Atuagagdliutit - 21.08.1969, Qupperneq 7

politinut atuarfmgme
politit atuarfiåne ukiune ardlalingne mikivatdlarérsimassume
politit iliniartitaussarnerata erKartorneKarnera — inusugtut
mumisitsiniartarnerat politit inusugtut amigautigigåt
Politiinspektør F. Povlsen, politiskolen: — Vi er da også en slags
mennesker.
politiinspektør F. Povlsen, politit atuarfiåne atorfilik: — uvagutaoK
inunguåkulOvugut.
_ Politinut tungassut aitsåt taima OKa-
luserineKartigilersimåput, tamåkule
dat KaKutiguinaK agtorneKartartoK tå-
ssauvoK politit illniartitaussarnerat.
faanåkorpiaK politinut atuarfingme
mikivatdlåKissume pissutsit nåmagi-
Pångitsujput, iliniartitaunerdlo nåmag-
siniamiardlugo inigssaujungnartut ta-
ma rmi k a t orneKal erérs i måp u t.
politit amerdlanerulernigssånik
PiumassarineKartut erKortineKåsagpa-
ta sanassariaKåsaoK politinut atuar-
figssaK nutårdluinaK imalunit atuar-
tiup entåne igdluliorfigssat ilait agdli-
sitsinigssamut pissariaKartut pigssar-
siarissariaKarput, taima navsuiaivoK
Politinut atuarfingme sujulerssuissoK
Politit nålagåt Povlsen.
~~ atuarfiup Amagerime artilleri-
Vejimitup agdlineKarnigsså nåmagsi-
PiaruminaitsorujugssuvoK tamatuma
efKåne avKusiniagssat igdluliornig-
ssamutdlo pilerssårutit pilerssårusior-
PeKarértinagit. tamåko aulajangerne-
Karsinåusagunångitdlat Amagerimit
Sverigemut ikårfigssamilk aulajanger-
simassumik, tingmissartunut mitarfe-
rujugssuarmik il. il. pilerssårutigine-
Kartut aulajangivigsumik ersserKig-
sarneKartinagit.
taimåitumik uvdlumikut atuarfik
sapingisånguaminik ingerdlaniartaria-
karpoK, atuarfiuvdlo sujulerssuissue
atuartitsivigssatut inigssausinaussut
sutdlunit navssåriniardlugit isumag-
lordluinarsimåput. månåkorpiaK atu-
artitsivigineKarput sujornatigut Kåti-
gunut ilitsiviussartoK, kælderime ine,
isersimårtarfik, il. il., kisalo atuarfiup
ei'Kartarfia 50 meteriussoK avdlångor-
ImeKarsimavoK erKartarfingordlugo 25
'PeteriussoK, taimalo sdvnera iliniar-
København (RB-special)
Politiets forhold diskuteres som
aldrig før, men et af de områder, der
kun sjældent berøres, er politiets ud-
dannelse. Den foregår i øjeblikket un-
der alt andet end tilfredsstillende for-
hold på en alt for lille politiskole, der
allerede har taget alle tænkelige loka-
'er i brug for at klare presset.
— Hvis politiets krav om mere
niandskab skal opfyldes, må der en-
ten bygges en helt ny politiskole, eller
skolen må have en del af de naboarea-
^er, der er nødvendige for udvidelse,
oplyser chefen for politiskolen, politi-
inspektør F. Povlsen.
~~ Det ligger noget tungt med en
udvidelse af skolen, før der forelig-
Ser en plan over vejnettet og bebyg-
gelsesplanerne for området omkring
artillerivej på Amager, hvor politi-
skolen ligger. Disse ting kommer næp-
Pe i faste rammer, før der er skabt
fuld klarhed over eventuel fast for-
bindelse til Sverige fra Amager, stor-
iufthavn m. m.
Derfor må skolen i dag klare sig,
s°m den bedst kan, og skolens ledere
er snart eksperter i at lave undervis-
ningslokaler i så at sige alle former
i°r rum. I øjeblikket undervises der
1 tidligere garderoberum, kælderrum,
opholdsrum m. m., desuden er sko-
lens 50 m-skydebane lavet om til en
25 m-skydebane, så resten har kun-
net inddrages til anden undervisning.
Skolen er normeret til ca. 350 ele-
Ver, men der går for tiden over 500,
°g skolen har endda måttet leje sig
md på et hotel en stor del af året for
overhovedet at kunne klare presset.
grunduddannelsen
Al teoretisk undervisning af danske
Politifolk foregår på politiskolen. Un-
dervisningen af de nye politibetjente
omfatter en grunduddannelse, der va-
rer ca. lo år, hvoraf næsten halvdelen
foregår på politiskolen og resten på
Politistationer i Storkøbenhavn.
Grunduddannelsen er inddelt i tre
kurser. Der undervises i bl. a. rap-
Portskrivning, politikundskab, færd-
selslære, dansk, gymnastik og selvfor-
SVar, skydning, maskinskrivning,
strafferet, familieret, fremmedlov,
signalements- og iagttagelseslære, mo-
titsinermut avdlamut atorneKarsinau-
lerdlune.
atuarfik illndartunut 350 migssånut
nautsorssussauvoK, kisiåne månåkut
500 sivnerdlugit iliniartoKarpoK, ag-
dlåme ukiup ilarujugssua atuarfiup
akunitarfik åtartortariaKarsimavå nå-
magsiniagagssat nåmagsismaujumav-
dlugit.
tiingavigssatigut iliniartitauneK
danskit politivisa atuagarssornermut
tungassutigut iliniartitaunerat tamar-
me atuarfingme ingerdlåneKartarpoK.
politingortugssat nutåt tungavigssati-
gut iliniartitaunerat ukiua 10 migssåi-
ne ingerdlåneKartarpoK, tåukulo ag-
fåine iliniartitauneK politit atuarfiå-
ne ingerdlåneKartarpoK sivneralo
Storkøbenhavnime politistationine.
tiingavigssatigut iliniartitauneK kur-
suseKarnernut pingasunut ingmikor-
tineKarsimavoK. atuartitsissutigine-
Kartartut ilagait nalunaerusiorneK,
politinut tungassunik ilisimassaKar-
nigssaK, angatdlånermik iliniarneK,
danskit OKausé, eKaersårneK åma ing-
minut igdlersorneK, erKarneK, maski-
namik agdlangneK, pitdlaissarnermik
inatsisit, ilaKutarit pisinautitaunerat,
takornartat inatsisait, kalerrisåriner-
mut issigissatigutdlo påsissaKarsinau-
nermut iliniarneK, motorinik iliniar-
neK, elektronik, inuiaKatigingnermut
tungassunik iliniarneK, inuinartut ig-
dlersornigssaK, suliagssångortunik nå-
magsingnigkiartordlune autdlarneK,
tuluit imalunit tyskit OKausé åma bi-
lersinaunermik atuarneK bilersinauv-
dlualemigssardlo.
tiingavigssatigut iliniartitauneK so-
raeriimérnermik naggaserneKartar-
torlære, elektronik, samfundslære, ci-
vilforsvar, udrykningstjeneste, engelsk
og/eller tysk og køreteori og -færdig-
hed.
Grunduddannelsen sluttes med ek-
samen. Inden udgangen af det 6. tje-
nesteår indkaldes betjentene til et nyt
22 ugers kursus på skolen, hvor un-
dervisningen opfriskes.
Politibetjente, der er sat til tjene-
ste i kriminalpolitiet, civilpolitiet og
landpolitiet, indkaldes efter deres an-
sættelse til specialkurser. Enhver po-
litimand skal yderligere på kursus
mindst hver 8. år.
Desuden er skolen ramme om en
lang række kurser for næsten alle
kategorier af politifolk. Nyudnævnte
politi- og kriminalassistenter skal på
obligatoriske kurser, og der holdes
kurser for politimestre, politiassesso-
rer, politiets kontorpersonale, og an-
dre grupper indenfor politiet.
Skolen har 52 faste lærere, der alle
er politifolk med 14 ugers pædagogisk
kursus bag sig. Desuden er der til-
knyttet ca. 250 timelærere fra poli-
tiets forskellige specialafdelinger og
lærere fra undervisningsvæsenet.
DERES BAGGRUND
De unge betjente, der starter på
grunduddannelsen, har vidt forskel-
lige baggrunde. Af den seneste års-
beretning fremgår, at ca. 38 procent
er håndværkere og søfolk, ca. 23 pro-
cent kommer fra landbruget, handel-
og kontorfagene er repræsenteret med
tilsammen 20 procent, og 19 procent
kommer fra andre erhverv.
Næsten 30 procent af de unge be-
tjente har været befalingsmænd i mi-
litæret, og af skoleuddannelse møder
over 50 procent uden eksamen. 15
procent har mellemskoleeksamen og
28 procent real- eller præliminær-
eksamen, 1,2 procent er studenter.
For overhovedet at komme i be-
tragtning som politibetjent skal an-
søgeren være mellem 21 og 25 år og
i god helbredstilstand. Hans højde må
ikke være under 177 cm, og han skal
have normal hørelse og normalt syn
uden brug af briller. Der kræves des-
uden en god fysik og harmonisk le-
gemsbygning samt aftjent værnepligt
med god forholdskarakter.
poK. ukiut sulivfiussut arfiniligssåt
nåtinago politit atuarfingme sapåtip
akunerine 22-ne nutåmik kursuseKar-
nigssamut KaerKuneKartarput, tama-
tumanilo iliniartitausimaneK erKaisit-
sissutigineKarKigtarpoK.
politit pinerdlugtulerinerme, inui-
narnut tungassune nunåinarmilo kiv-
fartuteKartut atorfinigtitaunermik ki-
ngornatigut ingmikut kursuseKarnig-
ssanut KaerKuneKartarput. polité ki-
naugaluartordlunit sivisunerpåmik u-
kiut arfineK pingasungornere tamaisa
åma kursuseKarKuneKartarpoK.
kisalo politinut åssiglngitsunut ta-
mardluinångajangnut atuarfik atorne-
KartanportaoK. politiassistentingorKåt
kriminalassistentingorKåtdlo pingitsai-
llssumik kursuseKartineKartarput, å-
ma kursuseKartitsineKartarpoK politi-
mesterinut, politiassessorinut åma po-
litit agdlagfingme sulissuinut polité-
Karneruvdlo iluane ingmikdrtOKar-
fingnut avdlanut.
atuarfiup aulajangersimassumik ili-
niartitsissorai 52—it tamarmik politiu-
ssut atuartitsissugssatut sapåtip aku-
nerine 14-ine kursuseKartineKarsima-
ssut. 'kisalo atuartitseKatautineKarpu-
taoK ilåinakussunifc atuartitsivilerdlu-
git iliniartitsissorissat 250-it migssait
politit ingmikortoKarfinit åssigingitsu-
nit pissut åma iliniarlitsissut atuarfe-
Karfingnit pissut.
tunulenutait
politit inusugtut tungavigssaussu-
mik iliniartitaulerKårtut åssigmgitso-
rujugssuarnik tunuleKUtaKarput. uki-
umortumik nalunaerumit kingugdler-
påmit påsinarpoK 38 procent migssait
tåssaussut agssagssordlutik sulissar-
tut umiartortutdlo, 23 procent migssait
nunalerinermik sulialingnit pissuput,
niuvernerme agdlagfingnilo sulivfe-
Kartut katitdlutik 20 procent migssi-
Hvis ansøgeren efter den første
samtale med politimesteren findes eg-
net til indtræden i politiet, under-
kastes han en elementærprøve. Siden
skal han udfylde et ansøgsningsskema
og indhente udtalelser om sine ud-
dannelses- og beskæftigelsesforhold.
Hvis han stadig skønnes egnet, føl-
ger to lægeundersøgelser og møde fol-
en bedømmelseskommission. Her bli-
ver ca. 40 procent af ansøgerne sor-
teret fra. Efter at have aflagt en prøve
i legemøvelser og svømning, går alle
prøveresultater og bedømmelseskom-
missionens udtalelser til rigspoliti-
chefen, der foretager den endelige
godkendelse.
INGEN EKSAMEN
Flere politifolk har ytret ønske om
indførelse af realeksamen som mini-
mumskrav for ansættelse i politiet
for derved at presse lønningerne op.
Politiinspektør F. Povlsen og skolens
ledelse i øvrigt er imidlertid ikke af
den opfattelse.
—- En af hovedårsagerne er, at vi
ikke ønsker, det skal kunne siges om
politiet, at det rekrutteres fra bestem-
te samfundsgrupper. Desuden ønsker
vi ikke, at egnede folk skal holdes
ude på grund af manglende eksamen.
INTET UNGDOMSOPRØR
Trods de åbenlyse mangler ved po-
litiskolen, hører offentligheden kun
yderst sjældent kritik af forholdene
— ikke engang de unge betjente har
protesteret i håb om at får bedre un-
dervisningsforhold.
— Hvad er der blevet af ungdoms-
oprøret på politiskolen?
— Det har vi ikke mærket noget
til, men det skyldes forhåbentlig, at
der ikke er noget at gøre oprør over,
mener politiinspektør Povlsen. — Den
manglende oprørsstemning har givet
sig kontant udtryk i, at skolens le-
delse i fjor måtte opfordre eleverne
til at oprette et nyt elevråd, efter at
det gamle var afgået ved en stille
død nogle år før. Siden har elevrådet
vist sig at være et godt bindeled mel-
lem skolens ledelse og eleverne, siger
politiinspektøren.
i— Når eleverne ikke mente at
mangle et elevråd, skyldes det sik-
kert, at vi ofte taler med eleverne
om undervisningsformen og beder
dem komme med forslag til ændrin-
ger.
— Er eleverne for autoritetstro?
— En politimand må være både lidt
autoritetstro og autoritær i kraft af
sin stilling — men i øvrigt er vi da
også en slags mennesker . . .
liorpait, 19 procentiuput inussutig-
ssarsiuteKarfingnit avdlanit ipissut.
politit inusugtut 30 procentingajait
såkutune nålagårausimåput, 50 pro-
cent sivnigdlit atuarfingne soraeru-
méruteKarsimångitdlat, 15 procenté
mellemskolerne soraerumérsimåput å-
ma 28 procent realskolerne imalunit
taimaingaj agtume soraerumérsimåput.
1,2 procent migssait iliniarnertujuput.
politibetjentitut issigineKåsagåine
KinuteKartoK 21 åma 25 akornåne uki-
oKartugssauvoK perKigdluartuvdluni-
lo. 177 cm atautdlugit angissuseKar-
tugssåungilaK, åma alkornuteKångitsu-
mik tusåsinåussuseKåsaoK issigisinåu-
ssuseKardlunilo issaruaKarane. piu-
massarineKarputaoK Kasusuitsusassut
kussanartumigdlo timeKardlutik ama
såkutujusimåsavdlutik pissusilersor-
nermikut pitsaussunik karaktéreKar-
dlutik.
politimestere sujugdlermérutaussu-
mik oKaloKatigerérdlugo KinuteKartoK
politinut ilaulisavdlune piukunarsori-
neKarune sujugdlermérutaussumik
misilingneKarKårtarpoK. tauva Kinute-
KarneK pivdlugo imersugagssaK imer-
susavå »KauseKautinigdlo piniåsav-
dlune iliniartitaunerminut suliaKar-
nerminutdlo tungassut pivdlugit.
piukunartutut isumaKarfigineKar-
tuarune mardloriardlune nakorsanit
misigssorneKåsaoK misilissugssanutdlo
savssartineKåsavdlune. tåssanilo ki-
nuteKartut 40 procentisa migssait pér-
neKartarput. eKaersårnerme nalung-
nermilo misiligterérpata misilinerme
inernerit tamarmik åma misilissut
OKauserissait nagsiuneKartarput rigs-
politine Kutdlersaussumut akuerine-
Kavigtugssångordlugit téussumånga.
soraerumérnertaKångitsoK
politit ardlagdlit kigsautigissatut
sarKumiusimavåt realskolerne sorae-
rumérsimaneK mingnerpåtut piuma-
ssarineKarKuvdlugo politine atorfeKa-
lernigssamut lamatumuna akigssarsiat
agdliniåsangmata. kisiåne po'litit nå-
lagåt F. Povlsen atuarfiuvdlo sujuler-
ssuissue taimatut isumaKångitdlat.
— pissutigissavta pingårnerpåt ila-
gåt politit pivdlugit ima OKartoKarnig-
sså kigsautiginginavtigo, tåssa inuia-
Katigit ingmikortoKarfinit aulajanger-
simassuinarnit jrølitilersorneKartartoK.
kisalo inuit piukunartut soraeruméru-
teKånginertik pivdlugo politingorsi-
naujungnaernigssåt kigsautigingilar-
put.
inusugtutut mumisitsiniartoKå-
ngilaK
politit atuarfiåne amigautit ersser-
Kigdluinaraluartut KaKutigorujugssuaK
aitsåt pissutsit issomartorsiugaunerat
tamanut tusardliuneKartarpoK — ag-
dlåme politit inusugtut atuartitauner-
mut tungassutigut pitsångorsaivigine-
Karnigssartik neriutigalugo akerdliler-
suiniarsimångitdlatdlunit.
AUSTRALIEN
Bllll« rejse for emigranter 1 de kom-
mende m&neder med P * O, Chandrii
Um, Sltmor, Ueasagerlea Martttme«.
Shaw Savlli, La URO LINE. Alle billet-
ter tu selskaberne* originalpriser. Den
austr. regerings tilskud <kj. 1827) fra-
trækkea regntagen. BESTIL I OOD TTDI
Også bewgsrejser fra Danmark (eller
fra Australien!) med fly eller skib.
Jernbane*. T, UH Xbh. V. (•!) UHN
— politiskolerne inusugtutut mumi-
sitsiniartoKånginame?
— taima itunik malugissaKarsimå-
ngilagut, pissutausinauvordle mumi-
sitsiniautigssaKångingmat, taima isu-
maKarpoK politit nålagåt Povlsen. —
mumisitsiniarusungineK kinguneKarsi-
mavortaoK atuarfiup sujulerssuissuisa
sujorna iliniartut kåmagtortariaKarsi-
mangmatigik elevrådinik nutånik pi-
lersitsentuvdlugit ukiut ardlagdlit ta-
matuma sujornatigut elevråditoncat
malungnauteKarungnaivigsimangmata.
tamatuma kingorna malungnarsisima-
vok elevrådit atuarfiup sujulerssui-
ssuisa iliniartutdlo akornåne atåssu-
tauvdluartut, taima OKarpoK politit
nålagåt.
— iliniartut isumaKarsimangmata
elevrådit amigautåungitsut tamatumu-
nga pissutausimagunarpoK iliniartitsi-
ssauseK pivdlugo iliniartut akulikitsu-
nik oKaloKatigissaravtigik avdlångu-
tigssatutdlo sujunersutinik sarKumiu-
sserKuvdlugit Kinuvigalugit.
— iliniartut nålagkissåtdlarKigpat-
dlårpat?
— politiussoK kinalunit atorfine pi-
ssutigalugo nålagkissåtdlarKigsulårta-
riaKarpoK nålagkissårtitsissugssauv-
dlunilo — taimåitordle åma inugtut
avdlatut ipugut.
ESBJERG MUSIK IMPORT
TOHVKOADE « . ESBJERG
MAMARTAK'AOK'
fima pflrtugkat llulne mårnanut
frlmærklntk navssågssaKarpoic
— EN NYDELSE
og der or indlagt frimærker til
børnene i pakken
500 politifolk undervises på
Politiskolen til 350
En gennemgang af politiets uddannelse på Politiskolen, der i flere år har
været for lille — Det manglende ungdomsoprør blandt de unge politibe-
tjente.
Af PETER LAUB METHLING
7