Atuagagdliutit - 18.09.1969, Blaðsíða 16

MINISTER-BESØGET I K’UTDLIGSSAT:
EVIN RU DE
RESERVEDELE og TILBEHØR
— ca. 6000 dele på lager
— 6000 migssiliortut pigineKarput
— omgående ekspedition af
udenbys ordrer.
— igdloKarfingnit avdlanit piniagkat ernTna-
vik nagsiåneKartarput.
Komplet lager af propeller til EVINRUDE og
andre OMC-motorer.
EVINRUDEt OMC-motoritdlo avdlat sarpé
åssiglngitsut tamat pigineKarput.
Aut. forhandler
Trans-arctic marine
K’UTDLIGSSAT
Telegramadresse: TRANSARCO
TRANS-ARCTIC MARINE
Gav ingen konkrete svar
på løsning af problemerne
Det vigtigste spørgsmål, nemlig om tilflyttere, der har betalt deres huse,
skal have erstatning, inden de flytter, blev ikke besvaret. — Bedre service
i tilflytterbyerne efterlyses.
Tekst og foto: Hans Janussen
Man kunne fornemme en vis forstemthed under statsminister Hilmar Bauns-
gaards og Grønlands-minister A. C. Normanns besøg i K’utdligssat. Selv om
man for længst har fået at vide, at hele byens befolkning skal være flyttet til
andre byer senest i 1972, og selv om fraflytningen allerede er begyndt, er
kommunalbestyrelsens skriftlige forespørgsel til husstandene i kulminebyen
om, hvornår og hvorhen beboerne helst vil flytte, kun blevet besvaret mangel-
fuldt. Kommunalbstyrelsesformanden mente under besøget, at man nok bliver
nødt til at besøge alle husstande, der ikke har besvaret det skriftlige forespørg-
sel. Han regner også med, at kommunalbestyrelsen først til foråret kan få at
vide, hvilke ønsker alle husstandene har i K’utdligssat.
tet til. Kommunalbestyrelsen havde
krævet, at en sådan fremgangsmåde
ikke bliver benyttet for beboerne i
K’utdligssat.
— For det andet har ikke alle kul-
mine-arbejdere mulighed for at få
fast arbejde, som de kan håndtere —
f. eks. i stenbrud o. 1. — i tilflytter-
byerne. Af den grund må man for-
udsige, at arbejdsløsheden — ikke
mindst om vinteren — bliver større i
.tilflytterbyerne. I de senere år har vi
også set, at storisen viser sig om som-
meren ved de såkaldte åbentvands-
byer — d. v. s. i en periode, hvor pro-
duktionen normalt er på sit højeste.
Denne tingenes tilstand bremser ly-
sten til at flytte til andre byer og har
sat en pæl gennem de ellers så smukke
fraflytningsplaner. Derfor synes vi,
at staten burde have oprettet en ny
arbejdsplads til arbejderne både i
K’utdligssat og andre steder, der skal
affolkes, inden man påbegyndte be-
folkningskoncentrationen.
PROBLEMET KAN IKKE LØSES
I EN HÅNDEVENDING
Statsministeren sagde bl. a., at det
for længst er gået op for regering,
folketing og mange beboere i Dan-
mark, at K’utdligssat-sagen ikke kan
løses i en håndevending. — De gæld-
frie huse er et problem, der må lø-
ses. Landsrådet og Ministeriet for
Grønland tager sagen op. I dag kan
jeg ikke sige, hvilken løsning, man
finder frem til, sagde statsministeren
og fortsatte bl. a.:
— Jeg anser det for at være et af
de mest væsentlige opgaver for de
offentlige myndigheder at finde nye
erhvervsmuligheder til tilflyttere. Det
Efter et anstrengende besøg i kul-
minen mødtes ministrene, landsråds-
formand Erling Høegh og folketings-
mand Knud Hertling med kommunal-
bestyrelsen. Kommunalbestyrelsesfor-
mand Levi Petersen sagde bl. a., at de
skiftende kommunalbestyrelser for-
gæves har prøvet på at redde K’ut-
dligssat fra affolkning. — Som be-
kendt er det kun kulbrydning, be-
folkningen lever af her i byen, og når
den bliver standset, alle offentlige in-
stitutioner bliver lukket, og ingen har
planer om at starte et andet erhverv,
har alle beboerne ikke andet valg end
at flytte til andre byer, sagde han og
fortsatte: — Fraflytningen er allerede
godt i gang. I forbindelse med fraflyt-
ningen opstår der en række proble-
mer. Her vil jeg nøjes med at frem-
hæve to af de alvorligste:
GÆLDFRIE TILFLYTTERE
— For det første gælder det fra-
flyttere i gældfrie huse. Disse familier
får ikke at vide, om de får erstatning
for deres huse. Kommunalbestyrelsen
har behandlet sagen i flere år, men
endnu har man ikke fundet frem til en
klar afgørelse. Kommunalbestyrelsen
mener bestemt, at folk med eget hus
bør have en retfærdig erstatning fra
staten. Begrundelsen er, at det var
staten, der etablerede en arbejdsplads
i K’utdligssat, og det var staten, der
tilkaldte arbejdskraften. Igennem
årene stiftede kulmine-arbejderne fa-
milier og var nødsaget til at opføre
huse, som de med møje og besvær har
afdraget i årenes løb. Ikke mindst før
i tiden havde de en meget lille løn.
Derfor betragter kommunalbestyrelsen
ikke kravet om erstatning som tig-
geri, men som et retfærdigt krav. Da
det er nødvendigt med etablerings-
kapital, når man vil starte et privat
foretagende eller et bierhverv, vil det
være til gavn for gældfrie husejere,
om de får udbetalt vurderingssum-
men af de huse, de fraflytter. Ifølge
de gældende regler er det sådan, at
prisen på det fraflyttede boligstøtte-
hus bliver benyttet som udbetaling af
et hus på det sted, hvor man er flyt-
JOLLY sikututdle nigdlertigissoK
imeruernartoK
iskold
fcl*t
den der slukker
Ministrenes besøg i Christianshåb giver ikke anledning til
en længere omtale. Kommunalbestyrelsen ankede over, at
de har et meget lille forsamlingshus (som ses på billedet),
men efter hvad byens lokalblad erfarer, påbegynder man
allerede i år byggeriet af et nyt forsamlingshus.
K’asigiånguane ministerit tikerårnerat ingmikut itumik tai-
ssagssartaKångilaK. kommunalbestyrelsimut ilaussortat må-
laorutigåt katerssortarfingmik mikivatdlårnera (åssilissame
katerssortarfik takuneKarsfnauvoK), K’asigiånguanile atua-
gagssiap nalunaerutå maligdlugo katerssortarfigtågssaK
ukioK måna sananeKalerTsaoK.
drejer sig jo om tilflytternes frem-
tidsmuligheder. Problemet er vanske-
ligt. Det er ikke alene de særlige
grønlandske forhold, der gør sig gæl-
dende her, men man skal også passe
på ikke at starte noget, der i de kom-
mende år viser sig ikke at være ren-
tabelt. Det vil nok blive bedst, hvis
folk herfra flytter til flere byer, end
man først har regnet med. Jeg vil
i øvrigt udtale min store respekt for,
at en hel bys befolkning har accepte-
ret beslutningen om at affolke K’ut-
dligssat totalt.
FOR LIDT KENDSKAB
I TILFLYTTERBYERNE
Kommunalbestyrelsesformand Levi
Petersen: — Det er rigtigt, at befolk-
ningen i K’utdligssat er klar over, at
de er nødt til at flytte. Men mange af
familierne er i stærk tvivl, fordi de
har så lidt kendskab til de forskellige
byer, som der er mulighed for at flytte
til. Jeg har lige besøgt en række til-
flytterbyer. De fleste tilflyttere fra
K’utdligssat beklagede sig stærkt
over, at de havde haft alt for lidt
kendskab til forholdene i de byer,
hvor de er flyttet til. I forvejen har
vi regnet med, at sådanne problemer
ville dukke op, men da kommunalbe-
styrelserne nu har etableret et sam-
arbejde med et lokalt tilflytter-udvalg
her i byen, håber vi, at de fleste til-
flyttere får hjælp og vejledning i de
byer, hvor de starter en ny tilværelse.
Et sådant samarbejde kan mindske
problemerne både i antal og i stør-
relse. Under et møde med kommunal-
bestyrelsen i Godthåb understregede
jeg, hvor vigtigt det er at oplyse til-
flytterne om forholdene i tilflytter-
byerne.
Grønlands-minister en: — Hvorfor
besøger statsministeren og jeg K’ut-
dligssat? Hvorfor besøger vi et sted,
der er dømt til at blive nedlagt? Det
er for at snakke med kommunalbesty-
relsen om, hvordan man bedst kan
løse problemerne. I Ministeriet for
Grønland har vi fulgt sagen om K’ut-
dligssat i mange år. Det er drastiske
ting, der nu er blevet vedtaget, men
jeg går ud fra, at tilflytterne har fa-
get en beslutning om, hvor de mener
at kunne få de bedste muligheder.
— Det er svært at skaffe stabile
arbejdssteder. Der er sæsonujævnhe-
der i en del af året, f. eks. i fiskeriet,
og der er ingen, der kan ændre så-
danne forhold. Meget kommer til at
blive afhængig af de enkelte fami-
liers indstilling til livet. Jeg ved, at
man lokalt vil gøre, hvad der kan
gøres for tilflytterne ikke alene fra
K’utdligssat, men også fra andre ste-
der. Ministeriet for Grønland vil også
gøre det samme. Der er allerede ble-
vet ansat en del medarbejdere, der
skal bskæftige sig med tilflytter-pro-
blemer. Jeg er også kommet for at
lytte til Deres problemer!
TILSKUD FRA STATEN?
Landsrådsformand Erling Høegh: —
I social- og arbejdsdirektionen har vi
fået at vide, at tilflytterne har visse
problemer at kæmpe med. Her i byen
'har vi ansat en mand, der skal tage
sig af tilflytterne, og i Godthåb ud-
fører en socialrådgiver et ikke helt
lille arbejde til gavn for tilflytterne.
Det er mit håb, at K’utdligssat-be-
boernes utilfredshed, der er kommet
til udtryk fra de forskellige tilflytter-
byer, bliver medvirkende .til, at yder-
ligere ytringer om utilfredshed kan
undgås. Angående gældfrie huse, til-
flytterne forlader uden at få nogen
form for erstatning, kan jeg sige, at vi
agter at bruge et dispositionsbeløb på
100.000 kr. til at starte med. Da vi
ved, at dette beløb er for lille, håber
vi, at staten hjælper til. Jeg har for-
stået på ministeren, at man vil søge
penge fra staten som supplement, hvis
dispositionsbeløbet er for lille.
Grønlands-minister A. C. Normann:
— Der er ingen hjemmel til at tilbyde
penge med så kort varsel, og vi må
først høre, hvilke ønsker man har. Der
er en god vilje for at løse problemerne
både fra Ministeriet for Grønlands og
regeringens side.
Ministeren mindede om en ekstra-
bevilling på 43 miil. kr. til opførelse
af 200 huse .til beboerne i K’utdligssat
i de forskellige tilflytterbyer og sagde,
at et af de få lyspunkter i forbindelse
med affolkningen af kulminebyen er,
at driftsunderskuddet forsvinder.
BEDRE TILFLYTTER-SERVICE
Folketingsmand Knud Hertling: —
Bliver der oprettet en eller anden
form for hjælpeorganisation for til-
flyttere i alle tilflytterbyer? Eller er
det kun i Godthåb man har et sådant
organ?
Erling Høegh: — Det er socialudval-
gene, der skal tage sig af tilflytterne
i de forskellige tilflytterbyer. Arbejdet
skal styres fra Godthåb. Socialråd-
giveren skal kontakte socialudvalgene.
Det er med stor glæde, at vi har er-
faret, at man har taget sig godt af
.tilflytterne i løbet af vinteren i Nar-
ssaK. Det er gået op for os, at vi havde
gjort for lidt for tilflytterne før i ti-
den.
Levi Petersen: — De fleste tilflyt-
tere er kommet til at bo i etagehuse.
Det er dyrt at bo i lejligheder, og kun
én kommune har ydet huslejetilskud
i det første år, de kommer til at bo på
et nyt sted?
Erling Høegh: — Tilflytterne flytter
først ind i huse, der minder om dem,
de lige er flyttet fra. Flere kommuner
har en årlig bevilling fra staten, der
skal benyttes til nedbringelse af hus-
leje. Men nogle kommuner benytter
desværre ikke disse tilskud. Som svar
på en bemærkning fra et af kommu-
nalbestyrelsesmedlemmerne om, at
dispositionsbeløbet er alt for lille,
sagde Erling Høegh, at landsrådet
agter at forhøje beløbet.
Statsminister Hilmar Baunsgaard:
— Vi er klar over, at der må være
store og mange problemer i forbin-
delse med fraflytningen af K’utdlig-
ssat. Men vi er kommat for at prøve
på at forstå så meget som muligt — i
håb om, at vi kan finde frem til bedre
løsninger i fremtiden. Problemerne i
Grønland er desværre ikke de eneste,
vi har at kæmpe med. I Danmark for-
lader 7000 landbrugere deres brug
hvert år.
— I dag kan jeg ikke love Dem kon-
krete løsninger. Men jeg forsikrer
kommunalbestyrelsen, at regeringen
er villig til at arbejde videre med
K’utdligssats problemer. Som et fæl-
les ønske vil jeg gerne sige, at K’ut-
dligssat-befolkningen må finde en ny
tilværelse i andre byer uden alt for
store problemer.
16