Atuagagdliutit - 07.08.1969, Blaðsíða 12

Hanst-
holm Havn
Hanstholm-
konsor-
tiet
øerne
Havne-
udvidelse,
Thors-
havn/^Balle-
rup Måløv
. Kommune
^\Hedegård-
^\skolen
Færoerne
Vejtunnel
Fær-
øerne
Stats-
hospi-
talet
Ballerup^
Måløv
Kommune
Rensnings-
anlæg^/''
Hvidovre
Hospital
Københavns
\Kommune
NESA
Kontor-og
Værksteds-
byg-
ning
Island
Havnean-
læg, Thor-
laks-
hofn ,
Lybæk-
jade Skole
■n. Københavns
^\Kommune
Island
Havne-
gnlæg,
Njard-
vik
Farum
Kommune
S. Solvang-
skolen
Grøn-
land
beboelses-
ejen- s'
domme
Kursus-
/ ejendommen
Rungsted-
gård
Herste-\^
dernes
Kommune
Egelunds-
skolen
Statens
Serum-
institut
National-
banken
EN STRØMPIL FOR 1969
Dan-^\
marks
Tekniske
Højskole
Tunnel-
ler
Borre^-
bakken
Lyngby-
Tårbæk
Kommu;
ne
Amager-
banken
Island
Trans-
former-
station
E. PIHL & SØN
DANMARKS NATUR
Bind 4, 524 s. ill.
Politikens Forlag.
Bogen indledes med et afsnit om
kystlandets geografi: professor Axel
Schou viser os, hvorledes vi alle er
afhængige af kysterne og adgangen
til havet. Danmarks kystlinje er ca.
7.400 km lang, en meget lang kyst-
linje i forhold til landets størrelse
på 43.000 km 2, idet den kortest tænke-
lige kystlinje for et landområde af
denne størrelse ville være 740 km-
Men denne kystlinje er ikke af «n
konstant udformning. Hvert minut
døgnet rundt sker der overalt på den-
ne strækning dels nedbrydninger af
gamle, dels opbygninger af nye kyst-
konturer. Havstrømme og bølger spil-
ler her en afgørende rolle, og civil-
ingeniør Arne Hasle Nielsen fortæl-
ler om bølgerne, deres opståen og
virkning, om de forskellige strømfor-
hold, og om de metoder eksperterne
i dag råder over til måling af de en-
orme kræfters virkning. Han nævner
f eks., at den varmeenergi der om-
sættes ved bølgernes brydningsproces
under en vestenstorm på Jyllands
vestkyst svarer til 10 gange effekten
af alle danske elværker tilsammen.
Blot en skam, at man ikke endnu
kan udnytte denne energi i samfun-
dets tjeneste. Afdelingsleder BøT9e
Jakobsen skriver om tidevandskyster-
ne og om hele Vadehavsregionen ved
Sønderjyllands vestkyst, om landvin-
dingen i disse områder og om ind-
dæmmede områder andre steder lan-
det over. Alle oplysningerne er ak-
tuelle i dagens debat om landvinding
kontra fredning. I et særligt afsnit
forklarer afdelingsleder Hans Kuhl-
man om kystsklitterne og deres op-
ståen. Ved at betragte kortet over
udbredelsen af de danske kystklitter
forbavses man over, hvor få omra-
der vi i virkeligheden har med kyst-
klitter, når man ser bort fra Jyllands
vestkyst og klitområderne på Læsø
og på Anholt. Indenfor hele Fyns-
området, Lollands-området og store
dele af Jyllands østkyst findes der
således overhovedet ingen klitter.
Efter dette afsnit følger bogens
største om kystlandets plante- og dy-
reliv. Professor Tyge W. Bbcher be-
retter om planterne og om betingel-
serne for planteliv i disse fattige om-
råder, hvor havets nærhed, tørke og
vind stiller særligei krav til spredning,
spiring og formering. Det er forbav-
sende, hvor mange forskellige plan-
ter der i virkeligheden kan gro under
disse betingelser, og mange af disse
planter har man taget i brug til be-
kæmpelse af sandflugt. Det er for
tiden tusinder og atter tusinder af
hjælme-planter klitvæsenet hvert
eneste år planter i vore klitområder
for at forhindre sandflugtens virk-
ninger. Lektor Ellinor Bro Larsen for-
tæller på lignende måde om strandens
og klittens dyr. Mange af disse dyr
lever under så ekstreme forhold, at
de kræver ganske specielle tilpasnin-
ger for at kunne overleve. På visse
dage kan forholdene i klitten svare
til forholdene i en ørken til andre
tider nærmest til polarforhold. Mange
af dyrene må for at overleve under
disse betingelser spænde over et til-
pasningsregister, som man næsten
ikke ser magen til indenfor andre
levesteder, men som samtidigt g01’
studiet af disse dyr særligt spænden-
de. Afdelingsleder M. Skytte Chri-
stiansen beskriver planterne Pa
strandklipper og kystklinter, og især
beretter han om lavernes forunder-
lige liv, formering og spredning, og
om hvorledes de i nutiden kan an-
vendes som indikatorer for luftfor-
urening. Professor Vald. M. Mikkelsen
gennemgår planterne i marsken,
strandengene og strandsumpene.
Bogen slutter med afsnit om fugle-
livet og sælerne. Afdelingsleder Hans
Lind har skrevet et afsnit på sma
100 sider om fuglene, og man kan vist
roligt sige, at aldrig er der i Dan-
mark skrevet så veloplagt og vel-
disponeret om dette emne. Lind er
vel nok den danske ornitolog, der Pa
den bedste måde forstår at berette
om fuglene og deres opførsel, og af-
snittet er da også spækket med op-
lysninger, mange af helt ny dato, om
fuglenes forunderlige liv. Tegneren
Claus Bering har til dette afsnit teg-
net en række fortrinlige tegninger til
belysning af teksten.
Bertel Møhi skriver om sælerne
langs vore kyster. Han indleder med
et afsnit om dette pattedyrs tilpas"
ning til livet dels på land, dels i ha-
vet, og gennemgår til slut hver en-
kelt af de tre danske sælarter.
Bogen er ligesom de tidligere bind
gennemillustreret med et væld af in-
struktive tegninger, kort, fotografier
og diagrammer. Ikke alene er der 1
bogen over 400 illustrationer i sort/
hvid gengivelse, heraf over 50 kort,
men bogen er tillige forsynet med 31
farveillustrationer fordelt over l4
farveplancher.
E. PIHL & SØN, Civilingeniører og Entreprenører, Lundtoftevej 5, 2800 Kgs. Lyngby,
*88 25 11
SØGER
nye
BØRNENES KOGE- OG BAGEBOG
240 s.
Politikens Forlag.
De fleste børn elsker at gå til hånde
i køkkenet ved madlavningen, og det
gælder både drenge og piger. Men
endnu bedre er det naturligvis at få
lov at prøve på egen hånd. Til hjælp
for alle disse børn og til beroligelse
for de forældre, der har været be-
tænkelige ved at forlade køkkenregio-
nerne til fordel for børnene, udsender
Politikens Forlag i disse dage BØR-'
NENES KOGE- og BAGEBOG, ud-
arbejdet af husholdningskonsulenter-
ne Hanne Flensborg Thomsen og
Bodil Jensen.
De to erfarne forfattere ved, at børn
ikke bryder sig om, at man taler
„nedad" til dem og slår deres an-
strengelser hen i spøg. Bogen er der-
for skrevet i et sagligt og letfatteligt
sprog, og alle ingredienser er anført
i den rækkefølge, der skal bruges,
ligesom selve fremgangsmåden over-
skueligt er inddelt i punkter.
Her er samlet ca. 230 opskrifter lige
fra forretter og supper, kød- og fiske-
retter, salater og smørrebrød, desser-
ter, bagning og slik til et stort kapi-
tel om madlavning over bål.
Inden for hvert afsnit er der op-
skrifter af forskellig sværhedsgrad,
men selv på de allernemmeste ting
(kogning af æg, kogning af kartofler
etc.) gives der nøjagtig anvisning, så-
dan at selv den, der aldrig før har
forsøgt sig i kogekunsten, nemt vil
kunne bruge bogen, ikke mindst for-
di så godt som alle opskrifter er led-
saget af Ebba Schultz’s instruktive
tegninger og morsomme vignetter.
Bogen starter med nogle gode køk-
kenråd og med en oversigt over de
mest almindelige køkkenredskaber, og
den slutter — uhyre pædagogisk —
med at give grundig besked om op-
rydning i køkkenet og opvask.
BIBELEN I KULTURHISTORISK LYS
Bind 3, 480 s. ill.
Politikens Forlag.
„Da Kong David var gammel og til
års, kunne han ikke blive varm, skønt
man dækkede ham til med tæpper.
Da sagde hans folk til ham: „Det er
bedst, man søger efter en ung jom-
fru til min herre kongen, for at hun
kan være om kongen og pleje ham;
når hun ligger i din favn, bliver min
herre kongen varm!" Så søgte de ef-
ter en smuk ung pige i hele Israels
land og fandt Abisjag fra Sjunem og
bragte hende til kongen. Hun vår
en såre smuk pige; og hun plejede
kongen og gik ham til hånde; men
kongen havde ikke omgang med hen-
de".
Med disse ord begynder Første
Kongebog, for sådan er Bibelen også.
Kong Davids tilstand blev udnyttet
af Batseba, som sørgede for at det
blev hendes søn med David der blev
konge efter ham. Det gik måske ikke
til helt efter reglerne, men resultatet
blev godt, for hendes søn var Salomo,
den mægtigste og viseste konge i Is-
raels historie. Under ham nåede riget
sin største udstrækning, han byggede
templet, hans rigdom var legenda-
risk, og hans visdom ikke mindre.
Langvejs fra kom folk dragende for
at skue pragten ved hans hof og
„prøve ham med gåder". En af dem
der kom, var dronningen af Saba.
Efter Salomos død o. 930 f. Kr. gik
det midlertid ilde. Riget splittedes
i et Nordrige og et Sydrige (også kal-
det Juda), hvis herskere ofte førte
krig indbyrdes, hvorved begge stater
blev svækket i forhold til deres mæg-
tige naboer, Ægypten, Assyrien og
Babylon. Norddriget erobredes i 721
f. Kr. af assyrerne, medens Sydriget
blev undertvunget af babylonerkon-
gen Nebukadnezar, som i 587 f. Kr.
erobrede dets sidste skanse, Jerusa-
lem, og førte rigets elite bort til fan-
genskab i Babylon. Alt dette hører
vi om i Første og Anden Kongebog
samt Første og Anden Krønikebog.
Om det babylonske fangenskab in-
deholder Bibelen selv ikke mange
ord. På grundlag af andre kilder kan
epokens historie dog alligevel skri-
ves, og dette er gjort, meget fængs-
lende, af pastor Svend Biørn som i
øvrigt, sammen med amanuensis John
Strange, har skrevet de orienterende
indledninger til alle bindets bøger, en
opgave som de har løst særdeles til-
fredsstillende.
Efter at perserkongen Kyros i 539
f. Kr. havde erobret Babylon, fik jø-
derne lov til at vende hjem, og om
genopbygningen, ikke blot af Jerusa-
lem med mure og tempel, men også
af hele nationen og dens identitet,
handler Ezras Bog og Nehemias' Bog.
Esters Bog, som bindet slutter med,
falder uden for den sammenhængende
historiske beretning. Den fortæller om
jødinden Ester, der af perserkongen
Ahasverus — historiens Xerxes —
bliver valgt til hans ynglingshustru
og rigets egentlige dronning, og hvem
det lykkes at afværge et planlagt
overfald på jøderne i perserriget. Det
er et ægte østerlandsk eventyr, fyldt
med elskov og grumhed, ophøjelse og
fald, hævn og belønning.
igassoK
igassoK igavfingm-e inuit 30-40-nik nerissoKartartume sujulerssuissusinau-
ssok ernlnaK piniarneKarpoK.
inigissaK, uniformit, nerissat, errorsinerdlo, akeKångitdlat. Kåumåmut
aningaussarsiagssat sågfigingnigtunut isumaKatiglssutiginiarneKasåput.
sågfigissagssaK: Knud Rasmussens højskole, Holsteinsborg.
H. C. Petersen.
Island
Vandkraft-
anlæg
12