Atuagagdliutit - 21.08.1969, Side 11

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39. 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKrgss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement + porto, Godthåb ..................... kr. 43,40
Arsabonnement + porto, Danmark og øvrige Grønland .. kr. 61,30
Løssalgspris ............................................ kr. 1,50
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, NQngme ............... kr. 43,40
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Danmarkime
Kal.-nunåtalo sivnerane .............................. kr. 61,30
pisiarineKarnerane ...................................... kr. 1,50
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
NQngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naKitigkat
Ensidig avisomtale
agdlautsimik misiligusiat
agdlagtautsimik oKilisaismaunigssait ernarsautigalugo misiligu-
siat mardluk sarKumersineKarsimassut
B. Den danske stat har taget rundt
reSnet 75 pct. af fortjenesten på et
b°hgstøttehus, som en malermester i
Godthåb har solgt til Bikuben. Aar-
hus Stiftstidende har behandlet sa-
ger> som et angreb mod staten og et
forsvar af malermesteren.
Som det imidlertid fremggår af
Grønlandspostens omtale af sagen, har
Malermesteren i Aarhuus Stiftstiden-
de forvrænget sagen i så alvorlig grad,
at man i Danmark gør staiten til busse-
Mand mere end godt er.
Malermesterens fremstilling af sa-
§en står for en utiltalende indstilling.
Ban finder det grimt af staten, at den
fager 75 pct. af fortjenesten ved sal-
get af hans hus. Han finder det uri-
Meligt, at kan „kun“ får 16.000 kr. af
fortjenesten, når hans afdrag i de ni
år løber op i et så stort tal som 2300
kr.
Det er i aller højeste grad ufint at
lade staten spille bussemand, når ma-
lermesteren af statens repræsentanter
1 Grønland inden handelen blev orien-
teret om de meget klare regler, der
Smider ved salg af boligstøttehuse med
kapitel 2-lån. Et sådant lån er det
Mest fordelagtige, man overhovedet
kan tænke sig — ingen indskud, lav
rente. Til gengæld findes der altså
disse restriktioner ved salg, at man
deler fortjenesten 1 forhold til de ind-
skud, parterne har ydet. Det har ma-
lermesteren været fuldt på det rene
Med, og ingen havde forhindret ham i
at foretage et lovligt ekstraordinært
Mdskud på 5000 kr. Så kunne han
nemlig dele fortjenesten lige over med
sfaten.
J-B. boligstøttemit igdlulian Nung-
Me Kalipaissut nålagåta Bikubenimut
tuningmago aningaussarsiarineKartut
175 procenté Kavdlunåt nålagauvfiata
duanårutigai. Aarhuus Stiftstidendep
PisimassoK agdlauserå nålagauvfik
sassutdlugo xalipaissutdlo nålagåt ig-
dlersordlugo.
Atuagagdliutit pisimassoK agdlauti-
gaL tåssunalo påsineKarsinauvoK Ka-
lipaissut nålagåta pisimassoK Aarhuus
Sfiftstidendikut avdlångortitersimagå,
iaimalo Danmarkime nålagauvfik pit-
sauvingitsumik oKautigisimavdlugo.
Kalipaissut nålagåta pisimassumik
sarKumiussinera nuåningitsumik pi-
ssuseKarpoK. nålagauvfik iluanårnia-
Pdungnerarpå igdlume tunineratigut
duanårutigssame 75 procenté tigusi-
Pfagai. namaginånginerarpå nangmi-
neK 16.000 kr. „taimågdlåt" iluanåru-
ligisimagamigit, nauk ukiune Kulingi-
luane akilersuinermine 2300 kr. akile-
nersimavdlugit.
kussanångilaK nålagauvfik taima
kamanaitsigissumik pissutisavdlugo,
fåssame Kalipaissut nålagåt igdlumi-
Mk tunissilersinago nålagauvfiup Ka-
låtdlit-nunane sivnissigissainit nav-
suiauvfigineKarsimangmat boligstøttip
'Sdlutainik tunissinerme maligtari-
asagssanik. igdlumik taorsigagssarsi-
n®K „kapitel 2-lån“-imi'k taineKartar-
f°K KinutigineKarsinaussut ajornångi-
nerssaråt — tigutsisigssanik akiliute-
Karane, angnikitsulnarmigdlo ernia-
Mrdlugit taorserarneKarsinauvdlutik.
fåukule igdlumik tunissinerme ator-
fdput, aulajangersameKarsimavordlo
lgdlumik pigingnigtoK boligstøttilo
duanårutaussumik avguaxatigigtåsa-
Ssut, aningaussat akiliutigissatik na-
lorKutaralugit. Kalipaissup nålagåta
Og når malermesteren er fuldt på
det rene med reglerne, forekommer
det temmelig arrogant, at han og Aar-
huus Stiftstidende gennemhejler sta-
ten med dette isolerede tilfælde som
baggrund. Det var bestemmelserne,
der burde kritiseres, hvis noget skul-
le. Og udfra et bladmæssigt synspunkt
havdet det for øjeblikekt været for-
nuftigt af Aarhuus Stiftstidende, idet
det ikke kan være nogen aviser ube-
kendt, at emnet i en større målestok
netop er aktuelt. Den nylig afsluttede
grundvurdering i Godthåb har jo væ-
ret omtalt i de fleste af Danmarks
blade med det formål, den har, nem-
lig at danne grundlag for en eventuel
kapitalvindingsskat eller jordrente.
Aarhuus Stiftstidende er en god
avis, som interesserer sig positivt for
de grønlandske problemer, men bladet
burde holde sig for god til at frem-
stille en sag så ensidigt som i dette
tilfælde blot for at fremme en grøn-
lænders interesser.
Bladet skal også vare sig for at reg-
ne enhver grønlænder i Danmark for
autoritet og ekspert i grønlandske for-
hold. Det er nemlig langtfra tilfældet.
F. eks. blev det i artiklen nævnt, at
grønlændere i Århus ikke kendte for-
tilfælde som malermesterens. Det er
sikkert rigtigt, men ikke desto mindre
finder der ca. 70 lignende opgørelser
sted om året.
Det var ikke for meget at forlange,
at malermesteren og Aarhuus Stifts-
tidende stak en undskyldning ud til
boligstøtteudvalget i Godthåb, som —
i hvert fald i denne sag — har rent
mel i posen og derfor undrer sig over
det umotiverede angreb.
tamåna påsivdluinarsimavå, iluanå-
rutitdlo aveKatigigsinausimåsagaluar-
pai't sule 5000 kr-nik igdlumut akiliu-
teKarsimassugune.
maligtarissagssat tåuko Kalipaissut
nålagåta nalungitdluarmagit isuma-
KarnarpoK angneruniarnerusso« Kali-
paissup Aarhuus Stiftstidendevdlo nå-
lagauvfik issornartorsiorujugssuarmå-
ssuk pisimassoK taima atausinautigi-
ssok tunuleKutaralugo. issornartorsiui-
neKåsagpait maligtarissagssat såssuta-
riaKarput. avisiliortauseK najorKuta-
ralugo tamåna Aarhuus Stiftstidende-
mut pitsaussusagaluarpoK, naluneKå-
ngingmåme Nungme torKavit naliler-
sorneKarnerat inerneKarKåmersima-
ssok Danmarkimilo avisinit amerdla-
nerpånit tusagagssiarineKarsimavdlu-
ti'k, tamatumanisaoK sujunertarine-
KartoK, tåssa igdlut tørKavisalunit ilu-
anårutiginerisigut akilerårtautigineKa-
lernigssåt ilångutdlugo.
Aarhuus Stiftstidende avisiuvoK pit-
saussoK Kalåtdlit-nunåne ajornartor-
siutinik såkortumik soKutigissaKartoK,
avisile tunuarsimaniartariaKarsimaga-
luarpoK kalåtdlip atausinaup soKutigi-
ssai taima igdluinåsiortigissumik sang-
minigssånut.
avisivtaoK mianerssutigissariaKarpå
kalåleK DanmarkimitoK kinalunit Ka-
låtdlit-nunåne pissutsinik påsisima-
ssaKardluartutut nautsorssutisavdlu-
go. tamarmingme taimåitungingmata.
sordlo agdlautigissame OKautigineKar-
Pok, kalåtdlit Århusimitut Kalipaissut
nålagåta pineKarneratut itumik tus^-
gaKarsimångitsut. tamåna erKorunar-
poK, kisiånile ukiumut 70-it migssili-
ordlugit angnikinerussunik taorsigag-
ssanik nautsorssusiorKingneKartarpoK.
piumassarisavdlugo angnertungilaK,
Kalipaissut nålagåt åma Aarhus Stifts-
tidende Nungme boligstøtteudvalgimut
utorKatsissuteKarpata — pisimassume
matumane pissussuteKångingmat, tai-
måitumigdlo ipissuteKångitsumik sa-
ssuneKarnertik tupåtdlautigisimavdlu-
go.
sordlo Atuagagdliutine normorume
kingugdlerme erKartorneKartOK lands-
rådip oKautsinut agdlagtautsimutdlo
udvalgia misiligusiortitsisimavoK mar-
dlungnik Kleinschmidtip agdlausiliå-
nit mana atugaussumit avdlaussumik.
taineKartut tåuko atordlugit mérKat
atuarfine ingmikut torKagaussune
mardloriardlune misilineKarsimavoK,
msilineritdle måna tikitdlugo ersser-
Kigsumik påsissaKarfiusimanatik. må-
na agdlauserissarput imalunit misili-
gutit mardluk ardlåt, mérKat artor-
nånginerutineråt.
agdlausileritunut søKUtiginauteKar-
slnaungmata misiligusiat navsuiauti-
taitdlo mauna ilånguneKåsåput:
misiligusiaK I.
sivitsut, sukåssut sukåssutaussardlo
tamatigut atordlugit. periautsime tå-
ssane tungaviussut ukuput:
1. g avdlamik taorsernago atuinarne-
KarpoK.
2. a. sivitsut atuinarneKarpoK, tåssa
ae (ai), ao (au) atorungnaerdlu-
tik a-p sivitsumik taorserneKar-
dlutik, s. i. KarsoK (xaersoK), åvå
(aivå), upernaleKdK (upernale-
KaoK, KdsisaKagut (Kausissaxau-
gut) il. il.
b. sukdssutaussaK, s. i. Kane, (Kai-
ne), kusadlo (kugsaitdlo) il. il.
c. konsonantinik (åipersarissanik)
sukaKusineK atorungnaerdlune
sukåssut atornenalerpoK, konso-
nantitdlo atornérutut tåssåuput
OKautsip taineKarnerane tusar-
ssaussumik taineKarneK ajortut,
s. i. Kårsudlo (Kaersutdlo), tåma-
tumidlo (taimaitumipdlo), idlit
(ivdlit), aputitiarssuaK (aputitsi-
arssuaK), rimavoK (angmavoK) il.
il.
3. s ss-imut taorsiutdlugo atuinarne-
KarpoK, kisiåne isungiussisimassut
ss atuinarumåsagpåssuk tamåna
kukunertut issigissariaKångilaK.
4. e, o pissarnertut atuinarneKarput.
misiligusiaK II.
erssiutit åipersarissatdlo åssigit sa-
nilerigsitdlugit atordlugit sivitsutip
sukåssutivdlo taimaencataisalo ator-
nerånut taorsiutdlugit. periauseK tåu-
na ima navsuiauserneKarsinauvoK:
1. erssiutit avdlångortineKaratik tat-
dlimåuput: a, e, i, o, u-lo e ama o
sujomatigutut atorneKarput r-p k-
vdlo sujornåne OKautsitdlo nagga-
tåine, s. i.: usorileKå — usorileKaa.
2. -ai OKautsit nånerinåne atorneKar-
tarpoK, s. i.: aivai — aavai.
3. sivitsut, sukåssut sukåssutaussar-
dlo åssigissaitdlo taorserneKarput
naKinerit mardloriartarnerénik: s.
i.: aumåinaorKOKaoK — aamaanna-
arKOOKaaK, dtdp Kajanpnaerpa —
aataap Kajannaarpaa, — nakiuka-
me aufa Kaniupnane talitsorpoK —
naakkiukkame af ja naninnane tali-
ittoorpoK il. il.
4. gdl, tdl vdl-ilo imailerput: II, kisiå-
ne rdl ima: ri s. i.: agdlatdlarKig-
sok, ardlagdlit — allallancissoK, ar-
lallit, il. il.
5. ss („s pualasoK") atorneKarane s
tamanut atorpoK, s. i.: pissaK — pi-
saoK, pigssaK — pissaK — pissaK
(ss-s sivitsugaa), pisavå — pissa-
vaa il. il.
6. ng sivitsortarpoK ima: ngg, s. i.:
siningilaK — sininggilaK, unånguaK
— unangguaK il. il.
7. k sivitsortarpoK r-mik sujuleKut-
serdlugo: rK, s. i.: KåKaK — kutkuk,
eKerKOK — eKerKOK il. il.
8. tainerit aVitarnere (stavelsesdeling):
sa-vaar-Kat. takuk-kit u-ko sa-
vaar-Kat mar-luk. Ka-tang-gu-tit-
ta-lo er-fa-la-so-raar-put. a-ngi-
suu-mil-lo pis-saaK. si-ku-i-u-it-
tOK a-van-nar-leK.
matuma atåne åssersusiusaugut mi-
siligutit erKartorneKarérsut najorKU-
taralugit. OKalugtuaK misiligutit na-
jorKutaralugit agdlagaK J. Kjerip a-
tuainiutainit 1880 naKitanit tigussau-
VOK.
åssersut misiligut I najorKutaralu-
go:
kangerdlussuakasip påmiuinik
kangerdlusuakasingoK påne idlor-
suakasik takeKåK, tåmåtoroK inunik
ulikårtoK amerdanermik; anguterpå-
sue nalinginaK tamånga piumåfisami-
nut Kajartumassut. anguterpåsuisa i-
långoK tåpavunga kangerdlusup ki-
nguanut Kajartorame tikingilaK. tiki-
ngimat ådlop tåpavunga takuniardlu-
go Kajartoraluarame, åma tikingilaK,
tåko anguterpåsuakasit piumasaminut
Kajartumådlutik tåpavunga Kajartu-
tuardlutigdlo tikitarångidlat. tåmåli-
ordlutik tåko anguterpåsuakasit kisa
nungudluinalerput. tåmådlutik tåpa-
vunga Kajartordlutik kisa atåsinaK a-
miåkulerpoK. tånagOK amiåkoriligåt
mardlunik emeKardlune sule mer-
dlertunguanik. angajudleK ådlilermat
angutåta Kajartårtipå, KajaKalerdlune
ådliartorame ungasisumut kisa Ka-
jar tortalerpoK. angutåta ernine unga-
sisumut Kajartortalermat, tåpåna ka-
ngerdlusup Kingua angusinångormago
tåsånga åparalugo tåpavunga Kajartu-
lerput. tåpavunga ingerdlagamik Ki-
ngua tikilerdlugo nunamit KajaK ava-
låpoK; avalåtordlo tåssångånaK nunap
tungånit anorerssuaK pitoraKåK. tåna
KajaK nunamit avalåtoK kingumat,
orninialerdlugo angutåta, erne Kimå-
kaluardlugo åma kingumat, tåna or-
nigaraluane tunuinardlugo erne orni-
kamiuk makiteriådlarå tOKungassoK
una ikilisudlune. ilerfiortoréramiuk,
tåssånga angutå kisimitdlune anger-
dlarpoK. kingorna ernine nukardleK
ådliteramiuk, ådlimat, åma Kajartår-
tipå. kisiåne åsit ungasisumut Kajar-
tumalermat angutåta erne tåpavunga
kangerdlusup Kinguanut aparilerpå.
ingerdlagamik Kingua tikilerdlugo, å-
sit nunamit KajaK avalåpoK. avalari-
armat åsit nunamit KajaK avalåpoK.
avalariarmat åsit tåsångånaK anorer-
suaK pitoraKåK. tåna åsit KajaK nu-
namit avalåtoK kingumat, ornikami-
ko, ernerata toKupå nålidlugo. sunåfa
åsit pimåsoraluartOK kingudlune imap
iluagut tåko tOKukumådlugit. sunåfa
måkua anguterpåsuakasit tåmåliordlu-
git toKutarai kingususårdlune imap
iluagut ornitardlugit. tåsumagoK tåna
toKumago, kingorna tåpavunga Kajar-
tortut tikitånalerput.
åssersut misiligut II najorKutaralu-
go:
kangerlussuakasiip paamiuinik
kangerlussuakassinggooK paane il-
lorsuakasik takeKaaK, taamaattorooK
— 1967-ime atautsimérssuarnerup
kingorna ukiut mardluk Kångiutut pi-
simassorpagssuaKarput, pisimassunut
suniuteKartut tdssaujuardlutik sulini-
arneK, aningaussalissuteKartarnerit
aulisartutdlo suliniamerat, nauk tuni-
niainerme niuvernermilo ajomartor-
siorneKaraluartoK, akit migdliartora-
luartut aningaussartutitdlo angnerto-
Kissumik agdliartoraluartut, Norgime
aulisartut peKatigigfisa kåtuvfiåne su-
juligtaisson, Johan J. Toft, atautsimér-
ssuarnerup augustip arKaneK-åipåne
angmameKamerane ilåtigut onarpoK.
„Fiskaren“-ime agdlautigissaK ma-
ligdlugo Johan J. Toft ilåtigut ima
nangigpoK: — norgemiutdle kisimi/k
taimåitunik ajornartorsiuteKångitdlat.
inuiait aulisarnermik inutigssarsiutig-
dlit amerdlanerpåt mingnerussumik
angnerussumigdlunit taimåitunik nå-
pitaKartarput, tåssa tamåkingajagdlu-
ta imat åssigit aulisarfigigavtigik ni-
orKutigssiavutdlo nunanut åssigingnut
tunissaravtigik.
norgemiut aulisartut sujuligtaissua-
ta OKautigå 1967-ime aulisagkanik ait-
såt taima amerdlatigissunik pissaKar-
toKarsimassoK, Norgep OKalugtuari-
ssaunerane sujugdlermérutaussumi'k
aulisagkat tre mili. tonsit sivneKartut
tulåuneKarmata. angmagssagssuarni-
ardlune aulisartarnernik taineKartar-
tune pissarineKartut 400.000 tonsinik
amerdleriaraluartut, taimatut aulisar-
nikut aningaussångordlugit 1967-ime
pigssarsiat 1966-ime pigssarsianit 18
procentinik ikingneruput. sårugdling-
niardlune aulisarnikut tulåussat 25.000
tonsinik ikileriarput, taimale aulisar-
ni'kut aningaussångordlugit pigssar-
siat 30 mili. kr-nik ikileriardlutik.
1968-ip ukiunerane angmagssagssuar-
niarnerme pigssarsiat angnertupiloru-
jugssuarmik ikileriarput katitdlutik
26.000 tonsinaugamik, ukiume sujulia-
ne 372.000 tonsiuniaraluardlutik. ang-
magssagssuarniardlune aulisarnikut
pigssarsiat tamaisa atautsimut issigi-
sagåine ukiume sujuliane pigssarsia-
nut nalerKiutdlugit 440.000 tonsinik
ikileriarput. taimatut aulisarnikut a-
ningaussångordlugit 1968-ime pigssar-
siat 423 mili. kr-uput 1967-ime 557
mili. kr-uvdlutik.
— ukiune encartorneKartune mar-
dlungne pisimassut atautsimut issi-
galugit naitsumilk oKautigisaguvkit
OKartariaKarpoK amerdlaKissunik ilå-
tigutdlo angnertunik ajornartorsiorto-
KartaraluartoK aulisartut amerdlaner-
påt pigssarsiait nåmaginakånerput.
erssenrigsardlara sut tamaisa encar-
inunnik ulikkaartOK amerlanermik;
anguterpassue nalingginnaK tamaa-
nga piumaffissaminnut Kajartuuma-
ssut. anguterpassuisa ilaanggooK tap-
pavunga kangerlussuup Kingguanut
Kajartorame tikinggilaK. tikkinggim-
mat allap tappavunga takuniarlugo
Kajartoraluarame aamma tikinggilaK.
taakko anguterpassuakasit piumassa-
minnut Kajartuumalliutik tappavu-
nga Kajartutuarlutillo tikittaraanggil-
lat taamaaliorlutik anguterpassuaka-
sit kiisa nungulluinnalerput. taamaal-
lutik tappavunga Kaj artortarlutik kii-
sa ataasiinnaK amiakkuulerpoK. taan-
nagooK amiakkoriligaat marlunnik
erneKarlune sule merlertungguanik.
angajulleK allillermat angutaata Ka-
jartaartippaa. KapaKalerlune alliarto-
rame ungasissumut kiisa Kajartorta-
lerpoK. angutaata, ernine ungasissu-
mut Kajartortalermat, tappavunga ka-
ngerdlussuup Kinggua angusinnaang-
gormago, tåssangga aapparalo tappa-
vunga Kajartulerput. tappavunga i-
ngerlagamik Kinggua tikilerlugo nu-
namit KajaK avalappøK; avalattorlo
låssanggaannaK anorersuaK nunap tu-
ngaanut pitoraKaaK. taauna KajaK nu-
namit avalattOK kinggummat, ornnin-
nialerlugo angutaata, erne Kimakka-
luarlugo aamma kinggummat, taanna
ornigaraluane tunuinnarlugo erne or-
nikkamiuk, makiteriallaraa una tOKU-
ngasoK ikilisuullune. ilerfiortoreera-
miuk tassaangga angutoo kisimiillune
angerlarpoK. kingorna ernine nukar-
leK Kajartuumalermat angutaata erne
tappavunga kangerlussuup Kinggua-
nut aapparilerpaa. ingerlagamik King-
gua tikilerlugo, aasit nunamit KajaK
avalappoK. avalariarmat aasiit tas-
sanggaannaK anorersuaK pitorarpoK.
taanna aasiit KajoK nunamit avalat-
tOK kinggummat, ornikkamikko, erne-
rata tOKuppaa naalillugo, sunaaffa aa-
sit pimmaasoraluartoK kinggullune
immap iluagut taakko toKukkumallu-
git. sunaaffa makkua anguterpagssua-
kasitik taamaaliorlune toKuttarai
kinggusuusaarlune immap iluagut or-
nittarlugit taassumagooK taanna to-
Kummago kingorna tappavunga Ka-
jartortut tikitaannalerput.
sautigalugit taima oKartunga. sutdie
tamaisa atautsimut issigalugit OKarta-
riaKarpoK aulisartut sulinermikut a-
kigssarsiait sule nåmaginarsingitsut,
sulinerme akigssarsiat, sungiusimassa-
nik maKaississaKartarneK, sulivfit iki-
orsissarnikut årKigtariaKaraluartut
sordlo feriaKartarneK il. il. sule år-
KingneKarsimångitsut erKarsautigalu-
git. taimaingmat anguniagaK tåssau-
juartariaKarpoK aulisartut imåne au-
lisarnermik angnermik napåssuteKar-
tut sulinerånut nalerKutumik akig-
ssarsiaKartineKarnigssåt pitsaussunig-
dlo sulivfeKartineKarnigssåt, Johan J.
Toft OKarpo«.
Atlantikup avangnåne ikangiane å-
malo avangnåne kitåne aulisarnerit
pivdlugit inuiaKatigit tamalåt ataut-
simititagaisa sulinerat erKartortitdlu-
go taissaisa uko ilagai: — aulisapiluli-
nginigssaK anguniardlugo inuiaKatigit
tamalåt KanoK iliuseKarniardlutik su-
liniarnerat norgemiunit ilalerneKar-
Pok, Norgemilo aulisartut peKatigigfi-
sa kåtuvfiåtaoK tamatumunga isuma-
KatauvoK. KularutigissariaKångitdlui-
nånguatsiarpoK aulisagkat piniarne-
Kartut nungutdluinangajangnigssåt pi-
ngitsortiniardlugo KanoK iliuseKarta-
riaKartoK. aulisagkat piniarneKartut
ima amerdlatigiuartitariaKarput pini-
arneKarnermingne nåmagtunik pig-
ssarsiviusinaussariaKardlutik.
Canadierne vil ikke
betale statens krav
Det canadisk ejede danske selskab
Greenex, der søger om koncession til
minedrift i Grønland, vil efter hvad
dagbladet „Information" erfarer, ikke
betale den dansike stat 50 procent af
det overskud, som udvinding af bly og
zink på Grønlands vestkyst forventes
at ville give.
Ministeriet for Grønland har gen-
nem længere tid forhandlet med ak-
tieselskabet Greenex, men parterne
har ikke kunnet blive enige. Greenex
ønsker at betale noget under halvde-
len af udbyttet til den danske stat.
Departementschef Erik Hesselbjerg
oplyser til bladet, at forhandlingerne
er særdeles omfattende, og at den
norske stat vil få 56 procent af den
olie, som udvindes nettoudbyttet af på
norsk territorium. Her tog det tre år
at udarbejde retningslinier.
igdlumåsiortumik agdlangneK
Norgime aulisartut sujuligtaissuat:
aulisagkat nunguni-
nariakångitdlat!
Norgime aulisartut mana ajornartorsiutigissait atautsimérssuarnerme
sujuligtaissuånit eritartorneKartut
11