Atuagagdliutit

Årgang

Atuagagdliutit - 21.08.1969, Side 13

Atuagagdliutit - 21.08.1969, Side 13
Statsminister Hilmar Baunsgaard og prins Richard ved sou- statsminister åma prins Richard nererssuarnerme Nungme Peren efter den officielle indvielse af Godthåb-hallen. inerssQp timerssortarfiup atorKårtineKarnerane. v®re klar over, at samfundet stiller sine krav til jer. Kun hvis dette bli- Ver en fremherskende indstilling her- °PPe, vil der være basis for stigende fremgang for Grønland, Den økonomiske politiks målsætning er at hæve den grønlandske befolk- nings levefod. Hvis ikke en fortsat stigning i levefoden udelukkende skal financieres ved øgede statstilskud — °g det hverken kan eller skal være Så blev der i Godthåb endelig stab- *et en maleriudstilling på benene, som siSer „spar to“ til det meste af, hvad 'fer hidtil er blevet vist i Grønland. Det var en ung lærer fra Frederiks- f'åb, Ole Jørgensen, som i sit endnu Sa unge liv har malt efter mange forskellige principper, som har an- Vendt lige så mange forskellige ud- tryksformer, forskellige materialer O-s.v. Her kommer en maleriudstil- f'hgsjournalist på spanden, for han ''an ikke lange ud efter mandens stil, hans valg af linie, hans motiver, ikke ®ngang hans udseende. Der er stil, hnie og motiver for enhver smag, °S fyren selv er langt fra nogen bums at se på. Stille akvareller fra Vestjylland og larmende samme fra Norge, og en sukkersød én fra Møn. Meget, meget t'Pe sager. Temmelig levende endda. Die Jørgensen behersker — så vidt Vl er i stand til at bedømme — en Slinirende teknik. Han er så absolut en begavet kunstner. Men også lidt af en spasmager. oDor hvis det ikke er drilsk at lange sa mange forskellige værker op på v*ggen, at det ligner Bodil Kaalunds ■vandreudstilling, der som bekendt skildrede et særdeles bredt udsnit af 'fppsk billedlig og skulpturel kunst, Sa må det være en slags alvor, som strider mod den gængse opfattelse af en kunstner i udvikling. Die Jørgensen er en meget venlig herre og ikke det mindste popsnobbet °ver sit kunstneriske standpunkt. Han taler om sine malerier som andre om ru Hansen ved siden af. Han begrun- der sin brogede underholdning med, Qt han vil vise sin kunstneriske ud- ''■kling gennem tiden for hans for- holdsvis korte karriere. Den udvik- ling synes lidt stakåndet, lidt staccato, ll(ft voldsk. Det man normalt forestiller sig ved uen personlige udvikling indenfor kunstarterne er jo ikke denne sprin- gen fra det næsten gammeldags til det mere og mere moderne for til sidst at ende i den forvirrede ultra- 1 Poderne tidsalders udtryksformer. Men udviklingen er heller ikke at øde sit liv på at lære at male et blad på en pilekvist, selvom nok denne op- §ave kunne byde på problemer, som kunne udfylde tiden. Det er to yderligheder. Ole Jørgen- Sen har valgt den første, og når dette er accepteret, er der tilbage at sige, M han har gjort det godt. Imidlertid var der så meget forskel- hgt på udstillingen, at man kun van- skeligt kan synes lige godt om det lele. Det, jeg syntes var mindst smukt, yar Ole Jørgensens „brudte kredsløb". *kke desto mindre er dette arbejde af dem, der har voldt sin skaber de største problemer. Det er et af de vejen — er det nødvendigt, at der på længere sigt sker en stadig for- øgelse af produktiviteten. Det er således nødvendigt, at man på alle måder søger at rationalisere og billiggøre produktionen i erhvervs- livet, først og fremmest indenfor fi- skeriet. En nødvendig forudsætning for, at der kan skabes en bedre øko- nomi for de moderne industrianlæg, er, at den befolkningskoncentration, billeder med store plamager i ret få forskellige farver forbundet med llange, tynde bugtede strenge. „Brudt kredsløb" er malerens forsøg nr. 50 eller deromkring. Så det er jo ikke nogen helt tilfældig blodpøl. Ole Jørgensen er meget inspireret af den grønlandske natur. Sara ved røgeovnen var ganske vist ikke iblandt værkerne, men storslåede isfjelde, som solen splintrer sine stråler i, vand som tyktflydende maskinolie, og fjelde som sorte massiver, uden dyr, uden mennesker. Ole Jørgensen har oplevet noget i de to år, han har været i Grønland. Han suger til sig, lader sig inspirere, lever med. ☆ I en samtale med Grønlandsposten fortæller han om sin hidtidige kar- riere, at han har haft flere udstillin- ger på skoler derhjemme. Han har arbejdet med mange forskellige ma- terialer, søgt spændvidde over et bredt felt. Allerede som 23-årig blev han til- delt en temmelig omfattende opgave, nemlig at udsmykke hovedindgangen på Jyllands vej s skole i Frederiksberg kommune. — Inden jeg kom rigtigt i gang, arbejdede jeg længe i for- søget på at finde de rigtige materialer til denne opgave, fortæller Ole Jør- gensen. — Ligefra fresko-teknikken over mange andre forsøg endte det med at blive et keramikrelief, et ma- teriale, jeg for øvrigt siden har ar- bejdet en hel del med, men mulighe- derne indenfor det følt er jo ikke de allerbedste i Grønland. — Er Grønland frodigt for en ma- ler? — Man vil kunne se af udstillingen i Radiohuset, at den grønlandske na- tur har inspireret mig temmelig me- get. Men det tog sin tid, inden jeg blev akklimatiseret. Jeg har jo nok at se til som lærer i Frederikshåb, har samtidig familie og børn og havde i starten meget trange boligforhold. Det er jo bedst, når redskaberne står fremme, så man kan gå i krig med sit åndelige produkt, når lysten eller in- spirationen melder sig. Det var bety- delig lettere som studerende i Køben- havn at tage sig tid til sine fritids- sysler. — Jeg kan godt lide Deres billede „Fuglemøde". Jeg synes, det er hyg- geligt, sødt, morsomt, billigt. Det er ligesom om det samler dette utal af genrer, eller hvad De selv vil fore- trække at kalde det. Ligesom det knytter trådene fra udstillingens pro- dukter. — Nå dét! Det er såmænd blot et billede, jeg malte til min datter. Men nu er hun blevet træt af det, og så kan jeg jo ligeså sælge det. -den. som har fundet sted i de senere år, også fortsætter d fremtiden. Denne befolkningskoncentration er én af de ting, som oftest er blevet debatteret heroppe, og som også er blevet kritiseret fra mange sider. Jeg skal her fremhæve, at dette ikke er noget specielt grønlandsk problem. I andre lande søger mange mennesker fra mindre steder ind til de større byer, og det er her en ganske nød- vendig forudsætning for industriens fremgang. I Danmark nedlægges så- ledes hvert år ca. 7.000 landbrug, og jeg behøver vist ikke at sige, at de mennesker, som i Danmark må for- lade deres erhverv, bliver stillet over- for mange vanskeligheder — vanske- ligheder, som på mange måder svarer til dem, som tilflyttere heroppe bliver stillet overfor. Jeg har erfaret, at de folkevalgte repræsentanter heroppe og embeds- mændene er stærkt opmærksomme på dette problem, og at man nu har et virkeligt ønske om at støtte denne udvikling og hjælpe tilflytterne over overgangsvanskelighederne. FISKERIET En fortsat udybning af det grøn- landske fiskeri må også indtage en central plads i den grønlandske ud- viklingspolitik. Den første trawler er i år blevet sat ind i grønlandsfiske- riet, og formentlig flere vil følge ef- ter, selvom det grønlandske inden- skærsfiskeri og fjordfiskeri stadig må indtage en vigtig plads på samme nalunaeKutanik iluarsaineK pitsau- nerpåK. pilertomerpåmik tuniussissartoK. iluarsagkat tamarmik Kulamavér- Kusigkat. 1. kis. urreparation. Ekspres levering. Garanti på alle reparationer. TIK-TAK Kirkegade 18 6700 Esbjerg Danmark. måde som rejefiskeriet. Væsentlig for- øgede leverancer til industrianlægge- ne er en nødvendig forudsætning for en bedre økonomi. Det er beklageligt, at vi netop i disse år, hvor man har besluttet sig til at effektivisere det grønlandske fiskeri, har mødt mange uventede vanskeligheder. Det har d de senere år vist sig svært at få afsat de grøn- landske produkter på det internatio- nale marked til tilfredsstillende pri- ser, og der har været en meget be- klagelig nedgang i fiskeriet. I år har den usædvanlige storissituation også skabt vanskeligheder for erhvervsli- vet heroppe. Forhåbentlig er det over- gangsfænomener. MINERALRIGDOMMENE Inden for det sidste års tid er der også rettet adskillige forhåbninger til udnyttelsen af mineralrigdomme i Grønland. Gennemførelsen af den nye minelov har rundt omkring i verden skabt interesse for at få koncessioner i Grønland, men endnu foreligger der ikke konkrete resultater. Det vil na- turligvis være glædeligt, hvis man fin- der forekomster, som kan udnyttes og give beskæftigelses- og indkomst- muligheder for den grønlandske be- folkning samt bidrage til at dække de store udgifter på det grønlandske offentlige budget. Jeg vil imidlertid advare imod at stille for optimistiske forventninger til, at en udnyttelse af mineralforekomster i Grønland vil kunne løse alle økonomiske proble- mer. Selvom udviklingen af sådanne erhvervsgrene vil være et kærkom- ment bidrag til den grønlandske øko- nomi, må man fortsat udbygge de eksisterende grønlandske erhverv, først og fremmest fiskeriet. Jeg tror, at det, som er sket her- oppe i de sidste 15—20 år, har været nødvendigt og rigtigt. Grønland kun- ne ikke leve en tilværelse isoleret fra den øvrige verden, og de fremskridt, som sker i Danmark og andre steder, må selvfølgelig også få indflydelse på det grønlandske samfund. Vi er nu så langt, at den grønlandske befolknings sundhedstilstand er blevet ganske væsentligt forbedret, og det store fald i dødeligheden er en meget glædelig ting. Skolegangen og uddannelsen er, som jeg sagde før, under stadig for- bedring, og investering har, uanset at der stadig er boligproblemer, skabt mulighed for at flere og flere grøn- lændere får mulighed for at leve i gode og moderne lejligheder. MANGE OPGAVER Der er endnu mange uopfyldte øn- sker og mange opgaver, som vi i fæl- lesskab må løse i fremtiden. Imidler- tid kan alle ønsker ikke blive op- fyldt på én gang. Fremtiden vil stille store krav og kræve betydelig indsats af alle. Re- geringen er indstillet på at bære sin del af arbejdet og omkostningerne. Vigtigt er det imidlertid, at vi husker, at løsningen skal ske i fællesskab mellem Grønland og Danmark. Målet må være, at vi bringer grønlænderne i stand til at bære en stigende andel af investeringerne i fremtiden. Det er en styrke for enhver befolkning, når den kan løse så mange af sine egne problemer som muligt. Jeg bringer den grønlandske befolk- ning regeringens hilsen og samtidig dens tilsagn om at medvirke til at sikre fortsat fremgang for hele den grønlandske befolkning. Jeg rejser hjem med uforglemmelige minder om en vidunderlig natur og en venlig og gæstfri befolkning. Jeg tror også, jeg rejser med større viden og forståelse — og for alt dette sige jeg tak. A/S WRIGHT, THOMSEN & KIER civilingeniører og entreprenører ingeniørit entreprenørit ÅLBORG — KØBENHAVN — ÅRHUS påhængsmotorer gi'r Dem mere for pengene derfor er den verdens mest solgte JOHNSON-ip motorisa aKumut ikutagkat akiliutitit tangeKartinerusavai - taimåitumik si/arssuarme tunissaunerpauvoK En Johnson påhængsmotor har alle de egenskaber, De forlanger af en motor, der tit kommer på hårdt arbejde. Den er gennemprøvet under alle tænkelige ar- bejds- og temperaturforhold, indtil den har opfyldt de strenge krav, Johnson stiller med hensyn til saltvandsbestan- dighed, lydsvaghed, top-ydeevne og lavt brændstofforbrug. Det er simpelt- hen verdens mest driftssikre motor. De mange modeller gør det muligt for Dem at vælge den bedst egnede til Deresfor- mål. Alle har 2 års garanti -fraden mind- ste på 1,5 HK til den største på 115 HK. Johnson-ip motoriata aKumut Ikutagkap mo- torimut akulikitsumik sulerulugtitaussartumut tungassumik piumassarissatit pigai. sulivfigssa- ne silanilo éssigingitsorpagssuarne misiligtar- nekarsimavoK Johnson-ip imamut akiuslnåu- ssutsimik, nipéissutsimik, angnerpåmik måku- ssislnaunermik ikumatigssamigdlo atuinikiner- mik piumassarissainik angussakarnigsså tikit- dlugo. silarssuarmime motflrine ingerdlavdluar- nertunerpauvok. modellit åssigmgitsorpagssuit pislnautlpåtit ilingnut nalerkunerpåmik torkai- nigssangnut. tamarmik ukiune mardlungne kularnavårkusigåuput - mingnerpåmit 1,5 HK- lingmit angnerpåmut 115 HK-lingmut. Den Kongelige Grønlandske Handels udsalg på Grønland og Godthåb Elektroværksted v/Mogens Trolle, Godthåb Artic Handels Co. Julianehåb Preben Ager Lei Chr. Olsvig Tage Schjøtt Sukkertoppen Christianshåb Narssaq Godhavn Smedie- og Rorværksted Godhavn Importør: JOHN HOLME A/S Bredgade 75, 1260 København K Telegramadr.: johnholme Blandet underholdning på maleriudstilling Fine sager i Radiohusets koncertsal — Dansker maler Grønlands natur. 13

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.