Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 21.08.1969, Blaðsíða 20

Atuagagdliutit - 21.08.1969, Blaðsíða 20
Thulemissionen er blevet 60 år Sømandshjemmene indviet Den 4. august var det 60 år siden, at missionens station i Kap York blev indviet. Selv om festligholdelsen af denne dag ikke bliver så omfattende som ved 50-års jubilæet, bør dagen dog markeres. Denne første missionsstation fik navnet „Nordstjernen" for at markere, at nu „var stjernen fra Dethiehem tændt deroppe yderst mod nord for at lede „Nordpolens naboer" til Jesus Kristus". Missionsstationen er anlagt af det danske missionsselskab og udvalget for den grønlandske kirkesag, og som de første missionærer blev udsendt pa- stor Gustav Olsen og missionær Seck- mann Rosbach. De ledsagedes af deres familier og den døbte polareskimo Knud IJ. M. Rasmussen (OssaKaK) med hustru, så der på missionsstationen blev samlet en lille menighed. Omkostningerne ved missionsstatio- nens anlæg og udrustning var betyde- lige set ud fra den tid. Transporten til de fjerne egne var yderst kostbar og missionærerne måtte udrustes for tre år. Hertil kom, at det viste sig nød- vendigt at medsende en del varer til tuskhandel med befolkningen i alt for ca. 10.000 kr. I en meddelelse til den danske menighed meddeler missions- selskabet, at der er medgået ca. 35.000 kr., af hvilke man endnu manglede 17.000 kr. Ifølge Gustav Olsens dagbog fandt ankomsten sted den 23. juli 1909. De følgende dage var optaget af byggeri, så den første gudstjeneste i Thules hi- storie kunne finde sted den 4. august 1909. Foruden var Gustav Olsen blevet ordineret i Jakobshavns kirke den 20. juni, hvor pastor H. Ostermann præ- dikede over ordet fra Esaias: „Gør dig rede, bliv lys, thi dit lys er kommet, og Herrens herlighed er opgangen over dig, og hedningerne skal vandre i dit lys". Ordinationen blev foretaget af provst C. Schultz-Lorentzen. Og i sin tale sagde provst Schultz-Lorentzen bl. a.: „Jeg ved nok, at det først er menneskers ord, der har lagt dig den sag på hjerte, du nu vil vie dit arbejde til. Jeg ved også godt, at du i flere år har overvejet og betænkt denne ger- ning. Men eet ved jeg som du, at det alligevel ikke er menneskers ord, hel- ler ikke dine egne tanker, men Gud Herren selv, som har kaldet dig. I sy- nes måske nu i den første kærligheds i og lykkes varme, at det er let at være tro, men vi ved jo, at det ikke er den letteste gerning, I går ind til. Naturen vil sikkert nok lægge tusinde vanske- ligheder for jer og jeres gerning. Vær også tro da. Det gælder om ikke blot at være tro i sejren. Det er let, men at være tro i nederlaget, det er svæ- rere". I et foredrag i Grundtvigs hus i 1910 udtaler Knud Rasmussen om disse to missionærer: „Jeg traf dem allerede på oprejsen og var tilstede ved deres ordination. Jeg kendte dem allerede mange år forinden, men jeg må sige, at den dag, da Gustav Olsen blev or- dineret, og Sechmann Rosbach ind- viedes til det arbejde, de skulle gøre deroppe, oplevede jeg noget, som jeg aldrig vil glemme. Der lå en alvor bag disse menneskers beslutning, som blev mig ganske uforglemmelig, og jeg kom til at føle det endnu stærkere og endnu mere håndgribeligt oppe i det land, hvor de nu har deres gerning". For en yngre generation, som er op- taget af de store forandringer, som Grønland er inde i, kan det være van- skeligt nok at forstå den betydning, som må tillægges disse begivenheder. Det var på een gang udtryk for et frit kirkeligt initiativ, som mærkedes såvel inden for den grønlandske menighed som blandt de kredse i Danmark, som følte kærlighed til den grønlandske kirke. I 12 år virkede Gustav Olsen i Thule under skiftende besejlingsforhold og under mange ydre vanskeligheder. I 1923 blev han afløst af pastor Jens Olsen, der atter i 1938 blev afløst af nuværende visitatsprovst Otto Sand- green. Mens Jens Olsen var præst på ste- det skete statens overtagelse af Thule den 1. august 1937, og ved den lejlig- hed blev Jens Olsen udnævnt til før- stepræst. Pastor Gustav Olsen virkede videre i nogen tid ved Umanak og til sidst i Holsteinsborg, hvor han efter sin afsked tog ophold. Han døde den 7. august 1950. Det bør også nævnes, at doktor Mo- gens Holm udsendtes til Thule i 1928 i samarbejde mellem Knud Rasmussen og den grønlandske kirkesag. På 60-årsdagen sømmer det sig endnu engang med tak at mindes den slægt af grønlændere og danske, der i sin tid startede missionen deroppe, og dem som under skiftende kår holdt ud på den slidsomme post, og alle dem, som i kærlighed og forståelse stod bag dette arbejde. Og vi ønsker menighe- den i Thule tillykke med denne dag. K. L. umiartortut najugagssait atorKartmeKarput sordlo sujornagut taineitarérsoK Si- simiune umiartortut najugagssåt ator- KårtineKarpoK arfiningornerme julip 26-åne. Sisimiuninganitdlo nalunae- rutiginexarpoK „uvaleK tåuna puigu- naitsoKissoK suliamut peKatigigdluta umiartortune suliariniagkavtinut ilua- KutaussugssaK." sapåmilo julip 27-åne nagdliutorsiornartumik onalugfingme nålagiaKatigingneicarpoK dompruvs4 Nepper-Christensen OKalussivdlune palase Magnus Larsen nugterissoralu- go. uvalikutdlo nagdliutorsiornartu- mik silåinarme højskolip erKåne nå- lagianatigingneKarpoK umiartortut i- sumagineKarfiata generalsekretæria palase Eilschou Holm oKalussissoralu- go. nålagiarnerit tamarmik ornigarne- Kardluarput, nuånårutigssauvdlunilo årKigssussivdluarsimaneK nagdliutor- siutaussutdlo ingerdlavdluarnerat. tai- matutaordlo oKautigissariaxarpoK Nungme umiartortut najugagssånik atorKårtitsineK 2. august, nålagiarne- ritdlo tåssunga tungassumik sapåme pissut. uvdlo’KerKata sujornagut ku- ngikut paniat prinsesse Benedikte prins Richardilo nålagiarnerme pe- ■Kataungmata nålagiarnerdlo låunå- taoK spejderit sujulerssortaisa kater- ssoKatigingnerånut atatitauvdlune. u- valikutdlo domprovst Nepper-Chri- stensen nålagiartitsivdlune. åmåtaoK taissariaicarpoK atorKårtitsinermut tu- ngassumik savalingmiormiut Nup osa- lugfiane nålagiaKatigingmata nagdliu- torsiorpaluglumik ornigarneiraKissu- migdlo. mana nagdliutorsiornerit xångiuput uvdluinait autdlarnerdlutik. tåukule téssa nautsorssutiginerussagssat. ta- kuvarput nukit ajungitsut suleKatigig- sinaunerat Kalåtdlit-nunåne umiar- tortut najugagssånik pilersitsisinau- nigssamut isuma suleKatigigfigisav- dlugo. nuåneKaortaordlo statsministe- re Kalåtdlit-nunåtalo ministeria ula- pikaluaKalutik pivfigssaKarsinaung- mata atorirårtitsinerit mardlussut tåu- kua ilauvifiginigssånut. umiartortut najugagssait hoteliuså- ngitdlat neriniartarfiunatigdlunit. ta- måkuninga suliaxartunut ingiarniu- ssissuliåungitdlat, sujunertaråtdle u- miartortut kalåliussut Kavdlunaussut savalingmiormiutdlo avdlamiutdlo au- lisartutdlo Kavdlunåtdlo sulissartut autdlartitat ilagissaitdlo najugagssa- Kartitarsinaujumavdlugit kristumior- palugtumik sujulerssugkamik. tamar- mik tåukunane angerdlarsimassutut misigisinaorKuvdlugit. umiartortunut najugagssianut maligtarissagssat nå- pertordlugit uvdlut tamaisa KinoKati- gingneKartartugssauvoK. atautsiminer- nigdlo pilersitsineKartåsavdlune Kåu- marsautausunik OKalugiarfiussunik, åmalo unungnik alikusersuivfiussunik nagdliutorsiualårfiussunigdlo. umiar- tortutdlo najugåinit umiarssuit nåpar- simavitdlo pulaorneicartartugssåuput, taimatutdlo åma autdlaornerit timer- ssorneritdlunit isumagineKartartug- ssauvdlutik. umiartortut najugåt ime- rusuersautigdlersinauvoK nerivfiusi- nauvdlunilo kisiåne kimigtunik imi- gagssagdlersinaunane. tauva neriutigårputaoK umiartortut najugait nunap inuinit ima ilagsine- Karsinåusassut sordlo Danmarkime pi- neKartartut, inoKartardlune suliap ta- matuma tunuane åssigingitsutigut ta- persersuissunik. tåssa sujulerssuissu- ssut kigsautåt nunaicarfingne suju- nertamut tamatumunga tapersersui- niaKatigit pilersitausinaujumårtut. tå- ssaniporme suliaK isumåinaujung- naerdlune pilersitausimassoK. peicati- gigfigissariaKartoK. ukiamut atautsimitarnerit OKalugi- artarneritdlo autdlarnisagpata sulia- mut tåssunga peKataorKussumik Kaer- KussineKartarumårpoK. atorKårtitsinermut penataussugut misigissuseKarpugut suliaK tåuna su- mik nutåmik pilersitseKatausinaussoK, tåssanime suliagssat tamanut angma- ssut iput. taimåitumik umiartortut najugagssait tåuko mardluk sujuler- ssuissuilo kigsautdluarpavut neriug- dlutalo najugkatigut tåukununa pe- Katigigkutåt éssigingitsut suliagssa- mik tamatuminga autdlartitsissut atå- ssuteKarfigineKardluartarumårtut. K. L. r—■-----------------—------- •-» REJSEGRAMMOFONER brugte — med 10 grammofonplader oKalugtartut angatdlåtagkat atornikut — oKalugtartuvdlo nQtai 10 85,00 kr. + nagsiiinerata akla ilångut- dlugo tlgunerane aklllgagssångordluglt n a g s i u n e k å s A i > a t. Kr. 85,00 + porto, sendes pr. efterkrav. The Old Record, Elmegade 10, København. ------------------------------- Som tidligere nævnt blev sømands- hjemmet i Holsteinsborg indviet lør- dag den 26. juli og det berettes fra Holsteinsborg, at „det blev en ufor- glemmelig eftermiddag till gavn for for den opgave, vi har i fællesskabet med sømandsmissionen." Søndag den 27. juli var der en festgudstjeneste i kirken, hvor domprovst Nepper Chri- stensen prædikede med pastor Magnus Larsen som tolk og om eftermiddagen var der festgudstjeneste ved højsko- len med sømandsmissionens general- sekretær pastor Eilschou-Holm som prædikant. Alle steder har der været overvældende tilslutning og der er grund til at glæde sig over den til- rettelæggelse og det forløb, som den- ne begivenhed har fået. Det samme må kunne siges om indvielsen af Godthåb sømandshjem den 2. august og de gudstjenester som om søndagen havde forbindelse dermed, både om formiddagen, hvor vi havde den store glæde, at hendes kongelige højhed prinsesse Benedikte og hans højhed prins Richardt deltog i gudstjenesten, der også blev holdt i forbindelse med spejdernes førerstævne. Det skal og- så nævnes at der i forbindelse med indvielsen blev holdt en færøsk guds- tjeneste i Godthåb kirke, hvor det var festligt at se den store tilslutning. Nu er festdagene forbi og hverdagen begyndt, og det er dem der tæller. Vi har nu set at mange gode kræfter har kunnet arbejde sammen for at tanken om sømandshjem på Grønland kunne realiseres. Det var også glæde- ligt, at statsministeren og grønlands- ministeren midt i travlheden kunne afse tid til at være med ved begge indvielser. Sømandshjemmene skail ikke være 4. augustime ukiut 60-ingusåput Iv- nånganerme (Kap Yorkime) ajoxer- suiartortitaKarfiup atorKårtitaunera- nit. uvdloic tåuna nagdliussilårnigssaK 50-lngortorsiornertut agtigingikalua- rune taimåitoK uvdloK malungnartita- riaKarpoK. ajoKersuiartortitaKarfigtåK sujugdleK tåuna „Avangnårssuata uv- dloriå“nik (Nordstjernen) atsernexar- poK malungnartikumavdlugo „måna Bitdlimip uvdloriå tåvane avangnår- ssuane ikineKarsimassoK „nordpolip encåmiut" Jisuse Kristusimut suju- lerssusavdlugit". ajoKersuiartortitaKarfik pilersine- KarpoK danskit ajoKersuiartortitseKa- tigivinit Grønlandsk kirkesagivdlo a- tautsimitartuinit. ajoKersuiartortita- tutdlo sujugdlertut autdlartineKarput palase Gustav Olsen, ajoKersuiartor- titardlo Sechmann Rosbach, inoKuti- mingnit ilagineKardlutik, tåvanerssu- armiordlo kuisisimassoK Knud Ras- mussen (UssarKak) nulilo ilagalugit ajoKersuiartortitaKarfingme ilagxnguit katerssutalerput. ajoKersuiartortitaKarfiup pilersine- ranut pigssamautinutdlo aningau- ssartutit taimanikumut nalerKutdlugit aningaussarpagssuput. ungasexissunut agssartorneK akisoKaoK, ajoKersuiar- tortitatdlo ukiunut pingasunut pig- ssamautigssaKartltariaKardlutik. ta- matumungalo ilangåKutauvoK pissa- riaKartoK malungnarmat taortigingni- kut niuvernerup tåvanimiune atorta- rlaKarnera niorxutigssanut aningau- ssartutaussariaKardlune 10.000 kr. migssåine. ilagingnut danskinut nalu- naerume ajoKersuiartortitseKatigit na- lunaerput 35.000 kr. atorneKarsima- ssut sulile 17.000 kr-nik amigardlutik. Gustav Olsenip uvdlorsiutai nåper- tordlugit tikisimåput 23. juli 1909. uv- dlut tugdlit igdluliornermut ulapiv- fioKaut, Thulevdlo oKalugtuarissaune- rane nålagiarneK sujugdleK pisima- vok 4. august 1909-me. tamåko pisinagit Gustav Olsen Ilu- lissat OKalugfiéne palasingortitauvoK 20. juni palase Ostermann OKalussi- vok najorKutaralugit pruvfitip Isaiap OKausé: „pilerit Kåumalerit, Kåumar- Kutigssat aggermat, Nålagkavdlo nå- langnåssusiata nuivfigingmatit. Guti- mik nalussut saKiumårput Kauma- ssungne". palaslngortitsinerdlo suliari- neKarpoK provstimit Schultz-Lorent- zenitorKamit. tåunalo OKalutsime ilå- ne OKarpoK: „nalungilara inuit oaau- sisa suliagssamik mana suliarisavdlu- go tuniuvfigissangnik umåmiulerKå- råtit. nalungilaralo ukiune Kavsine suliagssaK tamåna encarsautigissar- dlugulo pilerssårnartunik nangånar- tunigdlo misigissaKarfigissarsimagit. iligtutdle atauseK nalungilara: inuit OKausinaisa plnatik, ivdlltdlunit isu- måinarpit pinatik, Gutivdle Nålagkap nangmineK xaerKusimagåtit. xmaKa måna asanexarnerup iluanårneruvdlo almindelige hoteller eller spisehuse. De er ikke tænkt som konkurrenter til dem, der tager sig af disse virk- somheder, men hjemmenes formål er at. give såvel grønlandske som dan- ske, færøske som fremmede søfolk og fiskere, danske udsendte arbejdere og deres pårørende et godt hjem ledet i kristen ånd. Alle skulle føle sig hjemme der. Efter sømandsmissionens love skal der dagligt holdes andagt og desuden bliver der arrangeret mø- der, oplysende foredrag, underhold- nings- og festaftener. Ud fra hjem- met aflægges der skibsbesøg og hospi- talsbesøg, ligesom der søges arrange- ret udflugter og sport. Hjemmet har beværter og gæstgiverbevilling uden ret til udskænkning af stærke drikke. Så håber man i øvrigt, at hjemme- ne vil blive modtaget i befolkningen på samme måde, som man i det øvrige land altid har fundet mennesker, der har villet stå bag dette arbejde og støtte det på forskellig vis. Det er bestyrelsernes ønske, at der må opstå lokale støttekredse med dette formål- Her er en konkret arbejde at samles om. Når efterårets mødevirksomhed og foredragsvirksomhed tager sin begyn- delse, vil der derfor udgå en indby- delse til alle om at være med også i dette arbejde. Vi, der var med til indvielsen, hav- de en følelse af, at dette arbejde kan være med til at sætte noget nyt igang- Her er opgaver til alle, og mange gode ønsker skal følge disse to sømands- hjem og deres ledere og så håber vi, at der igennem disse hjem må blive knyttet stærke bånd mellem de for- skellige kredse, som har været med til at sætte det igang. K. L. kissarnerånilusoK isumaKaraluarpuse ugperniarneK ajornaitsuinaussoK. na- lungilarputdle suliagssaK ajornaitsu- ngeKissoK iserfigilerigse. tåvanerssuaK pingortitarssup pissusiata inuisalo Gutimik nalussutut ilencumingnik i" livse suliarsilo ajornartorsiutigssaKar- tingårtarumårpåse. ugperitsile. unåi- naK pineKångilaK ajugaunerme ug- pernigssaK. tåuna ajornartångilaK. ar- torssarnermile ugpernigssaK tåuna a- jornameruvoK." Grundtvigshusime 1910-me Knud Rasmussenip oKalugiarnermine ajo- Kersuiartortitat tåuko mardluk ima o- Kautigai: „tåvungnarnivne nåperérpå- ka ajoKersuiartortitatutdlo ivertitau- neråne najuvfigalugit. ukiut Kavsit sujornagutdle ilisarisimarérpåka. o- KartariaKarpungale uvdlorme Gustav Olsenip palasingortitauvfiane Sech- mann Rosbachivdlo tåvane suliagssa- minut ivertitauvfiane puigugagssari- ngisavnik misigissaKartunga. inuit tåuko isumernerisa tunuåne ilunger- sorneK ingmat uvavnut puiugagssåu- ngitsungortoK. tamånalo sule såkortu- nerussumik piviunerussumigdlo misi- gåra tåvanerssuaK sulivfigiligåne." kinguånut inusungnerussunut av- dlångornerssuarnit Kalåtdlit-nunåta atuligainit sunerneKartimut påsiumi- nåisinauvoK pisimassut tåukua icanoK pingåruteKartigisimanerat. nangmi- nérdlune ilagit tunganit suliniarnerup erssernerå ilagingnit kalåtdlinit Dan- markimilo ilagit ilåinit peKatigingnit pissoK, ilagit kalåtdlinut asangnissut- simik misigissuseKartOK. ukiune 12-ine Gustav Olsen T'hule- me sulivoK umiarssuaKartamerup tu- ngågut avdlatigutdlo Kagdlertigut a- jornartorsiutigssaKarnartaKissumik. 1923-me palasimit Jens Olsenimit taorserneKarpoK, tåunalo 1938-me må- na visitatsprovstiussumit Otto Sand- greenimit taorserneKjardlune. Jens Olsen Thulemititdlugo nåla- gauvfiup Thulemik tigusinera (isuma- gingnigtugssångornera) pivoK 1. au- gust 1937-me. taimanilo Jens Olsen førstepræstingortineKarpoK. palase Gustav Olsen sule Umåname (Uper- navingme) Sisimiunilo palasiugag- dlarpoK, tåssanilo kingugdlerme so- raerningordlune najugaKardlune. to- kuvok 7. august 1950. taissariaKarpor- taoK nakorsaK Mogens Holm 1928-me Thulemut autdlartitaungmat Knud Rasmussenip Grønlandsk kirkesagiv- dlo suleKatigingneratigut. ukiunik 60-inguinerme pissariaKar- poK Kujavdlune erKainiåsavdlugit ila" gissarit kalåtdlit Kavdlunåtdlo tåvane ajOKersuiartortitsinermik autdlarnisi- massut atugkane åssigingeKissune su- livfingmilo nungutdlarsamaxissume aulajåituarsimassut. kikutdlume ta" maisa asangningnerme påsingning- nermilo suliamik tamatuminga taper- sersuivdluarsimassut ilångutdlugit- uvdlormut tåssunga Thuleme ilagit pi vdlu anKU va vut. K. L. z z. EVIN RU DE RESERVEDELE og TILBEHØR — ca. 6000 dele på lager — 6000 migssiliortut pigineKarput — omgående ekspedition af udenbys ordrer. — igdloKarfingnit avdlanit piniagkat ernTna- vik nagsiåneKartarput. Komplet lager af propeller til EVINRUDE og andre OMC-motorer. EVINRUDEt OMC-motoritdlo avdlat sarpé åssigingitsut tamat pigineKarput. Aut. forhandler Trans-arctic marine K’UTDLIGSSAT Telegramadresse: TRANSARCO TRANS-ARCTIC MARINE Thuleme ajoKersuiartortitsineK ukiut 60-ingorput 20

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.