninger om fiskeriet i
Østgrønland. Der blev sagt, at fiske-
riet i Kungmiut kun foregik i fire må-
neder. Det ar ikke rigtigt. Sandheden
er, at fiskeriet står næsten stille i fire
måneder på grund af mangel på fisk,
mens fiskeriet går normalt i resten af
årets måneder.
Der er fra flere sider påpeget, at det
går tilbage med fiskeriet i Østgrøn-
land. Pålidelige oplysninger om fiske-
riet i Østgrønland har man kun for de
sidste 10 års vedkommende. Sandhe-
den er, at det er gået tilbage for fi-
skeriet i de senere år. Men man skal
være forsigtig at drage slutninger på
grundlag af de sidste fire til fem års
resultater.
På Vestkysten har man i de seneste
år fået mange nye kuttere. Der er
fremskaffet linebåde og mange mo-
derne fiskeredskaber. Alligevel er fi-
skeriet gået tilbage. Der er kun én for-
klaring: Havtemperaturen omkring
Grønland synes at blive koldere. På
østkysten har der ikke fundet en til-
svarende udvikling sted på fiskeriets
område.
Størstedelen af fiskeriet foregår her
i vintermånederne. Der fiskes fra isen
med line, der er forsynet med 30-45
kroge. Hver fisker hruger 3-6 af den
slags liner og opnår udmærkede resul-
tater. Grønlandsrådet har åbenbart
ikke regnet dette fiskeri for noget.
Vintermånederne synes nu at blive
koldere. Islægget varer længere end
tidligere. For otte år siden plejede
midten af fjorden her ved stedet at
være åben i vintermånederne. Men nu
er den islagt fra november til maj må-
ned.
Forekomsten af torsk på Østkysten
er meget forskellig fra Vestkysten.
Torsken plejer at komme i slutningen
af juli, og fra dette tidspunkt til slut-
ningen af marts er der gode torske-
forekomster. I forårsmånederne for-
svinder torsken, og i disse måneder er
der ingen mulighed for kyst- og hav-
fiskeri på grund af storisen.
En fortegnelse over de sidste 10 års
fiskeri på Østkysten ser således ud:
1958 er der fanget........... 474.068 kg
1959 — — 431.410 —
1960 — — 983.710 —
1961 — — 504.784 —
1962 — — 384.734 —
1963 — — 535.126 —
1964 — — 646.012 —
1965 — — 526.663 —
1966 — — 438.022 —
1967 — — 353.440 —
1968 — — 343.475 —
Af fortegnelsen fremgår, at fangsten
af torsk er varieret meget. Det skyl-
des først og fremmest storisen. I 1960
var fangsten næsten oppe på 1000 tons.
Den store nedgang året efter skyldes
således storisen.
Det er glædeligt at erfare, at Grøn-
landsrådet er begyndt at interessere
sig for Østgrønland. Det var ikke til-
fældet med G-60 for ti år siden. Alle-
rede dengang burde man have lavet en
befolkningsprognose for Østkysten og
udfra den planlægge en flytning til
bedre fangststeder, som det har været
tilfældet med Thule.
Ulrik Lennert,
Kungmiut.
T uristmuligheder
i Østgrønland
Nu ser det ud til, at Grønlandsrådet
skal se på problemerne omkring ud-
viklingen i Østgrønland, og deres kom-
mende rejse vil jeg personlig se frem
til med stor forventning.
Det største problem er vel erhvervs-
muligheder, som her ikke er meget af
ud over lidt joliefiskeri, for ikke at
glemme husflid.
Men hvad med turisme?
Jeg har undersøgt mulighederne for
en kommende turiststrøm til Østgrøn-
land, og må sige at mulighederne er
gode, fuldt på højde med Vestgrøn-
land. Tror man ikke på turisme her,
kan man jo kikke i Grønlandsposten
under sports- og turistekspeditioner,
der kan man se, at der er folk der
hvert år vil sætte liv og ilemmer på
spil i de Østgrønlandske fjelde, og del-
er flere ting der bekræfter interessen,
et flyveselskab der i de sidste 10-12 år
har organiseret endagsture til flyve-
pladsen i Kulusuk fra Reykjavik har
haft stor fremgang, og er nu oppe på
ca. 8-9 hundrede en-dagsture, især i
sommermånederne, det er jo også en
fordel, at der kun er ca. 2 timers flyv-
ning fra Island.
Alle kan se hvilke muligheder der
vil være, hvis der kunne stilles over-
natningsmuligheder til blot nogle af
disse gæster, og hvad dette igen vil
give af indtjeningsmuligheder til kom-
munen, der vil f. eks. kunne arrange-
res slædekørsel, sejlads, fisketure samt
salg af souvenirs.
Det vil jo være en slags eksportfor-
retning, og af den er der jo afgjort
ikke for mange.
Derfor syntes jeg, at myndighederne
burde være mere interesseret i at vise
det private initiativ mere interesse,
når der er lokale folk der vil investere
penge i turismen herovre, og der må
også kunne bevilges penge fra stats-
side, til at fremelske et kommende
turisterhverv i Østgrønland.
Det drejer sig om overnatningsmu-
ligheder og hotel.
Vi er i den heldige situation, at der
findes en bygning, der ville være vel-
egnet som hotel. Denne bygning ejes
af Statens Luftfartsvæsen og bruges
som nødindkvartering for transitpas-
sagerer.
lej en bil
til opholdet I Danmark.
Nye modener, flere IS
størrelser. Billigste prl- gfi
ser bl. a. fordelagtige M
uge- og mfinedsprlær. M
Skiv efter komplet pris- K
liste eller ring tU
12 05 75. D
Q A NATR ■ P
PUG« 3AARI OSGADE 2), KOBENHAVN V.
På forespørgsel har vi fået klar be-
sked om, at denne bygning ikke må
bruges som hotel eller gæstehjem af
ukendte grunde, selv om bygningen
bliver brugt til dette formål.
Jeg kan ikke se, at det vil give
ekstra arbejde til luftsfartsvæsenet,
tværtimod vil jeg mene, at det vil af-
hjælpe luftsf arts væsenet og KGH 1
deres store passagererproblemer om-
kring Kulusuk.
Derfor vil jeg mene, at et afslag
burde overvejes meget nøje, inden det
bliver givet for at bremse et lokalt pri-
vat initiativ med så store perspektiver.
Hotelvirksomhed i Østgrønland vil
altid være meget sårbart, bl. a. fordi
forsyninger skal gå over Angmagssa-
lik med distriktsbåd til Kulusuk.
Men jeg er ikke i tvivl om, at disse
problemer kan løses med tilfredshed
for begge parter.
Jeg vil derfor håbe, at Grønlandsrå-
det kan afse tid til at bese forholdene
for en kommende turisme til Angmag-
ssalik kommune.
Kelly V. Nicolaisen,
Angmagssallik.
Tanker ved
radiofonichefskiftet
Det ligger i sagens natur, at her-
boende grønlændere prøver at følge
med, hvad der sker i vort Grønland i
dag.
Her tænkes på den sædvanlige man-
dags udsendelse gennem kortbølgen til
herboende grønlændere, hvis varighed
er ca. 10 minutter.
Et spørgsmål der trænger sig på er,
om de 10 minutter er nok for at kunne
tilfredsstille en landsmand med nyhe-
der, der er af almen interesse. Bort-
set fra den sædvanlige udsendelse, er
det lidt svært at følge med i, hvad der
sker i vort Grønland i dag. De store
danske dagblade 'kan langfra tilfreds-
stille behovet, da stof angående Grøn-
land eller fra Grønland sjældent fore-
findes.
Ved radiofoniskiftet vil det være på
sin plads at drage disse tanker frem,
da de har stor betydning for herboende
grønlændere.
Mange forslag kan drages frem, men
mon ikke de fleste ville finde det rig-
tigst, at udsendelsen bliver forlænget-
Bortset fra den sædvanlige udsendelse
kan man f. eks. sende en eller anden
debat angående Grønland, der har den
almene interesse og for ikke at glemme
én af de mest „saftige“ debatter, nem-
lig landsrådsmøderne.
Da tanken ikke er ny, forventes det,
at mange vil tilslutte sig dette. Tilgan-
gen af de unge i uddannelsesøjemed 1
Danmark synes ikke i de kommende
år at skulle standse.
Karl Kristian Lennert,
Munkebo.
10