Atuagagdliutit - 07.08.1969, Side 7

Hjørnet af assistentfløjen til venstre. Til højre og i baggrun- sulissut inåta texerKua såmia tungåne. tunordliuvox børne-
den selve børnehavefløjen. have.
ersartarfiat, kissarssuteKarfik avdlat-
dlo børnehavimut atåput.
igdlup sananeKarnerane taissaria-
Kartut ilagåt nutårsiagssatut taine-
Karsinaussut, tåssa kussagsautitut su-
kaliat igalåt silataisa tungånut inig-
sstneKarsimassut anitdlanganerssaliut-
dlugit. sukaliat Kernertuput Kissuv-
dlutik.
kussagsautitut sukaliat Tove Han-
sen-ip åma oKauseKarfigai. tåuko pi-
ssutauvdlutik igdlup iluanit mérKat
silamltut arajutsinavérsårneK ajorna-
Kaut, Tove Hansen oKarpoK, avdlatut
ajornartumik silame „inersimassutut"
PårssissuniartariaKarpoK. — taimatut
’Salåt sukaussalerneKarsimanerat si-
lame pårssissunigssamik tunuleKuta-
KartineKarsimanerput, Tove Hansen
ØRarpoK, avdlanigtaordlo børnehavit
Pivdlugit issornartorsiutigssaKardlune.
— sok assagtarfit atausiåkåginåuså-
Pat, nauk mérKat 60-it atautsikut a-
ssangneKartarsinaussariaKaraluartut.
s°runame mérKat tigussartagkavut
lngmikortut pingasut tamarmik ing-
Paikut assagtarfeKartariaKaraluarput.
avdlalo issornartorsiorumassara tåssa,
atissani-k nivingåissuissarfik, tåuna i-
PrgssineKarsimavoK børnehavip ing-
'Pikortortåne kikut tamarmik avKu-
tigiuagane. taimatut inigssfneKarsi-
fnaneratigut mérKat atautsikut atissa-
lersornialerångata peKuerneKartar-
dlunilo erKigsisimatitsiniarneK ajor-
PartaKaoK.
børnehavimut ingmikortortax Ki-
Pjatdlugo sulissut inigissåt ipivdlugo
sungikaluartumik issornartorsiuteKar-
tOKarsinauvoK. isumaKarnarsinauvoK
Putåliaussumik ilaKutarissuartut inu-
GTOp inigssiautai
inungnut atusaput
Grønlands tekniske Organisation
(GTO) Kalåtdlit-nunåta ministeria-
Karfianut sujunersuteKarsimavoK,
GTO-p inigssiautaisa ilait ajornarung-
naerångat inuiaicatigit kalåtdlit ilua-
Kufigssåitut tuniukiartuålerumavdlu-
git.
sorssungnerssup kingugdliup ki-
Pgornatigut Kalåtdlit-nunåne sanaor-
torneK angnertusiartuinarsimagaluar-
toK:. sujunigssaK erKarsautigalugo
PautsorssutigissariaKarpoK sanaortor-
neK angnertusiartorpatdlårungnaer-
tugssaussoK. månangåx inuiaKatigit
kalåtdlit nåpertunerussumik iliuseitar-
figiniardlugit GTO-p suliagssautime
Pai avdlanut isumagissagssångortita-
lerPai, ilåtigut mikingitsumik Kalåt-
dlit-nunåne mesterinut nangminer-
ssortunut. taimatut suliagssautinik av-
d'ar.ut tuniussinikut suliartortitat
‘Pigssiait atorfigssaKartikungnaeriar-
tortugssauvai, månalo ministeria ilisi-
Paaterérsimavdlugo GTO-p sulissumi-
Put inigssiarititai avdlanut iluaKutau-
ssunut atortineKaleriartorsinaunigssåt
kigsautigineKartoK. sordlo ilåtigut K’a-
S1giånguane inigssisimassarfiutit —
niviarsissanut rejelerivfingme sulissu-
nut imalunit inusugtut angerdlarsi-
P'avfiåtut atortineKalersinaussut,
GTO-p Ausiangne angerdlarsimavfiu-
atuartut inigssåitut, Ilulissanilo
rpigssiautai akunitarfigtut, inusugtut
aPgerdlarsimavfiåtut lærlingehjemi-
tutdlunit.
Pilerssårutit tåuko Kalåtdlit-nunåta
ParnisteriaKarfianit isumaKatiginarti-
nekåsagpata isumaKatigissutiginiarne-
Karsinåuput inigssiaKarfit tåuko Ka-
Kugo tuniuneKåsanersut sunutdlo ator-
PeKåsanersut.
neK Danmarkime isumaulersimassoK
matumane anguniarneKartOK. påsi-
sinåungilara Kalåtdlit-nunåne børne-
havine sulissut ilaKutarissuartut a-
tautsimortiniarneKarnerat. KanoK iliv-
dlune inuit inersimassut sulivfingme
sungivfingmilo atautsimortineKartu-
arsinåupat. taima OKarnivnut pissuti-
gingilara taimatut atautsimornigssaK
kigsautiginginavko, kisiånile ilånéri-
ardlune kisimikusungneK pigineKar-
tarmat. xaKutigungilardlo taimatut
kisimikusungnermik misigisimaneK
pilersarmat uvdlåkut. avdlat nipilior-
tångikaluartut ilait nipiliorsinaussar-
put ilatik endgsisimatinagit. åssigi-
ngitsumik pissusilersortarneK tamåna
inuit åssiginginerånit soruname pissu-
teKarpoK. tåssalo sulissut inigissåne
tamarmik pingitsailineKarsimassutut
uvdlåkorsiortariaKarput atautsimor-
dlutik. tamatumane isumagåra, ig-
dlup pilerssårusiorneKalerKårneranit
ilautineKalerérsimassoK sutdlivingme
ingmingnut kinardlOKatigikujugtar-
nigssaK.
tamåna pissusigssamisorpa? taima
uvanga isumaKångilanga!
■børnehavitdle oKatdlisiginerine i-
ssornartorsiutåinarnik sarKumiussini-
ångilanga. kiavdlunit agssortorsinau-
ngilå, init pitsaussut pisimagivut. so-
runalume nersualårutink ardlalingnik
åma GKausigssaKarpunga:
■børnehave angisuvoK inituvdlunilo,
Tove Hansen nangigpoK, — børneha-
vime tåssane mérKat piumassait nå-
magsiniåsavdlugit pitsauvdluartunik
periarfigssaKarpoK. sordlo ineKarpoK
„nipaitdlisimassarfingmik", tåssane
mérKat igsiarusugtut, atuarusugtut i-
malunit nipaitdlutik pinguarusugtut
isersimasinåuput erKigsisimavdlutik.
nipiliorumassut inime atautsimortar-
fingme angnermisinåuput, Kularnå-
ngitsumigdlo mérKat amerdlanerit tå-
ssanltarsinåusåput silame pinguarsi-
nautinatik silardlungnera pissutigalu-
go. taimatut årKisimaneK sioraling-
nigdlo inime karsilisimaneK nersoru-
mavåka, pinguautigalugo sanålugtar-
fik pinguarfiusinaussut avdlat ilå-
ngutdlugit. igdlume tåssane mérKat
60-it pivfigssamingnik atuivdluarsi-
nåuput.
— igdlup iluaKutigivdluarniarnig-
sså KanoK erKarsautigineKarpa?
— angnerussumik Danmarkime bør-
nehavinisut, kisiåne sorunalime Ka-
låtdlit-nunåne pissutsit ingmikut itut
nåjussuserdlo. soruname ingmikoru-
mik sila åmalo kalåliussuseK Kavdlu-
’nåjussuserdlo. soruname ingmikoru-
tit tåuko åma iluaKutiginiarneKarsi-
nåuput. sordlo aulisagaussarssuit
plastikiussut angnerussumik pinguau-
tigitineKarsinåuput inimut nivingar-
dlugit, igsakatsiårfigineKarsinåuput,
tigdluarneKarsinåuput, arssarineKar-
sinauvdlutik avdlatutdlunit sangmi-
neKarsinauvdlutik, mérKat atautsi-
mordlutik.
kisalo oKarumavunga suleKatigsså-
ka ilagalugit sulilernigssarput neriug-
dluarfigivdluinaravko, sulexatigssåka
tåssa kalåleK børnehavine iliniartitsi-
ssok arnaK, kalåtdlit arnat pingasut
mérKanik ikiuissartut åmalo ikiortit
Kavdlunåt mardluk.
børnehavit Kåumatine måkunane a-
tulersineKarput.
-den.
VM 10 års
lenforlHielse
med koral
Sådan vinder De 10 års lønforhøjelse
Inde i kapslen på alle de 10 slags kildefriske KORAL-vand finder De
et af bogstaverne i ordet KORAL. Når De har samlet bogstaverne
K-O-R-A-L i samme farve: rød. blå. gul, grøn eller sort ———
har De vundet 10 års lønforhøjelse på henholdsvis 500,
400. 300, 200 eller 100 kr. hver eneste måned i 10 år.
Finder De en kapsel med et af tallene 100. 50 eller 25 trykt i, ——
har De vundet beløbet i kroner.
Bygningsfredning vigtigere
end naturfredningen
På årsmødet i Danmarks Naturfred-
ningsforening oplystes det, at forenin-
gen havde rettet henvendelse til mi-
nisteren for Grønland A. C Normann,
fordi man ønsker en naturfrednings-
lov for Grønland. Foreningen foreslår
også, at der oprettes et uafhængigt or-
gan for naturforvaltning, hvor der kan
forskes og uddeles råd med henblik på
at pleje fredede arealer.
I „Informantion" svarer grønlands-
ministeren naturfredningsforeningen,
at det er vigtigere at få en effektiv
bygningsfredning end at gennemføre
en naturfredning. — Vi har i ministe-
riet gennem nogen tid arbejdet med
spørgsmål om en naturfredningslov i
Grønland, siger A. C. Normann. —
Spørgsmålet er, om vi simpelthen skal
give den danske naturfredningslov
virkning i Grønland eller om lands-
delen skal have sin egen lov. Det før-
ste vil jeg ikke afvise, men vi er i mi-
nisteriet inde på den sidste løsning.
— Hvad jeg finder mere påtræn-
gende, fortsætter grønlandsministeren,
— er en bygningsfredning. For eksem-
pel er vi ikke i stand til i dag at
frede Knud Rasmussens fødehjem i
Jakobshavn. Til alt held ejer staten
en hel del bygninger, så vi håber, der
ikke ødelægges alt for mange værdier,
førend bygningsfredningen kan få
virkning
Ministeren oplyser, at det endnu er
usikkert, om et lovforslag kan blive
færdigt til efteråret, så det kan fore-
lægges for landsrådet.
— Men der arbejdes med opgaven,
og jeg ved, at også landshøvdingen er
stærkt interesseret i sagen, siger A. C.
Normann. — I øvrigt har jeg ikke haft
lejlighed til at studere opfordringen
fra Danmarks Naturfredningsforening,
men jeg vil senere gøre det med in-
teresse.
På naturfredningsforeningens års-
møde på Nyborg Strand sagde for-
manden, professor dr. phil. Valdemar
Mikkelsen bl. a., at den rivende tek-
niske udvikling, der finder sted i
Grønland i disse år, bevirker et stadig
større indgreb i Grønlands naturvær-
dier.
Bell & Howell
OVERHEAD
PROJEKTOR
er uundværlig
ved al
UNDERVISNING.
Letter forståelsen
for eleven.
Gør arbejdet nemmere
for læreren.
Prisen fra kr. 1350,—
Forlang tilbud.
POLAR-FOTO
Gothersgade 113
1123 København K.
Telegramadresse: POLARROSE
JEG ER OGSÅ
GÅET OVER
TIL PRINCE
uvangåtaoK
PRINCEtulerpunga

Ja, rigtige cigaretrygere har valgt Prince, cigaretten med den fine afrun-
dede blended-tobakssmag plus Whitronfilter, det snehvide fiberfilter, der
giver Dem den fulde tobakssmag og det lette træk . . . Filtercigaretten med
fuld tobakssmag.
ilumut cigarettitordluartut Prince pujortagarilertarpåt mamardluarmat
Whitronimigdlo Kaugdloringmik pujua avKusårtagasarmat tupasungnlne-
ranut cigarettivdlo mitdluarneranut akornutåungitsumik . . . cigarette
filterilik tupasungnitdluartok.
SKANDINAVISK TOBAKSKOMPAGNI
7