Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 21.08.1969, Qupperneq 26

Atuagagdliutit - 21.08.1969, Qupperneq 26
DEN ASIATISKE KONCERT (I) Thailand — med kniven på struben Per Nyholm, der er medarbejder ved Ritzaus Bureaus udenrigsredaktion, ledsagede udenrigsminister Poul Hartling på dennes rejse i Det fjerne Østen. I denne og en følgende artikel fortæller Per Nyholm om de asiatiske landes individuelle problemer og samarbejdsforsøg. Af PER NYHOLM — Bliv hjemme i Europa og nyd Jeres brød og smør. Bland Jer ikke i Asiens anliggender. 1 har aldrig gjort os noget godt. Se på Jeres studenter, som mod betaling demonstrerer for kommunisterne. Se på Sverige, som med sin aner- kendelse af Nordvietnam har ødelagt grundlaget for sin egen udenrigspolitik .. Khoman — vil vi leve i venskab med alle .... Khoman — nunat tamaisa ikingutigalugit inusaguvta Med disse uforsonlige ord afviste Thailands udenrigsminister, Thanat Khoman, fornylig tanken om, at Vest- europa skulle have en fremtid i Orien- ten. Det var under en uformel sam- tale i den danske -ambassade i Bang- kok efter en middag, hvor ministeren havde talt længe og inderligt om ven- skabet mellem det danske og det thai- landske folk. Thanat Khoman har været sit lands udenrigsminister i elleve år. Han er en dreven politiker, der forstår at be- lægge sine ord, så de får den maksi- male effekt. Alligevel mærkes en un- dertone af ægte bitterhed i h-ans ud- talelser om Vesteuropas fejlagtige reaktioner på den politiske kamp i Sydøstasien. — Bliv hjemme. Bland Jer ikke i vores anliggender. Nyd Jeres brød og smør. Han gentog det flere gange med et eftertryk, som ikke efterlod tvivl om, at Vesteuropa -efter hans mening har forspildt sine muligheder for at øve indflydelse i Asien. EFTER VIETNAM Som så mange andre — politikere, regeringsembedsmænd, socialforskere — arbejder Khoman intenst med de problemer, som han venter Asien vil blive stillet overfor, når freden i Viet- nam engang bliver virkelighed. Khoman mener, at kolonialismen og dens -eftervirkninger definitivt er ved at være forbi. En -helt ny orden for Asien og Stillehavs-området skal dan- nes i de kommende år. Bestræbelser- ne spænder vidt, viser det sig på en rejse fra Tokyo i nord til Bangkok i syd. De spænder fra Japans forsøg på at opbygge et fornuftsbetonet for- hold til Kina og Sovjetunionen uden at skade venskabet med USA, over Taiwan-regimets eksistenskamp, til Philippinernes, Indonesiens og de kontinentale sydøstasiatiske landes bekymringer for en fremtid med eller uden USA. Pari-s-konferencen har været ind- kaldt så længe, at den ikke kan bryde sammen, siges det i udenrigsministe- riet i Tokyo. Men der vil nok gå man- ge måneder endnu, før den rokker sig ud af stedet. Og der kan godt gå -en halv snes år, inden den munder ud i en fredelig bilæggelse af krigen. I Tokyo mener man også, at tiden nærmer sig for et nært politisk og økonomisk samarbejde mellem de fem udviklede Still-ehavslande — USA, Canada, Japan, New Zealand og Australien — både til egen fordel og til fordel for regionens mindre udvik- lede lande. I Bangkok går man ind for tanken, men ser den gerne udvidet til en egentlig „asiatisk koncert", om- fattende alle asiatiske lande uanset race, religion og ideologi. I sit videste perspektiv rummer Thanat Khomans Netto 200 gr. Æblekage 8 pers. Den sukker- ristede rasp er lige parat til at lægge sam- men med æblegrød fagvis — den kan nemt stå til dagen efter uden at miste sin fine aroma og velsmag. (Pyntes med flødeskum). Abrikoskage 8 pers. Lav først en grød af lige dele abrikos og æbler, derefter bruger De samme fremgangsmåde som med æblekagen. Pyntes med gelé og flødeskum. Yoghurt—Tykmælk-Arme Riddere. Drys det på Yoghurt og tykmælk. Ril Arme Riddere pa- neres franskbrødsskiverne, de bliver herlig gyldenbrune. A/S RUGA, ROSKILDE. „asiatiske orkester" mulighed for et samspil mellem så indbyrdes uenige stater som Kina, Nordvietnam, Nord- koreo, USA og Australien. SMIDIG OPTAKT Samspillet behøver ikke nødvendig- vis at finde sit udtryk indenfor ram- merne af en etableret regional orga- nisation. Man stiller sig uhyre smidigt overfor opgaven, erkender dens kom- plicerede karakter og er parat til at gå langsomt frem. Japans vellykkede adskillelse af økonomi og politik i forholdet til Kina kan tjene som for- billede for bestræbelserne. Kan man i første omgang få lejlig- hed til at tale sammen, for så se- nere at optage mere eller mindre ufor- melle kommercielle forbindelser med Peking, vil en god begyndelse være gjort, føler man i Thailand. Men ind- til nu har kineserne slet ikke rea- geret på Thanat Khomans forsigtige følere. Tværtimod fortsætter den stille krig i de nordøstlige grænseområder, hvor venstreorienterede partisaner under kommando af „Thailands patriotiske front" har opereret siden 1951. Peking proklamerede for få måneder siden, at der var oprettet en fælles overkom- mando for alle partisangrupper i Thailand, og synes ikke at have noget at skulle tale med de nuværende le- dere i Bangkok om. Den kinesiske propagandas svaghed er imidlertid, at kommunismen ikke har nogen fast forankring i befolk- ningen. Thaierne er nærmest uviden- de om dens indhold og støtter sig i vid udstrækning til kongehuset og buddhismen som de nationalt samlen- de symboler. Andre faktorer i det siddende regi- mes favør er, at kommunisterne ikke har frembragt nogen overbevisende lederskikkelse og — hvad der er nok så vigtigt — at størsteparten af bøn- derne, selv i det fattige Nordøst-Thai- land — -er selvejere uden synderlig interesse for kommunismens ide om kollektiv ejendomsret og kollektiv ud- nyttelse af produktionsmidlerne. KRIGSTRUSLEN Når Khoman og Bangkok-regerin- gen alligevel frygter kommunismen skyldes det Vietnam-krigen og den glemte krig i Laos. — Partisanerne i Thailand skal vi nok klare med vore egne tropper, si- ger udenrigsministeren. Dertil ønsker vi ikke amerikansk hjælp. Men med partisanerne i det øvrige Sydøstasien er det noget andet. Deres virksomhed er udtryk for et massivt kommunistisk angreb, som skal vises tilbage med forenede kræfter. Derfoi deltager Thailand aktivt i krigen Pa Saigon-troppernes side. Bombestoppet over Nordvietnam, Paris-forhandlingerne, Midway-mødet og nu sidst den delvise tilbagetræk- ning af amerikansk personel fra krigs- skuepladsen i Sydvietnam er emner som kan få håret til at rejse sig Pa hovedet af enhver loyal embedsmand i Bangkok. Disse stadier på krigens vej mod fred er psykologiske og ma- terielle sejre for den kommunistiske strategi, siges det, fremkaldt af en venstre-orienteret opinion på begge sider af Atlanten og kompromitte- rende for USA’s engagement i denne del af verden. Om dette taler Khoman med sam- me alvor som en gammel sydstats- senator: — Det er ikke alene et spørgsmål om at hjemkalde tapre amerikanske soldater, der har gjort et glimrende stykke arbejde, men om det betime- lige i at forspilde de ofre, som hun- dredetusinder af amerikanske solda- ter og civile har påtaget sig. Jeg tror, at det er et spørgsmål om De forenede Staters position og prestige som ver- densmagt. Det kan skade USA’s vi- tale nationale interesser . . . PÅ EGNE BEN Khoman forudser tilsyneladende, USA en dag kan begrænse sin akti- vitet i Asien til øerne rundt om det asiatiske fastland — det vil i alt væ- sentligt sige Japan, Philippinerne og Indonesien, som rummer langt flere rigdomme og langt færre problemer end det kontinentale og subkontinen- tale Asien. Derfor må Thailand lære at stå Pa egne ben. De amerikanske tropper skal fjernes fra nationen, senest når Viet- nam-krigen er forbi. Socialt, økono- misk og kulturelt samarbejde må træ- de d stedet for de gamle militærallian- cer, som alligevel kun har beredt de- res medlemmer skuffelse. Sigtet er at skabe et „kollektivt politisk for- svarsværk", der vil kunne blive nøg- len til fred i Asien. — Vi vil leve i venskab med alle, sagde Khoman hin tropeaften i den danske ambassades idylliske have. Vi vil ikke dette . . . Udenrigsministeren tav og gjorde en meget talende bevægelse hen over sin hals. god KAFFE gennem generationer ukiorparu- jugssuarne kavfimik pitsaussui- narmik niorKuteKar- tarsimavugut! C /;?/£> AROMA. >C»MIDT 17 78 EKSTRAFIN KVALITET Hævet over enhver sammenligning nalig- ssaKangilaK lastbile kranilik bedford 66-imérsoK 5 tonsilik tuniniarneKarpoK nutaugame akigissainit åpangåtsiaxalugo 16.000,00-Inalerdlugo. sågfigissagssax: Vittus Davidsen, Holsteinsborg, box G.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.