Atuagagdliutit - 21.08.1969, Síða 21

NGngme Set. Georgsgildep igdlutåne spejderit atautsimlnerat. såmerdliuvoK spej-
derit Kalåtdlit -nunånut udvalgiata sujuligtaissua Bengt Vienberg. tåussuma taler-
Piatungåne takuneKarsInauvoK atautsimérssuarnerme OKalugte spejderitdlo Kalåt-
dlit-nunånut rådiane ilaussortaK Claus Møller, sanileråt Lil Lund, DDP, SGU-mut
'laussortaussortaoK, Inger Ringsberg, KFUK/SGU, spejderit niviarsiarKat atautsi-
mut rådiane sujuligtaissoK, atarKinartoK prinsesse Benedikte, Grethe Øfjord, DDP/
SGU, åma Jytte Grovermann, KFUK/SGU.
Spejderkonierencen i Godthåb
Fremtiden i Grønlands spejderarbejde giver ændringer i aldersgrænserne.
Spejderkonferencen, som åbnede
søndag 3. august i Godthåb under
overværelse af Hendes kongelige Høj-
hed, prinsesse Benedikte, blev en spej-
derhistorisk begivenhed af hidtil u-
hendte dimensioner i Grønland. Kon-
ferencen havde ca. 35 deltagere fra
UmånaK i nord til Nanortalik og Aug-
PilagtoK i syd. Endvidere deltog Spej-
dernes Grønlandsudvalg fra Danmark
°9 lejlighedsvis flere medlemmer af
Grønlands Spejderråd, som alle er bo-
siddende i Godthåb.
'Konferencen omfattede et stort al-
sidigt program, hvor mange af de ak-
tuelle problemer i det grønlandske
spejderarbejde blev trukket frem og
behandlet i en levende debat af kon-
ferencens deltagere.
På selve åbningsdagen indledtes di-
skussionerne over et temmelig ømtå-
leligt emne: „Har Grønland brug for
spejderarbejdet fremover?". Samtlige
konferencens deltagere mente, at
Grønland virkelig har brug for spej-
derarbejdet i dag såvel som i frem-
tiden. Nogle var dog inde på, at hvis
sPejderarbejdet ikke gik rigtig godt,
hiåtte man hellere standse det. Men
hovedparten af deltagerne mente, at
der er begrundelser nok for at føre
spejderarbejdet videre i fremtidens
Grønland. De fleste steder i Grønland
har man kun — men uden at forklejne
det -— Blå Kors og skolernes fritids-
arbejdet. Disse steder er spejderarbej-
det det eneste, ungdommen har at
holde sig til af sund, organiseret fri-
tidsbeskæftigelse. Man mente på kon-
ferencen, at spejderarbejdet havde så
meget at give Grønland i form af de
Sode ideer, der ligger til grund for
sPejderbevægelsen i alverdens lande.
ØKONOMI
Gagen efter beskæftigede man sig
med spejderarbejdets økonomi. Det
hlev nævnt, at kontigentet skulle dæk-
he de almindelige driftsudgifter, mens
man må gøre et eller andet for at
tjene penge til de noget større udgif-
ter som indkøb af mater’el, rejser til
Ganmark og udlande!. pejderhuse,
m. v.. Der blev i forbindelse med em-
net orienteret om, hvad man kan søge
al offentlig hjælp under den grøn-
landske aften- og ungdomsskolelov.
Ger blev i øvrigt givet en mængde
ideer til, hvordan man skulle skaffe
Penge til specielle formål, f. eks. ved
afholdelse af bazarer, lodseddelsalg,
sPejderfester og -shows, dansemik, op-
rydningsarbejder for kommunerne,
filmklubber, hvor man solgte års-
abonnement for f. eks. en månedlig
filmforevisning.
ådringer i aldersgrænsen
Fr emtidsudvalg et, det er et under-
udvalg af Spejdernes Grønlandsud-
valg, fremlagde en rapport, hvoraf det
fremgik, at de adskilte grupper af pi-
ffer og drenge idet nuværende spej-
derarbejde i fremtiden bør lægges
sammen til én gruppe, idet man i for-
vejen har så mange ting fælles, f. eks.
sPejderhuse og -hytter, mødelokaler,
fælles materiel. Udadtil ser det i for-
vejen ud som ét samlet arbejde. Men
det gælder altså ikke administrativt.
Gen foreslåede nyordning vil få stor
Praktisk betydning og give admini-
strative fordele.
Af rapporten fremgik endvidere, at
uaan fandt det fornuftigt at ændre al-
dersgrænserne indenfor de forskellige
grupper i spejderbevægelsen. Æn-
dringen er udelukkende et grønlandsk
fænomen og affødt af de „særlige
grønlandske forhold". For den yngste
gruppes vedkommende — ulveunger,
blåmejser og grønsmutter — betyder
det, at aldersgrænsen flyttes til 8—11
år fra 9—12. Spejderne skal i frem-
tiden være spejdere fra de er 11—14
år i stedet for som nu 12—16.
Fra det 14. år kommer så den vir-
kelige nyordning, idet man så vil søge
piger og drenge samlet i en slags
ungdomsgrupper eller interessegrup-
per, hvor den bærende ide gøres be-
tydelig mindre præciseret. Man be-
grunder i rapporten nyordningen med,
at konfirmationen i Grønland er en
særdeles skælsættende begivenhed for
Grønlands ungdom. Fra den dag be-
gynder man at føle sig voksen med
voksne manerer, og man finder det
vanskeligt at fastholde denne gruppe
i et aktivt spejderarbejde. Det er her,
man netop har det store frafald, og
man mener med nyordningens ikraft-
træden at sikre denne aldersgruppe
betydeligt bedre, end man i dag er i
stand til. ^
Efter de 18 år fortsætter man med
de samme arbejdsprincipper som nu,
f. eks. skovmandsarbejde, roverarbej-
de, førerjobs, o. s. v.
Man har tidligere søgt en fast kon-
sulent for spejderarbejdet i Grønland,
og bevillingen skulle efterkommes af
aften- og ungdomsskoleloven i Grøn-
land. Konsulenten, der skulle kunne
opfylde det gamle ønske, at ledelsen
af det grønlandske spejderarbejde
burde flyttes til Grønland i stedet for
at befinde sig i de fire korps i Dan-
mark, fjernt fra Grønland og uden
god mulighed for forståelse af de
grønlandske forhold, som jo er en ab-
solut nødvendighed for et smidigt og
hele tiden aktuelt spejderarbejde i
Grønland.
(AKTUELLE UNGDOMSPROBLEMER
Kort før sin afslutning beskæftige-
de konferencen sine deltagere med en
paneldrøftelse over emnet „Aktuelle
ungdomsproblemer i Grønland. Delta-
gerne i drøftelsen var skoledirektør
Chr. Berthelsen, konsulent Jens Si-
monsen, konsulent Karl Richard Erik-
sen, fungerende kommunalbestyrelses-
formand fru Marie Meyer, oplysnings-
medarbejder Emil Lynge og fru G.
Stærmose. Programsekretær Niels
Højlund var ordstyrer.
De fleste deltagere i drøftelsen var
enige om, at der inden for lovgiv-
ningen ikke er tilstrækkelig mulighed
for at gøre det, man gerne ville. Alle
var enige om, at der skulle gøres no-
get mere, ligefra den yngste alders-
gruppe med legepladser, vuggestuer,
børnehaver, skoler, ungdomsinstitutio-
ner, o. s. v. Endvidere omtalte man
børns og unges problemer med den
meget flytten rundt fra by til by, især
de flytninger der foregår for mange
unge i den vanskelige alder, specielt
når de flytter på kostskole i byerne.
En enkelt omtalte problemerne med
ungdomsbander i Grønland. Ungdoms-
banderne blev bl. a. nævnt som van-
daler, der om natten turer rundt på
indbrud og ødelæggelsestogter.
En af deltagerne mente, at disse
problemer er et led i udviklingen i
Grønland. Vedkommende nævnte, at
det tidligere kun var familiernes
mænd, der arbejdede. Børnene vok-
sede op under mødrenes opsyn og ind-
flydelse, men nu, hvor begge ægte-
fæller arbejder for at tjene til livets
ophold, er børnene alt for meget over-
ladt til sig selv. De må opdrage hin-
anden og gør det ikke altid lige godt.
Det skaber problemer, især i den van-
skelige alder, mente man.
Der var bred enighed om, at kon-
ferencen vil få betydning for spejder-
arbejdet i Grønland. Samtlige delta-
gere rejste i hvert fald hjem med nye
ideer, nye impulser og ny viden, som
de nu vil bringe videre til spejder-
arbejdet, de steder, de kommer fra.
spejderit atautsimérssuartut
Kalåtdlit-nunane spejdereKarneK nutamik årKigssuniarneKar-
toK spejderiussartut ukiuisigut avdlångortiterivfigalugit
spejderit atautsimérssuarnerat atar-
Kinartumit prinsesse Benediktemit
najuvfigineKardlune augustip 3-åne
Nungme angmarneKartoK Kalåtdlit-
nunane spejdereKamerup oKalugtua-
rissaunerane mikissungitsumik pingå-
ruteicarpoK. atautsimérssuarneK Omå-
namit kujåmut AugpilagtOK ilångut-
dlugo peKatauvfigineKarpoK. tamatu-
ma saniatigut Danmarkimit peicatåu-
put spejderit Kalåtdlit-nunanut ud-
valgianut (SGU) ilaussortat kisalo
Kalåtdlit-nunane spejderit rådiata
ilaussortai ardlagdlit, téssane ilaussor-
taussut tamarmik Nungme najugaicar-
tuput.
atautsimérssuarnerme sangmineKar-
tut åssigingisitårtorujugssuput, Kalåt-
dlit-nunåne spejderit suliniarneråne
ajornartorsiutaussut tamarmik sang-
mineKarput peicatauvfigineKardluar-
tumigdlo atautsiméKataussunit OKat-
dlisigineKardlutik.
uvdlorme angmainersiorfingme o-
Katdlinerit autdlarterérput KuleKutaK
„ånernartoK": „Kalåtdlit-nunåt suju-
nigssame spejderit sulinerånik pissa-
riaKartitsiva?" sangmineicardlune. a-
tautsimérssuarnerme peKataussut ta-
marmik isumaKarput, Kalåtdlit-nunåt
uvdlumikut sujunigssamilo spejderit
sulinerånik pissariaKartitsiuåsassoK.
ardlagdlit onaraluarput spejderitut
sulineK ingerdlavdluarsimångigpat u-
nigtlnartariaKåsassoK. amerdlanerpåt-
dle isumaKarput, pissutigssaKardluar-
tOK Kalåtdlit-nunane spejdereKarneK
sujunigssame ingerdlatinåsavdlugo.
Kalåtdlit-nunane sungivfingmik suli-
niartut tåssatuåuput Blå Korsit atuar-
figdlo. tåuko sulinerat Kasaginiångi-
kaluardlugit nunaKarfingne tamåku-
nanisaoK spejderit sulinerat inusug-
OFFICIELLE MEDDELELSER
NALUNAERUTIT
Landsrådsvedtægt
af 23.7.1969
om total fredning af rensdyr på
Diskoøen og NugssuaKhalvøen.
§ i.
Enhver form for jagt på rensdyr er ind-
til udgangen af 1978 forbudt hele året på
Diskoøen og Jakobshavn kommune samt
på NugssuaKhalvøen i Umanak kommune.
§ 2.
Erhvervelse af ulovligt nedlagt dyr i hen-
hold til § 1 er forbudt.
§ 3.
For overtrædelse af § 1 kan idømmes
bøde. Endvidere skal kødet og skindene
af det ulovligt nedlagt eller erhvervede
dyr konfiskeres.
Denne vedtægt træder i kraft den 1.
september 1969.
Således vedtaget af Grønlands landsråd,
den 24. september 1968.
P. R. V.
Erling Høegh
formand.
Jak. Karup Pedersen
sekretariatschef.
Foranstående landsrådsvedtægt om total
fredning af rensdyr på Diskoøen og Nug-
ssuaKhalvøen stadfæstes herved.
MINISTERIET FOR GRØNLAND,
den 23. juli 1989.
A. C. Normann.
E. Lemche
sekr.
K’eKertarssuarme Nflgssuarmilo tugtut er-
Kigsisimatitauvdluinarnigssånik landsrådip
ilerKOrerKUssalia 23.7.1969-imérsoK.
§ 1.
1978-ip nånigssåta tungånut ukioK kaujat-
dlagdlugo K’eKertarssuarme Ilulissatdlo
kommuniåne tauvalo Nugssuarme ttmånap
kommunianut atassume Kanos iliordlunilU-
nit tugtut piniarneKamigssåt InerterKutau-
VOK.
§ 2.
tugtut § 1 uniorKutitdlugo pissarineKarsi-
massut pigssarsiarineKamigssåt inerterKU-
tauvoK.
§ 3.
§ 1-imik uniorKutitsineK akilisltaunermik
pitdlauteKartineKarsinauvoK. tamatuma sa-
niatigut tugtut uniorKutitsinikut pissarine-
Karsimassut pigssarsiarineKarsimassutdlQ-
nit neKait amtlo arsåringnlssutigineKåsåput.
ilerKoreraussaK måna atulerpoK 1. sep-
tember 1969.
taimaisivdlugo Kalåtdllt-nunåta lands-
rådlanit aulajangersarneKartoK 24. septem-
ber 1968.
råde sdvnerdlugo
Erling Høegh,
sujuligtaissoK.
Jak. Karup Pedersen,
agdlagteKarfiup pissortå.
K’eKertarssuarme Nilg9suarmilo tugtut
ei Kigsisimatitauvdluinamigssanik landsrå-
dip ilerKorerKussaliå sujulinltoK matumdna
attitugssångortitauvoK.
Kalåtdlit-nunanut ministereKarfik,
23. juli 1969
A. C. Normann
E. Lemche.
tunit pissariaKartineKarpoK ajungit-
sumik, åncigssutdluagkamik sungiv-
fik atordluarumavdlugo. atautsimér-
ssuarnerme isumaKartoKarpoK, spej-
derit sulinerat Kalåtdlit-nunane isu-
manik nutånik sule tuniussagssaKa-
KaoK, nunarssuarme spejdereKarfing-
ne avdlanisut.
aningaussat
aKaguane sangmineKarpoK spejdere-
Karnerup aningaussagssaKarniarnera.
OKautigineKarpoK, ilaussortaunermut
akiliutigissartagkap ingerdlatitauner-
me aningaussartutit nalinglnaussut
matuniartugssaugai, Kanordle iliuse-
KartariaKartåsassoK aningaussarsini-
ardlune akisunik pisårnialersitdlune,
sordlo atortugssat, Danmarkimut nu-
nanutdlo avdlanut angalanerit il. il.
matuniardlugit. aperKumut tamatu-
munga atatitdlugo påsisitsissutigine-
KarpoK, nålagauvfingmit KanoK tapi-
siniartoKarslnaussoK Kalåtdlit-nunane
unukut inusugtutdlo atuarfisa inatsi-
sait najontutaralugit.
kisalo aningaussarsiniartarsinauner-
mut isumagssarsiausinaussunik sarKU-
miussiortorneKarpoK, sordlo bazare-
Kartarnertigut, agdlagartanik ernui-
niartitsissarnlkut, spejderit festertit-
sissarnerisigut, takutitsissarnerisigut,
Kitigtitsissarnerisigut, kommunime ev-
Kiartarnertigut, filmertitseKatigiliomi-
kut, ilaussortat Kåumåmortumik aki-
lisitardlugit Kåumåmortumik filmer-
titarnerisigut.
uvdlup tugdliane ilåtigut sujuler-
ssuissoKarneK OKatdlisigineKarpoK, tå-
ssane ilåtigut OKautigineKarpoK ukiut
åipåne Kalåtdlit-nunåta ilåne sujuler-
ssuissugssanik sungiusaineKartartoK.
ukiut avdlångortinigssåt
— sujumgssamut pilerssårusiortut,
spejderit Kalåtdlit-nunånut udvalgia-
ta atåne ingmikut udvalgiussoK, nalu-
naerumik sarKumiussaKarpoK, tåssu-
na nalunaerutigineKarpoK, uvdlumi-
kut spejdereKarnerme nukagpiarKat
niviarsiancatdlo ingmikårtineKarsima-
galuartut sujunigssame atautsimortu-
ngortitariaKartut pissutigalugo måna-
ngåK atautsimorussaKarpatdlåKigamik,
sordlo spejderit igdlue åma igdlua-
rait, atautsimitarfit, atortutdlo ataut-
simorussat. avåmut sangminerme isu-
maKarnarérpoK sulineK atausinaK
ingerdlåneKartOK. tamånale sujuler-
ssorneKarnerme atortineKångilaK tai-
mågdlåt. åridgssussinigssaK nutåx su-
junersutigineKartOK suliniarnerme pi-
ngårutilerujugssusaoK ingerdlatsiner-
mutdlo oKilisautåusavdlune. nalunae-
rumisaoK OKautigineKarpoK, isumatu-
sårnerusassoK spejdereKamerup ilua-
ne ingmikortortat åssigmgitsut ukiui-
sigut avgorneKarnerisa avdlångorti-
neKarnigssåt. avdlångortitsinigssat
Kalåtdlit-nunåinånut tungatineKå-
saoK isumagssarsiarineKarsimavdluni-
lo „nunavtine pissutsit ingmikut itut"
tungavigalugit. spejderit mingnerit —
amaruarKat (ulveunger), tingmiårKat
(blåmejser) åma Korsuamat (grøn-
smutter) — ericarsautigalugit tamåna
kinguneKåsaoK tåuko ukiue åpartine-
Kasangmata månåkut 9—12-inik ukiu-
lingnit 8—1‘1-nut ukiulingnut. spejde-
rit taimailivdluti'k 11—14-inut ukio-
Kartunilisavdlutik månåkut pissusiu-
ssok 12—16-inut uikiugdlit atorung-
naerdlugit.
14-inik ukiOKalernermit årKigssussi-
nerup avdlångutigssarpiå pissåsaoK,
tamatumuna niviarsiarKat nukagpiar-
Katdlo atautsimut katiniarneKarmata,
soKutigissatik maligdlugit atautsimor-
tungortineKartardlutik. årKigssussi-
nigssamut nutåmut nalunaerume tu-
ngavigineKartoK tåssauvoK, Kalåtdlit-
nunåne aperssortitarneK inusugtu-
ngornertut issigineKarnerussarnera.
aperssorterérnikut inusugtuarKat iner-
simanerussutut misigisimassarput i-
nersimassututdlo pissuseKarnerussar-
dlutik, taimåitumigdlo spejderit suli-
niarnerme ajornakusorutausinaussar-
dlune. aperssorterérnerup kingornagut
ilaussortaujungnaertartorpagssuput,
årKigssussinerup nutåp atulerneratigut
isumaKartoKarpoK, 14-inik ukiugdlit
iluaKutigineKardluarnerusinåusassut
månåkornit angnertunerussumi'k.
18-inik ukioKalerérnikut pissug-
ssauvfigtut sangmineKartartut, sordlo
roveritut sulineK, sujulerssortauneK
il. il. uvdlumikutut ingerdlåneKåinå-
såput.
sujornatigut piumassarine«arsima-
vok Kalfitdlit-nunåne spejdereKarneK
aulajangersimassumik konsulenteKar-
tineKalisassoK, aningaussatdlo atorne-
Kartugssat unukut inusugtutdlo atuar-
fisa inatsisait najorKutaralugit pine-
Kartarsinåusåput. konsulenteKalerni-
kut kigsaubigissaujuarsimassoK, tåssa
Kalåtdlit-nunåne spejdereKamerup
sujulerssorneKarnerata Kalåtdlit-nu-
nånut nungneKarnigsså, piviussungor-
tiniarneKåsaoK, uvdlumikut pissusiu-
ssoik Danmarkimit aKuneKarneK ato-
rungnaerdlugo, taimame Kalåtdlit-
nunånit ungasigtigissumit ingerdlatsi-
neK ingminut påseKabigigfiusinåungi-
laK, pingårtumik Kalåtdlit-nunanut
pissutsinut, taméname pissariaKar-
dluinaraluarmat Kalåtdlit-nunåne
spejdereKamerup pitsaunerussumik
ingerdlatinigssånut.
inusugtut ajornartorsiutait
atautsimérssuarneK nåmagsingaja-
lersoK atautsiméKataussut OKatdliner-
mut tusarnårtineKarput. OKatdlisigi-
neKarpoK „Kalåtdlit-nunåne inusugtut
ajornartorsiutait". oKatdlinerme peKa-
tåuput atuarfeKarnermut pissortaK
Chr. Berthelsen, konsulent Jens Si-
monsen, konsulent Karl Richard Erik-
sen, kommunalbestyrelsip sujuligtai-
ssuanut sivnissoK fru Maria Meyer,
Kåumarsainerme suleKataussoK Emil
Lynge åma fru G. Stærmose. autdla-
kåtitagssiortOK Niels Højlund oKatdli-
titsissuvoK.
OKatdlinerme peKataussut amerdla-
nerit isumaKatigigput, inatsisiliorne-
rup iluane nåmaginartumik periarfig-
ssaKartitsineKångitsoK suliariniagkat
angunigssånut. tamanit isumaKatigi-
neKarpoK sule angnertunerussumik
KanoK HiuseKartariaKartoK nukardler-
pånit autdlartitdlugit, pinguartarfit,
nålungiarssuit mérKatdlo inigssait,
atuarfit, inusugtunut sulivfeKarfit il.
il. angnertusardlugit. kisalo sangmi-
neKarpoK mérKat inusugtutdlo nugter-
tarnermikut ajornartorsiutait, pingår-
tumik mériKat ajornakusornerup na-
lånilersimassut igdloKarfingnit igdlo-
Karfingnut nugtertineKartarnerat atu-
arfingnut ineKarfiutigissunukartitdlu-
git.
atausiakåt Kalåtdlit-nunåne inusug-
tuarKat pinerdlungniartarnerat OKat-
dlisigait, ilåtigut taineKardlutik unuå-
kut anértartut tigdlingniardlutigdlo
aserorterissartut.
OKatdliseKataussut ilåt isumaKar-
poK, pinerdlungniartamerit Kalåtdlit-
nunåne inerdartornerup maligtigina-
rai. ilångutdlugo OKarpoK, sujornati-
gut ilaKutarit angutitait kisimik suli-
ssussarsimagaluartut. mérKat agdliar-
tortarput arnamingnik nåkutigineKar-
dlutik perorsagauvdlutigdlo. uvdlumi-
kut åiparit mardluvdlutik pigssarsior-
tungorsimåput, angnertuvatdlåmigdlo
mérKat kisimltugssångortineKartardlu-
tik. mérKat ingmingnut perortikiartor-
tarput tamånalo iluarinartuinarmik
ingerdlaneK ajorpoK. tamatumuna
ajornartorsiutit pilersineKartarput, pi-
ngårtumik mémap ukiut ajornakusor-
fine nagdlerångagit, OKalugtOK isuma-
KarpoK.
tamanit isumaKatigissutigineKarpoK,
atautsimérssuarneK Kalåtdlit-nunåne
spejdereKarnermut suniuteKåsassoK.
peKataussut tamarmik nunamingnut
utendgtugssåusåput nutånik isumag-
ssarsisimavdlutik, nutånik ildsimassa-
Kardlutik periarfigssaKalerdlutigdlo,
spejdereKarnerme iluatingnauteKartu-
nik.
For kvalitetens skyld
ærter
c-vltaminrige
Brtanik C-vltamlneKardlu-
artunik nunlangnlutå aner-
dlortlgaussunik ImaKarput
— Klvdlertbssat tamarmik