Atuagagdliutit - 21.08.1969, Blaðsíða 13

Statsminister Hilmar Baunsgaard og prins Richard ved sou- statsminister åma prins Richard nererssuarnerme Nungme
Peren efter den officielle indvielse af Godthåb-hallen. inerssQp timerssortarfiup atorKårtineKarnerane.
v®re klar over, at samfundet stiller
sine krav til jer. Kun hvis dette bli-
Ver en fremherskende indstilling her-
°PPe, vil der være basis for stigende
fremgang for Grønland,
Den økonomiske politiks målsætning
er at hæve den grønlandske befolk-
nings levefod. Hvis ikke en fortsat
stigning i levefoden udelukkende skal
financieres ved øgede statstilskud —
°g det hverken kan eller skal være
Så blev der i Godthåb endelig stab-
*et en maleriudstilling på benene, som
siSer „spar to“ til det meste af, hvad
'fer hidtil er blevet vist i Grønland.
Det var en ung lærer fra Frederiks-
f'åb, Ole Jørgensen, som i sit endnu
Sa unge liv har malt efter mange
forskellige principper, som har an-
Vendt lige så mange forskellige ud-
tryksformer, forskellige materialer
O-s.v. Her kommer en maleriudstil-
f'hgsjournalist på spanden, for han
''an ikke lange ud efter mandens stil,
hans valg af linie, hans motiver, ikke
®ngang hans udseende. Der er stil,
hnie og motiver for enhver smag,
°S fyren selv er langt fra nogen bums
at se på.
Stille akvareller fra Vestjylland og
larmende samme fra Norge, og en
sukkersød én fra Møn. Meget, meget
t'Pe sager. Temmelig levende endda.
Die Jørgensen behersker — så vidt
Vl er i stand til at bedømme — en
Slinirende teknik. Han er så absolut
en begavet kunstner.
Men også lidt af en spasmager.
oDor hvis det ikke er drilsk at lange
sa mange forskellige værker op på
v*ggen, at det ligner Bodil Kaalunds
■vandreudstilling, der som bekendt
skildrede et særdeles bredt udsnit af
'fppsk billedlig og skulpturel kunst,
Sa må det være en slags alvor, som
strider mod den gængse opfattelse af
en kunstner i udvikling.
Die Jørgensen er en meget venlig
herre og ikke det mindste popsnobbet
°ver sit kunstneriske standpunkt. Han
taler om sine malerier som andre om
ru Hansen ved siden af. Han begrun-
der sin brogede underholdning med,
Qt han vil vise sin kunstneriske ud-
''■kling gennem tiden for hans for-
holdsvis korte karriere. Den udvik-
ling synes lidt stakåndet, lidt staccato,
ll(ft voldsk.
Det man normalt forestiller sig ved
uen personlige udvikling indenfor
kunstarterne er jo ikke denne sprin-
gen fra det næsten gammeldags til
det mere og mere moderne for til
sidst at ende i den forvirrede ultra-
1 Poderne tidsalders udtryksformer.
Men udviklingen er heller ikke at øde
sit liv på at lære at male et blad på
en pilekvist, selvom nok denne op-
§ave kunne byde på problemer, som
kunne udfylde tiden.
Det er to yderligheder. Ole Jørgen-
Sen har valgt den første, og når dette
er accepteret, er der tilbage at sige,
M han har gjort det godt.
Imidlertid var der så meget forskel-
hgt på udstillingen, at man kun van-
skeligt kan synes lige godt om det
lele. Det, jeg syntes var mindst smukt,
yar Ole Jørgensens „brudte kredsløb".
*kke desto mindre er dette arbejde
af dem, der har voldt sin skaber
de største problemer. Det er et af de
vejen — er det nødvendigt, at der
på længere sigt sker en stadig for-
øgelse af produktiviteten.
Det er således nødvendigt, at man
på alle måder søger at rationalisere
og billiggøre produktionen i erhvervs-
livet, først og fremmest indenfor fi-
skeriet. En nødvendig forudsætning
for, at der kan skabes en bedre øko-
nomi for de moderne industrianlæg,
er, at den befolkningskoncentration,
billeder med store plamager i ret få
forskellige farver forbundet med
llange, tynde bugtede strenge. „Brudt
kredsløb" er malerens forsøg nr. 50
eller deromkring. Så det er jo ikke
nogen helt tilfældig blodpøl.
Ole Jørgensen er meget inspireret
af den grønlandske natur. Sara ved
røgeovnen var ganske vist ikke iblandt
værkerne, men storslåede isfjelde,
som solen splintrer sine stråler i,
vand som tyktflydende maskinolie, og
fjelde som sorte massiver, uden dyr,
uden mennesker.
Ole Jørgensen har oplevet noget i
de to år, han har været i Grønland.
Han suger til sig, lader sig inspirere,
lever med.
☆
I en samtale med Grønlandsposten
fortæller han om sin hidtidige kar-
riere, at han har haft flere udstillin-
ger på skoler derhjemme. Han har
arbejdet med mange forskellige ma-
terialer, søgt spændvidde over et
bredt felt.
Allerede som 23-årig blev han til-
delt en temmelig omfattende opgave,
nemlig at udsmykke hovedindgangen
på Jyllands vej s skole i Frederiksberg
kommune. — Inden jeg kom rigtigt
i gang, arbejdede jeg længe i for-
søget på at finde de rigtige materialer
til denne opgave, fortæller Ole Jør-
gensen. — Ligefra fresko-teknikken
over mange andre forsøg endte det
med at blive et keramikrelief, et ma-
teriale, jeg for øvrigt siden har ar-
bejdet en hel del med, men mulighe-
derne indenfor det følt er jo ikke de
allerbedste i Grønland.
— Er Grønland frodigt for en ma-
ler?
— Man vil kunne se af udstillingen
i Radiohuset, at den grønlandske na-
tur har inspireret mig temmelig me-
get. Men det tog sin tid, inden jeg
blev akklimatiseret. Jeg har jo nok
at se til som lærer i Frederikshåb,
har samtidig familie og børn og havde
i starten meget trange boligforhold.
Det er jo bedst, når redskaberne står
fremme, så man kan gå i krig med sit
åndelige produkt, når lysten eller in-
spirationen melder sig. Det var bety-
delig lettere som studerende i Køben-
havn at tage sig tid til sine fritids-
sysler.
— Jeg kan godt lide Deres billede
„Fuglemøde". Jeg synes, det er hyg-
geligt, sødt, morsomt, billigt. Det er
ligesom om det samler dette utal af
genrer, eller hvad De selv vil fore-
trække at kalde det. Ligesom det
knytter trådene fra udstillingens pro-
dukter.
— Nå dét! Det er såmænd blot et
billede, jeg malte til min datter. Men
nu er hun blevet træt af det, og så
kan jeg jo ligeså sælge det.
-den.
som har fundet sted i de senere år,
også fortsætter d fremtiden.
Denne befolkningskoncentration er
én af de ting, som oftest er blevet
debatteret heroppe, og som også er
blevet kritiseret fra mange sider. Jeg
skal her fremhæve, at dette ikke er
noget specielt grønlandsk problem. I
andre lande søger mange mennesker
fra mindre steder ind til de større
byer, og det er her en ganske nød-
vendig forudsætning for industriens
fremgang. I Danmark nedlægges så-
ledes hvert år ca. 7.000 landbrug, og
jeg behøver vist ikke at sige, at de
mennesker, som i Danmark må for-
lade deres erhverv, bliver stillet over-
for mange vanskeligheder — vanske-
ligheder, som på mange måder svarer
til dem, som tilflyttere heroppe bliver
stillet overfor.
Jeg har erfaret, at de folkevalgte
repræsentanter heroppe og embeds-
mændene er stærkt opmærksomme på
dette problem, og at man nu har et
virkeligt ønske om at støtte denne
udvikling og hjælpe tilflytterne over
overgangsvanskelighederne.
FISKERIET
En fortsat udybning af det grøn-
landske fiskeri må også indtage en
central plads i den grønlandske ud-
viklingspolitik. Den første trawler er
i år blevet sat ind i grønlandsfiske-
riet, og formentlig flere vil følge ef-
ter, selvom det grønlandske inden-
skærsfiskeri og fjordfiskeri stadig må
indtage en vigtig plads på samme
nalunaeKutanik iluarsaineK pitsau-
nerpåK.
pilertomerpåmik tuniussissartoK.
iluarsagkat tamarmik Kulamavér-
Kusigkat.
1. kis. urreparation.
Ekspres levering.
Garanti på alle reparationer.
TIK-TAK
Kirkegade 18
6700 Esbjerg
Danmark.
måde som rejefiskeriet. Væsentlig for-
øgede leverancer til industrianlægge-
ne er en nødvendig forudsætning for
en bedre økonomi.
Det er beklageligt, at vi netop i
disse år, hvor man har besluttet sig
til at effektivisere det grønlandske
fiskeri, har mødt mange uventede
vanskeligheder. Det har d de senere
år vist sig svært at få afsat de grøn-
landske produkter på det internatio-
nale marked til tilfredsstillende pri-
ser, og der har været en meget be-
klagelig nedgang i fiskeriet. I år har
den usædvanlige storissituation også
skabt vanskeligheder for erhvervsli-
vet heroppe. Forhåbentlig er det over-
gangsfænomener.
MINERALRIGDOMMENE
Inden for det sidste års tid er der
også rettet adskillige forhåbninger til
udnyttelsen af mineralrigdomme i
Grønland. Gennemførelsen af den nye
minelov har rundt omkring i verden
skabt interesse for at få koncessioner
i Grønland, men endnu foreligger der
ikke konkrete resultater. Det vil na-
turligvis være glædeligt, hvis man fin-
der forekomster, som kan udnyttes
og give beskæftigelses- og indkomst-
muligheder for den grønlandske be-
folkning samt bidrage til at dække
de store udgifter på det grønlandske
offentlige budget. Jeg vil imidlertid
advare imod at stille for optimistiske
forventninger til, at en udnyttelse af
mineralforekomster i Grønland vil
kunne løse alle økonomiske proble-
mer. Selvom udviklingen af sådanne
erhvervsgrene vil være et kærkom-
ment bidrag til den grønlandske øko-
nomi, må man fortsat udbygge de
eksisterende grønlandske erhverv,
først og fremmest fiskeriet.
Jeg tror, at det, som er sket her-
oppe i de sidste 15—20 år, har været
nødvendigt og rigtigt. Grønland kun-
ne ikke leve en tilværelse isoleret fra
den øvrige verden, og de fremskridt,
som sker i Danmark og andre steder,
må selvfølgelig også få indflydelse på
det grønlandske samfund. Vi er nu så
langt, at den grønlandske befolknings
sundhedstilstand er blevet ganske
væsentligt forbedret, og det store fald
i dødeligheden er en meget glædelig
ting. Skolegangen og uddannelsen er,
som jeg sagde før, under stadig for-
bedring, og investering har, uanset at
der stadig er boligproblemer, skabt
mulighed for at flere og flere grøn-
lændere får mulighed for at leve i
gode og moderne lejligheder.
MANGE OPGAVER
Der er endnu mange uopfyldte øn-
sker og mange opgaver, som vi i fæl-
lesskab må løse i fremtiden. Imidler-
tid kan alle ønsker ikke blive op-
fyldt på én gang.
Fremtiden vil stille store krav og
kræve betydelig indsats af alle. Re-
geringen er indstillet på at bære sin
del af arbejdet og omkostningerne.
Vigtigt er det imidlertid, at vi husker,
at løsningen skal ske i fællesskab
mellem Grønland og Danmark. Målet
må være, at vi bringer grønlænderne
i stand til at bære en stigende andel
af investeringerne i fremtiden. Det er
en styrke for enhver befolkning, når
den kan løse så mange af sine egne
problemer som muligt.
Jeg bringer den grønlandske befolk-
ning regeringens hilsen og samtidig
dens tilsagn om at medvirke til at
sikre fortsat fremgang for hele den
grønlandske befolkning. Jeg rejser
hjem med uforglemmelige minder om
en vidunderlig natur og en venlig og
gæstfri befolkning. Jeg tror også, jeg
rejser med større viden og forståelse
— og for alt dette sige jeg tak.
A/S WRIGHT, THOMSEN & KIER
civilingeniører og entreprenører
ingeniørit entreprenørit
ÅLBORG — KØBENHAVN — ÅRHUS
påhængsmotorer
gi'r Dem mere
for pengene
derfor er den verdens
mest solgte
JOHNSON-ip
motorisa aKumut
ikutagkat akiliutitit
tangeKartinerusavai
- taimåitumik si/arssuarme
tunissaunerpauvoK

En Johnson påhængsmotor har alle de
egenskaber, De forlanger af en motor,
der tit kommer på hårdt arbejde. Den er
gennemprøvet under alle tænkelige ar-
bejds- og temperaturforhold, indtil den
har opfyldt de strenge krav, Johnson
stiller med hensyn til saltvandsbestan-
dighed, lydsvaghed, top-ydeevne og
lavt brændstofforbrug. Det er simpelt-
hen verdens mest driftssikre motor. De
mange modeller gør det muligt for Dem
at vælge den bedst egnede til Deresfor-
mål. Alle har 2 års garanti -fraden mind-
ste på 1,5 HK til den største på 115 HK.
Johnson-ip motoriata aKumut Ikutagkap mo-
torimut akulikitsumik sulerulugtitaussartumut
tungassumik piumassarissatit pigai. sulivfigssa-
ne silanilo éssigingitsorpagssuarne misiligtar-
nekarsimavoK Johnson-ip imamut akiuslnåu-
ssutsimik, nipéissutsimik, angnerpåmik måku-
ssislnaunermik ikumatigssamigdlo atuinikiner-
mik piumassarissainik angussakarnigsså tikit-
dlugo. silarssuarmime motflrine ingerdlavdluar-
nertunerpauvok. modellit åssigmgitsorpagssuit
pislnautlpåtit ilingnut nalerkunerpåmik torkai-
nigssangnut. tamarmik ukiune mardlungne
kularnavårkusigåuput - mingnerpåmit 1,5 HK-
lingmit angnerpåmut 115 HK-lingmut.
Den Kongelige Grønlandske Handels udsalg på Grønland og
Godthåb Elektroværksted
v/Mogens Trolle, Godthåb
Artic Handels Co.
Julianehåb
Preben Ager Lei Chr. Olsvig Tage Schjøtt
Sukkertoppen Christianshåb Narssaq
Godhavn Smedie- og Rorværksted Godhavn
Importør:
JOHN HOLME A/S
Bredgade 75, 1260 København K
Telegramadr.: johnholme
Blandet underholdning
på maleriudstilling
Fine sager i Radiohusets koncertsal — Dansker maler Grønlands natur.
13