Atuagagdliutit - 10.07.1969, Blaðsíða 11

GRØN UMMPOnSN
Postbox 39. 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement + porto, Godthåb ....................... kr. 43,40
Årsabonnement + porto, Danmark og øvrige Grønland .. kr. 61,30
Løssalgspris ......................................... kr. 1,50
uk. pissartagaKarneK + nagsitinera, NQngme ........... kr. 43,40
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Danmarkime
Kal.-nunåtalo sivnerane ............................ kr. 61,30
pisiarineKarnerane .................................... kr. 1,50
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
NQngme sinerlssap kujatdliup naKiteriviane naKitigkat
Den evige dvale
Landsdækkende radio
J- F.
den
Med Frederik Nielsens fratræ-
er en epoke i Grønlands Radios
historie gået, en epoke, hvor der blev
Præsteret et arbejde at usædvanligt
°rnfang. Derom var alle enige. De før-
s1-e elleve år i Grønlands moderne
radiofonis historie stod i arbejdets
tegn. Men i disse elleve år lykkedes
rtet ikke at gøre radioen til en daglig-
dags selvfølge i Grønland. Men det var
1 hvert fald ikke noget, som Frederik
Nielsen eller hans dygtige medarbej-
dere kunne gøre for. Lytterne i yder-
distrikterne har forgæves efterlyst en
radio, der kan høres hver dag. På det
område er forventningerne langt fra
indfriet.
Chefskiftet skete, netop som pla-
nerne om udvidelse af radioen skal
teres ud i livet. Det bliver sandelig
spændende, i hvilken retning udvidel-
sen sker. Vil man foretrække en lands-
dækkende radio eller dobbeltprogram-
mer? Eller TV med samme skavanker
som den nuværende radio, TV, som
hun Godthåb og de nærmeste byer
ter glæde af?
I Øjeblikket er der vist ikke ret
hiange, der har tiltro til et landsdæk-
kende TV. For det første vil det være
en meget bekostelig affære at indføre
TV i Grønland. For det andet kan man
vist ikke gøre sig håb om et lands-
dækkende TV, sålænge satelitkommu-
nekationer ikke er udbygget. Lokal TV
er et forsøg værd. Men derfra og til
et landsdækkende TV med hovedsen-
der i Godthåb er et stort spring.
Derfor er en landsdækkende radio
med de nødvendige medarbejdere der-
til at foretrække frem for et haltende
TV. Det gav den nye radiofonichef
også udtryk for. Den ny radiofonichef
vil være bedre tjent med en radio, der
når ud til alle hver dag, en radio med
dobbeltprogrammer, hvor de to be-
folkningsgrupper betjenes på en til-
fredsstillende måde.
Det er 27 år siden, Grønland fik sin
første spæde radio. I de mellemlig-
gende år har man fortsat udbygningen
af radioen. I dag i farve TV-alderen er
vi stadig ikke kommet så vidt, at ra-
dioen er blevet hvermandseje i Grøn-
land.
Hvis noget land har brug for lands-
dækkende radio, så er det Grønland.
Det må planlæggerne først og frem-
mest tage hensyn til, når det gælder
udbygning og udvidelse af Grønlands
Radio.
radio inorssarfeKangitsoK:
F. Frederik Nielsenip tunuarnera-
Lgut nunavta radiuata OKalugtuari-
ssaunerane ingmikortoK KangiupoK,
tegmikortOK KaKutigortumik sulivfiu-
sirnassoK. tamåna kikut tamarmik isu-
teaKatigissutigigunarpåt. nunarput
teoderniussumik radiofonértårmat u-
ktet ancanigdlit sujugdlit sulinermik
hisarnauteKarsimåputdlusoK. ukiunile
arKanilingne tåukunane radio uvdlui-
harne pingitsugagssåungitsutut issigi-
heKalersmeicarsimångilaK. tamånalu-
tee Frederik Nielsenip suleKataisalu-
hit pikorigsut pissussutigingilåt. nå-
teortut ungatdliunerussut norKåissu-
hgiuarsimagaluarpåt radio uvdlut ta-
teaisa tusåneKarsinausso«, asulinarsi-
teavdlutigdle. tamatumunåkut isu-
teavdluarneK maungåinarsimavoK.
radiup pissortai nilkiput radiup ag-
hlineKarnigssånik pilerssårutit piviu-
ssungortineKanga j alersut. pisanganå-
saKaoK sukut agdlilerissoKarumårner-
S°K. sagdliutineKåsanerpa radio nuna
teæåkerdlugo nålaorneKarsinaussoK
ithalunit autdlakåtitagkat mardluit?
jtealunit fjernsyn månåkutut radiu-
tetdle akornutilik, fjernsyn taimåg-
hlåt Nup igdloKarfitdlo Kaningneru-
ssaisa nuånårutigssåt?
teånåkut amerdlasunit tutsuvigine-
KangårunångilaK nunavta ilainut ta-
teanut ångusinaussumik fjernsyneKa-
ternigssam sujugdlermik fjernsyneKa-
ernigsSaK akisorujugssusaoK. åipag-
ssånigdio nuna tamåkerdlugo fjernsy-
nikut issigingnårtalernigssaK ilimagi-
ssariaKangårunångilaK Kåumataussat
atordlugit nagsitsissarneK iluamérsu-
teik piorsaivfigineKartinago. nuna-
Karfikutårtumik fjernsynimik misili-
tegssaK ilalernarpoK. tåssångånitdle
huna tamåkerdlugo autdlakåtitsissa-
ernigssamut avdloriarneK angnerto-
ruiugssuvoK.
teimaingmat radio nunap ilainut ta-
teanut ångusinaussoK atorfigssaKarti-
heisartunigdlo sulissulik piuminarne-
’Uvok fjernsynimit tusiapitdlaissumi-
hgarnit. tamåna åma radiup pissortar-
tevata erssersipå. radiup pissortartåva
ajunginerpåmik taperserneKåsagaluar-
Pok radioKalerpat nunavtine kikut-
ulunit uvdlut tamaisa tusåsinaussa-
nik, radiumik atautsi'kut mardlungnik
a_utdlakåtitsissumik, nålaortunik ka-
atdlinik Kavdlunånigdlo pitsauneru-
ssumilk kivfartussissumik.
ukiut 27 Kångiuput nunarput radiu-
hguaKalermat. tamatuma kingorna ra-
teo piorsaivfiginøKartuarsimavoK. uv-
temikut nunane avdlane Kalipauti-
lingnik fjernsynikut issigingnårtaler-
fiup nalåne sule nunavtine ima suju-
artoKarsimatigingilaK radio kikunit
tamanit nålaorneKarsinaulersimavdlu-
ne.
tåssaKauna radio nunamik tamåki-
ssok nunavtinisut atorfigssaKartine-
Kartigå. tamåna pilerssårusiortut er-
KarsautigissariaKarpåt nunavtine ra-
diup agdlineKarnigssånut piorsaivfigi-
neKarnigssånutdlo tungatitdlugo.
De kan tage huset,
men må skaffe et
andet i stedet for
Nu kommer den danske lov om
ekspropriationer til at gælde for Grøn-
land. Grønlandsrådets medlemmer har
fået et udkast til den ny lov, der selv-
følgelig er tillempet grønlandske for-
hold.
Man kan ekspropriere ejendom i
Grønland til en lang række formål —
når almenvellet kræver det. Loven
opremser en lang række eksempler.
Samtidig siger den, at ekspropriatio-
nen ikke kan iværksættes, uden at der
er tilvejebragt en plan for, hvorledes
der sikres bolig til personer, hvis bolig
bliver nedlagt.
Nu er der ingen grund til at tro, at
myndighederne sådan uden videre med
loven i hånd kommer og tager folks
huse. Sagen skal behandles af en eks-
propriationskommission og der skal
være åstedsforretning (man skal se på
forholdene) der skal normalt betales
erstatning, og endelig kan man ind-
anke en ekspropriation for domstolene,
i første instans Grønlands 'landsret.
For 14 dage siden bragte Grønlands-
posten en uformel samtale mellem tre
fagligt uvidende interesserede. Under-
tegnede deltog. Emnet var beskæfti-
gelsessituationen for den grønlandske
fiskeindustri. Samtalen fostrede efter
min mening flere skægge forslag, som
man kunne forvente ville lokke andres
meninger frem i en debat. Den for-
ventning blev jeg til grin på. Men
skidt med det. Værre er det, at kom-
mentaren fra driftsleder Martin Ne-
dergaard, Godthåb Fiskeindustri A/S,
ikke gjorde de tre diskussionsdelta-
gere til skamme. Det er nemlig den
normale konsekvens, når udvidende
får søger at løse verdenssituationen
efter fædrelandssangen i radioen.
Eller er det? I hvert fald har ingen
gjort væsentlige invendinger, og jeg
tillader mig at drage konklusioner
efter princippet „den, der tier, sam-
tykket'" og med øl min indbildskhed
tillade mig at se bort fra et andet
populært princip, at „det er klogest
at lade en klovn være klovn". Det vil
ikke gøre mig ondt, hvis jeg fornær-
mer nogen, men det vil nage mig hjer-
teskærende, hvis de samme tror, det
er for sjov.
Den faglige kommentar var nemlig
ikke det mindste mere faglig end den
ufaglige diskussion. Det er det, der
generer mig. Og det er det, der får mig
til i en større sammenhæng at rekla-
mere for lidt hæderlighed og ærlig-
hed og mod den fantastiske pasivitet,
der velsigner, at de fleste virkefelter
i Grønland går ad Pommern til. Og
det er ikke bare den enkelte hånd-
værker, journalist eller statsansatte
fuldmægtig. Det er hele møllen,
næsten uden undtagelse (Grønlands
Radio og Radio-avisen).
☆
Sidste år bragte Grønlanclsposten
en artikel underskrevet med pseudo-
nymet „France". Artiklen skildrede
i forholdsvis utilslørende vendinger
de styrtende linier i grønlandsadmini-
strationen og grønlandspolitiken.
„France" var statsansat i en ikke ube-
tydelig stilling under KGH (vistnok).
Han incisterede på, at hans fulde
navn ikke blev bragt i artiklen, fordi
han mente, det ville få konsekvenser
for hans videre karriere i Grønland.
Det er sørgeligt, at de forholdsvis
få, der med et tilstrækkeligt kend-
skab til forholdene kvalificerer sig
som kritikere, må tie i skræk og bæ-
ven for at miste en god stilling og
gode fremtidsmuligheder i denne
landsdel. Det er ikke alene sørgeligt,
men rystende uretfærdigt overfor det
demokrati, vi så ofte roser os af.
Men sådan er det, og dén er en stor
nar, som ikke afholder sig fra at kri-
tisere det grønlandske storprojekts ud-
øvere udfra siden, han med faglig
indsigt har hentet fra sit virke i
landsdelen. Så hjælper nemlig ingen
mor Danmark.
Ingen bærer de tunge byrder, ansva-
ret for fiaskoen er. Men vi er jo også
et demokrati, der såvel som at høste,
må så efter flertalsprincippet. Bah!
Ansvaret står i nøje forbindelse med
den tydelige ligegyldighed med pro-
blemerne i dagens Grønland. Og lige-
gyldigheden står i ikke ringe forbin-
delse med, at mange „ansvarsfulde",
indflydelsesrige poster besættes med
folk, som enten er på to-årig kontrakt,
eller som luller sig i en evighedssøvn,
en dvale, som kun muliggøres ved
andres ligegyldighed. Jeg kender en
masse eksempler på den sidste kate-
gori, for folk elsker at brillere med
at blamere sig. Men heller ikke jeg er
interesseret i (for hurtigt) at blive
uønsket.
☆
Det evige hi er lige præcis det, jeg
mener er skyld i den vage indstilling
til vort isolerede problem — beskæfti-
gelsessituationen i den grønlandske
fiskeindustri. Vi skal altså bare vente
med at løse problemet, til det løser
sig selv ved en ændret grønlandsk
mentalitet, ved „europæisering". Vi
skal bare vente, til der ikke er flere
grønlændere i Grønland.
Og samtidig er den officielle ind-
stilling, med etiske håndslag i bord-
pladen, at holde den grønlandske kul-
tur og oprindelse i hævd.
Jeg synes, det virker alarmerende
planløst. Jeg synes, det er tåbeligt.
Blot den indstilling, at man på fiske-
industrifabrikkerne i Grønland ikke
ønsker at basere en propaganda for
arbejdet på de gode indtjeningsmu-
ligheder, industrien kan til byde. Man
vil ikke trække folk fra de øvrige ar-
bejdspladser i byerne. Man ville ikke
foretage en undersøgelse om mulig-
hederne for en eventuel arbejdskraft-
reserve blandt hjemmegående hus-
modre. Man ønsker ikke engang at
vurdere forslaget om at udryknings-
hold til fabrikkerne i spidsbelastnings-
perioderne. Og man ønsker ikke sam-
fundssind.
Jeg ved, man har prøvet meget for
at trække folk til arbejdspladsen.
Man har prøvet med gratis befordring.
Man har halset rundt i byerne for
efter mund til mund-metoden at
chartre folk til fiskebehandlingen. Og
selv topfolkene har haft deres egne
koner i sving. Det er sympatiske be-
stræbelser, men det er ikke nok.
Jeg ved derimod ikke, om man har
arbejdet med problemet på et fagligt
forsvarligt grundlag. Om folk med
evne til det har arbejdet med dette
konkrete problem. Om man efter vi-
denskabelige principper har søgt at
løse problemet med erfaring og for-
udseenhed som grundlag bl. a. For-
udseenhed er ikke et urimeligt krav,
for ligegyldigt, hvor håbløst og for-
mørket, det ser ud, er beskæftigelses-
situationen på de grønlandske fiske-
industrier konstant. Problemerne er til
stadighed de samme. Med menneskets
videnskabelige dygtighed, er det na-
turligvis muligt at løse problemet ef-
fektivt.
Man har bare aldrig forsøgt.
For man gider ikke!
Jens Brønden.
ILOp ukiunik 50-ilinera
ukiut 50 matuma sujornagut Pari-
sime atautsimlnerme iligit autdlarti-
taisa erKigsivigssiornigssame isuma-
Katigissut, sorssungnerssup sujugdliup
naggatårneKarneranut pissussoK, su-
liaråt. isumaKatigissume erKigsineKør-
nigsså kisime kigsautigineKångilaK, i-
långutdlugule taineKarpoK silarssuar-
me sorssugfiungitsume atugkat ani-
ngaussarsiorneruvdlo pitsauneruler-
nigssåt anguniarneKåsassoK.
inuiaKatigit pexatigit neriutigissait
peKatigigfiuvdlo ajoraluartumik tai-
maitmarneKarnera OKalugtuåinångor-
put. Versaillesimile isumaKatigissu-
tip kingunerisa ilagåt inuiaKatigit ta-
malåt sulissartuisa peKatigigfiata pi-
lersineKamera. peKatigigfik tåuna
måna ukiunik 50-ilivoK.
f
ILO-p pilersineKarnera
januarip 25-åne 1919-ime atautsiml-
nerme erKigsivigssioKatigingnigssaK
anguniardlugo atautsimititsinigssamik
piarérsauteKartut aulajangerput kom-
missionimik pilersitsiniardlutik „inui-
aKatigit tamalåt sulissartuisa inatsi-
liuneKarnigssanik misigssuissugssa-
mik". kommissionimut ilaussortat 15-
iuput, USA-mit, Tuluit-nunånit, Fran-
krigimit, Italiamit Japanimitdlo aut-
dlartitat mardlussardlutik, tatdlimat-
dlo nålagauvfingnit avdlanit erKigsi-
vigssioKatigingnigssaK anguniardlugo
matuma sujornagut taine»artunut a-
tautsiméKataussunit autdlartitåuput.
sulissartut peKatigigfine sujulerssui-
ssut tusåmassat kommissionimut ilau-
ssortaussut tåssa Samuel 'Gompers,
USA-mérsoK kommissionimut sujulig-
taissussoK, kisalo Leon Jouhaux,
FrankrigimérsoK. nålagkersuissut tu-
såmaneKarnerussut kommissionimut
ilaussortaussut ilagait Sir Malcolm
Belevigne, Tuluit-nunånérsoK, Pierre
Colliard åma Louis Loucheur, Fran-
krigimérsut, Eduard Benes, Tjekkoslo-
vakiamérsøK kisalo ilisimatoK Ernest
Mahaim, BelgiamérsoK. kommissioni-
mut generalsekretæriussoK Arthur
Fontaine, FrankrigimérsoK, kingorna
ILO-p styrelsiane sujuligtaissutut su-
jugdlertut KinerneKanpoK.
1919-ime aprilip autdlartilåmerane
nalunaerune kommissionip sarKiimi-
upå erKigsivigssioKatigingnigssaK a-
nguniardlugo atautsimitut kajumig-
sårneKardlutik isumaKatigissutigssa-
mut sujunersut akuererKuvdlugo. su-
junersutikut anguniarneKarpoK „pe-
Katigigfingmik inuiaKatigit tamalåt
sulissartoKarnerånut tungåssuteKartu-
nik pitsångorsaissugssamik pilersitsi-
nigssaK". sujunersut erKigsivigssioKa-
tigingnigssaK pivdlugo atautsimitunit
aprilip ancamåne 1919-ime isumaKa-
tigissutigineKarpoK, kajumigsårutigi-
neKardlune inuiaKatigingnut peKati-
gingnut (Folkeforbundimut) ilaussor-
tat tamarmik autdlartitaKarfiånik pe-
Katigigfingmik atajuartugssamik pi-
lersitsissoKåsassoK. peKatigigfiup i-
ngerdlatarisavai inuiaKatigit tamalåt
sulissartuisa atautsimitarnerat inuia-
Katigitdlo tamalåt sulissartuisa Folke-
borbundime ingmikortortaKarfia.
peKatigigfiup ingmikukajåK åssigi-
ngitsunit pingasunit: nålagkersuiissu-
nit, sulisitsissunit sulissartunitdlo pi-
ssunik ilaussorta'Karnera atajuarnig-
ssånut ugpernarsautitut issigineicar-
poK. ILO måna nunanik 120-nik dlau-
ssorta-KarpoK, peKatigigfit ingmikortut
inuiaKatigingnut peKatigingnut (FN-
imut) atassut ilagalugo.
silarssuarme tamarme
nagdliutorsiorneK
nagdliutorsiorneK pissutigalugo nå-
lagkersuissut, sulisitsissut åmalo su-
lissartut peKatigigfé inuiaKatigit ta-
malåt nålagauvfitdlunit inugtauvfigi-
ssatik avKutigalugit ILO-mut atåssu-
teKarnertik angnertusilerpåt. nunane
åssigingi'tsune inugtaussut måna atu-
gait misigssorneKarput påsiniarneKar-
dlunilo ajornartorsiutit tamåfco år-
KingniarneKarnerine KanoK iliomikut
IDO peKatausinaunersoK.
peKatigigfiup ukiunik 50-ilinera
nagdliutorsiutiginiardlugo nunat ilau-
ssortat 100 sivneKartut neriorssuisi-
måput. generalsekretær U Thantip o-
Karnera maligdlugo ukiune 50-ine a-
tanermine kipisuitsumik inugtaussut
atugardliornerussut silarssuarme ta-
marmitut erKigsisimavdlutik pitsau-
nerussunigdlo atugaKardlutik inuler-
nigssånut tungaviussugssamik peKati-
gigfik pilersitsiniarsimavoK.
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
-fr -fr ☆ RADIUKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
SVENDBORG
-VARME
- med olie-ovne i særklasse:
Svendboig olieovn« er drift-
OLIEOVNE •ikre, økonomiske og pilide-
lige og brander både gesolie
0203 og petroleum. - Kr. 874,00 -
^ OAr 1092,00. Bundplade ekstra kr.
OQ O 205 60. Brochure sendes uden for-
bindende. Priserne er excl. oms.
mm
WWJ:
ii
^LIANGE&Ca
Ol. Kongevej 70-72, Kebenh Ovn
(OD *21 90 41
l| .
i js?!
11