Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 18.09.1969, Blaðsíða 16

Atuagagdliutit - 18.09.1969, Blaðsíða 16
MINISTER-BESØGET I K’UTDLIGSSAT: EVIN RU DE RESERVEDELE og TILBEHØR — ca. 6000 dele på lager — 6000 migssiliortut pigineKarput — omgående ekspedition af udenbys ordrer. — igdloKarfingnit avdlanit piniagkat ernTna- vik nagsiåneKartarput. Komplet lager af propeller til EVINRUDE og andre OMC-motorer. EVINRUDEt OMC-motoritdlo avdlat sarpé åssiglngitsut tamat pigineKarput. Aut. forhandler Trans-arctic marine K’UTDLIGSSAT Telegramadresse: TRANSARCO TRANS-ARCTIC MARINE Gav ingen konkrete svar på løsning af problemerne Det vigtigste spørgsmål, nemlig om tilflyttere, der har betalt deres huse, skal have erstatning, inden de flytter, blev ikke besvaret. — Bedre service i tilflytterbyerne efterlyses. Tekst og foto: Hans Janussen Man kunne fornemme en vis forstemthed under statsminister Hilmar Bauns- gaards og Grønlands-minister A. C. Normanns besøg i K’utdligssat. Selv om man for længst har fået at vide, at hele byens befolkning skal være flyttet til andre byer senest i 1972, og selv om fraflytningen allerede er begyndt, er kommunalbestyrelsens skriftlige forespørgsel til husstandene i kulminebyen om, hvornår og hvorhen beboerne helst vil flytte, kun blevet besvaret mangel- fuldt. Kommunalbstyrelsesformanden mente under besøget, at man nok bliver nødt til at besøge alle husstande, der ikke har besvaret det skriftlige forespørg- sel. Han regner også med, at kommunalbestyrelsen først til foråret kan få at vide, hvilke ønsker alle husstandene har i K’utdligssat. tet til. Kommunalbestyrelsen havde krævet, at en sådan fremgangsmåde ikke bliver benyttet for beboerne i K’utdligssat. — For det andet har ikke alle kul- mine-arbejdere mulighed for at få fast arbejde, som de kan håndtere — f. eks. i stenbrud o. 1. — i tilflytter- byerne. Af den grund må man for- udsige, at arbejdsløsheden — ikke mindst om vinteren — bliver større i .tilflytterbyerne. I de senere år har vi også set, at storisen viser sig om som- meren ved de såkaldte åbentvands- byer — d. v. s. i en periode, hvor pro- duktionen normalt er på sit højeste. Denne tingenes tilstand bremser ly- sten til at flytte til andre byer og har sat en pæl gennem de ellers så smukke fraflytningsplaner. Derfor synes vi, at staten burde have oprettet en ny arbejdsplads til arbejderne både i K’utdligssat og andre steder, der skal affolkes, inden man påbegyndte be- folkningskoncentrationen. PROBLEMET KAN IKKE LØSES I EN HÅNDEVENDING Statsministeren sagde bl. a., at det for længst er gået op for regering, folketing og mange beboere i Dan- mark, at K’utdligssat-sagen ikke kan løses i en håndevending. — De gæld- frie huse er et problem, der må lø- ses. Landsrådet og Ministeriet for Grønland tager sagen op. I dag kan jeg ikke sige, hvilken løsning, man finder frem til, sagde statsministeren og fortsatte bl. a.: — Jeg anser det for at være et af de mest væsentlige opgaver for de offentlige myndigheder at finde nye erhvervsmuligheder til tilflyttere. Det Efter et anstrengende besøg i kul- minen mødtes ministrene, landsråds- formand Erling Høegh og folketings- mand Knud Hertling med kommunal- bestyrelsen. Kommunalbestyrelsesfor- mand Levi Petersen sagde bl. a., at de skiftende kommunalbestyrelser for- gæves har prøvet på at redde K’ut- dligssat fra affolkning. — Som be- kendt er det kun kulbrydning, be- folkningen lever af her i byen, og når den bliver standset, alle offentlige in- stitutioner bliver lukket, og ingen har planer om at starte et andet erhverv, har alle beboerne ikke andet valg end at flytte til andre byer, sagde han og fortsatte: — Fraflytningen er allerede godt i gang. I forbindelse med fraflyt- ningen opstår der en række proble- mer. Her vil jeg nøjes med at frem- hæve to af de alvorligste: GÆLDFRIE TILFLYTTERE — For det første gælder det fra- flyttere i gældfrie huse. Disse familier får ikke at vide, om de får erstatning for deres huse. Kommunalbestyrelsen har behandlet sagen i flere år, men endnu har man ikke fundet frem til en klar afgørelse. Kommunalbestyrelsen mener bestemt, at folk med eget hus bør have en retfærdig erstatning fra staten. Begrundelsen er, at det var staten, der etablerede en arbejdsplads i K’utdligssat, og det var staten, der tilkaldte arbejdskraften. Igennem årene stiftede kulmine-arbejderne fa- milier og var nødsaget til at opføre huse, som de med møje og besvær har afdraget i årenes løb. Ikke mindst før i tiden havde de en meget lille løn. Derfor betragter kommunalbestyrelsen ikke kravet om erstatning som tig- geri, men som et retfærdigt krav. Da det er nødvendigt med etablerings- kapital, når man vil starte et privat foretagende eller et bierhverv, vil det være til gavn for gældfrie husejere, om de får udbetalt vurderingssum- men af de huse, de fraflytter. Ifølge de gældende regler er det sådan, at prisen på det fraflyttede boligstøtte- hus bliver benyttet som udbetaling af et hus på det sted, hvor man er flyt- JOLLY sikututdle nigdlertigissoK imeruernartoK iskold fcl*t den der slukker Ministrenes besøg i Christianshåb giver ikke anledning til en længere omtale. Kommunalbestyrelsen ankede over, at de har et meget lille forsamlingshus (som ses på billedet), men efter hvad byens lokalblad erfarer, påbegynder man allerede i år byggeriet af et nyt forsamlingshus. K’asigiånguane ministerit tikerårnerat ingmikut itumik tai- ssagssartaKångilaK. kommunalbestyrelsimut ilaussortat må- laorutigåt katerssortarfingmik mikivatdlårnera (åssilissame katerssortarfik takuneKarsfnauvoK), K’asigiånguanile atua- gagssiap nalunaerutå maligdlugo katerssortarfigtågssaK ukioK måna sananeKalerTsaoK. drejer sig jo om tilflytternes frem- tidsmuligheder. Problemet er vanske- ligt. Det er ikke alene de særlige grønlandske forhold, der gør sig gæl- dende her, men man skal også passe på ikke at starte noget, der i de kom- mende år viser sig ikke at være ren- tabelt. Det vil nok blive bedst, hvis folk herfra flytter til flere byer, end man først har regnet med. Jeg vil i øvrigt udtale min store respekt for, at en hel bys befolkning har accepte- ret beslutningen om at affolke K’ut- dligssat totalt. FOR LIDT KENDSKAB I TILFLYTTERBYERNE Kommunalbestyrelsesformand Levi Petersen: — Det er rigtigt, at befolk- ningen i K’utdligssat er klar over, at de er nødt til at flytte. Men mange af familierne er i stærk tvivl, fordi de har så lidt kendskab til de forskellige byer, som der er mulighed for at flytte til. Jeg har lige besøgt en række til- flytterbyer. De fleste tilflyttere fra K’utdligssat beklagede sig stærkt over, at de havde haft alt for lidt kendskab til forholdene i de byer, hvor de er flyttet til. I forvejen har vi regnet med, at sådanne problemer ville dukke op, men da kommunalbe- styrelserne nu har etableret et sam- arbejde med et lokalt tilflytter-udvalg her i byen, håber vi, at de fleste til- flyttere får hjælp og vejledning i de byer, hvor de starter en ny tilværelse. Et sådant samarbejde kan mindske problemerne både i antal og i stør- relse. Under et møde med kommunal- bestyrelsen i Godthåb understregede jeg, hvor vigtigt det er at oplyse til- flytterne om forholdene i tilflytter- byerne. Grønlands-minister en: — Hvorfor besøger statsministeren og jeg K’ut- dligssat? Hvorfor besøger vi et sted, der er dømt til at blive nedlagt? Det er for at snakke med kommunalbesty- relsen om, hvordan man bedst kan løse problemerne. I Ministeriet for Grønland har vi fulgt sagen om K’ut- dligssat i mange år. Det er drastiske ting, der nu er blevet vedtaget, men jeg går ud fra, at tilflytterne har fa- get en beslutning om, hvor de mener at kunne få de bedste muligheder. — Det er svært at skaffe stabile arbejdssteder. Der er sæsonujævnhe- der i en del af året, f. eks. i fiskeriet, og der er ingen, der kan ændre så- danne forhold. Meget kommer til at blive afhængig af de enkelte fami- liers indstilling til livet. Jeg ved, at man lokalt vil gøre, hvad der kan gøres for tilflytterne ikke alene fra K’utdligssat, men også fra andre ste- der. Ministeriet for Grønland vil også gøre det samme. Der er allerede ble- vet ansat en del medarbejdere, der skal bskæftige sig med tilflytter-pro- blemer. Jeg er også kommet for at lytte til Deres problemer! TILSKUD FRA STATEN? Landsrådsformand Erling Høegh: — I social- og arbejdsdirektionen har vi fået at vide, at tilflytterne har visse problemer at kæmpe med. Her i byen 'har vi ansat en mand, der skal tage sig af tilflytterne, og i Godthåb ud- fører en socialrådgiver et ikke helt lille arbejde til gavn for tilflytterne. Det er mit håb, at K’utdligssat-be- boernes utilfredshed, der er kommet til udtryk fra de forskellige tilflytter- byer, bliver medvirkende .til, at yder- ligere ytringer om utilfredshed kan undgås. Angående gældfrie huse, til- flytterne forlader uden at få nogen form for erstatning, kan jeg sige, at vi agter at bruge et dispositionsbeløb på 100.000 kr. til at starte med. Da vi ved, at dette beløb er for lille, håber vi, at staten hjælper til. Jeg har for- stået på ministeren, at man vil søge penge fra staten som supplement, hvis dispositionsbeløbet er for lille. Grønlands-minister A. C. Normann: — Der er ingen hjemmel til at tilbyde penge med så kort varsel, og vi må først høre, hvilke ønsker man har. Der er en god vilje for at løse problemerne både fra Ministeriet for Grønlands og regeringens side. Ministeren mindede om en ekstra- bevilling på 43 miil. kr. til opførelse af 200 huse .til beboerne i K’utdligssat i de forskellige tilflytterbyer og sagde, at et af de få lyspunkter i forbindelse med affolkningen af kulminebyen er, at driftsunderskuddet forsvinder. BEDRE TILFLYTTER-SERVICE Folketingsmand Knud Hertling: — Bliver der oprettet en eller anden form for hjælpeorganisation for til- flyttere i alle tilflytterbyer? Eller er det kun i Godthåb man har et sådant organ? Erling Høegh: — Det er socialudval- gene, der skal tage sig af tilflytterne i de forskellige tilflytterbyer. Arbejdet skal styres fra Godthåb. Socialråd- giveren skal kontakte socialudvalgene. Det er med stor glæde, at vi har er- faret, at man har taget sig godt af .tilflytterne i løbet af vinteren i Nar- ssaK. Det er gået op for os, at vi havde gjort for lidt for tilflytterne før i ti- den. Levi Petersen: — De fleste tilflyt- tere er kommet til at bo i etagehuse. Det er dyrt at bo i lejligheder, og kun én kommune har ydet huslejetilskud i det første år, de kommer til at bo på et nyt sted? Erling Høegh: — Tilflytterne flytter først ind i huse, der minder om dem, de lige er flyttet fra. Flere kommuner har en årlig bevilling fra staten, der skal benyttes til nedbringelse af hus- leje. Men nogle kommuner benytter desværre ikke disse tilskud. Som svar på en bemærkning fra et af kommu- nalbestyrelsesmedlemmerne om, at dispositionsbeløbet er alt for lille, sagde Erling Høegh, at landsrådet agter at forhøje beløbet. Statsminister Hilmar Baunsgaard: — Vi er klar over, at der må være store og mange problemer i forbin- delse med fraflytningen af K’utdlig- ssat. Men vi er kommat for at prøve på at forstå så meget som muligt — i håb om, at vi kan finde frem til bedre løsninger i fremtiden. Problemerne i Grønland er desværre ikke de eneste, vi har at kæmpe med. I Danmark for- lader 7000 landbrugere deres brug hvert år. — I dag kan jeg ikke love Dem kon- krete løsninger. Men jeg forsikrer kommunalbestyrelsen, at regeringen er villig til at arbejde videre med K’utdligssats problemer. Som et fæl- les ønske vil jeg gerne sige, at K’ut- dligssat-befolkningen må finde en ny tilværelse i andre byer uden alt for store problemer. 16

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.