Atuagagdliutit - 21.08.1969, Side 16

..........i,,,,,
STATSMINISTER HILMAR BAUNSGAARD:
- Hvis vi er dygtige nok, kan
vi skabe et lykkeligt Grønland
Statsministeren udtaler sig om de mest presserende problemer i dagens
Grønland: Bolig-problemer, koncentrations-politikken, erhvervsudbygningen,
K’utdligssats affolkning, grønlændernes gradvise overtagelse af funktioner,
udsendte danske varetager og af financiering af den videre udbygning,
om sprogproblemet, undervisning, oplysning og uddannelse bl. a. ved hjælp
af radio og TV.
Tekst og foto: HANS JANUSSEN
— Allerførst må jeg sige, at jeg selvfølgelig har fået bekræftet den forestil-
ling, jeg havde i forvejen, om Grønlands helt vidunderlige natur. Jeg har ikke
mødt noget smukkere sted i verden. Det lyder nok så banalt at sige det,
men vi, der kommer fra Danmark, kan simpelthen ikke undlade at understrege
det faktum, at Grønland er en natur-skønhed af helt sjælden art. Men i en
samtale som denne, hvor man må være realistisk, bliver jeg nødt til at sige:
— Vi lever desværre ikke af skønhed alene. Og problemerne er mange-artede,
så mange-artede, som de må være, når man skal bringe en befolkning meget
hurtigt fra et lavt udviklings-trin til det fuldt udviklede niveau. Jeg må også
sige, at hvis vi er dygtige nok, og med vi mener jeg kommunalbestyrelserne,
landsrådet og regeringen, så kan vi skabe et lykkeligt Grønland. Det er dét,
der må være målet. Sådan sagde statsminister Hilmar Baunsgaard til „Grøn-
landsposten under sit sidste ophold om bord på inspektionsskibet „Ingolf".
Statsministeren fortsatte: — Ved si-
den af en bekræftelse af mine for-
ventninger om Grønland som et over-
ordentligt smukt naturområde, må jeg
sige, at jeg også har fået indtryk af
nogle enormt store problemer. Det har
ikke kunnet undgås at slå mig, at der
på boligområdet lades meget tilbage
at ønske, inden vi kan sige, at vi blot
har nået det minimum af en bolig-
standard, som man ud fra en almin-
delig betragtning fra et velfærdssam-
fund må ønske.
BOLIG-SITUATIONEN RETTES OP
— Jeg tror, at vi virkelig skal for-
søge på at få rettet op på de eksiste-
rende bolig-mangler. Det gælder bå-
de, hvor der er for få boliger og, hvor
der er for dårlige boliger. Og så gæl-
der det endvidere, at vi passer på
ikke at lave de samme fejltagelser,
som blev lavet for otte-ti år siden,
da man byggede nogle af de første
— troede man — moderne boliger.
— Jeg vil understrege, at det be-
stemt ikke skal være en anklage mod
hverken ministeriet eller de politike-
re, der dengang stod med ansvaret,
fordi man dengang simpelthen ikke
kunne vurdere, hvordan det ville se
ud om en halv snes år. Jeg mener,
at vi skal lære af de erfaringer, vi
har høstet. Det er muligt at gøre det
i dag. Det vil sige, at selv om en bo-
lig bliver fem eller ti tusind kroner
billigere ved en eller anden form for
standardiseret udgave, så må vi ikke
laide for den fristelse, hvis vi véd,
at vi for fem eller ti tusind kroner
mere i udgift kan bygge det rigtige
hus.
BEFOLKNINGS-KONCENTRATIONEN
— Den anden ting, som har slået
mig stærkt, er de enorme problemer,
der er omkring den vedtagne politik
om befolknings-koncentrationen, d.v.s.
tilflytning til byerne. Jeg tror, politik-
ken var rigtig, da den blev anlagt, og
jeg tror, at den stadig er rigtig: at vi
må stile imod en sådan befolknings-
koncentration i et relativt få antal
grønlandske byer. Det, man så skal
huske, er, at det giver en række pro-
blemer, som vi også må være forplig-
tet til at løse. Der er vel to kategorier
af tilflyttere. Den ene er dem, der
kommer til byerne og skal skabe sig
en fremtid. De og deres familier har
et problem med at vænne sig til det
nye miljø. Det betyder, at der bliver
behov for vuggestuer og børnehaver.
Og hvis de overhovedet skal kunne
falde til og vænne sig til, at man skal
gå på arbejde et bestemt antal timer
om dagen, må de akceptere, at det er
en nødvendig ting.
Et yderpunkt er, at de gamle, hvis
de bliver ladt alene tilbage i bygder-
ne, ikke kan klare sig, og derfor er
det også nødvendigt med den udbyg-
ning af alderdomshjem, som finder
sted i de fleste byer. Vi har i Dan-
mark, sålænge jeg kan huske, altid
ment, at det er et udtryk for et vel-
færdssamfund, at man sørger godt for
sine gamle. Det må også gælde for
Grønland, specielt når man tvinger
folk til — hvad udviklingen jo rent
faktisk gør — at forlade deres hidti-
dige miljø. Når man gør det, så er det
ekstra vigtigt, at man sørger godt for
de gamle.
ERHVERVSUDBYGNINGEN
— En anden ting, jeg har fået et
vældigt indtryk af, er, at erhvervs-
udbygningen er temmelig vanskelig.
Nogle steder har vi set, at man kunne
fiske meget mere, end man gør. Kapa-
citeten var bare ikke stor nok på
fiske-fabrikkerne. Andre steder har
jeg mødt det, at kapaciteten var ca.
dobbelt så stor, som nødvendigt med
Statsminister Hilmar Baunsgaard mel-
lem departementschef Erik Hesselbjerg,
Ministeriet for Grønland, og kontorchef
Ole Hansen, Statsministeriet.
den mængde råvarer man fik. Det
betyder for grønlænderne, at man må
finde en metode, hvormed man kan
dirigere forsyningerne hen, hvor for-
arbejdningsmulighederne findes. Det
kommer nok til at betyde, at grønlæn-
derne må indstille sig på at sejle lidt
længere fra fangststederne til leve-
ringsstederne. Hvis vi ikke indstiller
os på dét, kan vi aldrig få en blot
nogenlunde rentabel drift ud af de
investeringer, vi foretager i Grønland.
Og det må jo, når alt kommer til,
være målet.
INGEN STATSTILSKUD TIL
GRØNLANDSKE FISKERE
— I Sukkertoppen, den sidste by,
statsministeren besøgte, nævnte
KNAPP’s formand, Niels Carlo Heil-
mann, statens hjælp til de danske
landmænd og et eventuelt statstilskud
til de grønlandske fiskere.
— Jeg forstår godt, at grønlandske
fiskere, som fisker hvad de kan, le-
verer til fabrikkerne, ndr fabrikker-
ne kan aftage, o.s.v., at de kan føle,
der er en vis uretfærdighed ved, at
de ikke kan få lov at levere, følgelig
ministeriuneK Hilmar Baunsgaard de-
partementschef Erik Hesselbjergip, nu-
navta ministereKarfianérsup ktsalo kon-
torchef Ole Hansenip, Statsministere-
Karfingmérsup, akornånitoK.
ikke kan få lov at få den fortjeneste,
de pludselig ser mulighed for. På den
anden side må jeg sige, at jeg ikke
tror, vi kan klare problemet blot ved
statstilskud. To ting må man huske.
For det første, at dånske fiskere har
meget, meget svære kår i øjeblikket.
Det kan godt være, at der er relativt
gode fangstmuligheder for de danske
fiskere i Nordsøen og andre steder.
Til gengæld får de meget, meget lave
priser for deres fangster. Jeg har vir-
kelig været ude for danske fiskere,
som har fortalt mig, at hvis de skal
have dækket deres udgifter uden for-
tjeneste til skipperen selv, så skulle
de have 1,60 kr. for 1 kg. rødspætter,
og de får fra 1,10 til 1,30 kr. Så må
man forstå, at vi har vældige proble-
mer også for danske fiskere. Og vi
kan selvsagt ikke give statstilskud til
grønlandske fiskere uden også at give
til de danske.
— Det andet var den sammenlig-
ning, som fiskernes formand drog til
de danske landmænd. Det er rigtigt,
at vi giver tilskud til det danske land-
brug. Men hvad man måske ikke helt
har gjort sig klart i Grønland er, at
S Den gyldne, ^
/■ smidige OMA margarine \
f er lige velegnet til bordbrug ^
og madlavning! — Sig navnet: OMA margarine! ^
I
I
OMA margarine kultiussartalik akungnaitfeordlo
* nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermutdlo /
\ åssigmgmik piukunarpoKl oKautigiuk ateK: /
\ OMA margarine! j
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
Vi skifter
navn til
Chevron
16