Atuagagdliutit - 07.08.1969, Blaðsíða 13

uitdlut nuangnermut
nakorsautigssatut
umassunik ipingortitanigdio misig-
ssuissartut USA-me, pingårtumik Ki-
tugtunik (téssa uitdlut, siuterKut, a-
^ikut il. il.) påsiniaissartut umassune
taukunane navssårisimavait stof-it
taissatik PAOLINER, påsisimavdlu-
agdl.: Avangnåne
nålagausimassoK
Ph. Rosendahl
gulo bakterissat virusitdio nåpalersit-
sissartut ilait Kavsit tåukunånga a-
KomuserneKartai'tut.
Paoiin kineserit taigutigåt stof-knut
siutencumit siutaussalingmit pissar-
tagkamingnut (siuteroK tåuna taine-
KartarportaoK søøren latinerisutdlo
■Haliotis tubercuiata). siuterKup tåu-
ssuma atdiernanit sananeicartarput
Pmersautit åtatitdlo Kivdlertut.
PåsinarsisimavoK paoiinit tåuko i-
lut nuagdlutip virusianut amaio nu-
angnerup baktériainut akornusisima-
ssartut umassune misiligutaussune.
^isimatut måna misigssugarat ama i-
nungnut taunåisinaunersoK, tamånalu-
1116 ilimagivdluinardlugo.
Arktisk Stationime K’eicertarssuar-
utitume pissortausimassoK dr. pbil.
Høpner Petersen atuagagssiame „Na-
turens Verden" januarime 1968 agdla-
8aKars;mavoK, tåssanilo sujunigssame
Pissugssatut takordlorsimavdlugo
Hanmarkip imartaine Kitugtorpagssuit
‘ftussutigssanik sanaortornerme neri-
ssagssiatut iluaKutigineKalerumårtut.
ilangutdlugo OKautigisimavå Bretag-
ne-me Frankrigimitume uitdlut, siu-
terKut, amikut agssagiarssukutdlo ne-
rissauvdluartorujugssussut. tåuko tai-
u^Kartarput „fruits de mer" (imap i-
Ueritue), tinigkångat takugssaussarput
aulisartut imalunit nuliat méraitdlo
„unap inerituinik nutsuissut".
Limfjordip uilue utitigkat Kangale
Hanmarkime niorKutigssiarineKartar-
si-måput. uitdlut Kalåtdlit-nunånitut
asserpiait ukiune kingugdlerne Norge-
me misigssorneKarsimåput sinerissa-
nuilo nalunaerssomeKardlutik, Nor-
gevdlo nautsorssutigå tamåkuninga
angnertumik niorKuteKarnigssane.
kisalo OKautigissariaKarpoK Høpner
Petersenip agdlautigissamine OKauti-
SmeKarérsume taisimangmago minki-
utexartut iluaKutigisagaluaråt nako-
Kutigssatut uitdlut nerssutautiming-
Uut nerisitaraluarunikik.
-åssalo ilimanauteKarsinauvdluar-
mat uilortortarneK nuangmut nagsa-
tarissainutdlo pitsailiuinaussoK arnat
PeKatigit KinuvigissariaKarput ningiut
kåmagtorKuvdlugit uitdlut nerissag-
ssanut ilautitarKuvdlugit akulikitsu-
mik, tåssame Kalåtdlit-nunåne nakor-
sat agsut oKaluserissarmåssuk nu-
angmik nåpautit Kalåtdlit-nunanut
tikiutut atupilorneKartartut. siutit
uakorsåt, nakorsauneK dr. med Car-
sten M. Smidt, iKalåtdlit-nunåne anga-
larérdlune atuagagssiame „Hørelse"
»må agdlagåKarsimavoK, Kalåtdlit-
nunane siutit nakorsåinut ajornartor-
Slut angnertoK tåssaussoK siume Ki-
terdlerme siuserissarnerit tamatumalo
dagsatai. tJmånap erxåne nunaKar-
Pngne 1962/63-ime misigssuinertigut
PåsinarsisimavoK atuartut 33,3 pro-
Centé atutuartugssanik siutimikut a-
JOKuteKartut, pingårtumik siume Ki-
terdlerme siuserisimanerit nuagtame-
ritdlo pissutauvdlutik. ilångutdlugulo
°Rautigisimavå nunaitarfingne tåuku-
nane pingårtumik ajoKissoK nåparsi-
massut tåuko uvdlut tamaisa nakor-
Samit takunigssaKånginamik, ernisug-
siortunik iliniarsimassunik 'penaralu-
artoK nakorsainiartameK ajornaitsu-
dgilaK nakorsaK radiukut OKaloKati-
Sinartardlugo.
Pingortitalerissartutdle oicautigisi-
mavåt sule iluamik påsisimaneKångit-
s°k nåpautinut ipitsailiutausinaussoK
uitdlumltoK uneKamerisigut ånaine-
KartarnersoK. igdluatungåtigutdle ta-
daana isumaliutåinauvoK. imåisinauv-
dluarponme uitdlut uneKarsimassut
duangmut ipitsailiutausinaussutaoK,
tamåna sule ilisimaneKångilaK, tai-
måitordle iluaKutiginiarneKartaria-
KarpoK.
dåpautinut pitsailiutausinaunera a-
tatinarumagåine angmagssagssuartut
!galåminerne niorKutigssiarineKartar-
tut suliarineKartariaKarput imalunit
taukununga ilautitdlugit. uvdlormut
nerissagssat sivnerdlugit peKaråine
sivnere KeritineKarsinauvdluarput.
naluneKångilaK Kalåtdlit-nunane
uitdlumik imame mingugturmtunik
piaisimassut tOKUSsarsimangmata.
taimåitumik igdlume ningiussut sia-
nigerKigsåsavåt imamit mingOKångit-
sumit pissusangmata, tåssa inoKarliu-
ssumit ungasigsume ajunginerusav-
dlunilo sariardluartume. pingortitale-
rissartut OKautigissarpåt umiarssuali-
vit pingårtumik aulisarugtulerfiup na-
låne aulisagkat perdlukuinik baktéri-
ssanigdlo ulivkårtartut, taimåitumig-
dlo navianartorujugsstissut. toKunar-
tOK pingårtumik uitdlup tinguanika-
jugtarpoK.
upernagssåkut pingårtumik mianer-
ssortariaKarpoK toKunartOKarsinau-
nerat angnerussarmat. kalåtdlit ta-
måna naiungisatoKaråt, kisiåne au-
gustimingånit ukioK tamåt uilortar-
nigssaK ajornångilaK.
igdlume ningiussup uitdlut tamaisa
misigssortariaKarpai matusimanersut.
Kaieruai angmagpata kasugkaluardlu-
gitdlo matujumångigpata erngerdlugit
lgitariaKarput.
kisalo igdlume ningiussut uitdlut i-
kisimassariaKarpait pugutarssuarme
taratsumik evKiluitsumik nåmagtu-
migdlo imalingme uvdloK unuardlo,
tauvalo tamatuma kingorna errortor-
Kigsårdlugitdlo saligdluarneKåsåput.
tåssame ilisimaneKarpoK uitdlut ta-
ratsume evKiluitsume uningatineKarå-
ngamik toKunartortartik nangming-
nérdlutik pértaråt. mianersordluåina-
rumagåinile tingue pértariaKarput.
nerpiata Kernertortå amitsukujoK
pérneKartariaKångilaK nerpiatut av-
dlatutdle mamåssuseKartarmat. ilua-
tungåne Korsugtå nerineKartarpor-
taoK, ilåtigutdlo tingua tåssanipo-K.
„nerissagssiornermik ilitsersutine
Kalåtdlit-nunanut tungatitane" ku-
perneK 41, 114 åma 175-ime navssåg-
ssåuput mamartortugagssanut neri-
ssagssiariuminartunutdlo uilortaling-
nut najorKutagssiat. nerisavdlugit a-
jornånginerpåuput igfiaminenmut pu-
nilingmut uitdlut kissartut nigdler-
tutdlunit Kagdlersusiutdlugit. ig-
dlingnartorujugssuput — pingårtumik
mayonnaise-lilårdlugit.
sujuline agdlautigissåka agdlagpå-
ka OKEdoKatigerKårsimavdlugit dr.
phil. Høpner Petersen, siutit nakor-
såt dr. med Carsten Smidt, pingorti-
talerissoK KGHnme atorfilik, Ministe-
riap Medicinalkonsulentia åma norge-
mio imanik misigssuissartoK Torger
Griiland.
inusugkatdlarama ukiorpålungne
nålagauvfiup nåkutigdlissuatut Ivig-
tunlsimavunga. taimane „atorfigdlit
nerissarfiåne" ilerKutoKauvoK nuå-
nersoK „unungmik uilortorfingmik".
taineKartartoK. Kåumatitårnerup åma
Kåumatip ulivkårnerata kingorna uv-
dlut pingasungorångata pissarpoK. ta-
måna uvdlormik atautsimik sujorKut-
dlugo arsungmio uitdlunik siiparninik
ardlalingnik tikiussissarpoK tining-
nerme katerssugkaminik. nerriving-
mitut tamarmik såimiatungimingniti-
tarpåt pugutaK itisoK, kivfavdlo iga-
mit angatdlatånit uitdlut unartoru-
jugssuit tåssunga niuneKartarput. pu-
gutamut itisumut talerpiatungerdler-
mut Kaleruakut ikineKartarput. tau-
valo pugutamut ikagtumut pugutat i-
tisut mardluk akornånitumut kissar-
torujugssuarmut nerpigtait ikiorar-
neKartarput tåssame kissardluardlu-
tik mamarnerussarmata. tauvalo ig-
fiaK KaKortumik sikagtitamik igdlu-
lerdlugit nerineKartarput.
tauvalo åma ilerKorineKarpoK imi-
garissardlugo porter appolinaris-imik
akulik, imalunit tikerårtOKarångat i-
luasårniarångavta appolinarisimut
taorsiutdlugo moselvin imalunit rinsk-
vin porterinut akuliuneKartarpoK.
nitdlikånera såkortungårmat OKalug-
tuarineKartarpoK pisimassune KaKuti-
gortune, pingårtumik amerikamiut u-
miarssuit nålagait orssugissamik aig-
dlerångata, porterimut champagne a-
kuliuneKartarsimassoK. tåuna taine-
KartarpoK „Kongepjolter". Pjolter
norgemiut OKauseråt isumaKartOK a-
kussineK, Kularnångilardlo akugaK
mamarunartarsimassoK.
angnikinerussumigdle iliortOKarsi-
nauvoK! taimanile Ivigtune najugag-
dlit asagpérneKartarput, sujulimingnit
kingornutagkatik atatiniartarpait nu-
naKarfiup ingmikut tusåmanautai a-
tatinarniardlugit.
Maskinarbejder søger arbejde
helst i Nordgrønland. Interesse og kendskab til A og E svejsning, vand,
varme og sanitet samt dieselreparationer, kompressorer og luftværktøj.
Har arbejdet på Grønland i 5 år. — Billet mrk. 100.
Bladforlagene . Dr. Tværgade 30 . 1302 København.
BLÅMUSLINGEN
som middel mod forkølelser
Marinebiologer og biokemikere i
USA, der som speciale studerer blød-
dyr (altså muslinger, snegle, blæk-
sprutter m. fl.) har i disse dyr fundet
stoffer, som de kalder Paoliner og har
lundet, at disse hæmmer væksten af
flere sygdomssvækkende bakterie- og
virusarter.
Paolin er et kinesisk ord for et stof,
som kineserne udvinder af øresneglen
(også kaldet søøren og på latin Haliotis
tubercuiata). Det er forresten dens
inderside, man laver smykker og per-
lemorsknapper af.
En art af disse paoliner har vist sig
at. hæmme væksten af influenzavirus
og af forkølelsesbakterier på forsøgs-
dyr. Videnskaben forsker nu, om dette
også virker ligesådan på menneskea-,
hvad de stærkt formoder.
Den tidligere leder af Arktisk Sta-
tion på Disko, dr. phil. Høpner Peter-
sen, har i „Naturens Verden" januar
1968 skrevet en artikel, hvori han som
fremtidsperspektiv forestiller sig, at de
rige forekomster af bløddyr i danske
farvande vil blive udnyttet som føde-
middel i ernæringsindustrien. Han
tilføjer, at i Bretagne i Frankrig er
muslinger, snegle, blæksprutter og
kredsdyr meget yndet spisning. Disse
kaldes „lruits de mer" (havfrugter",
og man ser ved lavvandstid fiskerne
eller deres koner og børn vade ud og
„plukke havfrugter". Henkogte Lim-
f 3 ords-muslinger har længe været
fremstillet i Danmark, og det er jo
netop Blåmuslinger som dem, vi har i
Grønland. Norge har i de senere år
kortlagt alle vigtigere forekomststeder
langs dets kyst og venter en stor eks-
port deraf.
Endelig kan tilføjes, at Høpner Pe-
tersen i sin nævnte artikel anfører, at
det vil være en fordel for minkavlere,
at bruge muslinger som tidskudsfoder
for deres dyr.
Da der altså synes at være en ikke
helt ringe sandsynlighed for, at spis-
ningen af blåmuslinger forebygger for-
kølelser og deres følger, er der grund
til at bede husmoderforeningerne om
at opfordre husmødrene til at lade
muslinger hyppigt indgå i kosten, thi
læger i Grønland taler meget om, at de
forkølelsessygdomme, der kommer til
Grønland, griber påfaldende hårdt an.
Ørespecialisten, overlæge, dr. med.
Carsten M. Smidt, skriver således,
efter sin rejse i Grønland, i bladet
„Hørelse", at det store problem for
ørelæger i Grønland er de mange kro-
niske tilfælde af mellemørebetændelse
eller følgerne deraf. Undersøgelser i
UmånaKS bygder i 1962/63 afslørede
således, at 33,3 % af skolebørnene har
varige invaliderende høreskader, ho-
vedsagelig som følge af mellemørebe-
tændelse efter forkølelser, og han til-
føjer, at på disse pladser er det særlig
slemt, fordi ingen læge daglig kan
tilse patienter, for det er ikke let, selv
for uddannede fødselshjælpere, at fo-
retage behandling, alene ved radio-
fonisk aftale med distriktslægen.
Men biokemikere anfører dog, at det
endnu ikke er fastslået, om muslin-
gerne taber den sygdomsforebyggende
evne ved at blive kogt. Dette er på
den anden side foreløbig kun en for-
modning. Det kan jo være, at også de
kogte muslinger forebygger forkølelse,
man ved det blot ikke endnu; men det
er da værd at tage chancen.
Men vil man være helt sikker på,
at de ikke mister den forebyggende
evne, kan man jo marinere den på
samme måde som sild eller sammen
med disse. Og har man flere end man
spiser den dag, kan de sikkert tåle at
blive lynfrosset.
Som bekendt er det flere gange sket
i Grønland, at folk er døde, fordi de
har plukket muslinger, hvor vandet
var urent.
Derfor skal husmoderen meget nøje
forvisse sig om, at de er taget i rent
havvand, altså så langt fra beboet
sted og helst, hvor der er god strøm
Af Ph. Rosendahl,
fhv. landsfoged for Nordgrønland
forbi dem. Biologerne anfører, at hav-
nene særlig i fiskerisæsonen er stærkt
fyldt med råddent fiskeaffald og bak-
terier, og derfor yderst farlige. Giften
samler sig særligt i muslingens lever.
I forårstiden skal man være særlig
forsigtig, da der da er lidt større sand-
synlighed for at de kan være giftige.
Dette er en gammel erfaring blandt
grønlændere, men fra august er mus-
linger bedst samt i hele vinteren. Vil
man være meget forsigtig, kan man jo
blot pille leveren ud.
Husmoderen skal forvisse sig for hver
eneste musling, om den er lukket. Står
den åben og ikke vil lukke sig, når
hun giver den et let slag, skal hun om-
gående smide den bort.
Dernæst skal husmoderen lægge
muslingerne i et kar med rigeligt og
rent havvand i et døgn, hvorefter de
skylles grundigt og børstes. Det vides
nemlig, at muslinger kan gøre sig selv
rene for evt. gift ved ophold i rent
strømmende vand.
Det er unødvendigt at pille den
smalle sorte bræmme af kødet, da den
har samme smag som det øvrige mus-
lingskød. Det grønne indvendigt spi-
ses også med, det består bl. a. af dy-
rets lever.
I „Kogebog for Grønland" side 41,
114 og 175 findes opskrifter på delikate
og nemme retter med muslinger i.
Den allernemmeste måde at spise dem
på, er blot at lægge de kogte varme
eller kolde muslinger på et stykke
brød med smør. Det er en overordent-
lig lækker spise, ikke mindst, hvis
man kommer en stribe mayonnaise
henover dem.
Ovenstående er skrevet efter drøf-
telser med dr. phil. Høpner Petersen,
ørelæge, dr. med Carsten Smidt, KGHs
biokemikere, Ministeriets medicinal-
konsulent samt den norske havbiolog
Torger Øritsland.
I mine unge dage sad jeg nogle år
som regeringens kontrollør i Ivigtut.
Der var her en fornøjelig tradition i
brudets „officersmesse", som hed
„Muslingeaften". Den faldt 3 dage
efter ny- og fuldmåne. Dagen før kom
en arsukker med nogle spande mus-
linger, taget ved springtidslavvande,
til brudets messe. Hvér sad så ved
bordet med en dyb tallerken til ven-
stre, på den østes de koghede muslin-
ger op fra gryden, som messeopvar-
teren bar rundt. På en dyb tallerken
til højre kastedes straks de tomme
skaller. Muslingskødet kastedes på en
meget varm flad tallerken midt imel-
lem disse, for jo varmere kødet holder
sig, des bedre smager det. Så tog man
ordentlig fat at spise med ristet
franskbrød med smør til.
Så havde man yderliger den skik,
dertil at drikke en porter med en
appolinaris i, eller når der var frem-
mede gæster, og det skulle være flot,
kom man i stedet moselvin eller
rinskvin i porteren. Det bruste så flot
op, og det fortaltes, at det endog skal
være indtrådt under usædvanlige be-
givenheder, særlig når amerika-kap-
tajnerne ankom efter Kryolithon, at
man i stedet kom champagne i porte-
ren. Det kaldtes „Kongepjolter". Pjol-
ter er norsk og betyder blande, og der
skal nok have været en tiltalende
blanding.
Mindre kan dog gøre det!! Men Ivig-
tut kælede dengang for sine, fra for-
gængerne nedarvede traditioner til
vedligeholdelse af stedets særlige ry.
Økonomaassistenter
2 stillinger som økonomaassistent ved Dronning Ingrids Hospital ønskes
snarest besat.
Ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse og evt. uddan-
nelse bedes sendt til landslægen, boks 76, 3900 Godthåb.
Økonomaassistentit
økonomaassistentitut atorfit mardluk måssåkumit Dronning Ingrids Ho-
spitalime inugtagssarsiuneKarput.
påsissutigssanik piniartut, KinuteKartutdlo sujornatigut sulivfigisima-
ssamingnik Kanordlo iliniagaKarsimanermingnik navsuiauteKariardlutik
unga nagsiussisåput: Landslægen, boks 76, 3900 Godthåb.
Kokkepige
Dronning Ingrids Hospital søger en kokkepige. Tiltrædelse snarest mu-
ligt. Alle oplysninger vedrørende stillingen fås ved henvendelse til lands-
lægen, boks 76, 3900 Godthåb, ligesom eventuelle ansøgninger bedes
sendt hertil.
igassoK
Dronning Ingrids Hospital igassumik pigssarsiorpoK. månåkumit suliler-
sinauvoK. tamatumunga soKutigingnigtut unga sågfigingnigsinåuput,
landslægen, boks 76, 3900 Godthåb, åmåtaoK KinuteKartut tåssunga sågfi-
gingnigsinåuput.
Dan-normo semi diesel
leveres som 80 — 120 — 140 — 210
og 280 hk som 2, 3 eller 4-cylinder
motorer.
DAN-NORMO Større KRAFT på mindre
PLADS
DAN-NORMO nukik angnerussoK lnlg-
ssame mingnerussume
DAN-NORMO Lettere BETJENING bedre
ØKONOMI
DAN-NORMO sullarlnerat OKinerussoK
sip&rnarnerussoK
DAN-NORMO har hydraulisk omstyring
og kobling
DAN-NORMO hydraulisklmlk nikftaute-
ttarpok kobllngekardlunllo
DAN-NORMO har fuldautomatisk regule-
ring al Indsprøjtningsspidserne
DAN-NORMO Kltserartue automatlsklmlk
Kltserartarput
A/s Motorfabriken DAN
Adgangsvejen Esbjerg . Telegramadresse: DANMOTOR
tuniuneKarsinauvoK mo-
toritut 80-nik, 120-nik,
140-nik, 210-nik 280-nig-
dlo hk-Kartitdlugo, 2-nik,
3-nik imalunit 4-nik
cylinderiligtut.
Vælg DAN-NORMO til den nye bdd.
Kineruk DAN-NORMO pujortuléncamut nutdmut
13