Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 18.09.1969, Blaðsíða 26

Atuagagdliutit - 18.09.1969, Blaðsíða 26
118 luftfartsselskaber i fælles »fagforening« Organisationen I.A. T. A, som er fyldt 50 år, står overfor store udfordrin- ger i fremtiden. Af Jørgen Pontoppidan København (RB-special) Det er betydelige fremskridt den internationale lufttransportorganisa- tion I. A. T. A. ha,r bidraget til i sin 50-årige beståen. Et omfattende erfa- ringsgrundlag er blevet skabt til at løse de ikke mindre problemer, som verdensluftfarten i de kommende år- tier vil blive stillet overfor, og som I. A. T. A., luftfartsselskabernes „fag- forening", er det naturlige instrument til at klare. Repræsentanter for seks europæiske luftfartsselskaber var i augustdagene 1919 samlet i Haag i Holland for at drøfte etableringen af et organ, gen- nem hvilket „sikker, regelmæssig og økonomisk lufttransport kunne frem- mes til gavn for verdens befolkning". Af deltagerne eksisterer kun to i dag. Det ene var det danske luftfartssel- skab, mens det hollandske K. L. M. endnu var under dannelse. Til stede var også et tysk og et britisk selskab, og arbejdet i I. A. T. A. efter stiftel- sen 28. august 1919 var det sted, hvor den første officielle kontakt foregik mellem de to modstandere i den ver- denskrig, der var afsluttet et års tid forinden. HÅRD KAMP FOR AT LEVE Mellemkrigsårene gav kun langsom fremgang for luftfarten, som måtte kæmpe med store vanskeligheder af såvel økonomisk som teknisk art, og umiddelbart inden udbruddet af den anden verdenskrig var I. A. T. A.s medlemstal kun vokset til 29 selska- Den store jumbo-jet med plads' til over 350 passagerer skal tingmissartorssuaK jumbo-jet 350 sivnerdlugit ilaussoKar- indsættes næste år bl. a. mellem København og Sdr. Strøm- slnaussoK åipågo ilåtigut Københavnip KangerdlugssQvdlo fjord. akornåne atugaullsaoK. TAG EN SAILOR MED Navnet SAILOR står for kontakt og tillid. Der findes intet andet mærke, som er statsanerkendt i lige så mange eu- ropæiske lande som SAILOR, og der er salgs1- og ser- viceforretninger i over 150 europæiske havne. Aflæg Deres nærmeste SAILOR-forhandler et besøg. Han vil med glæde vise Dem det store udvalg og de mange kombinationsmuligheder, SAILOR omfatter. SAILOR nagsaruk! ateK SAILOR atåssutauvdlunilo tatigissauvoK. SAILOR kisime Europame nunane amerdlanerpåne atorsfnauv- dluartutut akuerissauvoK, Europamilo umiarssualivingne 150 sivneKartune tamåkuerniarfeKardlunilo tamåkununga iluarsaissarfeKarpoK. SAILORinik niorKutilingmut Kaningnermukarniarit. tåu- ssuma takutisavåtit Kinigagssarpagssuarnik SAILORivdlo KanoK atorslnautigineranik. SAILOR RADIO TELEFON SAILOR SKIBSRADIOTELEFONI-UDSTYR 4 forskellige typer SAILOR marineradiomodtagere til kommu- nikation og pejling — med og uden krystalstyrede modtage- frekvenser. 3 forskellige typer SAILOR sendere med 25 watt, 35 watt og 100 watt udgangseffekt i antennen. SAILOR-pejlerammer og SAILOR-kompasser SAILOR ladekontroller SAILOR 2-tone alarmsender De forskellige SAILOR modtagere og -sendere kan kombi- neres på en sådan måde, at De opnår det, De allermest har brug for. SAILOR pejleudstyr kan kombineres med 3 af mod- tagerne. SAILOR 56 D — telefonisender, 100 watt udgangseffekt i an- tennen og SAILOR 66 T — marinemodtager. 5 faste krysta'styrede fre- kvenser. Pejling på alle områder. SAILOR umiarssuit radiuinut atugagssat radiut tusarnårtautit pejlernermutdlo atortut SAILOR åssiglngit- sut sisamat krystalinik aKuneKartunik frekvensitdle ta'måito- Kång.tsutdlo senderit SAILOR åssigTngitsut pingasut, såkortu- ssusé 25 watt, 35 watt åma 100 watt. SAILOR pejlerammit åma SAILOR pujorsiutit SAILOR ladekontrollit SAILOR alarmsenderit mardlungnik nipigdlit åssigTngitsut mardluk SAILOR tusarnårtautit senderitdlo ataut- simårtfneKarsInåuput, taimailivdlutit pissariaKartfnerpaussat pi- slnaulerdlugo. SAILOR pejlernermut atortut tusarnårtautinik pingasunik kåtussivfigineKarrsfnåuput. SAILOR 56 D — telefonisender, såkortussusia 100 watt. SAILOR 66 T — marinemodtager, frekvensit krystalinik aKune- Kartut aulajangersimassut tatdlimat, tamarmik pejlernermut atorslnaussut. — service i næsten alle grønlandske byer! — Kalåtdlit-nunåne igdloKarfingne tamangajangne iluarsaivfigtaKarpoK. Telefon (08) 13 09 09 ber. Større og mindre selskaber be- krigede hinanden skånselsløst for at vinde de endnu få passagerers gunst, og de midler, der blev taget i an- vendelse, var ikke altid lige fine. Med sit begrænsede medlemsantal var l. A. T. A.s indflydelse tilsvarende indskrænket, men kunne gennem sine regeringskontakter og de forhandlin- ger, som organisationen på medlem- mernes vegne førte med myndighe- derne i medlemslandene, dog lægge en dæmper på gemytterne. Et system til beregning af takster blev udarbejdet af den danske pioner og foregangsmand, billedhuggeren, direktør Willie Wulf, der i en periode i I. A. T. A.s første år helligede sig denne organisation helt og fuldt, og adskillige af de principper, han lagde til grund for beregningerne, er gæl- dende endnu. SMÅTING Årene efter den anden verdenskrigs afslutning så en eksplosionsagtig ud- vikling i den internationale luftfart, der endog oversteg de dristigste for- ventninger. Det gik så hurtigt, at selv luftfartsselskaberne dårligt kunne følge med. Nye stater, som blev selv- stændige efter opgivelsen af koloni- styret, etablerede deres lutffartssel- skaber og sluttede sig til I. A. T. A., og indpasningen af takster, fartplaner m. m., bød på store problemer for or- ganisationen, som ikke var baseret på så hastig en udvikling. En del kritik fremkom i disse år mod I. A. T. A., som man hævdede hæftede sig ved bagateller og lod de store problemer ligge. Den langvarige debat omkring „højden" på det smørrebrød, som SAS serverede for sine passagerer, blev fremdraget som eksempel fra „små- tingsafdelingen". Men for forbrugeren — d. v. s. den betalende passager — medførte I. A. T. A. væsentlige fordele. Organi- sationens statutter kræver fuld enig- hed om alle store beslutninger, som desuden skal godkendes af regerin- gerne i medlemsselskabernes hjem- lande. På verdensbasis udgør regerin- gerne, I. A. T. A. og medlemsskaren af luftfartsselskaber med privatfinan- ciering eller hel eller delvis offentlig financiering et velafbalanceret instru- ment, som i de forløbne 50 år har gi- vet forbrugeren et stedse hurtigere, sikrere og behageligere transportmid- del til en fortsat lavere pris. Alene inden for de sidste 15 år er luftfarts- taksterne blevet på det nærmeste hal- verede. 30 MILLIARDER KR. Billetpriser og takster er for fly- passageren det mest mærkbare re- sultat af organisationens arbejde. Men på medlemmernes vegne har I. A. T. A. i årenes løb ført en lang række forhandlinger med mange lan- des myndigheder om vilkår for luft- transport, fremgangsmåder og proce- durer ved de formularer, som skal følge med et fly og dets last, ligesom de billetter, som flypassageren får udleveret, er udformet af I. A. T. A. i internationalt luftssamkvem med billetudstedelse o. s. v. vil mellem- regnskab mellem to eller flere luft- fartsselskaber hyppigt opstå. Dette udlignes gennem I. A. T. A.s clearings- central beliggende i Geneve, og om- sætningen i dette center oversteg i 1968 4,1 milliard dollars (ca. 30 mil- liarder kr.). Fra excentrikeres griller har luft- transport udviklet sig til storindustri. Det er masseproduktion af „flyPassa" gerer", der i år vil nå over 300 mill- personer. Nye flytyper som jumbo- jetter med plads til over 350 passage- rer, som inden for de næste år ind- sættes på ruterne, vil forstærke prse- get af masseproduktion med yderli- gere prisreduktioner i sigte som føl- ge af den skærpede konkurrence om flyvepassagererne. På de seneste ta- rifkonferencer i I. A. T. Å- 1 1^® og begyndelsen af 1969 blev tenden- sen angivet ved indførelse af de sær- lige rabatordninger, efter hvilke rej- sebureauer o. lign. fik rådighed ovei et antal pladser i rutefly til specielle priser og vilkår, og dermed har I- A. T. A. og dets medlemmer, der ude- lukkende er ruteselskaber, rettet de hidtil alvorligste slag mod den luft- fartskategori, der især i de sidste 1° år har gjort sig stærkt gældende, nemlig charterflyvningen. Mens ruteflyene efter deres kon- cessioner er forpligtet til at flyve tu bestemte tidspunkter uanset antal a passagerer, har charterselskaberne kunnet aflyse, når der ikke var nok bestillinger. Men væksten i chartei- trafikken til feriemål etc. med faste afgangsdage og — tidspunkter hat forrykket opfattelsen af, hvad chai- terflyvning var. I. A. T. A.s general- sekretær, den dynamiske svensker Kurt Hammerskiold, erklærede i Oslo i 1965, at organisationen måtte tage chartertrafikken og dens struktur al- vorligt med i sine overvejelser. De nylig gennemførte rabatordninger, som i realiteten byder samme for- dele på ruteflyene som chartersel- skaberne kan give, kan ses som re- sultat af sådanne overvejelser. KONFLIKT MED SIG SELV I. A. T. A.s koordinerende virksom- hed for sine 118 medlemsselskaber i prispolitik, proceduren, fartplaner og formularudfærdigelse har afpasset sig efter konkurrencevilkårene på det in- ternationale marked til gavn for for- brugerne. Uden denne organisation ville selskaberne have konkurreret hinanden i stykker efterladende gan- ske få, pengestærke giganter alene tilbage til at dominere markedet. Chartertarafikken har været elemen- tet med „kon kurren udefra", som har dels gjort befolkningerne indstillet på flyvning som transportform på linie med tog og skib, dels holdt prisni- veauet nede. Mange hævder, at prisniveauet er for lavt. Stigende omkostninger til lønninger, til nye og dyrere fly, til afgifter i lufthavne for at finansiere nye anlæg til de større fly, beskærer luftfartsselskabernes i forvejen ringe fortjeneste. I. A. T. A. understreger i sin økonomiske oversigt for 1968, efter hvilken selskabernes udbytte er halveret i forhold til 1966 til knap tto pct., selv sin konflikt som luftfartens „fagforening": I en tid, hvor luftfar- ten har brug for penge til investerin- ger i nyt materiel som aldrig før som følge af vilkårene på verdensmarke- det at måtte tvinge sine medlemmer til at sælge deres varer til en stadig lavere pris . . . 2 helt nye - store og stærke dieselmotorer-teknisk avancerede mere robuste og mere driftssikre - skabt til lang levetid! De store Bedford lastvogne KM, KH og KG er nu udstyret med de nye diesel- motorer, Vi leverer dem med NY BED- FORD-GARANTI: 1 år el. 40.000 km for vogne over 31 totalvægt. DER ER BEDRE ØKONOMI I BEDFORD jjjjjj VI ER ALTID til Deres tjeneste med komplet reservedelslager samt nyt mo- derne dieselværksted for repa- ration af brændstofpumper og dysser. Stort ombytningslager af: star- ter, dynamo, kølere, koblinger, brændstofpumper, dysser og sæder. — eller hvis Deres motor „bræk- ker ned11, kontakt os, og vi sen- der omgående ombytningsmo- tor, så De uden store afbrydel- ser kan køre, mens vi reparerer. Hurtig og omhyggelig ekspedi- tion. Bedste referencer fra Grønland. raVAUXHALL-BEDFORD .FREDERIKSEN I HOLBÆK TELEFON (03)431313 26

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.