Atuagagdliutit

Årgang

Atuagagdliutit - 21.08.1969, Side 11

Atuagagdliutit - 21.08.1969, Side 11
GRØNLANDSPOSTEN Postbox 39. 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70 akissugss. årKrgss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer Annonceekspedition: Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K. Telefon Minerva 8666 Årsabonnement + porto, Godthåb ..................... kr. 43,40 Arsabonnement + porto, Danmark og øvrige Grønland .. kr. 61,30 Løssalgspris ............................................ kr. 1,50 uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, NQngme ............... kr. 43,40 uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Danmarkime Kal.-nunåtalo sivnerane .............................. kr. 61,30 pisiarineKarnerane ...................................... kr. 1,50 TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB NQngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naKitigkat Ensidig avisomtale agdlautsimik misiligusiat agdlagtautsimik oKilisaismaunigssait ernarsautigalugo misiligu- siat mardluk sarKumersineKarsimassut B. Den danske stat har taget rundt reSnet 75 pct. af fortjenesten på et b°hgstøttehus, som en malermester i Godthåb har solgt til Bikuben. Aar- hus Stiftstidende har behandlet sa- ger> som et angreb mod staten og et forsvar af malermesteren. Som det imidlertid fremggår af Grønlandspostens omtale af sagen, har Malermesteren i Aarhuus Stiftstiden- de forvrænget sagen i så alvorlig grad, at man i Danmark gør staiten til busse- Mand mere end godt er. Malermesterens fremstilling af sa- §en står for en utiltalende indstilling. Ban finder det grimt af staten, at den fager 75 pct. af fortjenesten ved sal- get af hans hus. Han finder det uri- Meligt, at kan „kun“ får 16.000 kr. af fortjenesten, når hans afdrag i de ni år løber op i et så stort tal som 2300 kr. Det er i aller højeste grad ufint at lade staten spille bussemand, når ma- lermesteren af statens repræsentanter 1 Grønland inden handelen blev orien- teret om de meget klare regler, der Smider ved salg af boligstøttehuse med kapitel 2-lån. Et sådant lån er det Mest fordelagtige, man overhovedet kan tænke sig — ingen indskud, lav rente. Til gengæld findes der altså disse restriktioner ved salg, at man deler fortjenesten 1 forhold til de ind- skud, parterne har ydet. Det har ma- lermesteren været fuldt på det rene Med, og ingen havde forhindret ham i at foretage et lovligt ekstraordinært Mdskud på 5000 kr. Så kunne han nemlig dele fortjenesten lige over med sfaten. J-B. boligstøttemit igdlulian Nung- Me Kalipaissut nålagåta Bikubenimut tuningmago aningaussarsiarineKartut 175 procenté Kavdlunåt nålagauvfiata duanårutigai. Aarhuus Stiftstidendep PisimassoK agdlauserå nålagauvfik sassutdlugo xalipaissutdlo nålagåt ig- dlersordlugo. Atuagagdliutit pisimassoK agdlauti- gaL tåssunalo påsineKarsinauvoK Ka- lipaissut nålagåta pisimassoK Aarhuus Sfiftstidendikut avdlångortitersimagå, iaimalo Danmarkime nålagauvfik pit- sauvingitsumik oKautigisimavdlugo. Kalipaissut nålagåta pisimassumik sarKumiussinera nuåningitsumik pi- ssuseKarpoK. nålagauvfik iluanårnia- Pdungnerarpå igdlume tunineratigut duanårutigssame 75 procenté tigusi- Pfagai. namaginånginerarpå nangmi- neK 16.000 kr. „taimågdlåt" iluanåru- ligisimagamigit, nauk ukiune Kulingi- luane akilersuinermine 2300 kr. akile- nersimavdlugit. kussanångilaK nålagauvfik taima kamanaitsigissumik pissutisavdlugo, fåssame Kalipaissut nålagåt igdlumi- Mk tunissilersinago nålagauvfiup Ka- låtdlit-nunane sivnissigissainit nav- suiauvfigineKarsimangmat boligstøttip 'Sdlutainik tunissinerme maligtari- asagssanik. igdlumik taorsigagssarsi- n®K „kapitel 2-lån“-imi'k taineKartar- f°K KinutigineKarsinaussut ajornångi- nerssaråt — tigutsisigssanik akiliute- Karane, angnikitsulnarmigdlo ernia- Mrdlugit taorserarneKarsinauvdlutik. fåukule igdlumik tunissinerme ator- fdput, aulajangersameKarsimavordlo lgdlumik pigingnigtoK boligstøttilo duanårutaussumik avguaxatigigtåsa- Ssut, aningaussat akiliutigissatik na- lorKutaralugit. Kalipaissup nålagåta Og når malermesteren er fuldt på det rene med reglerne, forekommer det temmelig arrogant, at han og Aar- huus Stiftstidende gennemhejler sta- ten med dette isolerede tilfælde som baggrund. Det var bestemmelserne, der burde kritiseres, hvis noget skul- le. Og udfra et bladmæssigt synspunkt havdet det for øjeblikekt været for- nuftigt af Aarhuus Stiftstidende, idet det ikke kan være nogen aviser ube- kendt, at emnet i en større målestok netop er aktuelt. Den nylig afsluttede grundvurdering i Godthåb har jo væ- ret omtalt i de fleste af Danmarks blade med det formål, den har, nem- lig at danne grundlag for en eventuel kapitalvindingsskat eller jordrente. Aarhuus Stiftstidende er en god avis, som interesserer sig positivt for de grønlandske problemer, men bladet burde holde sig for god til at frem- stille en sag så ensidigt som i dette tilfælde blot for at fremme en grøn- lænders interesser. Bladet skal også vare sig for at reg- ne enhver grønlænder i Danmark for autoritet og ekspert i grønlandske for- hold. Det er nemlig langtfra tilfældet. F. eks. blev det i artiklen nævnt, at grønlændere i Århus ikke kendte for- tilfælde som malermesterens. Det er sikkert rigtigt, men ikke desto mindre finder der ca. 70 lignende opgørelser sted om året. Det var ikke for meget at forlange, at malermesteren og Aarhuus Stifts- tidende stak en undskyldning ud til boligstøtteudvalget i Godthåb, som — i hvert fald i denne sag — har rent mel i posen og derfor undrer sig over det umotiverede angreb. tamåna påsivdluinarsimavå, iluanå- rutitdlo aveKatigigsinausimåsagaluar- pai't sule 5000 kr-nik igdlumut akiliu- teKarsimassugune. maligtarissagssat tåuko Kalipaissut nålagåta nalungitdluarmagit isuma- KarnarpoK angneruniarnerusso« Kali- paissup Aarhuus Stiftstidendevdlo nå- lagauvfik issornartorsiorujugssuarmå- ssuk pisimassoK taima atausinautigi- ssok tunuleKutaralugo. issornartorsiui- neKåsagpait maligtarissagssat såssuta- riaKarput. avisiliortauseK najorKuta- ralugo tamåna Aarhuus Stiftstidende- mut pitsaussusagaluarpoK, naluneKå- ngingmåme Nungme torKavit naliler- sorneKarnerat inerneKarKåmersima- ssok Danmarkimilo avisinit amerdla- nerpånit tusagagssiarineKarsimavdlu- ti'k, tamatumanisaoK sujunertarine- KartoK, tåssa igdlut tørKavisalunit ilu- anårutiginerisigut akilerårtautigineKa- lernigssåt ilångutdlugo. Aarhuus Stiftstidende avisiuvoK pit- saussoK Kalåtdlit-nunåne ajornartor- siutinik såkortumik soKutigissaKartoK, avisile tunuarsimaniartariaKarsimaga- luarpoK kalåtdlip atausinaup soKutigi- ssai taima igdluinåsiortigissumik sang- minigssånut. avisivtaoK mianerssutigissariaKarpå kalåleK DanmarkimitoK kinalunit Ka- låtdlit-nunåne pissutsinik påsisima- ssaKardluartutut nautsorssutisavdlu- go. tamarmingme taimåitungingmata. sordlo agdlautigissame OKautigineKar- Pok, kalåtdlit Århusimitut Kalipaissut nålagåta pineKarneratut itumik tus^- gaKarsimångitsut. tamåna erKorunar- poK, kisiånile ukiumut 70-it migssili- ordlugit angnikinerussunik taorsigag- ssanik nautsorssusiorKingneKartarpoK. piumassarisavdlugo angnertungilaK, Kalipaissut nålagåt åma Aarhus Stifts- tidende Nungme boligstøtteudvalgimut utorKatsissuteKarpata — pisimassume matumane pissussuteKångingmat, tai- måitumigdlo ipissuteKångitsumik sa- ssuneKarnertik tupåtdlautigisimavdlu- go. sordlo Atuagagdliutine normorume kingugdlerme erKartorneKartOK lands- rådip oKautsinut agdlagtautsimutdlo udvalgia misiligusiortitsisimavoK mar- dlungnik Kleinschmidtip agdlausiliå- nit mana atugaussumit avdlaussumik. taineKartut tåuko atordlugit mérKat atuarfine ingmikut torKagaussune mardloriardlune misilineKarsimavoK, msilineritdle måna tikitdlugo ersser- Kigsumik påsissaKarfiusimanatik. må- na agdlauserissarput imalunit misili- gutit mardluk ardlåt, mérKat artor- nånginerutineråt. agdlausileritunut søKUtiginauteKar- slnaungmata misiligusiat navsuiauti- taitdlo mauna ilånguneKåsåput: misiligusiaK I. sivitsut, sukåssut sukåssutaussardlo tamatigut atordlugit. periautsime tå- ssane tungaviussut ukuput: 1. g avdlamik taorsernago atuinarne- KarpoK. 2. a. sivitsut atuinarneKarpoK, tåssa ae (ai), ao (au) atorungnaerdlu- tik a-p sivitsumik taorserneKar- dlutik, s. i. KarsoK (xaersoK), åvå (aivå), upernaleKdK (upernale- KaoK, KdsisaKagut (Kausissaxau- gut) il. il. b. sukdssutaussaK, s. i. Kane, (Kai- ne), kusadlo (kugsaitdlo) il. il. c. konsonantinik (åipersarissanik) sukaKusineK atorungnaerdlune sukåssut atornenalerpoK, konso- nantitdlo atornérutut tåssåuput OKautsip taineKarnerane tusar- ssaussumik taineKarneK ajortut, s. i. Kårsudlo (Kaersutdlo), tåma- tumidlo (taimaitumipdlo), idlit (ivdlit), aputitiarssuaK (aputitsi- arssuaK), rimavoK (angmavoK) il. il. 3. s ss-imut taorsiutdlugo atuinarne- KarpoK, kisiåne isungiussisimassut ss atuinarumåsagpåssuk tamåna kukunertut issigissariaKångilaK. 4. e, o pissarnertut atuinarneKarput. misiligusiaK II. erssiutit åipersarissatdlo åssigit sa- nilerigsitdlugit atordlugit sivitsutip sukåssutivdlo taimaencataisalo ator- nerånut taorsiutdlugit. periauseK tåu- na ima navsuiauserneKarsinauvoK: 1. erssiutit avdlångortineKaratik tat- dlimåuput: a, e, i, o, u-lo e ama o sujomatigutut atorneKarput r-p k- vdlo sujornåne OKautsitdlo nagga- tåine, s. i.: usorileKå — usorileKaa. 2. -ai OKautsit nånerinåne atorneKar- tarpoK, s. i.: aivai — aavai. 3. sivitsut, sukåssut sukåssutaussar- dlo åssigissaitdlo taorserneKarput naKinerit mardloriartarnerénik: s. i.: aumåinaorKOKaoK — aamaanna- arKOOKaaK, dtdp Kajanpnaerpa — aataap Kajannaarpaa, — nakiuka- me aufa Kaniupnane talitsorpoK — naakkiukkame af ja naninnane tali- ittoorpoK il. il. 4. gdl, tdl vdl-ilo imailerput: II, kisiå- ne rdl ima: ri s. i.: agdlatdlarKig- sok, ardlagdlit — allallancissoK, ar- lallit, il. il. 5. ss („s pualasoK") atorneKarane s tamanut atorpoK, s. i.: pissaK — pi- saoK, pigssaK — pissaK — pissaK (ss-s sivitsugaa), pisavå — pissa- vaa il. il. 6. ng sivitsortarpoK ima: ngg, s. i.: siningilaK — sininggilaK, unånguaK — unangguaK il. il. 7. k sivitsortarpoK r-mik sujuleKut- serdlugo: rK, s. i.: KåKaK — kutkuk, eKerKOK — eKerKOK il. il. 8. tainerit aVitarnere (stavelsesdeling): sa-vaar-Kat. takuk-kit u-ko sa- vaar-Kat mar-luk. Ka-tang-gu-tit- ta-lo er-fa-la-so-raar-put. a-ngi- suu-mil-lo pis-saaK. si-ku-i-u-it- tOK a-van-nar-leK. matuma atåne åssersusiusaugut mi- siligutit erKartorneKarérsut najorKU- taralugit. OKalugtuaK misiligutit na- jorKutaralugit agdlagaK J. Kjerip a- tuainiutainit 1880 naKitanit tigussau- VOK. åssersut misiligut I najorKutaralu- go: kangerdlussuakasip påmiuinik kangerdlusuakasingoK påne idlor- suakasik takeKåK, tåmåtoroK inunik ulikårtoK amerdanermik; anguterpå- sue nalinginaK tamånga piumåfisami- nut Kajartumassut. anguterpåsuisa i- långoK tåpavunga kangerdlusup ki- nguanut Kajartorame tikingilaK. tiki- ngimat ådlop tåpavunga takuniardlu- go Kajartoraluarame, åma tikingilaK, tåko anguterpåsuakasit piumasaminut Kajartumådlutik tåpavunga Kajartu- tuardlutigdlo tikitarångidlat. tåmåli- ordlutik tåko anguterpåsuakasit kisa nungudluinalerput. tåmådlutik tåpa- vunga Kajartordlutik kisa atåsinaK a- miåkulerpoK. tånagOK amiåkoriligåt mardlunik emeKardlune sule mer- dlertunguanik. angajudleK ådlilermat angutåta Kajartårtipå, KajaKalerdlune ådliartorame ungasisumut kisa Ka- jar tortalerpoK. angutåta ernine unga- sisumut Kajartortalermat, tåpåna ka- ngerdlusup Kingua angusinångormago tåsånga åparalugo tåpavunga Kajartu- lerput. tåpavunga ingerdlagamik Ki- ngua tikilerdlugo nunamit KajaK ava- låpoK; avalåtordlo tåssångånaK nunap tungånit anorerssuaK pitoraKåK. tåna KajaK nunamit avalåtoK kingumat, orninialerdlugo angutåta, erne Kimå- kaluardlugo åma kingumat, tåna or- nigaraluane tunuinardlugo erne orni- kamiuk makiteriådlarå tOKungassoK una ikilisudlune. ilerfiortoréramiuk, tåssånga angutå kisimitdlune anger- dlarpoK. kingorna ernine nukardleK ådliteramiuk, ådlimat, åma Kajartår- tipå. kisiåne åsit ungasisumut Kajar- tumalermat angutåta erne tåpavunga kangerdlusup Kinguanut aparilerpå. ingerdlagamik Kingua tikilerdlugo, å- sit nunamit KajaK avalåpoK. avalari- armat åsit nunamit KajaK avalåpoK. avalariarmat åsit tåsångånaK anorer- suaK pitoraKåK. tåna åsit KajaK nu- namit avalåtoK kingumat, ornikami- ko, ernerata toKupå nålidlugo. sunåfa åsit pimåsoraluartOK kingudlune imap iluagut tåko tOKukumådlugit. sunåfa måkua anguterpåsuakasit tåmåliordlu- git toKutarai kingususårdlune imap iluagut ornitardlugit. tåsumagoK tåna toKumago, kingorna tåpavunga Kajar- tortut tikitånalerput. åssersut misiligut II najorKutaralu- go: kangerlussuakasiip paamiuinik kangerlussuakassinggooK paane il- lorsuakasik takeKaaK, taamaattorooK — 1967-ime atautsimérssuarnerup kingorna ukiut mardluk Kångiutut pi- simassorpagssuaKarput, pisimassunut suniuteKartut tdssaujuardlutik sulini- arneK, aningaussalissuteKartarnerit aulisartutdlo suliniamerat, nauk tuni- niainerme niuvernermilo ajomartor- siorneKaraluartoK, akit migdliartora- luartut aningaussartutitdlo angnerto- Kissumik agdliartoraluartut, Norgime aulisartut peKatigigfisa kåtuvfiåne su- juligtaisson, Johan J. Toft, atautsimér- ssuarnerup augustip arKaneK-åipåne angmameKamerane ilåtigut onarpoK. „Fiskaren“-ime agdlautigissaK ma- ligdlugo Johan J. Toft ilåtigut ima nangigpoK: — norgemiutdle kisimi/k taimåitunik ajornartorsiuteKångitdlat. inuiait aulisarnermik inutigssarsiutig- dlit amerdlanerpåt mingnerussumik angnerussumigdlunit taimåitunik nå- pitaKartarput, tåssa tamåkingajagdlu- ta imat åssigit aulisarfigigavtigik ni- orKutigssiavutdlo nunanut åssigingnut tunissaravtigik. norgemiut aulisartut sujuligtaissua- ta OKautigå 1967-ime aulisagkanik ait- såt taima amerdlatigissunik pissaKar- toKarsimassoK, Norgep OKalugtuari- ssaunerane sujugdlermérutaussumi'k aulisagkat tre mili. tonsit sivneKartut tulåuneKarmata. angmagssagssuarni- ardlune aulisartarnernik taineKartar- tune pissarineKartut 400.000 tonsinik amerdleriaraluartut, taimatut aulisar- nikut aningaussångordlugit 1967-ime pigssarsiat 1966-ime pigssarsianit 18 procentinik ikingneruput. sårugdling- niardlune aulisarnikut tulåussat 25.000 tonsinik ikileriarput, taimale aulisar- ni'kut aningaussångordlugit pigssar- siat 30 mili. kr-nik ikileriardlutik. 1968-ip ukiunerane angmagssagssuar- niarnerme pigssarsiat angnertupiloru- jugssuarmik ikileriarput katitdlutik 26.000 tonsinaugamik, ukiume sujulia- ne 372.000 tonsiuniaraluardlutik. ang- magssagssuarniardlune aulisarnikut pigssarsiat tamaisa atautsimut issigi- sagåine ukiume sujuliane pigssarsia- nut nalerKiutdlugit 440.000 tonsinik ikileriarput. taimatut aulisarnikut a- ningaussångordlugit 1968-ime pigssar- siat 423 mili. kr-uput 1967-ime 557 mili. kr-uvdlutik. — ukiune encartorneKartune mar- dlungne pisimassut atautsimut issi- galugit naitsumilk oKautigisaguvkit OKartariaKarpoK amerdlaKissunik ilå- tigutdlo angnertunik ajornartorsiorto- KartaraluartoK aulisartut amerdlaner- påt pigssarsiait nåmaginakånerput. erssenrigsardlara sut tamaisa encar- inunnik ulikkaartOK amerlanermik; anguterpassue nalingginnaK tamaa- nga piumaffissaminnut Kajartuuma- ssut. anguterpassuisa ilaanggooK tap- pavunga kangerlussuup Kingguanut Kajartorame tikinggilaK. tikkinggim- mat allap tappavunga takuniarlugo Kajartoraluarame aamma tikinggilaK. taakko anguterpassuakasit piumassa- minnut Kajartuumalliutik tappavu- nga Kajartutuarlutillo tikittaraanggil- lat taamaaliorlutik anguterpassuaka- sit kiisa nungulluinnalerput. taamaal- lutik tappavunga Kaj artortarlutik kii- sa ataasiinnaK amiakkuulerpoK. taan- nagooK amiakkoriligaat marlunnik erneKarlune sule merlertungguanik. angajulleK allillermat angutaata Ka- jartaartippaa. KapaKalerlune alliarto- rame ungasissumut kiisa Kajartorta- lerpoK. angutaata, ernine ungasissu- mut Kajartortalermat, tappavunga ka- ngerdlussuup Kinggua angusinnaang- gormago, tåssangga aapparalo tappa- vunga Kajartulerput. tappavunga i- ngerlagamik Kinggua tikilerlugo nu- namit KajaK avalappøK; avalattorlo låssanggaannaK anorersuaK nunap tu- ngaanut pitoraKaaK. taauna KajaK nu- namit avalattOK kinggummat, ornnin- nialerlugo angutaata, erne Kimakka- luarlugo aamma kinggummat, taanna ornigaraluane tunuinnarlugo erne or- nikkamiuk, makiteriallaraa una tOKU- ngasoK ikilisuullune. ilerfiortoreera- miuk tassaangga angutoo kisimiillune angerlarpoK. kingorna ernine nukar- leK Kajartuumalermat angutaata erne tappavunga kangerlussuup Kinggua- nut aapparilerpaa. ingerlagamik King- gua tikilerlugo, aasit nunamit KajaK avalappoK. avalariarmat aasiit tas- sanggaannaK anorersuaK pitorarpoK. taanna aasiit KajoK nunamit avalat- tOK kinggummat, ornikkamikko, erne- rata tOKuppaa naalillugo, sunaaffa aa- sit pimmaasoraluartoK kinggullune immap iluagut taakko toKukkumallu- git. sunaaffa makkua anguterpagssua- kasitik taamaaliorlune toKuttarai kinggusuusaarlune immap iluagut or- nittarlugit taassumagooK taanna to- Kummago kingorna tappavunga Ka- jartortut tikitaannalerput. sautigalugit taima oKartunga. sutdie tamaisa atautsimut issigalugit OKarta- riaKarpoK aulisartut sulinermikut a- kigssarsiait sule nåmaginarsingitsut, sulinerme akigssarsiat, sungiusimassa- nik maKaississaKartarneK, sulivfit iki- orsissarnikut årKigtariaKaraluartut sordlo feriaKartarneK il. il. sule år- KingneKarsimångitsut erKarsautigalu- git. taimaingmat anguniagaK tåssau- juartariaKarpoK aulisartut imåne au- lisarnermik angnermik napåssuteKar- tut sulinerånut nalerKutumik akig- ssarsiaKartineKarnigssåt pitsaussunig- dlo sulivfeKartineKarnigssåt, Johan J. Toft OKarpo«. Atlantikup avangnåne ikangiane å- malo avangnåne kitåne aulisarnerit pivdlugit inuiaKatigit tamalåt ataut- simititagaisa sulinerat erKartortitdlu- go taissaisa uko ilagai: — aulisapiluli- nginigssaK anguniardlugo inuiaKatigit tamalåt KanoK iliuseKarniardlutik su- liniarnerat norgemiunit ilalerneKar- Pok, Norgemilo aulisartut peKatigigfi- sa kåtuvfiåtaoK tamatumunga isuma- KatauvoK. KularutigissariaKångitdlui- nånguatsiarpoK aulisagkat piniarne- Kartut nungutdluinangajangnigssåt pi- ngitsortiniardlugo KanoK iliuseKarta- riaKartoK. aulisagkat piniarneKartut ima amerdlatigiuartitariaKarput pini- arneKarnermingne nåmagtunik pig- ssarsiviusinaussariaKardlutik. Canadierne vil ikke betale statens krav Det canadisk ejede danske selskab Greenex, der søger om koncession til minedrift i Grønland, vil efter hvad dagbladet „Information" erfarer, ikke betale den dansike stat 50 procent af det overskud, som udvinding af bly og zink på Grønlands vestkyst forventes at ville give. Ministeriet for Grønland har gen- nem længere tid forhandlet med ak- tieselskabet Greenex, men parterne har ikke kunnet blive enige. Greenex ønsker at betale noget under halvde- len af udbyttet til den danske stat. Departementschef Erik Hesselbjerg oplyser til bladet, at forhandlingerne er særdeles omfattende, og at den norske stat vil få 56 procent af den olie, som udvindes nettoudbyttet af på norsk territorium. Her tog det tre år at udarbejde retningslinier. igdlumåsiortumik agdlangneK Norgime aulisartut sujuligtaissuat: aulisagkat nunguni- nariakångitdlat! Norgime aulisartut mana ajornartorsiutigissait atautsimérssuarnerme sujuligtaissuånit eritartorneKartut 11

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.