Atuagagdliutit - 21.08.1969, Qupperneq 20

Thulemissionen er blevet 60 år
Sømandshjemmene indviet
Den 4. august var det 60 år siden, at
missionens station i Kap York blev
indviet. Selv om festligholdelsen af
denne dag ikke bliver så omfattende
som ved 50-års jubilæet, bør dagen
dog markeres.
Denne første missionsstation fik
navnet „Nordstjernen" for at markere,
at nu „var stjernen fra Dethiehem
tændt deroppe yderst mod nord for
at lede „Nordpolens naboer" til Jesus
Kristus".
Missionsstationen er anlagt af det
danske missionsselskab og udvalget
for den grønlandske kirkesag, og som
de første missionærer blev udsendt pa-
stor Gustav Olsen og missionær Seck-
mann Rosbach. De ledsagedes af deres
familier og den døbte polareskimo
Knud IJ. M. Rasmussen (OssaKaK) med
hustru, så der på missionsstationen
blev samlet en lille menighed.
Omkostningerne ved missionsstatio-
nens anlæg og udrustning var betyde-
lige set ud fra den tid. Transporten til
de fjerne egne var yderst kostbar og
missionærerne måtte udrustes for tre
år. Hertil kom, at det viste sig nød-
vendigt at medsende en del varer til
tuskhandel med befolkningen i alt for
ca. 10.000 kr. I en meddelelse til den
danske menighed meddeler missions-
selskabet, at der er medgået ca. 35.000
kr., af hvilke man endnu manglede
17.000 kr.
Ifølge Gustav Olsens dagbog fandt
ankomsten sted den 23. juli 1909. De
følgende dage var optaget af byggeri,
så den første gudstjeneste i Thules hi-
storie kunne finde sted den 4. august
1909.
Foruden var Gustav Olsen blevet
ordineret i Jakobshavns kirke den 20.
juni, hvor pastor H. Ostermann præ-
dikede over ordet fra Esaias: „Gør dig
rede, bliv lys, thi dit lys er kommet,
og Herrens herlighed er opgangen over
dig, og hedningerne skal vandre i dit
lys". Ordinationen blev foretaget af
provst C. Schultz-Lorentzen. Og i sin
tale sagde provst Schultz-Lorentzen
bl. a.: „Jeg ved nok, at det først er
menneskers ord, der har lagt dig den
sag på hjerte, du nu vil vie dit arbejde
til. Jeg ved også godt, at du i flere år
har overvejet og betænkt denne ger-
ning. Men eet ved jeg som du, at det
alligevel ikke er menneskers ord, hel-
ler ikke dine egne tanker, men Gud
Herren selv, som har kaldet dig. I sy-
nes måske nu i den første kærligheds
i
og lykkes varme, at det er let at være
tro, men vi ved jo, at det ikke er den
letteste gerning, I går ind til. Naturen
vil sikkert nok lægge tusinde vanske-
ligheder for jer og jeres gerning. Vær
også tro da. Det gælder om ikke blot
at være tro i sejren. Det er let, men
at være tro i nederlaget, det er svæ-
rere".
I et foredrag i Grundtvigs hus i 1910
udtaler Knud Rasmussen om disse to
missionærer: „Jeg traf dem allerede på
oprejsen og var tilstede ved deres
ordination. Jeg kendte dem allerede
mange år forinden, men jeg må sige,
at den dag, da Gustav Olsen blev or-
dineret, og Sechmann Rosbach ind-
viedes til det arbejde, de skulle gøre
deroppe, oplevede jeg noget, som jeg
aldrig vil glemme. Der lå en alvor bag
disse menneskers beslutning, som blev
mig ganske uforglemmelig, og jeg kom
til at føle det endnu stærkere og endnu
mere håndgribeligt oppe i det land,
hvor de nu har deres gerning".
For en yngre generation, som er op-
taget af de store forandringer, som
Grønland er inde i, kan det være van-
skeligt nok at forstå den betydning,
som må tillægges disse begivenheder.
Det var på een gang udtryk for et frit
kirkeligt initiativ, som mærkedes såvel
inden for den grønlandske menighed
som blandt de kredse i Danmark, som
følte kærlighed til den grønlandske
kirke.
I 12 år virkede Gustav Olsen i Thule
under skiftende besejlingsforhold og
under mange ydre vanskeligheder. I
1923 blev han afløst af pastor Jens
Olsen, der atter i 1938 blev afløst af
nuværende visitatsprovst Otto Sand-
green.
Mens Jens Olsen var præst på ste-
det skete statens overtagelse af Thule
den 1. august 1937, og ved den lejlig-
hed blev Jens Olsen udnævnt til før-
stepræst. Pastor Gustav Olsen virkede
videre i nogen tid ved Umanak og til
sidst i Holsteinsborg, hvor han efter
sin afsked tog ophold. Han døde den
7. august 1950.
Det bør også nævnes, at doktor Mo-
gens Holm udsendtes til Thule i 1928
i samarbejde mellem Knud Rasmussen
og den grønlandske kirkesag.
På 60-årsdagen sømmer det sig
endnu engang med tak at mindes den
slægt af grønlændere og danske, der i
sin tid startede missionen deroppe, og
dem som under skiftende kår holdt ud
på den slidsomme post, og alle dem,
som i kærlighed og forståelse stod bag
dette arbejde. Og vi ønsker menighe-
den i Thule tillykke med denne dag.
K. L.
umiartortut
najugagssait
atorKartmeKarput
sordlo sujornagut taineitarérsoK Si-
simiune umiartortut najugagssåt ator-
KårtineKarpoK arfiningornerme julip
26-åne. Sisimiuninganitdlo nalunae-
rutiginexarpoK „uvaleK tåuna puigu-
naitsoKissoK suliamut peKatigigdluta
umiartortune suliariniagkavtinut ilua-
KutaussugssaK." sapåmilo julip 27-åne
nagdliutorsiornartumik onalugfingme
nålagiaKatigingneicarpoK dompruvs4
Nepper-Christensen OKalussivdlune
palase Magnus Larsen nugterissoralu-
go. uvalikutdlo nagdliutorsiornartu-
mik silåinarme højskolip erKåne nå-
lagianatigingneKarpoK umiartortut i-
sumagineKarfiata generalsekretæria
palase Eilschou Holm oKalussissoralu-
go. nålagiarnerit tamarmik ornigarne-
Kardluarput, nuånårutigssauvdlunilo
årKigssussivdluarsimaneK nagdliutor-
siutaussutdlo ingerdlavdluarnerat. tai-
matutaordlo oKautigissariaxarpoK
Nungme umiartortut najugagssånik
atorKårtitsineK 2. august, nålagiarne-
ritdlo tåssunga tungassumik sapåme
pissut. uvdlo’KerKata sujornagut ku-
ngikut paniat prinsesse Benedikte
prins Richardilo nålagiarnerme pe-
■Kataungmata nålagiarnerdlo låunå-
taoK spejderit sujulerssortaisa kater-
ssoKatigingnerånut atatitauvdlune. u-
valikutdlo domprovst Nepper-Chri-
stensen nålagiartitsivdlune. åmåtaoK
taissariaicarpoK atorKårtitsinermut tu-
ngassumik savalingmiormiut Nup osa-
lugfiane nålagiaKatigingmata nagdliu-
torsiorpaluglumik ornigarneiraKissu-
migdlo.
mana nagdliutorsiornerit xångiuput
uvdluinait autdlarnerdlutik. tåukule
téssa nautsorssutiginerussagssat. ta-
kuvarput nukit ajungitsut suleKatigig-
sinaunerat Kalåtdlit-nunåne umiar-
tortut najugagssånik pilersitsisinau-
nigssamut isuma suleKatigigfigisav-
dlugo. nuåneKaortaordlo statsministe-
re Kalåtdlit-nunåtalo ministeria ula-
pikaluaKalutik pivfigssaKarsinaung-
mata atorirårtitsinerit mardlussut tåu-
kua ilauvifiginigssånut.
umiartortut najugagssait hoteliuså-
ngitdlat neriniartarfiunatigdlunit. ta-
måkuninga suliaxartunut ingiarniu-
ssissuliåungitdlat, sujunertaråtdle u-
miartortut kalåliussut Kavdlunaussut
savalingmiormiutdlo avdlamiutdlo au-
lisartutdlo Kavdlunåtdlo sulissartut
autdlartitat ilagissaitdlo najugagssa-
Kartitarsinaujumavdlugit kristumior-
palugtumik sujulerssugkamik. tamar-
mik tåukunane angerdlarsimassutut
misigisinaorKuvdlugit. umiartortunut
najugagssianut maligtarissagssat nå-
pertordlugit uvdlut tamaisa KinoKati-
gingneKartartugssauvoK. atautsiminer-
nigdlo pilersitsineKartåsavdlune Kåu-
marsautausunik OKalugiarfiussunik,
åmalo unungnik alikusersuivfiussunik
nagdliutorsiualårfiussunigdlo. umiar-
tortutdlo najugåinit umiarssuit nåpar-
simavitdlo pulaorneicartartugssåuput,
taimatutdlo åma autdlaornerit timer-
ssorneritdlunit isumagineKartartug-
ssauvdlutik. umiartortut najugåt ime-
rusuersautigdlersinauvoK nerivfiusi-
nauvdlunilo kisiåne kimigtunik imi-
gagssagdlersinaunane.
tauva neriutigårputaoK umiartortut
najugait nunap inuinit ima ilagsine-
Karsinåusassut sordlo Danmarkime pi-
neKartartut, inoKartardlune suliap ta-
matuma tunuane åssigingitsutigut ta-
persersuissunik. tåssa sujulerssuissu-
ssut kigsautåt nunaicarfingne suju-
nertamut tamatumunga tapersersui-
niaKatigit pilersitausinaujumårtut. tå-
ssaniporme suliaK isumåinaujung-
naerdlune pilersitausimassoK. peicati-
gigfigissariaKartoK.
ukiamut atautsimitarnerit OKalugi-
artarneritdlo autdlarnisagpata sulia-
mut tåssunga peKataorKussumik Kaer-
KussineKartarumårpoK.
atorKårtitsinermut penataussugut
misigissuseKarpugut suliaK tåuna su-
mik nutåmik pilersitseKatausinaussoK,
tåssanime suliagssat tamanut angma-
ssut iput. taimåitumik umiartortut
najugagssait tåuko mardluk sujuler-
ssuissuilo kigsautdluarpavut neriug-
dlutalo najugkatigut tåukununa pe-
Katigigkutåt éssigingitsut suliagssa-
mik tamatuminga autdlartitsissut atå-
ssuteKarfigineKardluartarumårtut.
K. L.
r—■-----------------—------- •-»
REJSEGRAMMOFONER
brugte — med 10 grammofonplader
oKalugtartut angatdlåtagkat
atornikut — oKalugtartuvdlo nQtai 10
85,00 kr. + nagsiiinerata akla ilångut-
dlugo tlgunerane aklllgagssångordluglt
n a g s i u n e k å s A i > a t.
Kr. 85,00 + porto, sendes pr. efterkrav.
The Old Record,
Elmegade 10, København.
-------------------------------
Som tidligere nævnt blev sømands-
hjemmet i Holsteinsborg indviet lør-
dag den 26. juli og det berettes fra
Holsteinsborg, at „det blev en ufor-
glemmelig eftermiddag till gavn for
for den opgave, vi har i fællesskabet
med sømandsmissionen." Søndag den
27. juli var der en festgudstjeneste
i kirken, hvor domprovst Nepper Chri-
stensen prædikede med pastor Magnus
Larsen som tolk og om eftermiddagen
var der festgudstjeneste ved højsko-
len med sømandsmissionens general-
sekretær pastor Eilschou-Holm som
prædikant. Alle steder har der været
overvældende tilslutning og der er
grund til at glæde sig over den til-
rettelæggelse og det forløb, som den-
ne begivenhed har fået. Det samme
må kunne siges om indvielsen af
Godthåb sømandshjem den 2. august
og de gudstjenester som om søndagen
havde forbindelse dermed, både om
formiddagen, hvor vi havde den store
glæde, at hendes kongelige højhed
prinsesse Benedikte og hans højhed
prins Richardt deltog i gudstjenesten,
der også blev holdt i forbindelse med
spejdernes førerstævne. Det skal og-
så nævnes at der i forbindelse med
indvielsen blev holdt en færøsk guds-
tjeneste i Godthåb kirke, hvor det var
festligt at se den store tilslutning.
Nu er festdagene forbi og hverdagen
begyndt, og det er dem der tæller. Vi
har nu set at mange gode kræfter
har kunnet arbejde sammen for at
tanken om sømandshjem på Grønland
kunne realiseres. Det var også glæde-
ligt, at statsministeren og grønlands-
ministeren midt i travlheden kunne
afse tid til at være med ved begge
indvielser.
Sømandshjemmene skail ikke være
4. augustime ukiut 60-ingusåput Iv-
nånganerme (Kap Yorkime) ajoxer-
suiartortitaKarfiup atorKårtitaunera-
nit. uvdloic tåuna nagdliussilårnigssaK
50-lngortorsiornertut agtigingikalua-
rune taimåitoK uvdloK malungnartita-
riaKarpoK. ajoKersuiartortitaKarfigtåK
sujugdleK tåuna „Avangnårssuata uv-
dloriå“nik (Nordstjernen) atsernexar-
poK malungnartikumavdlugo „måna
Bitdlimip uvdloriå tåvane avangnår-
ssuane ikineKarsimassoK „nordpolip
encåmiut" Jisuse Kristusimut suju-
lerssusavdlugit".
ajoKersuiartortitaKarfik pilersine-
KarpoK danskit ajoKersuiartortitseKa-
tigivinit Grønlandsk kirkesagivdlo a-
tautsimitartuinit. ajoKersuiartortita-
tutdlo sujugdlertut autdlartineKarput
palase Gustav Olsen, ajoKersuiartor-
titardlo Sechmann Rosbach, inoKuti-
mingnit ilagineKardlutik, tåvanerssu-
armiordlo kuisisimassoK Knud Ras-
mussen (UssarKak) nulilo ilagalugit
ajoKersuiartortitaKarfingme ilagxnguit
katerssutalerput.
ajoKersuiartortitaKarfiup pilersine-
ranut pigssamautinutdlo aningau-
ssartutit taimanikumut nalerKutdlugit
aningaussarpagssuput. ungasexissunut
agssartorneK akisoKaoK, ajoKersuiar-
tortitatdlo ukiunut pingasunut pig-
ssamautigssaKartltariaKardlutik. ta-
matumungalo ilangåKutauvoK pissa-
riaKartoK malungnarmat taortigingni-
kut niuvernerup tåvanimiune atorta-
rlaKarnera niorxutigssanut aningau-
ssartutaussariaKardlune 10.000 kr.
migssåine. ilagingnut danskinut nalu-
naerume ajoKersuiartortitseKatigit na-
lunaerput 35.000 kr. atorneKarsima-
ssut sulile 17.000 kr-nik amigardlutik.
Gustav Olsenip uvdlorsiutai nåper-
tordlugit tikisimåput 23. juli 1909. uv-
dlut tugdlit igdluliornermut ulapiv-
fioKaut, Thulevdlo oKalugtuarissaune-
rane nålagiarneK sujugdleK pisima-
vok 4. august 1909-me.
tamåko pisinagit Gustav Olsen Ilu-
lissat OKalugfiéne palasingortitauvoK
20. juni palase Ostermann OKalussi-
vok najorKutaralugit pruvfitip Isaiap
OKausé: „pilerit Kåumalerit, Kåumar-
Kutigssat aggermat, Nålagkavdlo nå-
langnåssusiata nuivfigingmatit. Guti-
mik nalussut saKiumårput Kauma-
ssungne". palaslngortitsinerdlo suliari-
neKarpoK provstimit Schultz-Lorent-
zenitorKamit. tåunalo OKalutsime ilå-
ne OKarpoK: „nalungilara inuit oaau-
sisa suliagssamik mana suliarisavdlu-
go tuniuvfigissangnik umåmiulerKå-
råtit. nalungilaralo ukiune Kavsine
suliagssaK tamåna encarsautigissar-
dlugulo pilerssårnartunik nangånar-
tunigdlo misigissaKarfigissarsimagit.
iligtutdle atauseK nalungilara: inuit
OKausinaisa plnatik, ivdlltdlunit isu-
måinarpit pinatik, Gutivdle Nålagkap
nangmineK xaerKusimagåtit. xmaKa
måna asanexarnerup iluanårneruvdlo
almindelige hoteller eller spisehuse.
De er ikke tænkt som konkurrenter
til dem, der tager sig af disse virk-
somheder, men hjemmenes formål er
at. give såvel grønlandske som dan-
ske, færøske som fremmede søfolk og
fiskere, danske udsendte arbejdere og
deres pårørende et godt hjem ledet
i kristen ånd. Alle skulle føle sig
hjemme der. Efter sømandsmissionens
love skal der dagligt holdes andagt
og desuden bliver der arrangeret mø-
der, oplysende foredrag, underhold-
nings- og festaftener. Ud fra hjem-
met aflægges der skibsbesøg og hospi-
talsbesøg, ligesom der søges arrange-
ret udflugter og sport. Hjemmet har
beværter og gæstgiverbevilling uden
ret til udskænkning af stærke drikke.
Så håber man i øvrigt, at hjemme-
ne vil blive modtaget i befolkningen
på samme måde, som man i det øvrige
land altid har fundet mennesker, der
har villet stå bag dette arbejde og
støtte det på forskellig vis. Det er
bestyrelsernes ønske, at der må opstå
lokale støttekredse med dette formål-
Her er en konkret arbejde at samles
om.
Når efterårets mødevirksomhed og
foredragsvirksomhed tager sin begyn-
delse, vil der derfor udgå en indby-
delse til alle om at være med også
i dette arbejde.
Vi, der var med til indvielsen, hav-
de en følelse af, at dette arbejde kan
være med til at sætte noget nyt igang-
Her er opgaver til alle, og mange gode
ønsker skal følge disse to sømands-
hjem og deres ledere og så håber vi,
at der igennem disse hjem må blive
knyttet stærke bånd mellem de for-
skellige kredse, som har været med
til at sætte det igang.
K. L.
kissarnerånilusoK isumaKaraluarpuse
ugperniarneK ajornaitsuinaussoK. na-
lungilarputdle suliagssaK ajornaitsu-
ngeKissoK iserfigilerigse. tåvanerssuaK
pingortitarssup pissusiata inuisalo
Gutimik nalussutut ilencumingnik i"
livse suliarsilo ajornartorsiutigssaKar-
tingårtarumårpåse. ugperitsile. unåi-
naK pineKångilaK ajugaunerme ug-
pernigssaK. tåuna ajornartångilaK. ar-
torssarnermile ugpernigssaK tåuna a-
jornameruvoK."
Grundtvigshusime 1910-me Knud
Rasmussenip oKalugiarnermine ajo-
Kersuiartortitat tåuko mardluk ima o-
Kautigai: „tåvungnarnivne nåperérpå-
ka ajoKersuiartortitatutdlo ivertitau-
neråne najuvfigalugit. ukiut Kavsit
sujornagutdle ilisarisimarérpåka. o-
KartariaKarpungale uvdlorme Gustav
Olsenip palasingortitauvfiane Sech-
mann Rosbachivdlo tåvane suliagssa-
minut ivertitauvfiane puigugagssari-
ngisavnik misigissaKartunga. inuit
tåuko isumernerisa tunuåne ilunger-
sorneK ingmat uvavnut puiugagssåu-
ngitsungortoK. tamånalo sule såkortu-
nerussumik piviunerussumigdlo misi-
gåra tåvanerssuaK sulivfigiligåne."
kinguånut inusungnerussunut av-
dlångornerssuarnit Kalåtdlit-nunåta
atuligainit sunerneKartimut påsiumi-
nåisinauvoK pisimassut tåukua icanoK
pingåruteKartigisimanerat. nangmi-
nérdlune ilagit tunganit suliniarnerup
erssernerå ilagingnit kalåtdlinit Dan-
markimilo ilagit ilåinit peKatigingnit
pissoK, ilagit kalåtdlinut asangnissut-
simik misigissuseKartOK.
ukiune 12-ine Gustav Olsen T'hule-
me sulivoK umiarssuaKartamerup tu-
ngågut avdlatigutdlo Kagdlertigut a-
jornartorsiutigssaKarnartaKissumik.
1923-me palasimit Jens Olsenimit
taorserneKarpoK, tåunalo 1938-me må-
na visitatsprovstiussumit Otto Sand-
greenimit taorserneKjardlune.
Jens Olsen Thulemititdlugo nåla-
gauvfiup Thulemik tigusinera (isuma-
gingnigtugssångornera) pivoK 1. au-
gust 1937-me. taimanilo Jens Olsen
førstepræstingortineKarpoK. palase
Gustav Olsen sule Umåname (Uper-
navingme) Sisimiunilo palasiugag-
dlarpoK, tåssanilo kingugdlerme so-
raerningordlune najugaKardlune. to-
kuvok 7. august 1950. taissariaKarpor-
taoK nakorsaK Mogens Holm 1928-me
Thulemut autdlartitaungmat Knud
Rasmussenip Grønlandsk kirkesagiv-
dlo suleKatigingneratigut.
ukiunik 60-inguinerme pissariaKar-
poK Kujavdlune erKainiåsavdlugit ila"
gissarit kalåtdlit Kavdlunåtdlo tåvane
ajOKersuiartortitsinermik autdlarnisi-
massut atugkane åssigingeKissune su-
livfingmilo nungutdlarsamaxissume
aulajåituarsimassut. kikutdlume ta"
maisa asangningnerme påsingning-
nermilo suliamik tamatuminga taper-
sersuivdluarsimassut ilångutdlugit-
uvdlormut tåssunga Thuleme ilagit
pi vdlu anKU va vut.
K. L.
z
z.
EVIN RU DE
RESERVEDELE og TILBEHØR
— ca. 6000 dele på lager
— 6000 migssiliortut pigineKarput
— omgående ekspedition af
udenbys ordrer.
— igdloKarfingnit avdlanit piniagkat ernTna-
vik nagsiåneKartarput.
Komplet lager af propeller til EVINRUDE og
andre OMC-motorer.
EVINRUDEt OMC-motoritdlo avdlat sarpé
åssigingitsut tamat pigineKarput.
Aut. forhandler
Trans-arctic marine
K’UTDLIGSSAT
Telegramadresse: TRANSARCO
TRANS-ARCTIC MARINE
Thuleme ajoKersuiartortitsineK
ukiut 60-ingorput
20