Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 21.08.1969, Blaðsíða 16

Atuagagdliutit - 21.08.1969, Blaðsíða 16
..........i,,,,, STATSMINISTER HILMAR BAUNSGAARD: - Hvis vi er dygtige nok, kan vi skabe et lykkeligt Grønland Statsministeren udtaler sig om de mest presserende problemer i dagens Grønland: Bolig-problemer, koncentrations-politikken, erhvervsudbygningen, K’utdligssats affolkning, grønlændernes gradvise overtagelse af funktioner, udsendte danske varetager og af financiering af den videre udbygning, om sprogproblemet, undervisning, oplysning og uddannelse bl. a. ved hjælp af radio og TV. Tekst og foto: HANS JANUSSEN — Allerførst må jeg sige, at jeg selvfølgelig har fået bekræftet den forestil- ling, jeg havde i forvejen, om Grønlands helt vidunderlige natur. Jeg har ikke mødt noget smukkere sted i verden. Det lyder nok så banalt at sige det, men vi, der kommer fra Danmark, kan simpelthen ikke undlade at understrege det faktum, at Grønland er en natur-skønhed af helt sjælden art. Men i en samtale som denne, hvor man må være realistisk, bliver jeg nødt til at sige: — Vi lever desværre ikke af skønhed alene. Og problemerne er mange-artede, så mange-artede, som de må være, når man skal bringe en befolkning meget hurtigt fra et lavt udviklings-trin til det fuldt udviklede niveau. Jeg må også sige, at hvis vi er dygtige nok, og med vi mener jeg kommunalbestyrelserne, landsrådet og regeringen, så kan vi skabe et lykkeligt Grønland. Det er dét, der må være målet. Sådan sagde statsminister Hilmar Baunsgaard til „Grøn- landsposten under sit sidste ophold om bord på inspektionsskibet „Ingolf". Statsministeren fortsatte: — Ved si- den af en bekræftelse af mine for- ventninger om Grønland som et over- ordentligt smukt naturområde, må jeg sige, at jeg også har fået indtryk af nogle enormt store problemer. Det har ikke kunnet undgås at slå mig, at der på boligområdet lades meget tilbage at ønske, inden vi kan sige, at vi blot har nået det minimum af en bolig- standard, som man ud fra en almin- delig betragtning fra et velfærdssam- fund må ønske. BOLIG-SITUATIONEN RETTES OP — Jeg tror, at vi virkelig skal for- søge på at få rettet op på de eksiste- rende bolig-mangler. Det gælder bå- de, hvor der er for få boliger og, hvor der er for dårlige boliger. Og så gæl- der det endvidere, at vi passer på ikke at lave de samme fejltagelser, som blev lavet for otte-ti år siden, da man byggede nogle af de første — troede man — moderne boliger. — Jeg vil understrege, at det be- stemt ikke skal være en anklage mod hverken ministeriet eller de politike- re, der dengang stod med ansvaret, fordi man dengang simpelthen ikke kunne vurdere, hvordan det ville se ud om en halv snes år. Jeg mener, at vi skal lære af de erfaringer, vi har høstet. Det er muligt at gøre det i dag. Det vil sige, at selv om en bo- lig bliver fem eller ti tusind kroner billigere ved en eller anden form for standardiseret udgave, så må vi ikke laide for den fristelse, hvis vi véd, at vi for fem eller ti tusind kroner mere i udgift kan bygge det rigtige hus. BEFOLKNINGS-KONCENTRATIONEN — Den anden ting, som har slået mig stærkt, er de enorme problemer, der er omkring den vedtagne politik om befolknings-koncentrationen, d.v.s. tilflytning til byerne. Jeg tror, politik- ken var rigtig, da den blev anlagt, og jeg tror, at den stadig er rigtig: at vi må stile imod en sådan befolknings- koncentration i et relativt få antal grønlandske byer. Det, man så skal huske, er, at det giver en række pro- blemer, som vi også må være forplig- tet til at løse. Der er vel to kategorier af tilflyttere. Den ene er dem, der kommer til byerne og skal skabe sig en fremtid. De og deres familier har et problem med at vænne sig til det nye miljø. Det betyder, at der bliver behov for vuggestuer og børnehaver. Og hvis de overhovedet skal kunne falde til og vænne sig til, at man skal gå på arbejde et bestemt antal timer om dagen, må de akceptere, at det er en nødvendig ting. Et yderpunkt er, at de gamle, hvis de bliver ladt alene tilbage i bygder- ne, ikke kan klare sig, og derfor er det også nødvendigt med den udbyg- ning af alderdomshjem, som finder sted i de fleste byer. Vi har i Dan- mark, sålænge jeg kan huske, altid ment, at det er et udtryk for et vel- færdssamfund, at man sørger godt for sine gamle. Det må også gælde for Grønland, specielt når man tvinger folk til — hvad udviklingen jo rent faktisk gør — at forlade deres hidti- dige miljø. Når man gør det, så er det ekstra vigtigt, at man sørger godt for de gamle. ERHVERVSUDBYGNINGEN — En anden ting, jeg har fået et vældigt indtryk af, er, at erhvervs- udbygningen er temmelig vanskelig. Nogle steder har vi set, at man kunne fiske meget mere, end man gør. Kapa- citeten var bare ikke stor nok på fiske-fabrikkerne. Andre steder har jeg mødt det, at kapaciteten var ca. dobbelt så stor, som nødvendigt med Statsminister Hilmar Baunsgaard mel- lem departementschef Erik Hesselbjerg, Ministeriet for Grønland, og kontorchef Ole Hansen, Statsministeriet. den mængde råvarer man fik. Det betyder for grønlænderne, at man må finde en metode, hvormed man kan dirigere forsyningerne hen, hvor for- arbejdningsmulighederne findes. Det kommer nok til at betyde, at grønlæn- derne må indstille sig på at sejle lidt længere fra fangststederne til leve- ringsstederne. Hvis vi ikke indstiller os på dét, kan vi aldrig få en blot nogenlunde rentabel drift ud af de investeringer, vi foretager i Grønland. Og det må jo, når alt kommer til, være målet. INGEN STATSTILSKUD TIL GRØNLANDSKE FISKERE — I Sukkertoppen, den sidste by, statsministeren besøgte, nævnte KNAPP’s formand, Niels Carlo Heil- mann, statens hjælp til de danske landmænd og et eventuelt statstilskud til de grønlandske fiskere. — Jeg forstår godt, at grønlandske fiskere, som fisker hvad de kan, le- verer til fabrikkerne, ndr fabrikker- ne kan aftage, o.s.v., at de kan føle, der er en vis uretfærdighed ved, at de ikke kan få lov at levere, følgelig ministeriuneK Hilmar Baunsgaard de- partementschef Erik Hesselbjergip, nu- navta ministereKarfianérsup ktsalo kon- torchef Ole Hansenip, Statsministere- Karfingmérsup, akornånitoK. ikke kan få lov at få den fortjeneste, de pludselig ser mulighed for. På den anden side må jeg sige, at jeg ikke tror, vi kan klare problemet blot ved statstilskud. To ting må man huske. For det første, at dånske fiskere har meget, meget svære kår i øjeblikket. Det kan godt være, at der er relativt gode fangstmuligheder for de danske fiskere i Nordsøen og andre steder. Til gengæld får de meget, meget lave priser for deres fangster. Jeg har vir- kelig været ude for danske fiskere, som har fortalt mig, at hvis de skal have dækket deres udgifter uden for- tjeneste til skipperen selv, så skulle de have 1,60 kr. for 1 kg. rødspætter, og de får fra 1,10 til 1,30 kr. Så må man forstå, at vi har vældige proble- mer også for danske fiskere. Og vi kan selvsagt ikke give statstilskud til grønlandske fiskere uden også at give til de danske. — Det andet var den sammenlig- ning, som fiskernes formand drog til de danske landmænd. Det er rigtigt, at vi giver tilskud til det danske land- brug. Men hvad man måske ikke helt har gjort sig klart i Grønland er, at S Den gyldne, ^ /■ smidige OMA margarine \ f er lige velegnet til bordbrug ^ og madlavning! — Sig navnet: OMA margarine! ^ I I OMA margarine kultiussartalik akungnaitfeordlo * nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermutdlo / \ åssigmgmik piukunarpoKl oKautigiuk ateK: / \ OMA margarine! j KRYOLITSELSKABET ØRESUND A/S KØBENHAVN Vi skifter navn til Chevron 16

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.