Atuagagdliutit - 18.09.1969, Blaðsíða 11

G RØN LAN DS POSTEN
Postbox 39. 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement + porto, Godthåb ..................... kr. 43,40
Arsabonnement + porto, Danmark og øvrige Grønland .. kr. 61,30
Løssalgspris ............................................ kr. 1,50
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, NQngme ............... kr. 43,40
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Danmarkime
Kal.-nunåtalo sivnerane .............................. kr. 61,30
pisiarineKarnerane ...................................... kr. 1,50
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
NQngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naKitigkat
Østkysten i søgelyset
J- F. Østgrønland er kommet i søge-
lyset. Østkysten hair problemer, der
er endnu større og vanskeligere at
løse end Vestkystens. Og det siger
Ikke så let. Erhvervsmulighederne
slår ikke længere til til den hastig
voksende befolkning. Hovedbyen Ang-
magssalik med over 800 indbyggere
har ingen muligheder for produktion,
bortset fra den ret beskedne skind-
indhandling. Flertallet af byens ind-
byggere lever af institutioner, og alle
arbejdspladser er optaget.
Der er ingen, der sulter på Øst-
kysten, men man kan ikke tjene nok
til at betale afdrag. Der er simpelthen
ingen beskæftigelsesmuligheder. Og
dette problem rammer særlig ung-
dommen hårdit. Hvad beskæftigelse
angår går det lidt bedre for den
mandlige ungdom. Men for unge pi-
gers vedkommende ser det sort ud.
1 Angmagssalik er der 200 piger i al-
deren fra 15 til 20 år, og de har ikke
noget at lave. Mellem 65 og 70 pro-
cent af distriktets befolkning er børn
under 15 år. Der er mange forældre-
løse børn, som giver de lokale myn-
digheder grå hår.
Disse problemer er skyld i, at myn-
dighederne nu er begyndt at tænke
På spredning af befolkningen på Øst-
kysten, enten ved frivillig fraflytning
bil Vestkysten eller udflytning til gode
fangststeder i distriktet. Nok har ang-
magssalikerne længe været klar over
overbefolkningen, men tanken om en
masseudvandring kom som en bombe
J. F. Tuno måna sangmineKialerpoK,
tagpavanime ajornartørsiutiit sule Ki-
tåningamit angnertuneruvdlutigdlo
åricigkuminåineruput, taimålkamigdlo
kåkagilangiitsujgagssåungitdJat. inutig-
ssarsiomikut såriarfigssat inungnut
amerdliartuinartunut nåmagkungnaer-
simåput. ligdloKarfit angnertssåt Ang-
magssalik 800 sivnerdlugit inulik nior-
Kutigssiomikut periarfigssaicångilaK,
amit tunineKartartut amerdlångiitsut
erKåisångikåine. inuit amerdlanerssai-
sa sulivfeKarfit napaniutigait, sulivfit-
dlo tamarmik inugtaKarérput.
Tunume kågtOKångilaK, akigssarsiat-
dle nåmångitdlat akilersugagssanut
atusavdlugit, itåssame sulivfigssaKå-
ngingmat. sulivfigssaKarniarneK angu-
'tinut inusugtunut oKinerulåraluarpoK,
arnatdle inusugtut periarfigssaKångit-
dlat. ndvissat 200 Angmagssalingme
sulivfeKångitdlat 15 åma 20 akomåne
ukiugdlit. Angmagssagdlip erKåtalo
inuisa 65—70 pct-é méråuput 15 inor-
dlugit ukiugdlirt. mérKanik angajonrå-
KångltsorpagssuaKarpoK kommunali-
nut niaKordlutaoKissunik.
ajomartorsiutit tamåko pissutigalu-
git pissortat isumaliorKutigilersimavåt
Tunume inuit siåmartemeKarnigssåt
piumåssutsimik Kitånut nugternlkut
imalunit tagpavane piniarfigigsunut
nugtarnikut. sivitsortoK angmagssa-
linigmiut araj utsisimasimångikaluarpåt
inuit amerdlavatdlålersimanerat, nug-
lernigssarssuarmigdle eraarsaut agsut
tUipautigisimavdlugo. taimailiornig-
ssardlume pissariusaiKaoK, sulllo ajor-
nartorsiuteKarnarnerusaoiK K’utdlig-
ssanit nungnigssammgarniit.
tunumiunut Kitåne igdløKarfingnuit
■sulivfigssuaKarfiussunut nugtertug-
ssanut avdlångorneK langnertusaKaoK,
tåssame pissutsit, OKautsit er Karsa r-
'tauserdlo avdlaungmata. Kulamångit-
surmik åma nugtertut ajormartonsiuti-
gisavåt nunancatitut akuerineKarnig-
ssaiK, tamåname inusugtut Kitånut su-
liartontartut malugissarérpåt, avinga-
rusimasisutut mi sigissar amiik anger-
dlarsilertardlutigdlo.
ajomartorsiutit tamåko måna er-
sseridngnerussumik påsiniarneKartug-
ssåuput. taimaingmat pissariaKarpoiK
ukiamut nunarput pivdlugo OKatdli-
for dem. Og dat bliver sandelig svært
at realisere den. Udvandringen fra
Østkysten bliver endnu mere pro-
blemfyldt end flytningen fra K’utdlig-
ssat.
Det bliver en brat overgang for fra-
flytterne at komme til Vestkystens
industribyer, hvor forholdene, sproget
og mentaliteten er anderledes, og fra-
flytterne vil uden tvivl få svært
ved at blive accepteret. Det har man
.allerede erfaring for med de unge ar-
bejdere fra Østkysten. De føler sig
isoleret og får hjemvé.
Alle disse problemer skal man nu
prøve på at belyse nærmere. Derfor
er det nødvendigt, at Østgrønland får
en værdig plads i efterårets debatter
om Grønland. Og derfor må man kræ-
ve, at Østkysten får en repræsentant
ved TV-høningen. Gang på gang har
østgrønlænderne følt sig forrådt af
myndigheder og politikere. Det skal
ikke ske endnu engang.
Men frem for alt må man kræve,
at der bliver nedsat at specielt Øst-
kyst udvalg. Et sådant udvalg, be-
stående af sagkyndige folk må prøve
på at belyse problemerne og tilrette-
lægge en befolkningspolitik, der giver
østgrønlænderne de bedste mulighe-
der. Udvalget må have til opgave at
give befolkningen gennem oplysning
et indblik i forholdene på Vestkysten.
Det må være den første forudsætning
for virkeliggørelsen af fraflytnings-
tanken.
itarnigssane Turnip minmeKångmigsså.
’taimaingmatdlo .piumassarissariaKar-
poK fjernsynikut aperssuinigssame
Tunup sivnissoitarnigsså. tunumiut
KavsériiaKaluitiik pissøntanit pølitikeni-
mitdlo sumiginagaussutut misigissarsi-
måput. månåkutdle taimåitoKåsångi-
lajc.
angnermigdle piumassarissariaKar-
poK Tuno pivdlugo ingmikut udvalgi-
liiontoK a rnigsså. udvalgip taimåitup
påsisimangnagtunik mugtaicartup ajor-
nartorsiutlt påsiniaivfigisavai tunu-
miutdlo ajunginerpåmik periarfigssa-
K'artitdlugit, inuit siåmarterneKarnig-
•ssåt årxigssuitisavdlugo. udvalgip su-
liagssarissariaKarpå KåumarsaineK av-
Kutigal'Ugo tunumiut påsissøKartiniå-
savdlugit Kitåne pissuitsinik. itamana-
me aperKutauvdluinartugssauvoK nug-
tertitsinigssamik erKansautip piviu-
'ssungortiniamigssånut.
Grønland i
dansk TV
I Danmark har man netop itaget hul
på den serie TV-udsendelser, som
blev optaget i den grønlandske for-
sommer. Danske aviser vurderer ud-
sendelserne som en usminket frem-
stilling af hvad,, der sker i vort eget
u-land“.
Gennem udsendelserne opfatter de
danske seere problemerne mellem de
to befolkningsgrupper i Grønland, og
det nævnes, at man ikke kan frigøre
sig for den opfattelse, at en af hoved-
årsagerne til skellet mellem grønlæn-
dere og danske affødes af sprogvan-
skelighederne.
Een af de syv stationer mellem Godt-
håb og SimiutaK, fotograferet fra en
helikopter i slutningen af februar i år.
(Foto, åssil.: Hans Janussen).
Radiokæden består af 7 stationer —
dels en række fuldautomatiske relæ-
stationer og dels terminalstationer til
betjening af de sydgrønlandske byer.
Stationerne er forsynet med parabol-
antenner— populært forklaret store
tallerkenformede antenner med en
diameter på omkring 6 meter — i
princippet svarende til de antenner,
som bruges til radioforbindelse med
satellitter og rumskibe. Medens Grøn-
lands natur normalt er til gene for
anlægsarbejder, så har GTO i dette
tilfælde kunnet drage nytte af den,
idet man ved at lade VHF-radiostrå-
lerne knække over en bjergryg har
fået mulighed for at opnå længere af-
stand mellem stationerne i systemet
end normalt.
Radiokæden vil i de kommende år
blive fortsat mod nord. Forarbejderne
til etablering af denne gren påbegyn-
des i år, og omkring 1975 skulle også
denne del af kæden være færdig.
På lidt længere sigt vil der end-
videre blive etableret små FM-radio-
fonisendere i en række byer. I Syd-
grønland regner man primært med en
sådan station i Frederikshåb, og selv
om Julianehåb ligger ret tæt ved den
ganske store mellembølgesender, vil
måske også denne by få FM-sender.
Nord på vil der bl. a. blive etableret
sådanne sendere i Sukkertoppen, Hol-
steinsborg og Egedesminde.
Ved at føre radioka^en frem til
Frederiksdal vil man her om nogle
år få forbindelse til det store trans-
atlantiske kabel, der er udlagt mel-
lem Storbritannien, Island, Grønland
NQp åma Simiutap akornåne radiukut
såkortusaivit arfineK-mardlQssut ilåt
ukioK måna februarip nålernerane heli-
kopterimtt åssilineKartoK.
og Canada — som i dag først og frem-
mest bruges af luftfarten, men som
også vil kunne give mulighed for en
højkvalitet-telefonforbindelse mellem
Grønland og Danmark samt omverde-
nen i det hele taget.
I løbet af de allerførste år i 70’erne
vil der være etableret telefonanlæg
i samtlige grønlandske byer af betyd-
ning og ved hjælp af radiokæden vil
der blive telefonforbindelse mellem en
række af disse byer. Omkring midten
af 70’erne håber man at have telefon-
forbindelsen klar hele vejen fra Di-
skobugten til Nanortalik. I dag findes
der i Grønland mellem 1000 og 1500
telefonabonnenter, og efterhånden
som de nye tekniske anlæg bliver ta-
get i brug stiger dette tal. I de nær-
mest kommende år regner man såle-
des med en stigning på 2-300 abon-
nenter om året.
SÆRTILBUD!
Heluldne kjoler 1 en dejlig kvalitet og
til en konkurrencedygtig pris.
2 forskellige modeller: a) Skjortebluse-
facon med krave og knapper, b) Jum-
persfacon med rund hals — begge mo-
deller med korte ærmer og bindebælte
Kun KR. 49,00 ialt
tilsendt, luftfragt + kr. 5,00
Sæt X ved den ønskede model,
størrelse og farve.
Skjorteblusefacon Q Jumpersfacon Q]
Farve str. 36 38 40 42 44
hvid
lyseblå
rød
beige
flaskegrøn
turkis
Navn: ............................
Adresse: .........................
sendes til
JØRGEN ROSENLUND
Bystævnevej 3f . 5200 Odense V.
Dårlig sæson
for Nordafar
Indhandlingen nåede i år kun op
på 2500 tons fisk mod 6000 tons
sidste år, da sæsonen er blevet
afkortet med 50 procent på grund
af den alvorlige storissituation.
Den alvorlige storissituataon i år
har afkortet fiskerisæsonen i Norda-
far med 50 procent. Fiskeriet, der
plejer at starte 10. maj, startede i år
først 10. juli. Vejret har været godit,
siden isen forsvandt, og selv om tågen
generede fiskeriet en del en hel må-
ned, nåede indhandlingen kun op på
2500 tons fisk mod 6000 tons sidste
år. De grønlandske fiskere leverede
600 tons fisk sidste år og 80 itons i år
til Nordafar, oplyser stationsleder N.
Mikkelsen til „Grønlandsposten" og
fortsætter:
— Sæsonen for bådelagene er nu
slut. 1. oktober lukker filetfabrikken,
men indhandling af laks og forsy-
ningstjenesten fortsætter til 1. decem-
ber.
FÆRRE BADELAG
— 25 bådelag leverede fisk direkte
til os i Nordafar fra Færingehavn i
år mod 33 bådelag sidste år. 16 både-
lag — det samme anital som sidste år
— fiskede i år fra Ravns Storø, og
fangsterne blev transporteret til Nor-
dafar. Sidste år fiskede 14 bådelag
fra Grædefjorden, der var lukket i år.
Gennemsnitsfangsten pr. båd på ca.
60 itons i år kan betegnes som middel-
god, når man tænker på, at vi kun
har haft en halv sæson på grund af
storisen. Men en båd skal helst fange
100 tons fisk, før man kan sige, at
sæsonen har været vellykket. En båd
skal lande 40 tons fisk at få dækket
udgifterne, og da fiskerne får garan-
teret 1600 kr. i mindsteløn om måne-
den, er fiskeriet ikke helt mislykket
i år.
— Da der var for lidt at lave i Nor-
dafar, fik vi ikke beskæftiget grøn-
landsk arbejdskraft i år, og vi måtte
sende ti mand til forskellige steder
på Grønland. I år beskæftigede vi 111
personer i Nordafar, og tager vi per-
sonalet på det færøske sømandshjem
og det norske velferdshus på hen-
holdsvis 13 og otte, har der været 132
personer på land i Nordafar i år. Med
station i Færingehavn fiskede 58 fi-
skere med 12 både, der ejes af Nor-
dafar, og 45 fiskere med privatejede
både. Der var stationeret i alt 60 per-
soner i Ravns Storø, og fiskeriet fra
denne station startede ca. én uge se-
nere end fiskeriet fra Færdngehavn,
Slutter stationsleder Mikkelsen.
$
nrWimw direkte
JJlTr musik
IMPORT
ESBJERG MUSIK IMPORT
TORVEGADE ( . ESBJERG
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
☆ ☆ ☆ RADIUKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
Tuno sangmineKalersoK:
Udbygning af Grønlands
radio- og telefonsystem
Grønlands tekniske Organisation regner med omkring årsskiftet at kunne tage
den nye VHF-kæde i Sydgrønland delvis i brug. Radioudsendelserne fra Godt-
håb vil derefter ved hjælp af denne radiokæde kunne transmitteres til den nye
sender i SimiutaK, der for fremtiden skal dække hele Sydgrønland. Der opnås
herved betydelig bedre radioaflytningsmuligheder og en bedring af telekommu-
nikationsforholdene i det hele taget — noget der på længere sigt også vil kunne
komme sø- og luftredningstjenesten til gode, meddeler GTO.
11