Atuagagdliutit

Årgang

Atuagagdliutit - 21.08.1969, Side 5

Atuagagdliutit - 21.08.1969, Side 5
Forestillingens plakat, der illustrerer stykket „Den lange gryderejse". a9dlagartaK issigingnårtitsissut ugsagsårutåt, tåssane takutineKardlune issiging- någagssiaK „igamik angalaneK sivisoK". Endnu et teaterbesøg I denne tid vises marionetteater for først gang i Grønland. Marionetteatret „Trappen11 gennemfører en to måneders turné langs kysten fra Upernavik til NarssarssuaK. Grønland, har aldrig oplevet så man- 9e teaterbesøg som nu i sommer. Den tredie turné er i gang i øjeblikket. Get er Marionetteatret „Trappen". I øvrigt er det første gang, man i Grøn- land oplever et marionetteater. Tur- neen varer 70 dage og truppen be- står af Marie Møller, Jakob Bentsen, Birte Norst og Kaj Matthiessen. Tur- 'neen er sikret gennem støtte fra kul- turministeriet og grønlandsministeriet. Turnéen startede med en uge i Urnanak distrikt og en uge i Uperna- distrikt, og nu fortsætter turen langs kysten til NarssarssuaK. Man besøge 'byerne og håber at kunne Komme til så mange små steder som dden og transportmulighederne tilla- der. Repertoiret består af 4 forskellige ®tykker, som spilles gratis for børne- haver, skoler og sygehuse, og der spil- es aftenforestillinger for voksne mod entré. Det første stykke hedder „Fodring forbudt". Det var været spillet med succes i København, og man har med turnéen for øje søgt det tilpasset grøn- landske forhold. De tre andre stykker er nye. „Sure Sofus" er indspillet med danske stem- mer. Stykket er bygget over en børne- bog, der bruges til dansk undervisning i de grønlandske skoler. „Fem små troldebørn" er bygget over en af Halfdan Rasmussens tid- ligere børnebøger og spilles helt vi- suelt. Det sidste stykke „Den lange gryde- rejse" er skrevet af Kaj Matthiessen. Historien er inspireret af grønland- ske fortællinger og oversat til og for- talt på grønlandsk af lærer Ole Brandt. Truppen medbringer en flexibel letmetalscene, hvilket skulle give gode spillemuligheder også på steder, hvor man ikke før har haft teaterbesøg. amalo issigingnårtitsissut uvdlune måkunane inussat pitutalerdlugit aulatitagkat pernau- taussumik nunavtine issigingnårtitsissutigineKarput, Kåumatit mardluk ingerdlaneråne Upernavingmit NarssarssuaK tikitdlugo takutitsineKartåsavdlune himarput aussau mdna issigingnår- tttsissartunit Danmarkimit tikerårne- Kavigso-icaoK. tamåssa issigingnårtitsi- artortut pingajugssait angalaorput, tå- ssalo inussat pitutalerdlugit aulatit- dlugit issigingnårtitsissartut, pernau- taussumik nunarput taimatut issiging- nartitsissartunit tiker årneKardlune. lssl9ingnårtitsissartut angalåusåput Uvdlut 70 inugtaraitdlo Marie Møller, Jakob Bentsen, Birte Nors åma Kaj v‘a-tthiessen. issigingnårtitsiartorto- ^arsinausimavoK kulturikut ministere- Karfiup nunavtinutdlo ministerenar- fiup tap er siner atigut. issigingnårtitsissut autdlartiput tJ- h^åname erKånilo takutitsivdlutik, sa- Påtip akunera tåvanériardlutik Uper- navik encålo åma taima sivisutigissu- jPik angatdlavigåt, månaio kujåmu- Kårput NarssarssuaK anguvdlugo a- hgalassugssauvdlutik. igdloKarfit issi- SmgnårtitsivigineKartarput sapingisa- hh'Sdlo åma niuvertoruseKarfit or- hingniarneKartardlutik. issigingnårtitsissutaussut åssigingit- sut sisamåuput. børnehavine, atuar- Rngne nåparsimavingnilo akeKångit- sumik takutitsineKartarpoK unukut- dlo akilingmik inersimassunut takutit- sineKartardlune. takutitagaK sujugdleK ateKarpoK „nerdlersuinigssaK inertencutauvoK". tåuna Københavnime takutineKarsi- mavoK nuånarineKaKalune, nunavtini- lo angalaornigssaK isumagalugo nu- navtine pissutsinut nalerKutungorsar- niarneKarsimavoK. avdlat pingasut nutåjuput. „Soifuse narragsimaortoK" Kavdlunåtut OKau- sertaligauvoK, issigingnårtitsissutdle suliaungmat nunavtme atuarfingne Kavdlunåtut iliniut najornutaralugo, mérKat påsivdluartåsavåt. „torugdliarKat tatdlimat" suliauvoK Kavdlunåp mérKanut atuagkiortup a- tuagkiå najorKutaralugo, tåunalo o- KausertaKartineKångilaK. kingugdleK „igamik angalaneK sivi- sok" issigingnårtitsissut pissortåta Kaj Matthiessenip suliarå. tåuna ka- låtdlit OKalugtuautaisa ilåt tungaviga- lugo agdlagauvoK OKausertailo kalåt- dlisungo-rtitauvdlutik iliniartitsissumit Ole Brandtimit. issigingnårtitsissut nagsataxarput issigingnårtitsissarfingmik aluminiu- mik isatertartumik, taimaingmatdlo nunaKarfingne mikigaluartune ajor- nångitsumik pissusigssåtut issiging- nårtitsissoKarsinåusaoK. nunavta igdluliortua kalåtdlinut iluångilaK manåkutut angnertutigissunik aningau- ssatigut ikiorneKartarneK. taimaingmat mana torårtarissariaKa- lerpoK kalåtdlinik ama Danmarkimut suliartortoKartalernigsså, GTO-p direktøria Gunnar P. Rosendahl onarpoK nunavtme inungorsimanek avdlanit nåkanganerunertut påsissariaKångilaK. GTO-p direktøria Gunnar P. Rosen- dahl tamatumunga ugpernarsautau- vok. KaKutigortumik „kalåtdlimik“ Danmarkime Kagfasingnerpånut ild- ngutoKartarpoK. månimiussugut tug- dlusimårutig årput Rosendahl sujulig- taissungorsimangmat Danmarkime Ingeniørit peKatigigfidnut, nuånåruti- gårputdlo nunamut inungorfingminut tungatitdlugo suliå. augustip 14-iåne Rosendahl 50-ilivok. Gunnar Rosendahl Avangnåne nå- lagausimassup Ph. Rosendahlip erne- rå, méraunerminitdlo nunarput inuilo nalornisigiungnaersimavai. taimaing- mat piukunauteKardluarsimavoK nu- navtine ineriartortitsinerme sulinig- ssamut. erKortumik iliorto«arsimavoK ukiut 13 matuma sujornagut torKar- neKarmat GTO-p pissortagssåtut. GTO-lo 1965-ime direktøreKartfingor- tineKarmat avdlanit nalerKunerusi- mavGK atorfik tåuna angisoK tigusav- dlugo. sulivfeKarferujugssuarmik tåu- ssuminga sujulerssuissutut nunavti- nik nutåmik ipilersitseKatausimavoK, Atuagagdliutinilo agdlagarissartagar- pagssue najorKutaralugit nunavtine inuit malingnausinausimåput GTO-p suliånik. ukiut ingerdlaneråne GTO issornar- torsiorneKartåinarsimavoK, pasigdler- neKartardlune kalåtdlinik tunugdliu- ssiniartutut, kisiåniliuna Gunnar Ro- sendahlip agsut pingårtikå kalåtdli- nik agssagssornikut mesterinik peKa- lernigsså. tamåna malungnarportaoK 50-inik ukioKalerneranut tungatitdlugo Inge- niørit atuagagssiåne aperssorneKarne- rane. atuagagssiame tåssane Rosen- dahl oKauseKarpoK nunavtine silåi- naup puerKortikiartornera pissutiga- lugo pissariaKalersimassoK kalåtdlit månåkornit angnerussumik iliniarti- neKarnigssåt Kavdlunånutdlo nagdler- susinaulernigssåt. OKarpoK kalåtdlit periarfigssaKalertariaKartut nangmi- nérdlutik aulajangersinåusavdlugo Danmarkimut nunasiumanerdlutik i- malunit Danmarkimisut atugarigsår- tigingikaluardlutik Kalåtdlit-nunåni- ginarumanerdlutik. direktør Rosendahl OKarpoK nåmå- ngitsoK kalåtdlit Danmarkimit ani- ngaussalersuineK avKutigalugo inu- niarnikut nåkangavatdlangitsumik a- tugagssaKartineKåsagpata. taimailior- nigssamut Danmark akigssaKarunara- luarpoK kalåtdlinutdle iluångilaK må- nåkutut angnertutigissunik taplssuti- tut aningaussalivfigineKartarneK. tai- maiginåsagpåme kalåtdlit suliumatu- ssusertik ingmingnutdlo tatiginertik ånaissugssauvait. taimaingmat måna- ngåK torårtarissariaKalerpoK kalåtdli- nik åma Danmarkimut suliartortOKar- sinaulernigsså. avisime ,iPolitiken“-ime aperssorne- Kardlune Gunnar Rosendahl oKause- KarpoK: — Kalåtdlit-nunåne piorsaineK må- na malungniutdlualerpoK. igdlOKar- fingmioKalersitsissoKarsimavoK umiar- ssualivilingnik, ingnåtdlagialiorfiling- nik, avKusinilingnik imermutdlo er- Kagkamut avKUtilingnik, pingårtu- migdlo igdluliortiterneK malungna- KaoK. tamatumungalo ilångutdlugo taissariaKarpoK sordlo perKingnigssap atuarfitdlo tungaisigut ineriartorneK sukasoK. Kalåtdlit-nunåt ajorssartunik ino- KarsimagaluaK måna ilångukalugtua- lerpoK nunanut sujuarsimaKissunut maskinat atordlugit niorKutigssiorfiu- ssunut. uvdlumikut ima angussaKar- toKarsimatigaoK ajorssarneK ajugauv- figineKarsinausimavdlune, peKatigalu- go teknikikut angnertOKissumik pe- riarfigssaKalersimavoK ineriartorne- rup nangineKarnigssånut. Kalåtdlit-nunåt pivdlugo »Katdlito- Karnigssåne påsiniartariaKarpoK tu- ngavigssaK tamåna pilersineKarsima- vok KanoK iliornikut pitsaunerpåmik iluaKutiginiarneKarsinaunersoK, Gun- nar Rosendahl naggasivoK. Julut. Grønlands bygmester Grønlænderne kan ikke være tjent med subsidier af den nuværende stør- relse. Derfor må man nu begynde at tage sigte mod at gøre arbejdskraften i Grønland mere bevægelig, udtaler GTO’s direktør Gunnar P. Rosendahl, der fyldte 50 år den 14. august. At være født i Grønland er ikke ensbetydende med, at man er ringere end andre. Direktøren for GTO, Gun- nar P. Rosendahl, er et eksempel her- på. Sjældent sker det, at en „grøn- lænder“ når til tops i Danmark. Vi er heroppe er stolte af, at han er ble- vet formand for Dansk Ingeniørfor- ening, og vi er glade for den indsats, han har gjort for sit fødeland. Den 14. august fyldte han 50 år. Gunnar Rosendahl er søn af tid- ligere landsfoged i Nordgrønland, Ph. Rosendahl, og har fra barnsben været fortrolig med Grønland og dets be- folkning. Han har således haft de bed- ste forudsætninger for at tage en ger- ning op i Grønlands udvikling. Det var et godt valg, da han for 13 år siden blev udpeget som chef for GTO. Han var, da GTO i 1965 blev omdan- net til et direktorat, selvskreven til at besætte den høje post. Som leder Vi går ind i ny æra Landsrådets formand, Erling Høegh, udtaler følgende til Grøn- landsposten om statsminister-besø- get: — Det er helt sikkert, at vi ikke kan forvente at få 1948 igen med hensyn til bevillinger og op- bygningsprogrammer for Grønland. Det har vi heller ikke ventet. Det, der er glædeligt ved dette besøg af en regeringschef, er, at inter- essen er ualmindelig ærlig og vil- jen til samarbejde med grønland- ske instanser helt kontant, netop hvor vi går ind i ny æra. Her stil- les kravene ikke udelukkende til de bevilgende myndigheder, men også indadtil til grønlænderne selv. — Det er ikke udtryk for, at man standser den goodwill til Grønland fra den danske stats- kasse, men det er et udtryk for det, som vi i det grønlandsk-dan- ske samarbejde er enige om. Dét, vi nyder af hjælp, skal netop være hjælp til !selvhjælp, hvor Vi på et vist tidspunkt må yde noget til vor egen opretholdelse. Nu er ti- den kommet, hvor vi skal an- strenge (os til ‘at vise, at de mange penge, der er investeret i Grøn- land, har været til gavn for os. af denne vældige organisation har han været med til at skabe det moderne Grønland. Takket være hans mange artikler i Grønlandsposten har folk heroppe kunnet følge med i GTO’s virksomhed. Der har gennem årene været en hel del kritik om GTO. Man har beskyldt organisationen for at have tilsidesat grønlænderne, men sandheden er den, at Gunnar Rosendahl har lagt megen vægt på udviklingen af en grønlandsk stand af håndværkermestre. Det fremgik også af et interview, som „Ingeniørernes Ugeblad" bragte med direktøren i anledning af hans 50 års fødselsdag. I „Ingeniørernes Ugeblad" fremsatte han en udtalelse om, at klimaforværringen i Grønland gjorde det nødvendigt, at grønlænder- ne i højere grad end hidtil måtte ha- ve en uddannelse og en baggrund. Grønlænderne skulle have mulighed for at vælge, om de ville vandre syd- på til Danmark eller blive i Grønland under mere barske betingelser. Direktør Rosendahl sagde, at det ikke var nok at subsidiere til en ri- melig levefod. Danmark har nok råd til det, men grønlænderne kan ikke være tjent med subsidier af den nu- værende størrelse. Det vil nedbryde deres lyst til at arbejde — og deres selvrespekt. Derfor må man allerede nu begynde at tage sigte mod at gøre arbejdskraften i Grønland mere be- vægelig. I en samtale med dagbladet „Poli- tiken" udtaler Gunnar Rosendahl: — Nu begynder den nye udvikling i Grønland for alvor at tegne sig. Egentlige bysamfund med havnean- læg, el-kraft, veje og kloakanlæg gror frem, og ikke mindst boligbyggeriet tegner sig markant. Hertil kommer så den hastige udvikling inden for f eks. sundhedsvæsenet og skolerne. Fra at være et samfund i nød, er Grønland nu ved at indtage sin plads i en højtudviklet industriverden. Vi er i dag nået dertil, at nøden er af- hjulpet, og samtidig er der i videste forstand åbnet tekniske muligheder for den videre udvikling. Under den kommende debat gæl- der det om at klarlægge, hvordan man på bedste måde kan drage nytte af det grundlag, der er skabt, slutter Gunnar Rosendahl. Julut. Direktør Gunnar P. Rosendahl tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit TiV ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ft -fr derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland $

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.