Atuagagdliutit - 18.09.1969, Blaðsíða 15

Mareridt i forsamlingshuset
B 67 har været i Julianehåb for at
spille den ene semifinale om det grøn-
landske mesterskab i fodbold. Kam-
Pen endte med en sejr .til K 1933 Ju-
li anehåb på 2—1.
Der blev efter kampen nedlagt pro-
test over resultaitet, en protest der dog
blev afvist.
I Grønlandspostan hedder det, ait B
61 nedlagde protest over den bløde
bane, og man i Julianehåb ellers hav-
de gjort et stort stykke .arbejde med
vanding og tromling for 'at gøre den
god.
Uanset der var lagt et stort stykke
arbejde i klargøring af banen, var den
alligevel ualmindelig dårlig, idet der i
toøget store områder foran målet var
bge så blødt som hvis man gik i almin-
delige sandklitter. Desuden dukkede
der mange isitore skærver op af sandet,
°g skærverne skabte flere farlige si-
tuationer ved .tacklinger idet de skar-
pe sten gav store rifter og skammer,
toen naturligvis til begge sider. Med
hensyn til vanding af banen blev den-
ne indledt 10 minutter før kampens
start, og et stykke fid var den folks-
vognssprøjte, man benyttede ude af
drift. Det var derfor en meget spora-
disk vanding der også omgående for-
dampede i det varme vejr. Julianehåb
havde rekviret vanding af banen, men
denne rekvisition blev ikke imødekom-
met, og man måtte nøjes med de 1600
liter følksvognspum.pen ved 10 minut-
fers sprøjtning med 1 slange på ma-
ximalt kan yde.
Nej, protesten fra B 67 var udover
banens kvalitet snarere rettet imod
dommeren 0g den lokale linevogter. Vi
toener, at dommeren ikke havde magt
over spillet og tillod tilskuere genere
vores målmand groft, ait de stod klods
|QP ad målstolpen og ofte under spæn-
dingen foran mål kom langt ind på
banen. På foranledning af B 67s an-
fører forsøgte dommeren at få til-
skuerne væk fra målet og baglinien,
de trak sig ganske vist tilbage fra bag-
linien i de sekunder dommeren var
ved målet, men kom omgående helt
frem til baglinien igen. K 1933 spillere
har ved afhøringen i Godthåb fast-
holdt at tilskuerne forlod baglinien og
trak væk. Dette er urigtigt.
Vi protesterede imod sand og små-
sten blev smidt ind på banen og på
vores målmand. Det var 'ikke store
sten, men meget generende i den kon-
centration der må til i en mesterskabs-
kamp.
Når vi så ikan oplyse, at Julianehåbs
fodboldklub har nægtet at modtage
banen, vi har set korrespondancen, og
kommunalbestyrelsen har afsat et me-
get stort beløb til færdiggørelsen af
banen, til en anden belægning end
den uegnede, der ligger på den idag,
så er det vist klart ait banen ikke .til-
lader .almindelig fodboldspil, men et
spil hvor man skal kende hullerne, og
ikke gøre sig forvatninger om at kun-
ne stille spillet, men skyde lange bolde
frem og håbe på lykken og kondition
kan give et par mål.
Vi havde flere helt specielle ople-
velser på turen, og vil gerne have lej-
lighed til at fortælle om disse.
Da vi ankom til FrederikShåb fra
Godthåb var en spiller blevet syg, en
innerwing, og blev indlagt på syge-
huset. Nå, vi havde jo 2 reserver med.
Søndag ankomst til Julianehåb. 1.
reserven på sygehuset efter smerte-
stillende piller, også han var ude af
billedet. 10 minutter ind i kampen da
vi førte 1—0, brækkede vor half ^back
benet, så man kan vist godt sige .at vi
var forfulgt af uheld.
Selve kampens optakt var meget
festligt. Til en march marcherede, i
næsten .takt, de 2 hold ind på banen
med fanerne i spidsen. Vel ca. 600 til-
skuere havde taget opstilling rundt
omkring banen, og efter de 2 natio-
nalmelodier holdt kommunalbestyrel-
sesformanden og K 1933s anfører taler.
Efter kampen ville jubelen natur-
ligvis ingen ende tage. K 1933 scorede
de 2 mål der sikrede sejren indenfor
de sidste 15 minutter.
Vi skal ikke uddybe den gang spids-
rod det var at komme fra banen itil
vort kvarter, og i tavshed, næsten da,
forbigå hylekoret der trofast anbragte
sig overfor vor indkvartering og fik
en lille .timestid til at gå med råb og
Skrig.
Vi var ikke blevet inviteret til en
kaffemik i forsamlingshuset, vi vidste
skulle foregå efter kampen. Vi spurg-
te direkte, og klokken 16,30 blev der
svaret nej. Umiddelbart efter kampen
blev vi inviteret. På det tidspunkt
havde vi bestilt middag på byens re-
stauration, idet K 1933 havde aflyst
vort sædvanlige aftensmåltid, da kam-
pen skulle spilles klokken 18,00. Vi fik
det dog arrangeret således at vi kun-
ne nå begge dele. Det viste sig det
vindende hold skulle have en pokal
overrakt. Den må da være indkøbt in-
den kampen? Vi skulle måske ikke
have haft den, hvis vi havde vundet?
Nå, vi fik skam også en gave, vi 11
spillere fik en flaske champagne! Til
deling!
Men det skal ikke nægtes, at vi var
meget skuffede over at der var en
pokal til det vindende hold, men var
det blevet os, skulle vi åbenbart ikke
have haft den?
Der blev holdt en række taler og
her udmærkede Hans Isbosethsen sig.
Han talte om, .at vi ikke havde det re-
ne blod i årene, men det havde Julia-
nehåbs spillere, og derfor vandt de.
Han spurgte hvad vi skulle i Juliane-
håb, fordi det var en kamp mellem
grønlændere at vinde fodboldmester-
skabet, der skulle vi danske ikke
blande os.
Må vi havde lov til ait oplyse, at det
hold Julianehåb spillede imod har til-
bragt mere end 110 år på Grønland,
eller mere en 10 år i gennemsnit, man
det er måske ikke nok til at blive ac-
cepteret som en grønlandsk idræts-
kammerat.
Her skal kun drages et par ting
frem fra den fanta.tiske tale, resten
var så pinlig, at den bør glemmes hur-
tigst muligt, men hvorfor fik man da
.ikke den mand stoppet?
Nåste år får Julianehåb besøg af
AIA, og såfremt AIA ønsker det, vin-
der de 15—2 over K 1933, må vi gi’
et godt råd: at undgå Hans Isboseth-
sen får en lejlighed til at holde en
tale ved en eventuel reception efter
kampen, men til den tid er der må-
ske tale om glæden ved at udbygge
idrætssamarbejdet Grønland Danmark
imellem? Men vi danske, der bor her
er i den forbindelse måske anden-
rangs?
Men vi finder ikke det var en lige
kamp imellem 2X11 spillere. Det var
en kamp imellem 11 spillere på den
ene side, og 11 spillere, 600 tilskuere,
1 dommer og 1 linievogter på den
anden side. Tænk bare en .linievogter
1 en hel kamp ikke en eneste gang
løfte flaget for off-side, dommeren
forklarede før kampen hvad off-side
var, men det havde han altså ikke for-
stået.
Det var -en oplevelse at se Juliane-
håbs frodighed, at besøge fåreholder-
stationen og kirkenruin, men det var
et mareridt at være til kaffemik i
forsamlingshuset og høre talen, og det
var en skuffelse at kampens resultat
ikke forekom retfærdig efter en kamp
2 hold imellem.
sign. B 67 spillere med følge.
LEJ EN BIL HOS BUKKEHAVE
Vi har en ny bil til Dem når De kommer på ferie. Ligegyldigt hvor
De lander. F. eks. Anglia eller Morris de Luxe fra 200,— kr. om ugen. De
kan hos os leje bil med fri kilometer. Alle vore vogne er fuldt forsikrede
til kørsel i Europa. — Eller vi kan sælge Dem en ny eller brugt bil på
grænseplader til fordelagtige priser f. eks. VW Folkevogn til 8900,—, Cor-
tina de Luxe kr. 10.000,—, Escort kr. 9300,— eller Volvo Amazone fra
12.800,—, vi har også fine sportsvogne. Skriv og fortæl om Deres kørsels-
behov og De får omgående, pr. airmail, et fint tilbud.
CHR. BUKKEHAVE & SØN
Lerchesvej 11. P. O. Box 140, Svendborg, Danmark.
Tlf. (09) 2114 57, flere linier. Turistudlejning gennem mere end 40 år.
Farvel, Grønland!
Det er en kedelig overskrift. Jeg
havde måske ikke behøvet at bruge
den? Men omstændighederne tvinger
mig til det.
Jeg blev forbavset, da jeg fornylig
læste i aviserne, at den grønlandske
arbejdersammenslutnings lønforhand-
linger var strandet, og at overenskom-
sten derfor ikke kunne fornyes. Det
fik mig itil at tænke på den grønland-
ske arbejders fremtid. En uvis frem-
tid er nok ved at dukke op for vort
lille folk, iikke mindst hvad angår ar-
bejdernes indtjening.
Der sitod i avisen, at de grønland-
ske .arbejdere skal bibeholde den gam-
le overenskomst, medmindre de øn-
skede strejke. Dat fik mig til at be-
slutte: ■
Farvel, Grønland!
Undertegnede har boet i Danmark
siden 1964, men endnu ikke har jeg
nogensinde oplevet forskelsbehandling,
hverken lønmæsiSiigt, arbejdsmæssigt
eller boligmæssigt. På abe områder
bliver jeg hernede behandlet fuld-
stændig som alle andre danske.
Man siger, at Grønland er en del af
Danmark. Men dat passer ikke. Hvor-
for har man vedtaget grundloven af
1953, som siger, at Grønland skal væ-
re en ligeberettiget del af Danmark?
Lad mig komme tilbage til arbej-
Et åbent brev
Fhv. landsrådsmedlem Kaj Narup.
„Thale Dan" er lige gaaet herfra nu
til Morgen. Af de Numre af „Grøn-
landsposten", som den bragte, har jeg
med Interesse læst Nr. 9. Du kører
altsaa stadig videre paa Lovens Over-
drev og prøver at hævne dig paa
K.G.H., hvad du maaske ogsaa har
Grund til. Jeg foretrak dog for mit
vedkommende at kassere og søge min
Afsked telegrafisk 1./6. 57 saa jeg
kunde træde fra 1./8. 1957.
Selv om jeg godt kender dine Me-
toder, undrer det mig alligevel, at du
sammenligner dig med Mordere,
Voldsforbrydere og Kassebedrøvere
for at retfærdiggøre dig selv. Men
naturligvis, du har jo aldrig været
kræsen — nok heller ikke med at
vælge dine Venner og en passende
Omgangskreds.
Trist, at du har faaet Bidslet paa
saa mange, at de ikke tør vise dig
deres sande Ansigt.
Jeg haaber, at du maa nyde at høre
fra en af dem, det ogsaa lykkedes dig
at klippe en Tot Uld af til dit Uld-
spinderi i Godthåb.
Fhv. Stationsleder ved Tovqussaq,
nuværende Afrikafarer o. m. a. pt. t.
Fuglemærker i Nordøstgrønland.
Drosvad.
P. S. Som Forklaring paa Kaj Na-
rups tydeligt nok uudslukkelige Had
til K.G.H. burde det nok een Gang
for alle klarlægges for A/Gs Læsere,
at Aarsagen sikkert maa søges i, at
nævnte Firma i sin Tid, da han var
Assistent ved Upernavik, afskedigede
ham. Det maa formentligt have været
med rimelig Grund, siden han den
Gang saa tavst fandt sig i det.
Nu i disse Dages grønlandske Chi-
cago — efter hans Udtalelser i A/G
at dømme — mellem saa mange farve-
rige Elementer, synes han jo absolut
at trives som en Aal i Mudder og at
kunne skryde saa ubehersket som et
glad Æsel paa en Solskinsdag.
Jeg er lykkelig for, at han aldrig
nogen Sinde har repræsenteret mig
og forhaabentligt heller aldrig kom-
mer til det. Saadan tænker mange
andre ogsaa af dem, der endnu er
Medlemmer af det grønlandske Sam-
fund, men de tier blot stille med det.
Scoresbysund i Juli 1969.
Andr. Lund-Drosvad.
deme. Selvfølgelig er de grønlandske
arbejdere i flertal på arbejdspladser-
ne i Grønland. Men de tjener meget
lidt, også de folk, der har været be-
skæftiget på samme arbejdsplads i me-
get lang tid. Den lønmæssige forskels-
behandling bevirker, at deres danske
kolleger tjener tre gange endog fem
gange så meget. Og de udfører samme
arbejde! Mon det er meningen med
grundloven af 1953?
Hvem 'kan svare på denne uhyrlig-
hed? GAS-formanden eller Grønlands-
ministeren?
Arbejdersammenslutningen synes at
være for svag. Den har tilbøjelighed
til at sige ja og amen. Men hvorfor
skal vi altid nikke, når myndigheder-
ne fører en forkert politik?
Vi lever i nye tider. Alt koster pen-
ge. Alligevel diskrimineres vi grøn-
lændere stadig lønmæssigt. Men vi
kan. Vi forstår bare ikke samarbej-
dets betydning til at gå i gang med
sitørre foretagender.
Vor tid er dyr at leve i. Det mær-
ker forsørgere med mange børn. Hvis
lønningerne ikke stiger, hvordan kan
man så 'klare afdragene? Alting stiger
jo. Huslejen er høj, især for de gamle.
De får ganske vist tilskud, men det er
meget lille. El-prisen er meget høj i
Grønland. Varme er også dyr.
Grønlænderne har således store for-
pligtelser, men tjener for lidt. Men de
udsendte har det anderledes. De bor
frit og betaler ikke for andre goder.
De har det lykkeligt! De danske går
på arbejde uden at skynde sig og med
hænderne i lommen. Grønlænderne
går ydmygt på arbejde for ikke at
miste de smuler, de får. Kalder man
dette ligestilling?
Det er grunden til, at jeg imod min
vilje må affinde mig 1 at bosætte mig
i Danmark. Jeg ønsker ikke at blive
betalt som et barn d første klasse.
Hvad lønnen angår ønsker jeg at blive
behandlet som et voksent menneske.
Derfor er jeg nødt til at sige:
Farvel, Grønland!
Svenstrup, den 6/9-69
Karl Abrahamsen,
f abri ksa rbej der.
Kamik i spinaten
Under denne overskrift skriver
dagbladet „Politiken“ om den
planlagte Grønlands-høring i
fjernsynet:
De SÅKALDTE vidner i fjernsynets
planlagte Grønlands-høring består af
15 personer, ti danskere og fem grøn-
lændere. Otte af de ti danskere har
et direkte medansvar for den nuvæ-
rende officielle Grønlands-politik, og
blandt de fem grønlændere har de
tre også et medansvar.
Af de resterende fire har kun én,
en dansker, offentligt taget afstand
fra den nuværende udviklings-poli-
tik. Der er kun én kvinde i panelet
og bortset fra en enkelt i Danmark
uddannet grønlandsk akademiker ikke
en eneste repræsentant for de unge.
Østgrønland, hvor problemerne er
anderledes end i Vestgrøbland og på
mange måder betydeligt mere kom-
plicerede, er slet ikke repræsenteret.
På SPØRGE-SIDEN er det ikke
stort bedre. Spørgerne består af fire
danske journalister. To af dem har
ganske vist et indgående kendskab til
Grønland, men fjernsynet må have
overset, at der de sidste ti år også er
uddannet kvalifiserede journalister i
Grønland.
Man skal ikke have kørt meget i
hundeslæde for at kunne indse, at
denne høring på forhånd er kørt af
sporet, medmindre formålet da er, at
der slet ikke skal komme noget nyt
ud af den.
Og det kan vi ikke tro. Vi tror hel-
ler ikke, at Ministeriet for Grønland
har været taget med på råd i denne
sag. Så ville man ikke have anbefa-
let seks af ministeriets egne topem-
bedsmænd og en nuværende og en
forhenværende Grønlandsminister. På
det grønlandspolitiske plan plejer mi-
nisteriet altid at bruge nogenlunde
skridsikre kamikker. Ansvaret og fej-
len må da udelukkende ligge hos
fjernsynet. Men den kan og bør ret-
tes. Høringen skal først foregå i slut-
ningen af oktober.
Må vi få et vidne-panel med nogen-
lunde lige mange danskere og grøn-
lændere fremfor det nuværende, der
afslører, at fjernsynet på det område
ikke er nået over det koloni-stade, det
ellers selv så flittigt angriber. Og må
vi få flere unge grønlændere, frem-
tiden og oppositionen, og flere kvin-
der fra et område, hvor halvdelen af
befolkningen består af børn.
Fra Godthåb er allerede indløbet en
enkelt protest. Fjernsynet har gjort
det, man på grønlandsk kalder kuku-
lugtorpoK. Oversat: Man har trådt i
spinaten.
KONTAKT
med SIDSTE NYT om
I båndoptagere og
lydbånd tilsendes
1 GRATIS
I F.H.C KUNDESERVICE
Landgreven 7 1301 Kbh. K.
Dogntelefon (01) 14 98 51
Kontorlærling
En stilling som kontorlærling ved kæmnerkontoret i Sukkertoppen er
ledig og ønskes besat snarest. Ansøgninger bilagt bekræftede afskrifter
af eksamensbeviser, skoleudtalelser, anbefalinger etc., bedes stilet til
kæmneren i Sukkertoppen.
agdlagfingmiugssaK
Manitsume kæmnerip agdlagfiøne ilmiartugssamik pigssarsiorpugut. ili-
ndartungorusugtut Kinuvigineicarput Manitsume kæmnereKarfingmut na-
lunaeruteKarKuvdlugit, soraerumérsimanermut ugpernarsautit, atuarfe-
xarfingmit oxauserissat piukussinermigdlo agdlagartat ilångutdlugit nag-
siutdlugit.
1 for gode sjøegenskaper
Årets »With«-nyheder:
13’ speedbåd model „Vitsi“
15’ speedbåd model „Vital" de Luxe
16’ jolle model „450 special"
21’ cabin-cruiser model „Vitus"
Rekvirer GRATIS specialbruchure og prisliste.
Import og forhandling:
Trans-arctic marine
K’UTDLIGSSAT Telegramadresse: TRANSARCO
Fa. I. Christiansen
Telegramadresse: CRISMO
15