Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 21.08.1969, Blaðsíða 21

Atuagagdliutit - 21.08.1969, Blaðsíða 21
NGngme Set. Georgsgildep igdlutåne spejderit atautsimlnerat. såmerdliuvoK spej- derit Kalåtdlit -nunånut udvalgiata sujuligtaissua Bengt Vienberg. tåussuma taler- Piatungåne takuneKarsInauvoK atautsimérssuarnerme OKalugte spejderitdlo Kalåt- dlit-nunånut rådiane ilaussortaK Claus Møller, sanileråt Lil Lund, DDP, SGU-mut 'laussortaussortaoK, Inger Ringsberg, KFUK/SGU, spejderit niviarsiarKat atautsi- mut rådiane sujuligtaissoK, atarKinartoK prinsesse Benedikte, Grethe Øfjord, DDP/ SGU, åma Jytte Grovermann, KFUK/SGU. Spejderkonierencen i Godthåb Fremtiden i Grønlands spejderarbejde giver ændringer i aldersgrænserne. Spejderkonferencen, som åbnede søndag 3. august i Godthåb under overværelse af Hendes kongelige Høj- hed, prinsesse Benedikte, blev en spej- derhistorisk begivenhed af hidtil u- hendte dimensioner i Grønland. Kon- ferencen havde ca. 35 deltagere fra UmånaK i nord til Nanortalik og Aug- PilagtoK i syd. Endvidere deltog Spej- dernes Grønlandsudvalg fra Danmark °9 lejlighedsvis flere medlemmer af Grønlands Spejderråd, som alle er bo- siddende i Godthåb. 'Konferencen omfattede et stort al- sidigt program, hvor mange af de ak- tuelle problemer i det grønlandske spejderarbejde blev trukket frem og behandlet i en levende debat af kon- ferencens deltagere. På selve åbningsdagen indledtes di- skussionerne over et temmelig ømtå- leligt emne: „Har Grønland brug for spejderarbejdet fremover?". Samtlige konferencens deltagere mente, at Grønland virkelig har brug for spej- derarbejdet i dag såvel som i frem- tiden. Nogle var dog inde på, at hvis sPejderarbejdet ikke gik rigtig godt, hiåtte man hellere standse det. Men hovedparten af deltagerne mente, at der er begrundelser nok for at føre spejderarbejdet videre i fremtidens Grønland. De fleste steder i Grønland har man kun — men uden at forklejne det -— Blå Kors og skolernes fritids- arbejdet. Disse steder er spejderarbej- det det eneste, ungdommen har at holde sig til af sund, organiseret fri- tidsbeskæftigelse. Man mente på kon- ferencen, at spejderarbejdet havde så meget at give Grønland i form af de Sode ideer, der ligger til grund for sPejderbevægelsen i alverdens lande. ØKONOMI Gagen efter beskæftigede man sig med spejderarbejdets økonomi. Det hlev nævnt, at kontigentet skulle dæk- he de almindelige driftsudgifter, mens man må gøre et eller andet for at tjene penge til de noget større udgif- ter som indkøb af mater’el, rejser til Ganmark og udlande!. pejderhuse, m. v.. Der blev i forbindelse med em- net orienteret om, hvad man kan søge al offentlig hjælp under den grøn- landske aften- og ungdomsskolelov. Ger blev i øvrigt givet en mængde ideer til, hvordan man skulle skaffe Penge til specielle formål, f. eks. ved afholdelse af bazarer, lodseddelsalg, sPejderfester og -shows, dansemik, op- rydningsarbejder for kommunerne, filmklubber, hvor man solgte års- abonnement for f. eks. en månedlig filmforevisning. ådringer i aldersgrænsen Fr emtidsudvalg et, det er et under- udvalg af Spejdernes Grønlandsud- valg, fremlagde en rapport, hvoraf det fremgik, at de adskilte grupper af pi- ffer og drenge idet nuværende spej- derarbejde i fremtiden bør lægges sammen til én gruppe, idet man i for- vejen har så mange ting fælles, f. eks. sPejderhuse og -hytter, mødelokaler, fælles materiel. Udadtil ser det i for- vejen ud som ét samlet arbejde. Men det gælder altså ikke administrativt. Gen foreslåede nyordning vil få stor Praktisk betydning og give admini- strative fordele. Af rapporten fremgik endvidere, at uaan fandt det fornuftigt at ændre al- dersgrænserne indenfor de forskellige grupper i spejderbevægelsen. Æn- dringen er udelukkende et grønlandsk fænomen og affødt af de „særlige grønlandske forhold". For den yngste gruppes vedkommende — ulveunger, blåmejser og grønsmutter — betyder det, at aldersgrænsen flyttes til 8—11 år fra 9—12. Spejderne skal i frem- tiden være spejdere fra de er 11—14 år i stedet for som nu 12—16. Fra det 14. år kommer så den vir- kelige nyordning, idet man så vil søge piger og drenge samlet i en slags ungdomsgrupper eller interessegrup- per, hvor den bærende ide gøres be- tydelig mindre præciseret. Man be- grunder i rapporten nyordningen med, at konfirmationen i Grønland er en særdeles skælsættende begivenhed for Grønlands ungdom. Fra den dag be- gynder man at føle sig voksen med voksne manerer, og man finder det vanskeligt at fastholde denne gruppe i et aktivt spejderarbejde. Det er her, man netop har det store frafald, og man mener med nyordningens ikraft- træden at sikre denne aldersgruppe betydeligt bedre, end man i dag er i stand til. ^ Efter de 18 år fortsætter man med de samme arbejdsprincipper som nu, f. eks. skovmandsarbejde, roverarbej- de, førerjobs, o. s. v. Man har tidligere søgt en fast kon- sulent for spejderarbejdet i Grønland, og bevillingen skulle efterkommes af aften- og ungdomsskoleloven i Grøn- land. Konsulenten, der skulle kunne opfylde det gamle ønske, at ledelsen af det grønlandske spejderarbejde burde flyttes til Grønland i stedet for at befinde sig i de fire korps i Dan- mark, fjernt fra Grønland og uden god mulighed for forståelse af de grønlandske forhold, som jo er en ab- solut nødvendighed for et smidigt og hele tiden aktuelt spejderarbejde i Grønland. (AKTUELLE UNGDOMSPROBLEMER Kort før sin afslutning beskæftige- de konferencen sine deltagere med en paneldrøftelse over emnet „Aktuelle ungdomsproblemer i Grønland. Delta- gerne i drøftelsen var skoledirektør Chr. Berthelsen, konsulent Jens Si- monsen, konsulent Karl Richard Erik- sen, fungerende kommunalbestyrelses- formand fru Marie Meyer, oplysnings- medarbejder Emil Lynge og fru G. Stærmose. Programsekretær Niels Højlund var ordstyrer. De fleste deltagere i drøftelsen var enige om, at der inden for lovgiv- ningen ikke er tilstrækkelig mulighed for at gøre det, man gerne ville. Alle var enige om, at der skulle gøres no- get mere, ligefra den yngste alders- gruppe med legepladser, vuggestuer, børnehaver, skoler, ungdomsinstitutio- ner, o. s. v. Endvidere omtalte man børns og unges problemer med den meget flytten rundt fra by til by, især de flytninger der foregår for mange unge i den vanskelige alder, specielt når de flytter på kostskole i byerne. En enkelt omtalte problemerne med ungdomsbander i Grønland. Ungdoms- banderne blev bl. a. nævnt som van- daler, der om natten turer rundt på indbrud og ødelæggelsestogter. En af deltagerne mente, at disse problemer er et led i udviklingen i Grønland. Vedkommende nævnte, at det tidligere kun var familiernes mænd, der arbejdede. Børnene vok- sede op under mødrenes opsyn og ind- flydelse, men nu, hvor begge ægte- fæller arbejder for at tjene til livets ophold, er børnene alt for meget over- ladt til sig selv. De må opdrage hin- anden og gør det ikke altid lige godt. Det skaber problemer, især i den van- skelige alder, mente man. Der var bred enighed om, at kon- ferencen vil få betydning for spejder- arbejdet i Grønland. Samtlige delta- gere rejste i hvert fald hjem med nye ideer, nye impulser og ny viden, som de nu vil bringe videre til spejder- arbejdet, de steder, de kommer fra. spejderit atautsimérssuartut Kalåtdlit-nunane spejdereKarneK nutamik årKigssuniarneKar- toK spejderiussartut ukiuisigut avdlångortiterivfigalugit spejderit atautsimérssuarnerat atar- Kinartumit prinsesse Benediktemit najuvfigineKardlune augustip 3-åne Nungme angmarneKartoK Kalåtdlit- nunane spejdereKamerup oKalugtua- rissaunerane mikissungitsumik pingå- ruteicarpoK. atautsimérssuarneK Omå- namit kujåmut AugpilagtOK ilångut- dlugo peKatauvfigineKarpoK. tamatu- ma saniatigut Danmarkimit peicatåu- put spejderit Kalåtdlit-nunanut ud- valgianut (SGU) ilaussortat kisalo Kalåtdlit-nunane spejderit rådiata ilaussortai ardlagdlit, téssane ilaussor- taussut tamarmik Nungme najugaicar- tuput. atautsimérssuarnerme sangmineKar- tut åssigingisitårtorujugssuput, Kalåt- dlit-nunåne spejderit suliniarneråne ajornartorsiutaussut tamarmik sang- mineKarput peicatauvfigineKardluar- tumigdlo atautsiméKataussunit OKat- dlisigineKardlutik. uvdlorme angmainersiorfingme o- Katdlinerit autdlarterérput KuleKutaK „ånernartoK": „Kalåtdlit-nunåt suju- nigssame spejderit sulinerånik pissa- riaKartitsiva?" sangmineicardlune. a- tautsimérssuarnerme peKataussut ta- marmik isumaKarput, Kalåtdlit-nunåt uvdlumikut sujunigssamilo spejderit sulinerånik pissariaKartitsiuåsassoK. ardlagdlit onaraluarput spejderitut sulineK ingerdlavdluarsimångigpat u- nigtlnartariaKåsassoK. amerdlanerpåt- dle isumaKarput, pissutigssaKardluar- tOK Kalåtdlit-nunane spejdereKarneK sujunigssame ingerdlatinåsavdlugo. Kalåtdlit-nunane sungivfingmik suli- niartut tåssatuåuput Blå Korsit atuar- figdlo. tåuko sulinerat Kasaginiångi- kaluardlugit nunaKarfingne tamåku- nanisaoK spejderit sulinerat inusug- OFFICIELLE MEDDELELSER NALUNAERUTIT Landsrådsvedtægt af 23.7.1969 om total fredning af rensdyr på Diskoøen og NugssuaKhalvøen. § i. Enhver form for jagt på rensdyr er ind- til udgangen af 1978 forbudt hele året på Diskoøen og Jakobshavn kommune samt på NugssuaKhalvøen i Umanak kommune. § 2. Erhvervelse af ulovligt nedlagt dyr i hen- hold til § 1 er forbudt. § 3. For overtrædelse af § 1 kan idømmes bøde. Endvidere skal kødet og skindene af det ulovligt nedlagt eller erhvervede dyr konfiskeres. Denne vedtægt træder i kraft den 1. september 1969. Således vedtaget af Grønlands landsråd, den 24. september 1968. P. R. V. Erling Høegh formand. Jak. Karup Pedersen sekretariatschef. Foranstående landsrådsvedtægt om total fredning af rensdyr på Diskoøen og Nug- ssuaKhalvøen stadfæstes herved. MINISTERIET FOR GRØNLAND, den 23. juli 1989. A. C. Normann. E. Lemche sekr. K’eKertarssuarme Nflgssuarmilo tugtut er- Kigsisimatitauvdluinarnigssånik landsrådip ilerKOrerKUssalia 23.7.1969-imérsoK. § 1. 1978-ip nånigssåta tungånut ukioK kaujat- dlagdlugo K’eKertarssuarme Ilulissatdlo kommuniåne tauvalo Nugssuarme ttmånap kommunianut atassume Kanos iliordlunilU- nit tugtut piniarneKamigssåt InerterKutau- VOK. § 2. tugtut § 1 uniorKutitdlugo pissarineKarsi- massut pigssarsiarineKamigssåt inerterKU- tauvoK. § 3. § 1-imik uniorKutitsineK akilisltaunermik pitdlauteKartineKarsinauvoK. tamatuma sa- niatigut tugtut uniorKutitsinikut pissarine- Karsimassut pigssarsiarineKarsimassutdlQ- nit neKait amtlo arsåringnlssutigineKåsåput. ilerKoreraussaK måna atulerpoK 1. sep- tember 1969. taimaisivdlugo Kalåtdllt-nunåta lands- rådlanit aulajangersarneKartoK 24. septem- ber 1968. råde sdvnerdlugo Erling Høegh, sujuligtaissoK. Jak. Karup Pedersen, agdlagteKarfiup pissortå. K’eKertarssuarme Nilg9suarmilo tugtut ei Kigsisimatitauvdluinamigssanik landsrå- dip ilerKorerKussaliå sujulinltoK matumdna attitugssångortitauvoK. Kalåtdlit-nunanut ministereKarfik, 23. juli 1969 A. C. Normann E. Lemche. tunit pissariaKartineKarpoK ajungit- sumik, åncigssutdluagkamik sungiv- fik atordluarumavdlugo. atautsimér- ssuarnerme isumaKartoKarpoK, spej- derit sulinerat Kalåtdlit-nunane isu- manik nutånik sule tuniussagssaKa- KaoK, nunarssuarme spejdereKarfing- ne avdlanisut. aningaussat aKaguane sangmineKarpoK spejdere- Karnerup aningaussagssaKarniarnera. OKautigineKarpoK, ilaussortaunermut akiliutigissartagkap ingerdlatitauner- me aningaussartutit nalinglnaussut matuniartugssaugai, Kanordle iliuse- KartariaKartåsassoK aningaussarsini- ardlune akisunik pisårnialersitdlune, sordlo atortugssat, Danmarkimut nu- nanutdlo avdlanut angalanerit il. il. matuniardlugit. aperKumut tamatu- munga atatitdlugo påsisitsissutigine- KarpoK, nålagauvfingmit KanoK tapi- siniartoKarslnaussoK Kalåtdlit-nunane unukut inusugtutdlo atuarfisa inatsi- sait najontutaralugit. kisalo aningaussarsiniartarsinauner- mut isumagssarsiausinaussunik sarKU- miussiortorneKarpoK, sordlo bazare- Kartarnertigut, agdlagartanik ernui- niartitsissarnlkut, spejderit festertit- sissarnerisigut, takutitsissarnerisigut, Kitigtitsissarnerisigut, kommunime ev- Kiartarnertigut, filmertitseKatigiliomi- kut, ilaussortat Kåumåmortumik aki- lisitardlugit Kåumåmortumik filmer- titarnerisigut. uvdlup tugdliane ilåtigut sujuler- ssuissoKarneK OKatdlisigineKarpoK, tå- ssane ilåtigut OKautigineKarpoK ukiut åipåne Kalåtdlit-nunåta ilåne sujuler- ssuissugssanik sungiusaineKartartoK. ukiut avdlångortinigssåt — sujumgssamut pilerssårusiortut, spejderit Kalåtdlit-nunånut udvalgia- ta atåne ingmikut udvalgiussoK, nalu- naerumik sarKumiussaKarpoK, tåssu- na nalunaerutigineKarpoK, uvdlumi- kut spejdereKarnerme nukagpiarKat niviarsiancatdlo ingmikårtineKarsima- galuartut sujunigssame atautsimortu- ngortitariaKartut pissutigalugo måna- ngåK atautsimorussaKarpatdlåKigamik, sordlo spejderit igdlue åma igdlua- rait, atautsimitarfit, atortutdlo ataut- simorussat. avåmut sangminerme isu- maKarnarérpoK sulineK atausinaK ingerdlåneKartOK. tamånale sujuler- ssorneKarnerme atortineKångilaK tai- mågdlåt. åridgssussinigssaK nutåx su- junersutigineKartOK suliniarnerme pi- ngårutilerujugssusaoK ingerdlatsiner- mutdlo oKilisautåusavdlune. nalunae- rumisaoK OKautigineKarpoK, isumatu- sårnerusassoK spejdereKamerup ilua- ne ingmikortortat åssigmgitsut ukiui- sigut avgorneKarnerisa avdlångorti- neKarnigssåt. avdlångortitsinigssat Kalåtdlit-nunåinånut tungatineKå- saoK isumagssarsiarineKarsimavdluni- lo „nunavtine pissutsit ingmikut itut" tungavigalugit. spejderit mingnerit — amaruarKat (ulveunger), tingmiårKat (blåmejser) åma Korsuamat (grøn- smutter) — ericarsautigalugit tamåna kinguneKåsaoK tåuko ukiue åpartine- Kasangmata månåkut 9—12-inik ukiu- lingnit 8—1‘1-nut ukiulingnut. spejde- rit taimailivdluti'k 11—14-inut ukio- Kartunilisavdlutik månåkut pissusiu- ssok 12—16-inut uikiugdlit atorung- naerdlugit. 14-inik ukiOKalernermit årKigssussi- nerup avdlångutigssarpiå pissåsaoK, tamatumuna niviarsiarKat nukagpiar- Katdlo atautsimut katiniarneKarmata, soKutigissatik maligdlugit atautsimor- tungortineKartardlutik. årKigssussi- nigssamut nutåmut nalunaerume tu- ngavigineKartoK tåssauvoK, Kalåtdlit- nunåne aperssortitarneK inusugtu- ngornertut issigineKarnerussarnera. aperssorterérnikut inusugtuarKat iner- simanerussutut misigisimassarput i- nersimassututdlo pissuseKarnerussar- dlutik, taimåitumigdlo spejderit suli- niarnerme ajornakusorutausinaussar- dlune. aperssorterérnerup kingornagut ilaussortaujungnaertartorpagssuput, årKigssussinerup nutåp atulerneratigut isumaKartoKarpoK, 14-inik ukiugdlit iluaKutigineKardluarnerusinåusassut månåkornit angnertunerussumi'k. 18-inik ukioKalerérnikut pissug- ssauvfigtut sangmineKartartut, sordlo roveritut sulineK, sujulerssortauneK il. il. uvdlumikutut ingerdlåneKåinå- såput. sujornatigut piumassarine«arsima- vok Kalfitdlit-nunåne spejdereKarneK aulajangersimassumik konsulenteKar- tineKalisassoK, aningaussatdlo atorne- Kartugssat unukut inusugtutdlo atuar- fisa inatsisait najorKutaralugit pine- Kartarsinåusåput. konsulenteKalerni- kut kigsaubigissaujuarsimassoK, tåssa Kalåtdlit-nunåne spejdereKamerup sujulerssorneKarnerata Kalåtdlit-nu- nånut nungneKarnigsså, piviussungor- tiniarneKåsaoK, uvdlumikut pissusiu- ssoik Danmarkimit aKuneKarneK ato- rungnaerdlugo, taimame Kalåtdlit- nunånit ungasigtigissumit ingerdlatsi- neK ingminut påseKabigigfiusinåungi- laK, pingårtumik Kalåtdlit-nunanut pissutsinut, taméname pissariaKar- dluinaraluarmat Kalåtdlit-nunåne spejdereKamerup pitsaunerussumik ingerdlatinigssånut. inusugtut ajornartorsiutait atautsimérssuarneK nåmagsingaja- lersoK atautsiméKataussut OKatdliner- mut tusarnårtineKarput. OKatdlisigi- neKarpoK „Kalåtdlit-nunåne inusugtut ajornartorsiutait". oKatdlinerme peKa- tåuput atuarfeKarnermut pissortaK Chr. Berthelsen, konsulent Jens Si- monsen, konsulent Karl Richard Erik- sen, kommunalbestyrelsip sujuligtai- ssuanut sivnissoK fru Maria Meyer, Kåumarsainerme suleKataussoK Emil Lynge åma fru G. Stærmose. autdla- kåtitagssiortOK Niels Højlund oKatdli- titsissuvoK. OKatdlinerme peKataussut amerdla- nerit isumaKatigigput, inatsisiliorne- rup iluane nåmaginartumik periarfig- ssaKartitsineKångitsoK suliariniagkat angunigssånut. tamanit isumaKatigi- neKarpoK sule angnertunerussumik KanoK HiuseKartariaKartoK nukardler- pånit autdlartitdlugit, pinguartarfit, nålungiarssuit mérKatdlo inigssait, atuarfit, inusugtunut sulivfeKarfit il. il. angnertusardlugit. kisalo sangmi- neKarpoK mérKat inusugtutdlo nugter- tarnermikut ajornartorsiutait, pingår- tumik mériKat ajornakusornerup na- lånilersimassut igdloKarfingnit igdlo- Karfingnut nugtertineKartarnerat atu- arfingnut ineKarfiutigissunukartitdlu- git. atausiakåt Kalåtdlit-nunåne inusug- tuarKat pinerdlungniartarnerat OKat- dlisigait, ilåtigut taineKardlutik unuå- kut anértartut tigdlingniardlutigdlo aserorterissartut. OKatdliseKataussut ilåt isumaKar- poK, pinerdlungniartamerit Kalåtdlit- nunåne inerdartornerup maligtigina- rai. ilångutdlugo OKarpoK, sujornati- gut ilaKutarit angutitait kisimik suli- ssussarsimagaluartut. mérKat agdliar- tortarput arnamingnik nåkutigineKar- dlutik perorsagauvdlutigdlo. uvdlumi- kut åiparit mardluvdlutik pigssarsior- tungorsimåput, angnertuvatdlåmigdlo mérKat kisimltugssångortineKartardlu- tik. mérKat ingmingnut perortikiartor- tarput tamånalo iluarinartuinarmik ingerdlaneK ajorpoK. tamatumuna ajornartorsiutit pilersineKartarput, pi- ngårtumik mémap ukiut ajornakusor- fine nagdlerångagit, OKalugtOK isuma- KarpoK. tamanit isumaKatigissutigineKarpoK, atautsimérssuarneK Kalåtdlit-nunåne spejdereKarnermut suniuteKåsassoK. peKataussut tamarmik nunamingnut utendgtugssåusåput nutånik isumag- ssarsisimavdlutik, nutånik ildsimassa- Kardlutik periarfigssaKalerdlutigdlo, spejdereKarnerme iluatingnauteKartu- nik. For kvalitetens skyld ærter c-vltaminrige Brtanik C-vltamlneKardlu- artunik nunlangnlutå aner- dlortlgaussunik ImaKarput — Klvdlertbssat tamarmik

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.