Atuagagdliutit - 21.08.1969, Qupperneq 1

GRØNLANDSPOSTEN
uk'ut 109-at
sisamångorneK 21. august 1969
Nr. 17
ingerdlauserput
avdlångortisava ?
statsminister Hilmar Baunsgaard ilimasåruteKartoK nunavtine
ingerdlatsineK pivdlugo pingåruteKartumik ukiamut folketing-
ime OKatdlinigssamik. statsministere isumaKartoK mana pivfig-
ssångortoK ingerdlatsineK avdlånguteKartisavdlugo
naussariaKarpoK nunap nangmineK
inuisa ingerdlatanik amerdlaneru-
jartuinartunik tigusiartornigssåt.
akerdliujungnaertoK
tnåna ilimanarsivoK nunarput pivdlugo angnertumik folketingime kcmigtukut
°Ka-tdlitoKarsinaunigsså. statsminister Hilmar Baunsgaard nunav tinin gånit
an9erdlamut tikiniariardlune oKarpoK ukiamut nunarput nunavtinilo politiki-
kftt ingerdlatsineK pivdlugit folketingime oKatdlitoKåsagunartoK. inerssup ti-
rrlerssortarfigssap Nungme atorKårtineKarnerane statsministerip OKalungnermi-
ne malungnartipå nunavtine politikikut ingerdlatsinerme avdlånguteKartitsinig-
ssajc pissariaKalersimassoK. OKarpoK måna ineriartomerme kigdligfik angune-
KarsimassoK ajornartorsiutit iluarsineKarnigssånut piumassarissaussut avdlå-
n9ortariaKalerfiat.
tamåna pivdlugo Kalåtdlit-nunå-
nut ministere A. C. Normann OKalo-
Katigisimavara, isumaKatigigpugutdlo
laimatut OKatdlinigssaK erKortussoK,
statsministere OKarpoK avisimut „Po-
litiken“-imut. nangigpordlo: — nalu-
ngilara fjernsyn ukiamut Kalåtdlit-
nunånut tungassunik autdlakåtitsi-
ssarniartoK. åma landsrådip sujulig-
taissuata Erling Høeghip akuerssorpå
^alåtdlit-nunåt pivdlugo angnertumik
°KatdlinigssaK. månamut Høegh tai-
aiailiornigssamik nangånartoKartitsi-
KulugsimagaluarpoK, tamatumunga
kalåtdlit-nunåne nåmagtumik tunga-
VlgssaKarsiménglkaluarmat.
månale isumaKarpugut tamåna
Pivdlugo påsissaKarnerusimavdlu-
ta. ilimanarpoK Kalåtdlit-nunåne
Politikikut ingerdlatsineK pivdlugo
PingåruteKartumik OKatdlinigssaK,
statsminister Hilmar Baunsgaard
OKarpoic.
kisime iluamérsoK
aperKutigineKarmat Kalåtdlit-nuna-
ne politike pivdlugo nutaussumik pi-
ei‘S0Karsinauners0K, tåssa månåkor-
nit angnertunerussumik inoKatiging-
ne suliagssat ingmikut itut kalåtdli-
nut isumagitineKalisavdlutik, stats-
'Pinistere akivoK:
’ taimatuvik OKamiångikaluarpu-
n9a, nalundngilardle ingminut ikiuler-
ni9ssatc sujunertaralugo ikiorneKar-
ni9ssax kisime iluamérsussoK pata-
lu-itsumik ineriartorneKåsagpat. tamå-
nale ima påsissariaKdngilaK Kalåtdlit-
ndndnut akuerssissutaussartut ukiu-
7nut krunit milliardit agfait ikilisine-
Kdsassut. suliagssat angnertungårma-
ta sule ukiorpagssuarne nautsorssuti-
gissariaKarpoK aningaussarpagssuar-
nik ikiuteKartamigssaK. isumaKartu-
ngaliuna kalåtdlit måna nangmingnek
peKataunerulersariaKartut, pissus ig-
ssamisuginartugssaungmat danskit
aggersitat ikilisineKangåtsiarnigssåt.
pingårtumik tamatumane sulissartut
erKarsautigineKarput, landsrådivdlu-
me ugpernarsarpå taimditariaKartoK.
ukiune Kuline aningaussallssutig-
ssanik pilerssårut sulissutigisimavar-
put. ingerdlatsinikut avdlånguteKar-
titsinigssaK ardlåne pingitsorane pi-
ssariaKalersugssauvoK, isumaKarpu-
ngalo måna tamåna anguneKarsima-
ssok, tåssa påsissat tungavigalugit
ingerdlatsinerup sangmivia iluarsi-
savdlugo.
nalungilara Kalåtdlit-nunånut mi-
nisterip A. C. Normannip tamåna piv-
dlugo canadamiut atåssuteKarfigisi-
magai, Canadamime pissortat påsisi-
massaKarmata Canadap issigtortåne
pissutsinik. imaeratarsinauvoK dan-
skit aningaussalissutigissartagait a-
merdlissariaKåsassut, iluaKutaunaviå-
ngilardle Danmarkime inuit isumaKå-
sagpata aningaussalissuteKartarnikut
taimågdlåt erKortumik iliortoKarsi-
naussoK.
måna ingerdlatsinerme tungaviu-
ssut oKatdlisigissugssångorpavut.
ilångutdlugo OKautigisavara agsut
nuånårutigisimagavko påsisorigav-
ko Kalåtdlit-nunåne atuartitauneK
iliniartitaunerdlo ingerdlavdluå-
nguatsiaKissut. Kalåtdlit-nunånut
tungatitdlugo anguniagaussoK u-
nunarput pivdlugo folketingime
angnertumik OKatdlinigssaK nutåju-
ngilaK. 1968-ime ukiåkutdle ilimagine-
KarsimagaluarpoK taimatut OKatdlito-
Karnigsså. folketingimut ilaussortat
Knud Hertlingip åma Hans Jørgen
Lembournip ardlaleriardlutik isuma
tamåna sarKumiutarsimavåt. 1968-ime
ukiåkut folketingimut ilaussortaK Ni-
kolaj Rosing Atuagagdliutinut OKar-
POK sujunersut tamåna ilalernartiki-
ne. taivåle nunarput pivdlugo folke-
tingime angnertumik OKatdlineKåsag-
t pat, nunarput pivdlugo påsissutigssa-
nik angnertunik peKarértariaKartoK,
Nikolaj Rosingilo OKarpoK nangmineK
nunavtinit folketingimut sivnissuner-
mine Kavsériardlune påsissarine Kav-
dlunåt folketingime partinilo åssigl-
ngitsune ilaussortat nunavtine pissut-
sinik Kagdlinarsiorpatdlåmik ilisima-
ssaKarnerat.
ukioK Kångiutordle nunarput piv-
dlugo angnertumik folketingime OKat-
dlineKarsimångingmat pissutaugunar-
poK taimailiornigssamut landsrådip
sujuligtaissuata Erling Høeghip na-
ngånartOKartitsisimanera. månale
landsrådip sujuligtaissuata tamatumu-
na isume avdlångortisimavå, isuma-
Kalersimavdlune taimatut OKatdlinig-
ssamut måna tungavigssaKalersima-
SSOK.
nunarput pivdlugo angnertumik
folketingime OKatdlinigssaK KanoK ki-
nguneKarumårnersoK sujumut OKauti-
gisavdlugo ajormardluinaratdlarpoK.
Kularnångilardle nunavtine politiki-
kut ingerdlatsineK avdlångortineKa-
rumårtoK kalåtdlit månåkornit ang-
nertunerussumik ineriartortitsinerme
peKatautiniarneKalisavdlutik. nunav-
tine aperautit akineKarsimångitsut
sule amerdlaaaut, månalo silåinaup
avdlångornerata kingunerissåniki pi-
ssutsit nutåt malungniutilersimåput.
tamåna apereut ilånguneKartariaKar-
portaoK nunarput pivdlugo OKatdli-
nigssame.
Julut
„Disko“s stævn, sådan som den så ud, da skibet ankom til Upernivik. (Foto, åssil.: Max Martner, Upernivik).
„Disko“p sujua taima issikoKarpoK umiarssup Upernivingmut tikinerane. (Foto, åssil. Max Martner, Upernivik
Statsminister Hilmar Baunsgaard sejlede i løbet af 11 døgn og 11 timer,
med inspe'ktionsskibet „Ingolf" som rejsefartøj under besøget i Grøn-
land, mere end 1100 sømil. Under flyveturen fra Godthåb til henholds-
vis Julianehåb, Frederikshåb og retur til Godthåb med blev der i løbet af
én dag tilbagelagt mere end 1000 km. Her går statsministeren i land i den
første grønlandske by, Holsteinsborg, han besøgte heroppe. Vi henviser
i øvrigt til interviewet med statsministeren på midtersiderne.
ministeriuneK Hilmar Baunsgaard uvdlut unuatdlo arKanigdlit kisalo nal. ak.
arxanigdlit aulisarflt kigdleKarfinik nåkutigdITssume „lngolf“imTnermine —
nunavtine tikerårnermine najugarissaminTnermine — katitdlugit 1100 sømtlit
sivnerdlugit umiartorpoK. Nungmit K’aKortoK Påmiutdlo avKusårdlugit NQng-
mut uterdlugo uvdlup atautsip ingerdlanerane nunavtine tingmissartortitse-
Katigit helikopterisa ilånik angatdlateKardlune angalaornermine ministeriu-
neK 1000 km sivnerdlugit tingmissartorpoK. uvane takuneKarsinauvoK mi-
nisteriuneK nunavtine igdloKarfingnit tikitarKåminut Sisimiunut niussoK.
ministeriunerup aperssorneKardlune OKausé Kup. 16-ime åma 17-ime ag-
dlagsimassut atuarneKarsinåuput.
Kursændring
i Grønland?
Statsminister Hilmar Baunsgaard har bebudet en princip-debat om grøn-
landspolitikken i folketinget til efteråret. Han mener, at man nu er nået et
skæringspunkt, hvor man må korrigere kursen
Nu ser det ud til, at den længe ventede generaldebat i folketinget om Grøn-
land bliver til virkelighed i overskuelig fremtid. Straks efter hjemkomsten fra
Grønland sagde statsminister Hilmar Baunsgaard, at der i folketinget til efter-
året kan ventes en generaldebat om Grønland og om den danske grønlands-
politik. I sin tale ved hal-indvielsen i Godthåb lod statsministeren skinne igen-
nem, at en kursændring i Grønland var nødvendig. Han sagde, at man i Grøn-
lands udvikling er kommet til et krydspunkt, hvor kravene til problemernes
løsning ændrer karakter.
— Jeg har talt herom med grøn-
landsminister A. C. Normann, og vi er
enige om det rigtige i en sådan debat,
udtaler statsministeren til dagbladet
„Politiken". Og han fortsætter: — Jeg
ved udmærket, at fjernsynet har plan-
lagt en Grønlands-høring. Også lands-
rådets formand Erling Høegh er ind-
stillet på en sådan generaldebat. Hid-
til har han været noget betænkelig,
fordi man i Grønland ikke har
fundet et tilstrækkeligt grundlag for
den.
Nu mener vi imidlertid at have
fået et bedre erfaringsmateriale.
Der kan ventes en principdebat om
selve grønlands-politikken, udtaler
statsminister Hilmar Baunsgaard.
DET ENESTE BÆRENDE
På spørgsmålet om, at der kan blive
tale om en nyorientering i Grønlands-
politikken, hvor man i højere grad
end hidtil lader den grønlandske be-
folkning tage vare på de specielle
samfundsopgaver, svarer statsmini-
steren:
— Det vil jeg egentlig ikke sige,
men det er givet, at hjælp til selv-
hjælp-princippet er det eneste virke-
ligt bærende, hvis der skal blive tale
om en sund udvikling. Det betyder
ikke, at bevillingerne til Grønland på
en halv milliard kroner årligt skal
skæres ned. Opgaverne er simpelthen
så store, at vi må regne med endnu
mange år at yde betydelige beløb. Men
jeg mener, at grønlænderne nu også
selv må tage mere fat, fordi det er
naturligt, at antallet af udsendte dan-
skere reduceres betydeligt. Det gæl-
der især antallet af håndværkere.
Landsrådet har i øvrigt bekræftet, at
det må være sådan.
Vi har nu arbejdet med en 10 års
plan for vore investeringer. Et skæ-
ringspunkt må opstå en dag. Jeg me-
ner, at vi har nået det nu, og så må
(Fortsættes side 3)