Atuagagdliutit - 18.09.1969, Blaðsíða 5

Aage Chemnitz er fra Nanortalik, hvor
hans fader var præst. Han er meget
haveinteresseret og står her i sin have
1 Angmagssalik.
Aage Chemnitz nanortalingmiuvoK, pa-
lasiugalQp Karl Chemnitzip ernera.
nautstvilerinermik soKutigissaKaKaoK,
aunalo nautstvingmimtoK Angmagssa-
lingme.
til april måned, men nu har vi (slut-
ningen af august) endnu ikke fået nye
kartofler, fordi „Polarbjørn" udebli-
ver. Men vi har 10 tons kartofler fra
sidste år, som stadig kan bruges. Vi
har også 10.000 æg fra sidste år. Dem
opbevarer vi i handelschefboligens
kælder. Vi har et tørvehus til opbe-
varing af kartofler og grøntsager, og
det er ganske udmærket til det brug.
Vi har et stort fryserum i havnepak-
huset og masser af kød i overskud.
Da jeg kom til byen syntes jeg, at
Pakhuset var for stort, men jeg blev
klogere. Det er rart at have et stort
Pakhus i en by som Angmagssalik,
hvor forsyningen er et problem. På
Pakhuset har vi plads til mere end
et års forsyning. Det er blot vanske-
ligt at bedømme, hvor meget man
skal rekvirere, så man undgår kassa-
tioner. Nu har vi et stort tankanlæg,
der kan rumme to års forbrug.
— Angmagssalik er en af de byer,
der har mærket mest til nedskærin-
gerne?
— Ja, de første skibe i år havde
kun lidt last med på grund af ned-
skæringerne i anlægsvirksomheden.
Skolehjemmet blev udsat lige før for-
syningsskibet til Angmagssalik skulle
afgå med materialerne. Det meget til-
trængte forsamlingshus og et nyt bør-
nehjem blev ligeledes udsat. Det sam-
me var tilfældet med udvidelse af
el-værket. Alle disse faciliteter var
ellers planlagt til iat blive opført i år.
UDFLYTTERES BETYDNING
— Er der tilbagegang i indhand-
lingen?
— Siden jeg kom til Angmagssalik
i 1965 har indhandlingen af sælskind
holdt sig næsten konstant. Skindind-
handlingen var måske gået tilbage,
hvis det sidste års udflyttere ikke
havde fanget rigeligt med sæler. Sid-
ste år overvintrede 17 personer i Kia-
lineK, 25 i KangerdlugssuaK, 25 i Nu-
gålik og 20 i Umivik. Folkene i Ka-
ngerdlugssuaK fangede sidste år 24
isbjørne, 12 narhvaler og ca. 1000 sæ-
ler. Hele familien rejser på fangst
med børn og gamle på 60 år. Det be-
tyder meget for de unge, at gamle
erfarne mennesker tager med på så-
danne fangstrejser.
— Bjørneskind giver gode penge
til fangerne?
— Ja, en overgang var det vanske-
ligt at indhandle bjørneskind, fordi
fangerne solgte dem til de udsendte.
Men nu tor man lavet en bedre bo-
nusordning for bjørneskind, og det
mærkes på indhandlingen. I 1968 blev
der således indhandlet 52 bjørneskind,
som gav 61.000 kr. i bonus til fanger-
ne. For et bjørneskind nr. 1 A får
fangerne 1500 kr., og dertil kommer
bonus. Sidste år fik fangerne i hele
distriktet 165.000 kr. i bonus for sæl-
skind. Af netsideskind blev der i 1967
indhandlet 7.690 og 7.830 i 1968. Der-
imod tor vi ingen indhandling af ræ-
veskind. Ræve er meget sjældne på
Østkysten.
Hovedparten af indhandlingen er
skind. Fiskeriet drives næsten ude-
lukkende ved Kungmiut, men det går
tilbage med produktionen. Sidste år
blev der indhandlet ca. 300 tons torsk,
mest tørfisk. Men sidste års produk-
tion er endnu ikke afskibet på grund
af afsætningsvanskeligheder. Aftage-
ren Nigeria er som bekendt i krig.
Julut.
Handels'chef Aage Chemnitz, 42 år, er
broder til kvindeforeningens landsfor-
mand Gudrun Chemnitz. Han har virket
i Angmagssalik siden 1965.
niuvertoK Aage Chemnitz 42-nik ukiulik,
arnat peKatigit kåtuvfiåne sujuligtaissup
Gudrun Chemnitzip Katångutigå. Ang-
magssalingme sulisimavoK 1965-imit.
Angmagssaliks 75 års jubilæum
Grønlands østkyst, fra Kap Farvel
og nordover har været beboet fra
gammel tid, som gamle ruiner for-
talte, og siden Vestkystens kolonise-
ring var mange nået til Østkysten på
forskellig måde, f. eks. Peder Olsen
Walløe i 1753, uden at der dog var
tale om at missionere på Østkysten,
vel mest på grund af, at missions-
arbejdet i Vestgrønland var så nyt.
Der skulle alligevel gå 173 år, efter
Hans Egede begyndte sin missions-
virksomhed i Vestgrønland, inden det
egentlige missionsarbejde i Østgrøn-
land begyndte. Vel havde man talt
om at missionere blandt østgrønlæn-
derne og missionærer i det sydligste
Grønland havde også været på øst-
kysten, f. eks. den herrnhuttiske mis-
sionær Brodbeck, som fra Frederiks-
dal nåede op til Lindenowsfjorden
omkring 1880. Da han vendte tilbage,
foreslog han oprettelse af missions-
station i Østkysten, men uden resul-
tat. Og andre folk har været endnu
længere nordpå, f. eks. den opdagelses-
rejsende Graah, som nåede helt op
til Pikiutdlit i 1830’erne, men alt dette
resulterede ikke i et missionsarbejde.
Men måske kan man kalde disse kon-
takter en slags forberedelse til det
egentlige missionsarbejde.
Til orientering — ovenstående —
vil jeg dele Østgrønland (og dermed
mener jeg fra KangerdlugssuaK (midt-
vejs mellem Scoresbysund og Ang-
magssalik) til Kap Farvel) i to dele,
nemlig: det allersydligste, stræknin-
gen mellem Kap Farvel og Bern-
storffsfjord, og det nordligere, fra
Bernstorffsfjord til SermiligåK, lidt
nord for Angmagssalik, altså den
strækning, som var beboet, da det
egentlige missionsarbejde begyndte.
(Der var også folk i nærheden af Ka-
ngerdlugssuaK, som var taget derop
lige før Gustav Holms ankomst, men
man havde aldrig haft forbindelse
med dem i levende live).
Lidt om det sydligste: beboerne i
det sydligste havde hørt om kristen-
dommen endda ret tidligt, da de
ustandseligt kom til Vestkysten for
at handle og der fik de lejlighed at
blive undervist i kristendommen, for
mange af disse overvintrede, før de
vendte om, især i Frederiksdal. Og
ikke alene blev de underviste, men
også døbte. F. eks. kunne man læse
i Fredariksdals kirkebøger, at i tiden
fra 1822—32 er mange østlændinge
døbte der. Og mange vendte ikke til-
bage, for de blev så glade for at leve
som kristne. Men de, som vendte til-
bage, fortalte om forholdene på Vest-
kysten, som resulterede i, at endnu
flere kom til, rundt om landets syd-
spids. Det er sikkert den egentlige
årsag, at der ikke påbegyndtes mis-
sionsarbejde i det sydligste Østgrøn-
land.
Anderledes var det med det nord-
lige, især Angmagssalik-områdets be-
folkning. Der gik mange rygter og
historier om, hvor vanskeligt det var
at komme til Angmagssalikegnen, som
også Graah jo påviste. Og det skete
meget sjældent at beboerne deroppe-
fra nåede så langt som ned til det
sydligste Vestgrønland. Og det fak-
tum har sikkert lagt hindring for tan-
ken om at missionere deroppe.
Men endelig nåede Gustav Holms
ekspedition i 1884 derop. Hans rors-
mand var kateket Johannes Hansen
(HanséraK), som blev den første egent-
lige missionær deroppe. Og deres
overvintring havde til resultat, at man
anlagde missions- og handelsstation
Angmagssalik i 1894, hvortil skibet
kom den 26. august med missionær
Rtittel og kolonibestyrer Johan Pe-
tersen om bord.
Lidt udpluk: Ruttel var i Angmag-
ssalik indtil 1904. Dog overvintrede
han i Danmark 1902/03, hvor arbej-
det så besørgedes af kateket Hendrik
Lund, som kom dertil sommeren 1900.
Efter Ruttel kom pastor Christian Ro-
sing og han nåede at kristne alle,
mens han var der. Kateket H. Lund
rejste i 1909, men der kom to andre
kateketer, Sejer Abeisen i 1908 og
Julius Olsen i 1909, hvor begge blev
der i mange år.
Den første dåb skete i 1899 den 16.
april, hvor 8 personer døbtes, der-
iblandt en dreng, den senere berømte
kateket og kunstner Kårale Andreas-
sen. Og de sidste hedninge døbtes i
1921, den 3. juli — 200 års dagen for
Hans Egedes komme til Grønland.
Den dag blev der døbt 23 personer,
voksne og børn.
Kirken kom sommeren 1903, men
grundet forskellige hindringer blev
den først indviet i 1908.
75 årsdagen — 26. august 1969 —
oprandt i det dejligste vejr, man kun-
ne ønske. Dagen begyndtes med ka-
nonsalut og flaghejsning. Kl. 9 var
der dobbeltsproget festgudstj eneste,
hvor undertegnede prædikede. Guds-
tjenesten forløb som højmesse. Kol-
lekten efter første salme toges fra 1.
søndag i advent og epistelen fra Hel-
lig 3 kongers dag og evangeliet fra
Trinitates søndag, II tekstrække. Som
prædiken tekst brugtes SI. 111, 2—4,
hvor prædikanten bl. a. sagde:
„Anledningen for angmagssalikerne
til at festligholde dagen idag er, som
bekendt, at der er gået så og så mange
år, nemlig 75, siden missionens
begyndelse her på stedet. Men mis-
sionen her er jo en gren af den mis-
sion, som allerede begyndte for snart
2000 år siden, da Jesus Kristus gav
sine disciple kærlighedsbefalingen:
Gå ud i alverden og gør alle folke-
slagene til mine disciple, idet I døber
dem i faderens, sønnens og hellig-
åndens navn. — For mig er det et
under, at befalingen fra dengang bli-
ver praktiseret endnu den dag idag,
som det også blev for Angmagssaliks
vedkommende idag for 75 år siden.
Det får os til at spørge: Hvad er den
bærende kraft i befalingen, som gør,
at den er udenfor al tid og derfor
altid er frisk og ny, trods de mange
år i mellemtiden? Vi kender eller
aner svaret: Den bærende kraft er
kærlighed, indholdet af befalingen er
den guddommelige kærlighed som
ofrer og tilgiver.
„Når vi tænker på, som offer og
tilgivelse har båret „gør alle folke-
slagene til mine disciple" frem i så
mange år, også til Grønland og også
til Angmagssalik, får det os til at sige
som salmisten: Store er Herrens ger-
ninger .. hans værk er højhed og
herlighed, hans retfærd bliver til
evig tid.
„Derfor er dagen idag en takkefest,
en lovprisningsfest for Gud. Det var
en stor dag, fuld af glæde og tak,
den dag da budbringere kom hertil
for at blive, for at meddele den store
glæde, at også til angmagssalikere
sendte Gud sin søn, at også for dem
er den frelser født, som er Jesus
Kristus, Herren.
„Men taksigelsen og lovprisningen
begyndte allerede dengang, da mis-
sionen begyndte, ganske vist ube-
vidst til at begynde med, men tilken-
degivet gennem den følelse af håb,
at fra dengang af, da budbringerne
kom, da vil livet blive lettere at leve,
at der bliver mere fred i befolknin-
gens hjerter, at det er forbi med den
utryghedsfornemmelse, der gjorde
mange bange og fredløse. De blev
ikke skuffede i deres glade forvent-
ning. Kærlighedsbudet, ordets forkyn-
delse bar frugt. Deres syge blev plejet,
under trængselsperioder blev de hjul-
pet, og dette affødte en taknemmelig-
hed, vel først til selve budbringerne,
men de havde en sådan ånd, at de
viste folk, til hvem de skulle takke.
— Og mest af alt udtalte de deres
glæde over, at allerede fra begyn-
delsen kunne de mærke, at der er
kommet en ny tid med lyse og glade
forventninger i sit følge.
„Jo, store er Herrens gerninger,
hans værk er højhed og herlighed,
også det, at udøvelsen af dette lagde
han på almindelige og svage menne-
sker, — hvilken tillid! Derfor kan vi
ikke undlade, efter taksigelsen for
Gud, netop i dag at mindes de Guds
arbejdere, som lydige mod hans kær-
lighedsbefaling var draget hertil, for
at lette angmagssalikernes livsvilkår.
De mennesker har gjort et stort ar-
bejde. Vi er taknemmelige for det.
De har gjort alt, hvad der står i deres
magt, for at virkeliggøre „du skal
elske Herren din Gud og du skal elske
Din næste som dig selv!"
„Først lærte de folk, at der findes
en kærlig Gud, en Kærlighedens Gud,
som har kærlighedens eget bud: du
skal elske, ikke alene dig selv, men
også dine medmennesker og også end-
da dine fjender!
„Deres arbejde velsignede Herren,
det opfyldtes: gør alle til mine discip-
le! Jeg nævner ikke navne, til trods
for at jeg kender dem alle, men de-
res beretninger pegede ikke på sig
selv, de pegede allesammen på Gud.
Men vi takker Gud for disse arbej-
dere.
„Store er Herrens gerninger, hans
værk er højhed og herlighed, hans
retfærd bliver til evig tid! — det
siger vi om hin tid — kan vi sige
det samme idag? For man kan vel
ikke festligholde jubilæet og kun
tænke på den svundne tid. Man må
rette sine øjne også mod nutiden. Og
idet vi gør det, tror jeg, at tekstor-
dene også gælder idag. Herrens ar-
bejde er til evig tid. Det forandres
ikke. Men arbejderne forandres. Vi
må med smerte sige: idag er der for
få, der har den samme ånd som de
første arbejdere, den ånd, som gav
sig hen i arbejde i lydighed mod Gud.
„Jeg siger det ikke for at plette
festdagen med mørke skyer, jeg siger
det med den forhåbning, at vi ikke
må glemme — trods fest og glæde —
den lagte grundvold, som vi skal ar-
bejde videre på.
„Gud velsigne os. Amen!"
Efter prædikenen sang et sangkor
flerstemmigt, en tak og lovprisning
til Gud for dagen, for kirken, for
arbejdet og til sidst en bøn til Jesus
Kristus om at velsigne deres tak, dig-
tet og indøvet af stedets organist Gaba
Jeremiassen.
Resten af gudstjenesten forløb på
sædvanlig måde.
Otto Sandgreen.
lej en bil
til opholdet 1 Danmark.
Nye modeller, flere
størrelser. Billigste pri-
ser bl. a. fordelagtige
uge- og måned8prlser.
Skiv efter komplet pris-
liste eller ring tU
12 05 75.

PUGGAARDSGADE 21, KØBENHAVN V.
LISTER BLACKST0NE
HJÆLPEAGGREGATER
Luft- eller vandkølede dieselmotorer leveres sammenbygget med
jævnstrømsdynamoer eller vekselstrømsgeneratorer, ballastpumper,
startluftkompressorer, reservesmøreoliepumper etc.
Forlang nærmere oplysninger og prospekt.
PEDERS H AAB M AS XI N FAB R I K A/S
Telegramadresse: Marinediesel
9 7 0 0 Brønderslev:Telf.(08) 82 02 55 -Telex: 9749
København, 2 73 0 Herlev: Vesterlundvej 18 -Telf. (01) 94 70 66 - Telex: 55 6 5
5