Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 21.08.1969, Blaðsíða 7

Atuagagdliutit - 21.08.1969, Blaðsíða 7
politinut atuarfmgme politit atuarfiåne ukiune ardlalingne mikivatdlarérsimassume politit iliniartitaussarnerata erKartorneKarnera — inusugtut mumisitsiniartarnerat politit inusugtut amigautigigåt Politiinspektør F. Povlsen, politiskolen: — Vi er da også en slags mennesker. politiinspektør F. Povlsen, politit atuarfiåne atorfilik: — uvagutaoK inunguåkulOvugut. _ Politinut tungassut aitsåt taima OKa- luserineKartigilersimåput, tamåkule dat KaKutiguinaK agtorneKartartoK tå- ssauvoK politit illniartitaussarnerat. faanåkorpiaK politinut atuarfingme mikivatdlåKissume pissutsit nåmagi- Pångitsujput, iliniartitaunerdlo nåmag- siniamiardlugo inigssaujungnartut ta- ma rmi k a t orneKal erérs i måp u t. politit amerdlanerulernigssånik PiumassarineKartut erKortineKåsagpa- ta sanassariaKåsaoK politinut atuar- figssaK nutårdluinaK imalunit atuar- tiup entåne igdluliorfigssat ilait agdli- sitsinigssamut pissariaKartut pigssar- siarissariaKarput, taima navsuiaivoK Politinut atuarfingme sujulerssuissoK Politit nålagåt Povlsen. ~~ atuarfiup Amagerime artilleri- Vejimitup agdlineKarnigsså nåmagsi- PiaruminaitsorujugssuvoK tamatuma efKåne avKusiniagssat igdluliornig- ssamutdlo pilerssårutit pilerssårusior- PeKarértinagit. tamåko aulajangerne- Karsinåusagunångitdlat Amagerimit Sverigemut ikårfigssamilk aulajanger- simassumik, tingmissartunut mitarfe- rujugssuarmik il. il. pilerssårutigine- Kartut aulajangivigsumik ersserKig- sarneKartinagit. taimåitumik uvdlumikut atuarfik sapingisånguaminik ingerdlaniartaria- karpoK, atuarfiuvdlo sujulerssuissue atuartitsivigssatut inigssausinaussut sutdlunit navssåriniardlugit isumag- lordluinarsimåput. månåkorpiaK atu- artitsivigineKarput sujornatigut Kåti- gunut ilitsiviussartoK, kælderime ine, isersimårtarfik, il. il., kisalo atuarfiup ei'Kartarfia 50 meteriussoK avdlångor- ImeKarsimavoK erKartarfingordlugo 25 'PeteriussoK, taimalo sdvnera iliniar- København (RB-special) Politiets forhold diskuteres som aldrig før, men et af de områder, der kun sjældent berøres, er politiets ud- dannelse. Den foregår i øjeblikket un- der alt andet end tilfredsstillende for- hold på en alt for lille politiskole, der allerede har taget alle tænkelige loka- 'er i brug for at klare presset. — Hvis politiets krav om mere niandskab skal opfyldes, må der en- ten bygges en helt ny politiskole, eller skolen må have en del af de naboarea- ^er, der er nødvendige for udvidelse, oplyser chefen for politiskolen, politi- inspektør F. Povlsen. ~~ Det ligger noget tungt med en udvidelse af skolen, før der forelig- Ser en plan over vejnettet og bebyg- gelsesplanerne for området omkring artillerivej på Amager, hvor politi- skolen ligger. Disse ting kommer næp- Pe i faste rammer, før der er skabt fuld klarhed over eventuel fast for- bindelse til Sverige fra Amager, stor- iufthavn m. m. Derfor må skolen i dag klare sig, s°m den bedst kan, og skolens ledere er snart eksperter i at lave undervis- ningslokaler i så at sige alle former i°r rum. I øjeblikket undervises der 1 tidligere garderoberum, kælderrum, opholdsrum m. m., desuden er sko- lens 50 m-skydebane lavet om til en 25 m-skydebane, så resten har kun- net inddrages til anden undervisning. Skolen er normeret til ca. 350 ele- Ver, men der går for tiden over 500, °g skolen har endda måttet leje sig md på et hotel en stor del af året for overhovedet at kunne klare presset. grunduddannelsen Al teoretisk undervisning af danske Politifolk foregår på politiskolen. Un- dervisningen af de nye politibetjente omfatter en grunduddannelse, der va- rer ca. lo år, hvoraf næsten halvdelen foregår på politiskolen og resten på Politistationer i Storkøbenhavn. Grunduddannelsen er inddelt i tre kurser. Der undervises i bl. a. rap- Portskrivning, politikundskab, færd- selslære, dansk, gymnastik og selvfor- SVar, skydning, maskinskrivning, strafferet, familieret, fremmedlov, signalements- og iagttagelseslære, mo- titsinermut avdlamut atorneKarsinau- lerdlune. atuarfik illndartunut 350 migssånut nautsorssussauvoK, kisiåne månåkut 500 sivnerdlugit iliniartoKarpoK, ag- dlåme ukiup ilarujugssua atuarfiup akunitarfik åtartortariaKarsimavå nå- magsiniagagssat nåmagsismaujumav- dlugit. tiingavigssatigut iliniartitauneK danskit politivisa atuagarssornermut tungassutigut iliniartitaunerat tamar- me atuarfingme ingerdlåneKartarpoK. politingortugssat nutåt tungavigssati- gut iliniartitaunerat ukiua 10 migssåi- ne ingerdlåneKartarpoK, tåukulo ag- fåine iliniartitauneK politit atuarfiå- ne ingerdlåneKartarpoK sivneralo Storkøbenhavnime politistationine. tiingavigssatigut iliniartitauneK kur- suseKarnernut pingasunut ingmikor- tineKarsimavoK. atuartitsissutigine- Kartartut ilagait nalunaerusiorneK, politinut tungassunik ilisimassaKar- nigssaK, angatdlånermik iliniarneK, danskit OKausé, eKaersårneK åma ing- minut igdlersorneK, erKarneK, maski- namik agdlangneK, pitdlaissarnermik inatsisit, ilaKutarit pisinautitaunerat, takornartat inatsisait, kalerrisåriner- mut issigissatigutdlo påsissaKarsinau- nermut iliniarneK, motorinik iliniar- neK, elektronik, inuiaKatigingnermut tungassunik iliniarneK, inuinartut ig- dlersornigssaK, suliagssångortunik nå- magsingnigkiartordlune autdlarneK, tuluit imalunit tyskit OKausé åma bi- lersinaunermik atuarneK bilersinauv- dlualemigssardlo. tiingavigssatigut iliniartitauneK so- raeriimérnermik naggaserneKartar- torlære, elektronik, samfundslære, ci- vilforsvar, udrykningstjeneste, engelsk og/eller tysk og køreteori og -færdig- hed. Grunduddannelsen sluttes med ek- samen. Inden udgangen af det 6. tje- nesteår indkaldes betjentene til et nyt 22 ugers kursus på skolen, hvor un- dervisningen opfriskes. Politibetjente, der er sat til tjene- ste i kriminalpolitiet, civilpolitiet og landpolitiet, indkaldes efter deres an- sættelse til specialkurser. Enhver po- litimand skal yderligere på kursus mindst hver 8. år. Desuden er skolen ramme om en lang række kurser for næsten alle kategorier af politifolk. Nyudnævnte politi- og kriminalassistenter skal på obligatoriske kurser, og der holdes kurser for politimestre, politiassesso- rer, politiets kontorpersonale, og an- dre grupper indenfor politiet. Skolen har 52 faste lærere, der alle er politifolk med 14 ugers pædagogisk kursus bag sig. Desuden er der til- knyttet ca. 250 timelærere fra poli- tiets forskellige specialafdelinger og lærere fra undervisningsvæsenet. DERES BAGGRUND De unge betjente, der starter på grunduddannelsen, har vidt forskel- lige baggrunde. Af den seneste års- beretning fremgår, at ca. 38 procent er håndværkere og søfolk, ca. 23 pro- cent kommer fra landbruget, handel- og kontorfagene er repræsenteret med tilsammen 20 procent, og 19 procent kommer fra andre erhverv. Næsten 30 procent af de unge be- tjente har været befalingsmænd i mi- litæret, og af skoleuddannelse møder over 50 procent uden eksamen. 15 procent har mellemskoleeksamen og 28 procent real- eller præliminær- eksamen, 1,2 procent er studenter. For overhovedet at komme i be- tragtning som politibetjent skal an- søgeren være mellem 21 og 25 år og i god helbredstilstand. Hans højde må ikke være under 177 cm, og han skal have normal hørelse og normalt syn uden brug af briller. Der kræves des- uden en god fysik og harmonisk le- gemsbygning samt aftjent værnepligt med god forholdskarakter. poK. ukiut sulivfiussut arfiniligssåt nåtinago politit atuarfingme sapåtip akunerine 22-ne nutåmik kursuseKar- nigssamut KaerKuneKartarput, tama- tumanilo iliniartitausimaneK erKaisit- sissutigineKarKigtarpoK. politit pinerdlugtulerinerme, inui- narnut tungassune nunåinarmilo kiv- fartuteKartut atorfinigtitaunermik ki- ngornatigut ingmikut kursuseKarnig- ssanut KaerKuneKartarput. polité ki- naugaluartordlunit sivisunerpåmik u- kiut arfineK pingasungornere tamaisa åma kursuseKarKuneKartarpoK. kisalo politinut åssiglngitsunut ta- mardluinångajangnut atuarfik atorne- KartanportaoK. politiassistentingorKåt kriminalassistentingorKåtdlo pingitsai- llssumik kursuseKartineKartarput, å- ma kursuseKartitsineKartarpoK politi- mesterinut, politiassessorinut åma po- litit agdlagfingme sulissuinut polité- Karneruvdlo iluane ingmikdrtOKar- fingnut avdlanut. atuarfiup aulajangersimassumik ili- niartitsissorai 52—it tamarmik politiu- ssut atuartitsissugssatut sapåtip aku- nerine 14-ine kursuseKartineKarsima- ssut. 'kisalo atuartitseKatautineKarpu- taoK ilåinakussunifc atuartitsivilerdlu- git iliniartitsissorissat 250-it migssait politit ingmikortoKarfinit åssigingitsu- nit pissut åma iliniarlitsissut atuarfe- Karfingnit pissut. tunulenutait politit inusugtut tungavigssaussu- mik iliniartitaulerKårtut åssigmgitso- rujugssuarnik tunuleKUtaKarput. uki- umortumik nalunaerumit kingugdler- påmit påsinarpoK 38 procent migssait tåssaussut agssagssordlutik sulissar- tut umiartortutdlo, 23 procent migssait nunalerinermik sulialingnit pissuput, niuvernerme agdlagfingnilo sulivfe- Kartut katitdlutik 20 procent migssi- Hvis ansøgeren efter den første samtale med politimesteren findes eg- net til indtræden i politiet, under- kastes han en elementærprøve. Siden skal han udfylde et ansøgsningsskema og indhente udtalelser om sine ud- dannelses- og beskæftigelsesforhold. Hvis han stadig skønnes egnet, føl- ger to lægeundersøgelser og møde fol- en bedømmelseskommission. Her bli- ver ca. 40 procent af ansøgerne sor- teret fra. Efter at have aflagt en prøve i legemøvelser og svømning, går alle prøveresultater og bedømmelseskom- missionens udtalelser til rigspoliti- chefen, der foretager den endelige godkendelse. INGEN EKSAMEN Flere politifolk har ytret ønske om indførelse af realeksamen som mini- mumskrav for ansættelse i politiet for derved at presse lønningerne op. Politiinspektør F. Povlsen og skolens ledelse i øvrigt er imidlertid ikke af den opfattelse. —- En af hovedårsagerne er, at vi ikke ønsker, det skal kunne siges om politiet, at det rekrutteres fra bestem- te samfundsgrupper. Desuden ønsker vi ikke, at egnede folk skal holdes ude på grund af manglende eksamen. INTET UNGDOMSOPRØR Trods de åbenlyse mangler ved po- litiskolen, hører offentligheden kun yderst sjældent kritik af forholdene — ikke engang de unge betjente har protesteret i håb om at får bedre un- dervisningsforhold. — Hvad er der blevet af ungdoms- oprøret på politiskolen? — Det har vi ikke mærket noget til, men det skyldes forhåbentlig, at der ikke er noget at gøre oprør over, mener politiinspektør Povlsen. — Den manglende oprørsstemning har givet sig kontant udtryk i, at skolens le- delse i fjor måtte opfordre eleverne til at oprette et nyt elevråd, efter at det gamle var afgået ved en stille død nogle år før. Siden har elevrådet vist sig at være et godt bindeled mel- lem skolens ledelse og eleverne, siger politiinspektøren. i— Når eleverne ikke mente at mangle et elevråd, skyldes det sik- kert, at vi ofte taler med eleverne om undervisningsformen og beder dem komme med forslag til ændrin- ger. — Er eleverne for autoritetstro? — En politimand må være både lidt autoritetstro og autoritær i kraft af sin stilling — men i øvrigt er vi da også en slags mennesker . . . liorpait, 19 procentiuput inussutig- ssarsiuteKarfingnit avdlanit ipissut. politit inusugtut 30 procentingajait såkutune nålagårausimåput, 50 pro- cent sivnigdlit atuarfingne soraeru- méruteKarsimångitdlat, 15 procenté mellemskolerne soraerumérsimåput å- ma 28 procent realskolerne imalunit taimaingaj agtume soraerumérsimåput. 1,2 procent migssait iliniarnertujuput. politibetjentitut issigineKåsagåine KinuteKartoK 21 åma 25 akornåne uki- oKartugssauvoK perKigdluartuvdluni- lo. 177 cm atautdlugit angissuseKar- tugssåungilaK, åma alkornuteKångitsu- mik tusåsinåussuseKåsaoK issigisinåu- ssuseKardlunilo issaruaKarane. piu- massarineKarputaoK Kasusuitsusassut kussanartumigdlo timeKardlutik ama såkutujusimåsavdlutik pissusilersor- nermikut pitsaussunik karaktéreKar- dlutik. politimestere sujugdlermérutaussu- mik oKaloKatigerérdlugo KinuteKartoK politinut ilaulisavdlune piukunarsori- neKarune sujugdlermérutaussumik misilingneKarKårtarpoK. tauva Kinute- KarneK pivdlugo imersugagssaK imer- susavå »KauseKautinigdlo piniåsav- dlune iliniartitaunerminut suliaKar- nerminutdlo tungassut pivdlugit. piukunartutut isumaKarfigineKar- tuarune mardloriardlune nakorsanit misigssorneKåsaoK misilissugssanutdlo savssartineKåsavdlune. tåssanilo ki- nuteKartut 40 procentisa migssait pér- neKartarput. eKaersårnerme nalung- nermilo misiligterérpata misilinerme inernerit tamarmik åma misilissut OKauserissait nagsiuneKartarput rigs- politine Kutdlersaussumut akuerine- Kavigtugssångordlugit téussumånga. soraerumérnertaKångitsoK politit ardlagdlit kigsautigissatut sarKumiusimavåt realskolerne sorae- rumérsimaneK mingnerpåtut piuma- ssarineKarKuvdlugo politine atorfeKa- lernigssamut lamatumuna akigssarsiat agdliniåsangmata. kisiåne po'litit nå- lagåt F. Povlsen atuarfiuvdlo sujuler- ssuissue taimatut isumaKångitdlat. — pissutigissavta pingårnerpåt ila- gåt politit pivdlugit ima OKartoKarnig- sså kigsautiginginavtigo, tåssa inuia- Katigit ingmikortoKarfinit aulajanger- simassuinarnit jrølitilersorneKartartoK. kisalo inuit piukunartut soraeruméru- teKånginertik pivdlugo politingorsi- naujungnaernigssåt kigsautigingilar- put. inusugtutut mumisitsiniartoKå- ngilaK politit atuarfiåne amigautit ersser- Kigdluinaraluartut KaKutigorujugssuaK aitsåt pissutsit issomartorsiugaunerat tamanut tusardliuneKartarpoK — ag- dlåme politit inusugtut atuartitauner- mut tungassutigut pitsångorsaivigine- Karnigssartik neriutigalugo akerdliler- suiniarsimångitdlatdlunit. AUSTRALIEN Bllll« rejse for emigranter 1 de kom- mende m&neder med P * O, Chandrii Um, Sltmor, Ueasagerlea Martttme«. Shaw Savlli, La URO LINE. Alle billet- ter tu selskaberne* originalpriser. Den austr. regerings tilskud <kj. 1827) fra- trækkea regntagen. BESTIL I OOD TTDI Også bewgsrejser fra Danmark (eller fra Australien!) med fly eller skib. Jernbane*. T, UH Xbh. V. (•!) UHN — politiskolerne inusugtutut mumi- sitsiniartoKånginame? — taima itunik malugissaKarsimå- ngilagut, pissutausinauvordle mumi- sitsiniautigssaKångingmat, taima isu- maKarpoK politit nålagåt Povlsen. — mumisitsiniarusungineK kinguneKarsi- mavortaoK atuarfiup sujulerssuissuisa sujorna iliniartut kåmagtortariaKarsi- mangmatigik elevrådinik nutånik pi- lersitsentuvdlugit ukiut ardlagdlit ta- matuma sujornatigut elevråditoncat malungnauteKarungnaivigsimangmata. tamatuma kingorna malungnarsisima- vok elevrådit atuarfiup sujulerssui- ssuisa iliniartutdlo akornåne atåssu- tauvdluartut, taima OKarpoK politit nålagåt. — iliniartut isumaKarsimangmata elevrådit amigautåungitsut tamatumu- nga pissutausimagunarpoK iliniartitsi- ssauseK pivdlugo iliniartut akulikitsu- nik oKaloKatigissaravtigik avdlångu- tigssatutdlo sujunersutinik sarKumiu- sserKuvdlugit Kinuvigalugit. — iliniartut nålagkissåtdlarKigpat- dlårpat? — politiussoK kinalunit atorfine pi- ssutigalugo nålagkissåtdlarKigsulårta- riaKarpoK nålagkissårtitsissugssauv- dlunilo — taimåitordle åma inugtut avdlatut ipugut. ESBJERG MUSIK IMPORT TOHVKOADE « . ESBJERG MAMARTAK'AOK' fima pflrtugkat llulne mårnanut frlmærklntk navssågssaKarpoic — EN NYDELSE og der or indlagt frimærker til børnene i pakken 500 politifolk undervises på Politiskolen til 350 En gennemgang af politiets uddannelse på Politiskolen, der i flere år har været for lille — Det manglende ungdomsoprør blandt de unge politibe- tjente. Af PETER LAUB METHLING 7

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.