Atuagagdliutit - 21.08.1969, Side 5

Forestillingens plakat, der illustrerer stykket „Den lange gryderejse".
a9dlagartaK issigingnårtitsissut ugsagsårutåt, tåssane takutineKardlune issiging-
någagssiaK „igamik angalaneK sivisoK".
Endnu et teaterbesøg
I denne tid vises marionetteater for først gang i Grønland. Marionetteatret
„Trappen11 gennemfører en to måneders turné langs kysten fra Upernavik
til NarssarssuaK.
Grønland, har aldrig oplevet så man-
9e teaterbesøg som nu i sommer. Den
tredie turné er i gang i øjeblikket.
Get er Marionetteatret „Trappen". I
øvrigt er det første gang, man i Grøn-
land oplever et marionetteater. Tur-
neen varer 70 dage og truppen be-
står af Marie Møller, Jakob Bentsen,
Birte Norst og Kaj Matthiessen. Tur-
'neen er sikret gennem støtte fra kul-
turministeriet og grønlandsministeriet.
Turnéen startede med en uge i
Urnanak distrikt og en uge i Uperna-
distrikt, og nu fortsætter turen
langs kysten til NarssarssuaK. Man
besøge 'byerne og håber at kunne
Komme til så mange små steder som
dden og transportmulighederne tilla-
der.
Repertoiret består af 4 forskellige
®tykker, som spilles gratis for børne-
haver, skoler og sygehuse, og der spil-
es aftenforestillinger for voksne mod
entré.
Det første stykke hedder „Fodring
forbudt". Det var været spillet med
succes i København, og man har med
turnéen for øje søgt det tilpasset grøn-
landske forhold.
De tre andre stykker er nye. „Sure
Sofus" er indspillet med danske stem-
mer. Stykket er bygget over en børne-
bog, der bruges til dansk undervisning
i de grønlandske skoler.
„Fem små troldebørn" er bygget
over en af Halfdan Rasmussens tid-
ligere børnebøger og spilles helt vi-
suelt.
Det sidste stykke „Den lange gryde-
rejse" er skrevet af Kaj Matthiessen.
Historien er inspireret af grønland-
ske fortællinger og oversat til og for-
talt på grønlandsk af lærer Ole
Brandt.
Truppen medbringer en flexibel
letmetalscene, hvilket skulle give gode
spillemuligheder også på steder, hvor
man ikke før har haft teaterbesøg.
amalo issigingnårtitsissut
uvdlune måkunane inussat pitutalerdlugit aulatitagkat pernau-
taussumik nunavtine issigingnårtitsissutigineKarput, Kåumatit
mardluk ingerdlaneråne Upernavingmit NarssarssuaK tikitdlugo
takutitsineKartåsavdlune
himarput aussau mdna issigingnår-
tttsissartunit Danmarkimit tikerårne-
Kavigso-icaoK. tamåssa issigingnårtitsi-
artortut pingajugssait angalaorput, tå-
ssalo inussat pitutalerdlugit aulatit-
dlugit issigingnårtitsissartut, pernau-
taussumik nunarput taimatut issiging-
nartitsissartunit tiker årneKardlune.
lssl9ingnårtitsissartut angalåusåput
Uvdlut 70 inugtaraitdlo Marie Møller,
Jakob Bentsen, Birte Nors åma Kaj
v‘a-tthiessen. issigingnårtitsiartorto-
^arsinausimavoK kulturikut ministere-
Karfiup nunavtinutdlo ministerenar-
fiup tap er siner atigut.
issigingnårtitsissut autdlartiput tJ-
h^åname erKånilo takutitsivdlutik, sa-
Påtip akunera tåvanériardlutik Uper-
navik encålo åma taima sivisutigissu-
jPik angatdlavigåt, månaio kujåmu-
Kårput NarssarssuaK anguvdlugo a-
hgalassugssauvdlutik. igdloKarfit issi-
SmgnårtitsivigineKartarput sapingisa-
hh'Sdlo åma niuvertoruseKarfit or-
hingniarneKartardlutik.
issigingnårtitsissutaussut åssigingit-
sut sisamåuput. børnehavine, atuar-
Rngne nåparsimavingnilo akeKångit-
sumik takutitsineKartarpoK unukut-
dlo akilingmik inersimassunut takutit-
sineKartardlune.
takutitagaK sujugdleK ateKarpoK
„nerdlersuinigssaK inertencutauvoK".
tåuna Københavnime takutineKarsi-
mavoK nuånarineKaKalune, nunavtini-
lo angalaornigssaK isumagalugo nu-
navtine pissutsinut nalerKutungorsar-
niarneKarsimavoK.
avdlat pingasut nutåjuput. „Soifuse
narragsimaortoK" Kavdlunåtut OKau-
sertaligauvoK, issigingnårtitsissutdle
suliaungmat nunavtme atuarfingne
Kavdlunåtut iliniut najornutaralugo,
mérKat påsivdluartåsavåt.
„torugdliarKat tatdlimat" suliauvoK
Kavdlunåp mérKanut atuagkiortup a-
tuagkiå najorKutaralugo, tåunalo o-
KausertaKartineKångilaK.
kingugdleK „igamik angalaneK sivi-
sok" issigingnårtitsissut pissortåta
Kaj Matthiessenip suliarå. tåuna ka-
låtdlit OKalugtuautaisa ilåt tungaviga-
lugo agdlagauvoK OKausertailo kalåt-
dlisungo-rtitauvdlutik iliniartitsissumit
Ole Brandtimit.
issigingnårtitsissut nagsataxarput
issigingnårtitsissarfingmik aluminiu-
mik isatertartumik, taimaingmatdlo
nunaKarfingne mikigaluartune ajor-
nångitsumik pissusigssåtut issiging-
nårtitsissoKarsinåusaoK.
nunavta igdluliortua
kalåtdlinut iluångilaK manåkutut angnertutigissunik aningau-
ssatigut ikiorneKartarneK. taimaingmat mana torårtarissariaKa-
lerpoK kalåtdlinik ama Danmarkimut suliartortoKartalernigsså,
GTO-p direktøria Gunnar P. Rosendahl onarpoK
nunavtme inungorsimanek avdlanit
nåkanganerunertut påsissariaKångilaK.
GTO-p direktøria Gunnar P. Rosen-
dahl tamatumunga ugpernarsautau-
vok. KaKutigortumik „kalåtdlimik“
Danmarkime Kagfasingnerpånut ild-
ngutoKartarpoK. månimiussugut tug-
dlusimårutig årput Rosendahl sujulig-
taissungorsimangmat Danmarkime
Ingeniørit peKatigigfidnut, nuånåruti-
gårputdlo nunamut inungorfingminut
tungatitdlugo suliå. augustip 14-iåne
Rosendahl 50-ilivok.
Gunnar Rosendahl Avangnåne nå-
lagausimassup Ph. Rosendahlip erne-
rå, méraunerminitdlo nunarput inuilo
nalornisigiungnaersimavai. taimaing-
mat piukunauteKardluarsimavoK nu-
navtine ineriartortitsinerme sulinig-
ssamut. erKortumik iliorto«arsimavoK
ukiut 13 matuma sujornagut torKar-
neKarmat GTO-p pissortagssåtut.
GTO-lo 1965-ime direktøreKartfingor-
tineKarmat avdlanit nalerKunerusi-
mavGK atorfik tåuna angisoK tigusav-
dlugo. sulivfeKarferujugssuarmik tåu-
ssuminga sujulerssuissutut nunavti-
nik nutåmik ipilersitseKatausimavoK,
Atuagagdliutinilo agdlagarissartagar-
pagssue najorKutaralugit nunavtine
inuit malingnausinausimåput GTO-p
suliånik.
ukiut ingerdlaneråne GTO issornar-
torsiorneKartåinarsimavoK, pasigdler-
neKartardlune kalåtdlinik tunugdliu-
ssiniartutut, kisiåniliuna Gunnar Ro-
sendahlip agsut pingårtikå kalåtdli-
nik agssagssornikut mesterinik peKa-
lernigsså.
tamåna malungnarportaoK 50-inik
ukioKalerneranut tungatitdlugo Inge-
niørit atuagagssiåne aperssorneKarne-
rane. atuagagssiame tåssane Rosen-
dahl oKauseKarpoK nunavtine silåi-
naup puerKortikiartornera pissutiga-
lugo pissariaKalersimassoK kalåtdlit
månåkornit angnerussumik iliniarti-
neKarnigssåt Kavdlunånutdlo nagdler-
susinaulernigssåt. OKarpoK kalåtdlit
periarfigssaKalertariaKartut nangmi-
nérdlutik aulajangersinåusavdlugo
Danmarkimut nunasiumanerdlutik i-
malunit Danmarkimisut atugarigsår-
tigingikaluardlutik Kalåtdlit-nunåni-
ginarumanerdlutik.
direktør Rosendahl OKarpoK nåmå-
ngitsoK kalåtdlit Danmarkimit ani-
ngaussalersuineK avKutigalugo inu-
niarnikut nåkangavatdlangitsumik a-
tugagssaKartineKåsagpata. taimailior-
nigssamut Danmark akigssaKarunara-
luarpoK kalåtdlinutdle iluångilaK må-
nåkutut angnertutigissunik taplssuti-
tut aningaussalivfigineKartarneK. tai-
maiginåsagpåme kalåtdlit suliumatu-
ssusertik ingmingnutdlo tatiginertik
ånaissugssauvait. taimaingmat måna-
ngåK torårtarissariaKalerpoK kalåtdli-
nik åma Danmarkimut suliartortOKar-
sinaulernigsså.
avisime ,iPolitiken“-ime aperssorne-
Kardlune Gunnar Rosendahl oKause-
KarpoK:
— Kalåtdlit-nunåne piorsaineK må-
na malungniutdlualerpoK. igdlOKar-
fingmioKalersitsissoKarsimavoK umiar-
ssualivilingnik, ingnåtdlagialiorfiling-
nik, avKusinilingnik imermutdlo er-
Kagkamut avKUtilingnik, pingårtu-
migdlo igdluliortiterneK malungna-
KaoK. tamatumungalo ilångutdlugo
taissariaKarpoK sordlo perKingnigssap
atuarfitdlo tungaisigut ineriartorneK
sukasoK.
Kalåtdlit-nunåt ajorssartunik ino-
KarsimagaluaK måna ilångukalugtua-
lerpoK nunanut sujuarsimaKissunut
maskinat atordlugit niorKutigssiorfiu-
ssunut. uvdlumikut ima angussaKar-
toKarsimatigaoK ajorssarneK ajugauv-
figineKarsinausimavdlune, peKatigalu-
go teknikikut angnertOKissumik pe-
riarfigssaKalersimavoK ineriartorne-
rup nangineKarnigssånut.
Kalåtdlit-nunåt pivdlugo »Katdlito-
Karnigssåne påsiniartariaKarpoK tu-
ngavigssaK tamåna pilersineKarsima-
vok KanoK iliornikut pitsaunerpåmik
iluaKutiginiarneKarsinaunersoK, Gun-
nar Rosendahl naggasivoK.
Julut.
Grønlands bygmester
Grønlænderne kan ikke være tjent med subsidier af den nuværende stør-
relse. Derfor må man nu begynde at tage sigte mod at gøre arbejdskraften
i Grønland mere bevægelig, udtaler GTO’s direktør Gunnar P. Rosendahl,
der fyldte 50 år den 14. august.
At være født i Grønland er ikke
ensbetydende med, at man er ringere
end andre. Direktøren for GTO, Gun-
nar P. Rosendahl, er et eksempel her-
på. Sjældent sker det, at en „grøn-
lænder“ når til tops i Danmark. Vi
er heroppe er stolte af, at han er ble-
vet formand for Dansk Ingeniørfor-
ening, og vi er glade for den indsats,
han har gjort for sit fødeland. Den
14. august fyldte han 50 år.
Gunnar Rosendahl er søn af tid-
ligere landsfoged i Nordgrønland, Ph.
Rosendahl, og har fra barnsben været
fortrolig med Grønland og dets be-
folkning. Han har således haft de bed-
ste forudsætninger for at tage en ger-
ning op i Grønlands udvikling. Det
var et godt valg, da han for 13 år
siden blev udpeget som chef for GTO.
Han var, da GTO i 1965 blev omdan-
net til et direktorat, selvskreven til
at besætte den høje post. Som leder
Vi går ind i ny æra
Landsrådets formand, Erling
Høegh, udtaler følgende til Grøn-
landsposten om statsminister-besø-
get: — Det er helt sikkert, at vi
ikke kan forvente at få 1948 igen
med hensyn til bevillinger og op-
bygningsprogrammer for Grønland.
Det har vi heller ikke ventet. Det,
der er glædeligt ved dette besøg
af en regeringschef, er, at inter-
essen er ualmindelig ærlig og vil-
jen til samarbejde med grønland-
ske instanser helt kontant, netop
hvor vi går ind i ny æra. Her stil-
les kravene ikke udelukkende til
de bevilgende myndigheder, men
også indadtil til grønlænderne selv.
— Det er ikke udtryk for, at
man standser den goodwill til
Grønland fra den danske stats-
kasse, men det er et udtryk for
det, som vi i det grønlandsk-dan-
ske samarbejde er enige om. Dét,
vi nyder af hjælp, skal netop være
hjælp til !selvhjælp, hvor Vi på et
vist tidspunkt må yde noget til
vor egen opretholdelse. Nu er ti-
den kommet, hvor vi skal an-
strenge (os til ‘at vise, at de mange
penge, der er investeret i Grøn-
land, har været til gavn for os.
af denne vældige organisation har han
været med til at skabe det moderne
Grønland. Takket være hans mange
artikler i Grønlandsposten har folk
heroppe kunnet følge med i GTO’s
virksomhed.
Der har gennem årene været en hel
del kritik om GTO. Man har beskyldt
organisationen for at have tilsidesat
grønlænderne, men sandheden er den,
at Gunnar Rosendahl har lagt megen
vægt på udviklingen af en grønlandsk
stand af håndværkermestre.
Det fremgik også af et interview,
som „Ingeniørernes Ugeblad" bragte
med direktøren i anledning af hans
50 års fødselsdag. I „Ingeniørernes
Ugeblad" fremsatte han en udtalelse
om, at klimaforværringen i Grønland
gjorde det nødvendigt, at grønlænder-
ne i højere grad end hidtil måtte ha-
ve en uddannelse og en baggrund.
Grønlænderne skulle have mulighed
for at vælge, om de ville vandre syd-
på til Danmark eller blive i Grønland
under mere barske betingelser.
Direktør Rosendahl sagde, at det
ikke var nok at subsidiere til en ri-
melig levefod. Danmark har nok råd
til det, men grønlænderne kan ikke
være tjent med subsidier af den nu-
værende størrelse. Det vil nedbryde
deres lyst til at arbejde — og deres
selvrespekt. Derfor må man allerede
nu begynde at tage sigte mod at gøre
arbejdskraften i Grønland mere be-
vægelig.
I en samtale med dagbladet „Poli-
tiken" udtaler Gunnar Rosendahl:
— Nu begynder den nye udvikling
i Grønland for alvor at tegne sig.
Egentlige bysamfund med havnean-
læg, el-kraft, veje og kloakanlæg gror
frem, og ikke mindst boligbyggeriet
tegner sig markant. Hertil kommer
så den hastige udvikling inden for
f eks. sundhedsvæsenet og skolerne.
Fra at være et samfund i nød, er
Grønland nu ved at indtage sin plads
i en højtudviklet industriverden. Vi
er i dag nået dertil, at nøden er af-
hjulpet, og samtidig er der i videste
forstand åbnet tekniske muligheder
for den videre udvikling.
Under den kommende debat gæl-
der det om at klarlægge, hvordan man
på bedste måde kan drage nytte af
det grundlag, der er skabt, slutter
Gunnar Rosendahl.
Julut.
Direktør Gunnar P. Rosendahl
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
TiV ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ft -fr
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
$