Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 07.08.1969, Blaðsíða 7

Atuagagdliutit - 07.08.1969, Blaðsíða 7
Hjørnet af assistentfløjen til venstre. Til højre og i baggrun- sulissut inåta texerKua såmia tungåne. tunordliuvox børne- den selve børnehavefløjen. have. ersartarfiat, kissarssuteKarfik avdlat- dlo børnehavimut atåput. igdlup sananeKarnerane taissaria- Kartut ilagåt nutårsiagssatut taine- Karsinaussut, tåssa kussagsautitut su- kaliat igalåt silataisa tungånut inig- sstneKarsimassut anitdlanganerssaliut- dlugit. sukaliat Kernertuput Kissuv- dlutik. kussagsautitut sukaliat Tove Han- sen-ip åma oKauseKarfigai. tåuko pi- ssutauvdlutik igdlup iluanit mérKat silamltut arajutsinavérsårneK ajorna- Kaut, Tove Hansen oKarpoK, avdlatut ajornartumik silame „inersimassutut" PårssissuniartariaKarpoK. — taimatut ’Salåt sukaussalerneKarsimanerat si- lame pårssissunigssamik tunuleKuta- KartineKarsimanerput, Tove Hansen ØRarpoK, avdlanigtaordlo børnehavit Pivdlugit issornartorsiutigssaKardlune. — sok assagtarfit atausiåkåginåuså- Pat, nauk mérKat 60-it atautsikut a- ssangneKartarsinaussariaKaraluartut. s°runame mérKat tigussartagkavut lngmikortut pingasut tamarmik ing- Paikut assagtarfeKartariaKaraluarput. avdlalo issornartorsiorumassara tåssa, atissani-k nivingåissuissarfik, tåuna i- PrgssineKarsimavoK børnehavip ing- 'Pikortortåne kikut tamarmik avKu- tigiuagane. taimatut inigssfneKarsi- fnaneratigut mérKat atautsikut atissa- lersornialerångata peKuerneKartar- dlunilo erKigsisimatitsiniarneK ajor- PartaKaoK. børnehavimut ingmikortortax Ki- Pjatdlugo sulissut inigissåt ipivdlugo sungikaluartumik issornartorsiuteKar- tOKarsinauvoK. isumaKarnarsinauvoK Putåliaussumik ilaKutarissuartut inu- GTOp inigssiautai inungnut atusaput Grønlands tekniske Organisation (GTO) Kalåtdlit-nunåta ministeria- Karfianut sujunersuteKarsimavoK, GTO-p inigssiautaisa ilait ajornarung- naerångat inuiaicatigit kalåtdlit ilua- Kufigssåitut tuniukiartuålerumavdlu- git. sorssungnerssup kingugdliup ki- Pgornatigut Kalåtdlit-nunåne sanaor- torneK angnertusiartuinarsimagaluar- toK:. sujunigssaK erKarsautigalugo PautsorssutigissariaKarpoK sanaortor- neK angnertusiartorpatdlårungnaer- tugssaussoK. månangåx inuiaKatigit kalåtdlit nåpertunerussumik iliuseitar- figiniardlugit GTO-p suliagssautime Pai avdlanut isumagissagssångortita- lerPai, ilåtigut mikingitsumik Kalåt- dlit-nunåne mesterinut nangminer- ssortunut. taimatut suliagssautinik av- d'ar.ut tuniussinikut suliartortitat ‘Pigssiait atorfigssaKartikungnaeriar- tortugssauvai, månalo ministeria ilisi- Paaterérsimavdlugo GTO-p sulissumi- Put inigssiarititai avdlanut iluaKutau- ssunut atortineKaleriartorsinaunigssåt kigsautigineKartoK. sordlo ilåtigut K’a- S1giånguane inigssisimassarfiutit — niviarsissanut rejelerivfingme sulissu- nut imalunit inusugtut angerdlarsi- P'avfiåtut atortineKalersinaussut, GTO-p Ausiangne angerdlarsimavfiu- atuartut inigssåitut, Ilulissanilo rpigssiautai akunitarfigtut, inusugtut aPgerdlarsimavfiåtut lærlingehjemi- tutdlunit. Pilerssårutit tåuko Kalåtdlit-nunåta ParnisteriaKarfianit isumaKatiginarti- nekåsagpata isumaKatigissutiginiarne- Karsinåuput inigssiaKarfit tåuko Ka- Kugo tuniuneKåsanersut sunutdlo ator- PeKåsanersut. neK Danmarkime isumaulersimassoK matumane anguniarneKartOK. påsi- sinåungilara Kalåtdlit-nunåne børne- havine sulissut ilaKutarissuartut a- tautsimortiniarneKarnerat. KanoK iliv- dlune inuit inersimassut sulivfingme sungivfingmilo atautsimortineKartu- arsinåupat. taima OKarnivnut pissuti- gingilara taimatut atautsimornigssaK kigsautiginginavko, kisiånile ilånéri- ardlune kisimikusungneK pigineKar- tarmat. xaKutigungilardlo taimatut kisimikusungnermik misigisimaneK pilersarmat uvdlåkut. avdlat nipilior- tångikaluartut ilait nipiliorsinaussar- put ilatik endgsisimatinagit. åssigi- ngitsumik pissusilersortarneK tamåna inuit åssiginginerånit soruname pissu- teKarpoK. tåssalo sulissut inigissåne tamarmik pingitsailineKarsimassutut uvdlåkorsiortariaKarput atautsimor- dlutik. tamatumane isumagåra, ig- dlup pilerssårusiorneKalerKårneranit ilautineKalerérsimassoK sutdlivingme ingmingnut kinardlOKatigikujugtar- nigssaK. tamåna pissusigssamisorpa? taima uvanga isumaKångilanga! ■børnehavitdle oKatdlisiginerine i- ssornartorsiutåinarnik sarKumiussini- ångilanga. kiavdlunit agssortorsinau- ngilå, init pitsaussut pisimagivut. so- runalume nersualårutink ardlalingnik åma GKausigssaKarpunga: ■børnehave angisuvoK inituvdlunilo, Tove Hansen nangigpoK, — børneha- vime tåssane mérKat piumassait nå- magsiniåsavdlugit pitsauvdluartunik periarfigssaKarpoK. sordlo ineKarpoK „nipaitdlisimassarfingmik", tåssane mérKat igsiarusugtut, atuarusugtut i- malunit nipaitdlutik pinguarusugtut isersimasinåuput erKigsisimavdlutik. nipiliorumassut inime atautsimortar- fingme angnermisinåuput, Kularnå- ngitsumigdlo mérKat amerdlanerit tå- ssanltarsinåusåput silame pinguarsi- nautinatik silardlungnera pissutigalu- go. taimatut årKisimaneK sioraling- nigdlo inime karsilisimaneK nersoru- mavåka, pinguautigalugo sanålugtar- fik pinguarfiusinaussut avdlat ilå- ngutdlugit. igdlume tåssane mérKat 60-it pivfigssamingnik atuivdluarsi- nåuput. — igdlup iluaKutigivdluarniarnig- sså KanoK erKarsautigineKarpa? — angnerussumik Danmarkime bør- nehavinisut, kisiåne sorunalime Ka- låtdlit-nunåne pissutsit ingmikut itut nåjussuserdlo. soruname ingmikoru- mik sila åmalo kalåliussuseK Kavdlu- ’nåjussuserdlo. soruname ingmikoru- tit tåuko åma iluaKutiginiarneKarsi- nåuput. sordlo aulisagaussarssuit plastikiussut angnerussumik pinguau- tigitineKarsinåuput inimut nivingar- dlugit, igsakatsiårfigineKarsinåuput, tigdluarneKarsinåuput, arssarineKar- sinauvdlutik avdlatutdlunit sangmi- neKarsinauvdlutik, mérKat atautsi- mordlutik. kisalo oKarumavunga suleKatigsså- ka ilagalugit sulilernigssarput neriug- dluarfigivdluinaravko, sulexatigssåka tåssa kalåleK børnehavine iliniartitsi- ssok arnaK, kalåtdlit arnat pingasut mérKanik ikiuissartut åmalo ikiortit Kavdlunåt mardluk. børnehavit Kåumatine måkunane a- tulersineKarput. -den. VM 10 års lenforlHielse med koral Sådan vinder De 10 års lønforhøjelse Inde i kapslen på alle de 10 slags kildefriske KORAL-vand finder De et af bogstaverne i ordet KORAL. Når De har samlet bogstaverne K-O-R-A-L i samme farve: rød. blå. gul, grøn eller sort ——— har De vundet 10 års lønforhøjelse på henholdsvis 500, 400. 300, 200 eller 100 kr. hver eneste måned i 10 år. Finder De en kapsel med et af tallene 100. 50 eller 25 trykt i, —— har De vundet beløbet i kroner. Bygningsfredning vigtigere end naturfredningen På årsmødet i Danmarks Naturfred- ningsforening oplystes det, at forenin- gen havde rettet henvendelse til mi- nisteren for Grønland A. C Normann, fordi man ønsker en naturfrednings- lov for Grønland. Foreningen foreslår også, at der oprettes et uafhængigt or- gan for naturforvaltning, hvor der kan forskes og uddeles råd med henblik på at pleje fredede arealer. I „Informantion" svarer grønlands- ministeren naturfredningsforeningen, at det er vigtigere at få en effektiv bygningsfredning end at gennemføre en naturfredning. — Vi har i ministe- riet gennem nogen tid arbejdet med spørgsmål om en naturfredningslov i Grønland, siger A. C. Normann. — Spørgsmålet er, om vi simpelthen skal give den danske naturfredningslov virkning i Grønland eller om lands- delen skal have sin egen lov. Det før- ste vil jeg ikke afvise, men vi er i mi- nisteriet inde på den sidste løsning. — Hvad jeg finder mere påtræn- gende, fortsætter grønlandsministeren, — er en bygningsfredning. For eksem- pel er vi ikke i stand til i dag at frede Knud Rasmussens fødehjem i Jakobshavn. Til alt held ejer staten en hel del bygninger, så vi håber, der ikke ødelægges alt for mange værdier, førend bygningsfredningen kan få virkning Ministeren oplyser, at det endnu er usikkert, om et lovforslag kan blive færdigt til efteråret, så det kan fore- lægges for landsrådet. — Men der arbejdes med opgaven, og jeg ved, at også landshøvdingen er stærkt interesseret i sagen, siger A. C. Normann. — I øvrigt har jeg ikke haft lejlighed til at studere opfordringen fra Danmarks Naturfredningsforening, men jeg vil senere gøre det med in- teresse. På naturfredningsforeningens års- møde på Nyborg Strand sagde for- manden, professor dr. phil. Valdemar Mikkelsen bl. a., at den rivende tek- niske udvikling, der finder sted i Grønland i disse år, bevirker et stadig større indgreb i Grønlands naturvær- dier. Bell & Howell OVERHEAD PROJEKTOR er uundværlig ved al UNDERVISNING. Letter forståelsen for eleven. Gør arbejdet nemmere for læreren. Prisen fra kr. 1350,— Forlang tilbud. POLAR-FOTO Gothersgade 113 1123 København K. Telegramadresse: POLARROSE JEG ER OGSÅ GÅET OVER TIL PRINCE uvangåtaoK PRINCEtulerpunga Ja, rigtige cigaretrygere har valgt Prince, cigaretten med den fine afrun- dede blended-tobakssmag plus Whitronfilter, det snehvide fiberfilter, der giver Dem den fulde tobakssmag og det lette træk . . . Filtercigaretten med fuld tobakssmag. ilumut cigarettitordluartut Prince pujortagarilertarpåt mamardluarmat Whitronimigdlo Kaugdloringmik pujua avKusårtagasarmat tupasungnlne- ranut cigarettivdlo mitdluarneranut akornutåungitsumik . . . cigarette filterilik tupasungnitdluartok. SKANDINAVISK TOBAKSKOMPAGNI 7

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.