Atuagagdliutit - 07.08.1969, Blaðsíða 24

OKalugfivtine erKumitsuliorneK
•aussalemerane Danmarkime taku-
titsineKarpoK OKalugfingne ericumit-
suliornermik nutåmik. takutineKarpoK
Københavnime igdloKarfingnilo ang-
nerussune avdlane 14-ine. agsutdlo
soKUitigineKarpoK, åmåtaordle agssor-
tunermik pilersitsivdlune erKumitsu-
liornerup sussusianik, sunalo pissaria-
KartoK erKumitsuliaK ericortumik OKa-
lugfingmut atassussugssatut OKautigi-
sagåine. kigsautiginaraluarpoK taku-
titsinerup maungåtaoK ångusinaunig-
sså, uvaguvtinlsaoK soKutigingning-
neK aperKutitålo pilersisinaorKuvdlu-
git.
isumaKartoKarpoK pissåpilungneru-
ssok OKalugfingmut erKumitsulianik
pilersitsiniåsavdlune pivfigssame a-
jornartorsiutit avdlat pingårnerussut-
dlo taima tåkusimatigivfiåne. agdlå-
rae soKutiginantuvoK katugdlit pala-
siat Martin Drouzy Kanigtukut OKa-
lungmat uvdlumikut OKalugfiliortiter-
neK imaKa pissåpilungnerussoK ila-
git Kangarnisaunerpåt pissusiåtut itu-
mititdlune, Gutip OKausianik OKalu-
ssissutigingningnerme ilagingnigdlo
katerssorfigisinaussåine sumilunit ka-
terssortitsisinautitdlune.
tamatumunga akissariaKarpon ila-
git pissåpilungnermik ingerdl-atsiniar-
tugssaussariaKångitsut. nalivtfnilo o-
KalugfiliortauseK imåitugssåungitsor-
W\LTER* J E55EN &GA
Danasvej 26—30
Telegramadesse:
København V.
Waltjessen
Hårdtræ — Trælast — Krydsfiner
Isoleringsplader — Plasticplader
finerit mångertut — Kissuit Krydsfi-
nerit — oKorsautigssat cellodexikut
åssigissaitdlo — plasticpladit
Planlagt hovedentreprise er byggeprincippet for dansk
erhvervsliv i dag. Det betyder, at bygherren sparer tid
og besvær ved at placere det fulde ansvar hos AJS -
een kontakt og een ansvarlig, der garanterer levering
af det samlede byggeri til fastsat tid og fastsat pris.
Information og brochuremateriale med eksempler
på byggerier udført af AJS kan fås ved henvendelse til:
A. JESPERSEN & SØN A/S
Nyropsgade 18, V - tlf. (01) *12 58 43
A. JESPERSEN & SØN RISSKOV A/S
Lyitrupvej 50, Risskov, tlf. (06) * 17 80 77
taoK ilagit pingårfiånut erKåissutig-
ssiornertut isavdlune. igdluatigutdle
tikuartariaKarportaoK folkekirkeicar-
titdluta OKalugfiliat igdlorssualianit
avdlanit nikanarnerutitariaKångitsui
nalivtine erKumitsuliat satsaivfiåne.
imåingilardle erKumitsuliat sugaluit-
dlunit OKalugfingmititagssåusassut. o-
Kalugfingme itut tamarmik suliaKar-
fiuput imalunit suliaKarput. taimåi-
put altere, oKalugtarfik, kuissivigdlo.
taimåiportaøK erKumitsuliorneK. er-
Kaiginarsinauvavut danskit OKalugfi-
ne nunåinarmitune kalkimik Kalipag-
kat, tåukua sujunertaringmåssuk na-
lunaiaut inuinarnut ilisimassartuju-
ngitsunut umassungortiniåsavdlugo,
pingårtumik Kanga atuarnermik ili-
niarsimångitsunut. taimailivdlutik er-
KumitsuliorneK ivangkiliuvdlo nalu-
naiautå OKalugfiliortalernerup aut-
dlartineranitdle ingmingnut agtumå-
ssuteKarput.
imaKa isumagssarsiviusinauvoK pa-
lasip Anker Nyvangip takutitsineK
Kulåne oKautigineKartOK pivdlugo ag-
dlagå imåitOK: „ilagissuseK erKumit-
suliomertaKångikaluardlune atasinau-
vok, sordlo taimåisinaussortaoK igdlu-
liagssanik titartaissartOKångikaluar-
dlune. testamentitåmisaordlo tamåkua
erKartomeKarnerånik takussagssaKå-
ngilagut. imaKalunime erKumitsulior-
nermut akerdliussusermik takussag-
ssaKangajagpugutdlunit Jisusip aner-
såp mingugtup igdlumut saligsima-
ssumut pinersarsimassumutdlo uteru-
sugtarneranik OKausine. tåssa påsisi-
nauvarput saligsimaneK pinersarsi-
manerdlo iluaKutåungitdluinarsima-
ssut Gutip OKausia kisime igdlumik
ivdlernartungortitsissoK najutingig-
pat.
taimåitordle nalungilarput ilagissu-
seK ei’Kumitsuliornerdlo OKalugtuari-
ssaunerme nalungisavtine sanilerigtu-
arsimassut, imåingitsumik erKumitsu-
liorneK sussagssaKångitsutut issigine-
Kardlune. imåinerussututdle ipoK sor-
dlulunit Kitornarisimagå, unersiuti-
gingningnerup Katångutåluso«. tamå-
na Grundtvigip taivå Gutip pissug-
ssauvfianik, silarssuarme ivangkiliup
OKautsip Kaumassumik tårtumigdlo,
inunermik toKumigdlo avigsårtitsissup
akisuaneratut.
taima issigigåine ersserKigpoK er-
KumitsuliorneK OKalugfingmut tunga-
ssusagune pinersainerlnarmit avdlau-
ssariaKartOK. — Kavsitigut peKangå-
ssutsivtinik pinane pitsussutsivtinig-
dle erssersitsineruvoK. tamatumale a-
komusingilå unersiutigingningnermut
ilaussutut isinaunera. imåinginerdlu-
nilo erKumitsuliornerme „påsigssåu-
ngitsorissame" Kavsinik isinaussoK
ivangkiliup pissusiata timitaligaune-
ra, erKumitsuliamit uvagut Kagdlikut
imåisasoriissaraluavtmit ingminut ta-
tigivatdlårtumit angnermik".
K. L.
Hans Egedep aningaussauteKarfia
naluneKångitsutut Nungme oKalug-
figtågssamik suliarineKartoKåsaoK. o-
Kalugfigdlo tåuna atorKårteriåinå-
ngordlune inersimåsaoK 3. juli 1971.
Hans Egedip nunavtinut pineranit u-
kiut 250-ingordlugit nagdliutorsior-
nigssamut. nalunaerutigineKarsinau-
vok igdlorssualiagssanik titartaissar-
toK Ole Nielsen OKalugfigssap titar-
tagartainik uvdlune måkunane Kø-
benhavnime suliaminik ima sujuarti-
gerérsoK OKalugfigssamut åssigssalior-
sinångorérdlune. åssigssaliavdlo åssi-
lineKarnera Nungmut nagsiuneKaru-
mårdlune, klkunitdlunit takuneKarsi-
naussugssatut. imåitutdlo OKautigine-
Karsinaulerérsimåput OKalugfigssaK
KaKortumik KalipauteKarumårtOK na-
passuliaKarumårdlunilo Kularnångit-
sumik ukiune ingerdlassugssane ig-
dloKarfiup portunerssåtut nalunaer-
KutariineKarumårtartugssamik.
imale OKartoRarsinaugunarpoK oKa-
lugfiliorneK igdloKarfingmuinaK tu-
ngassussoK palaseKarfingnut igdloKar-
fingnutdlo avdlanut tunganane. Nuv-
dle tungå avdlåussuteKarpoK matu-
muna: radiukut autdlakåtitagssat a-
merdlanerssait tåssångånit autdlakå-
tineKartarmata. peKatigititdlugulo av-
dlåtaoK pissutigalugit isumaKartOKar-
Pok OKalugfiliagssaK tåuna nunamut
tamarmut tungassussariaKartOK. tåssa
ilagit kalåtdlit tamarmik peKataussa-
riaKardlutik tamatumuna pingårtit-
dlugo nivtarniardlugo historiame pi-
simassoK Hans Egede Grønlandimut
pissoK 3. juli 1721 tåssa NungmuinaK
pinane.
palasit atautsimmeråne kingugdler-
me K’asigiånguane ilagit sivnersait
sivnerdlugit sujunersumik sarKumiu-
ssaKarput Hans Egedep tikineranit u-
kiut 250-ingornigssanut tunissutig-
ssanik katerssuineKåsassoK Nungme
nutåmik oKalugfiliomermut tungati-
tanik. ilåtigut sujunersutigineKarpoK
Kalåtdlit-nunåne tamarme katerssui-
neKåsassoK OKalugfiup tåussuma su-
janigssånut, sujanerdlo tåuna Kalåt-
dlit-nunane tamarme pigeKatigingne-
Kartutut issigineKåsassoK, radiukut
autdlakåtitsinerne tamanit .tusarne-
Kartåsavdlune.
OKaloKatigérérnikut isumaKatigissu-
tigineKarpoK Hans Egedep aningau-
ssauteKarfianik pilersitsinigssaK, ila-
gitdlo tamavingmik sågfigineKåsassut
aningaussauteKarfigssamut katerssui-
neK tapsersorniarKuvdlugo, tåssånga
OKalugfigssamut tunissutigssaK akiler-
neKarumårmat.
ORalugfigssamik titartaissup OKau-
tigå nautsorssutigigine napassuliartå-
ne sujanernut tugsiartitsisinaussunut
25-nut inigssaKåsassoK. tåssunalo su-
janernik pilerssårutit ilånguneKarér-
put. ilimanartOKaringuatsiarmatdlo
sujarnit angisut mardluk pingasutdlu-
nit avdlanit tunissutaujumårtut, su-
junersutigineKarpoK Hans Egedep a-
ningaussauteKarfianit sujarnit avdlat
mingnerussut akilerneKarnigssåt isu-
magineKåsassoK.
'SujunersutåinaugatdlarpoK. isumag-
ssarsiardle ajungilaK. aningaussaute-
Karfingmigdlo pilersitsipatdlangnig-
ssaK nukingingnartorujugssuångorpoK.
taimåitumik piårnerpåmik ilagingnut
kajumigsårut nagsiuneKarumårpoK a-
ningaussauteKarfingmut katerssuineK
tapersersordluarKuvdlugo.
åmåtaoK nalunaerutigineKarsinau-
vok Nungme ilagit påtagiagssånut ka-
terssuinermik ingerdlåssingmata, tå-
ssane ilagit tunissutigssånik. angussa-
Kardlualålerérputdlo. påtagiagssaK pi-
siariniarneKarérpoK påtagialiorfing-
mit Frobenius & Sønner Kgs. Lyngby-
mitumit. påtagiagssaK Kulinik nipig-
tortauteKartugssåusaoK.
neriutigårput tamåna kalåtdlit ila-
git tamarmik påsingningnerånik pe-
Kataorusungnerånigdlo takutitsiviuju-
mårtOK.
K. L.
Kunsten i vore kirker
I Danmark har der i forsommeren
været vist en udstilling om ny kunst
i kirkerne. Den har været vist i Kø-
benhavn og i 14 provinsbyer og er
overalt blevet mødt med stor interesse,
ligesom den har sat gang i diskussio-
nen om, hvad kunst er for noget og
hvad der kræves for, at et kunstværk
med rette kan siges at høre hjemme i
en kirke. Man kan ønske, at denne
udstilling også kunne nå frem hertil,
så den også hos os kunne skabe inte-
resse om dette spørgsmål.
Der er den, der mener, at det er et
luksusanliggende at beskæftige sig
med kirkelig kunst i en tid, hvor helt
andre og langt mere væsentlige pro-
blemer trænger sig på. Det er også
interessant at bemærke, at den ka-
tolske pater Martin Drouzy fornylig
har talt om, at det idag måske er en
luksus at bygge nye kirker, at vi befin-
der os i en situation, der minder om
oldkirkens, hvor vi må forkynde ordet
og lade menigheden samles der, hvor
mulighederne findes.
Dertil er at sige, at kirken jo nødig
skulle føre an i luksusbyggeri, og kir-
kebyggeri i vore dage kan og skal hel-
ler ikke stå som monumenter for kir-
kens triumf, men på den anden side
har man vel lov til at pege på, at så
længe vi har en folkekirke, bør kirke-
bygningerne ikke stilles ringere end
andet byggeri, hvor man jo dog i vore
dage giver kunsten rige muligheder.
Men det er ikke al slags kunst, der har
hjemsted i en kirke. Alt hvad der fin-
des i en kirke har sin funktion. Det
gælder alter, prædikestol og døbefont.
Det gælder også kunsten. Vi kan blot
tænke på kalkmalerierne i de smukke
danske landsbykirker. De havde jo til
formål at gøre forkyndelsen levende
for de jævne folk, der i gamle dag ikke
havde lært at læse. Således har kunst
og evangeliets forkyndelse lige fra kir-
kebyggeriets første dage haft nær kon-
takt med hinanden.
Det kan måske vække til eftertanke,
hvad pastor Anker Nyvang skriver om
dette emne i forbindelse med oven-
nævnte udstilling: „Kirken kan vel
nok klare sig uden kunsten, ligesom
den kan undvære arkitekturen. Og
heller ikke i det nye testamente fin-
der vi nogen egentlig omtale af disse
ting. Skal det endelig være, er det
snarere en antikunst, vi møder f. eks.
i Jesu ord om den urene ånd, der fry-
der sig over at kunne vende tilbage
til et hus, der er fejet og prydet. Det
nytter altså ikke det mindste, kan vi
forstå, at der bliver feje og prydet,
dersom det Guds ord ikke er tilstede,
som alene helliger huset.
Men alligevel ved vi, at kirken og
kunsten er at finde ved hinandens
side gennem det meste af den historie,
vi kender. Og vel at mærke ikke Pa
den måde, at kunsten føles som noget
uvedkommende. Den var snarere
barn af huset, en søster til den lov-
sang, om hvilken Grundtvig siger, at
den er Guds rettighed. Hvor kunsten
således kommer til verden i evange-
liets spor, kan den aldrig blive et luk-
susanliggende, men den bliver en del
af den lovsang, der er Guds rettighed,
en efterklang af evangeliet i den ver-
den, hvor ordet har sat skel mellem
lys og mørke, lig og død.
Set ud fra det synspunkt bliver det
klart, at kunst for at være kirkelig
må være andet og mere end en deko-
ration. — På mange måder kan den
vel være et udtryk for vor fattigdom
mere end vor fylde. Men det forhin-
drer ikke, at den kan være en del af
vor lovsang. Og mon ikke det er sa-
dan, at der i den kunst, der ikke
„forestiller'* noget ofte kan være mere
af evangeligets legemliggjorte karak-
ter, end der er i den kunst, som i sit
ydre er i overensstemmelse med det,
vi helst vil tro, er blevet alt for sikker
på sig selv".
K. L.
Hans Egedes Fond
Som det måtte være bekendt, skal
der bygges en ny kirke i Godthåb, og
denne kirke skal være klar til ind-
vielse 3. juli 1971 i forbindelse med
festlighederne i 250-året for Hans
Egedes komme til Grønland. Det kan
nu oplyses, at arkitekt Ole Nielsen er
så langt fremme med tegningerne, at
man i disse dage i København kan se
en model af forslaget til den nye kirke.
Et fotografi af modellen vil blive sendt
til Godthåb, så alle kan få lejlighed
til at se det, men så meget kan vist
godt allerede nu røbes, at kirken frem-
træder i en hvid farve og får et tårn,
så det efter al sandsynlighed i kom-
mende tider bliver byens vartegn.
Nu vil man vel være tilbøjelig til at
sige, at kirkebyggeri må være et lokalt
anliggende, andre byer og præstegæld
uvedkommende, men for Godthåbs
vedkommende forholder det sig ander-
ledes, idet de fleste radiogudstjenester
udsendes herfra. Samtidig har man
også af andre grunde ment, at dette
kirkebyggeri må være et fællesanlig-
gende for hele landet. Hele den grøn-
landske menighed skal have mulighed
for at være med for derved at under-
strege den historiske kendsgerning, at
Hans Egede den 3. juli 1721 kom til
Grønland og ikke blot til Godthåb.
På sidste præstekonvent blev der på
Christianshåbs menighedsrepræsenta-
tions vegne fremført et forslag om en
gaveindsamling i anledning af 250-
året for Hans Egedes komme til Grøn-
land og i forbindelse med opførelsen af
den nye kirke i Godthåb. Man havde
foreslået at samle ind i hele Grønland
til en klokke til denne kirke. En så-
dan klokke kunne betragtes som fæl-
leseje for hele Grønland, og ved radio-
transmissionerne fra kirken ville klok-
ken kunne høres af alle.
Efter forhandling enedes man om at
oprette et Hans Egedes Fond, og at
der skulle rettes henvendelse til me-
nighederne om at støtte en fælles-
indsamling til fondet, hvorfra man
ville bekoste en gave til den nye kirke.
Arkitekten har nu oplyst, at han på-
regner, at der i tårnet bliver plads til
et klokkespil med 25 klokker. Heri
indgår også de egentlige kirkeklokker.
Da man nu nærer en begrundet for-
ventning om, at to eller tre store klok-
ker vil blive skænket fra anden side,
foreslås det, at man fra Hans Egedes
Fond skulle bekoste de øvrige mindre
klokker.
Det er foreløbig kun et forslag, men
ideen er god, og oprettelsen af fondet
koster overordentlig meget. Der vil
derfor i den nærmeste fremtid blive
udsendt en opfordring til menighe-
derne om at støtte indsamlingen til
fondet.
I øvrigt kan det oplyses at menighe-
den i Godthåb er igang med en ind-
samling til det nye orgel, som skal
være en gave fra menigheden her, og
der er allerede nået et smukt resultat.
Der er allerede afgivet bestilling Pa
det nye orgel hos orgelbyggerfirmaet
Frobenius & Sønner i Kgs. Lyngby-
Orglet bliver på 10 stemmer.
Det er vort håb, at denne sag ma
møde velvilje og forståelse hos hele
den grønlandske menighed.
K. L.
Jesu
lignelser
Profeten Jonas I
(Matth. evang. 22, 1—14).
Jisusip
åssersutai
Der var engang en mand, som hed Jonas, og han boede i
Israelitemes land. Til ham kom Guds ord en dag: „Gå straks
til Ninive, den store stad, og råb til dens mænd, at jeg nu
ikke længere vil tåle deres ugudelighed"!
Det var imidlertid et ærinde, som Jonas nødigt ville gå.
I stedet for at drage mod øst til Ninive, som Gud Herren
havde befalet ham, sneg han sig i modsat retning. Han ville
prøve at liste sig bort fra Gud og hans land.
Før han rigtig vidste af det, var han kommet ud til ky-
sten til havnebyen Joppe og der lå et skib, som netop
skulle afgå til Tarsis. Hvor det var, vidste Jonas næppe gan-
ske klart, men det var nok et sted ovre i Spanien.
pruvfite Juna
(Mat. ivangk.. 22, 1—14).
ilånigåK anguteKarpoK Jurxamik atlllngmik israilikut nunå-
ne najugallngmik. tåuna uvdlut ilåne Gfitip OKausianik tu-
salerpoK ima: „erninas Ninivimukarit igdlOKarfigssuarmut
inuinutdlo suaortarit, Gutimik mianeringningissusiat ilagsi-
simåinarsinaujungnaerigal"
Jflnale oKariartumik taimåitumik apdtaKarusungilaK. GO-
tivdlo per-Kussåtut Ninivimukamane kigdlup tungerdluinå-
nut autdlarpoK, tåssame KOKagssitsivdlune Kimaguniarssa-
rigame GtjUmit nunånitdlo.
sivitsungitsoK sinerissamut pivoK igdlOKarfingmut umiar-
ssualivlussumut Joppimut, tåssane nåmagtordlugo umiar-
ssuhk Tarsisimut autdlaralugtualersoK. tåuna sumerpianu-
nersoK .1 (inap ilisimångilå Spaniamisangatitdlugule.
24