Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 18.09.1969, Blaðsíða 11

Atuagagdliutit - 18.09.1969, Blaðsíða 11
G RØN LAN DS POSTEN Postbox 39. 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70 akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer Annonceekspedition: Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K. Telefon Minerva 8666 Årsabonnement + porto, Godthåb ..................... kr. 43,40 Arsabonnement + porto, Danmark og øvrige Grønland .. kr. 61,30 Løssalgspris ............................................ kr. 1,50 uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, NQngme ............... kr. 43,40 uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Danmarkime Kal.-nunåtalo sivnerane .............................. kr. 61,30 pisiarineKarnerane ...................................... kr. 1,50 TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB NQngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naKitigkat Østkysten i søgelyset J- F. Østgrønland er kommet i søge- lyset. Østkysten hair problemer, der er endnu større og vanskeligere at løse end Vestkystens. Og det siger Ikke så let. Erhvervsmulighederne slår ikke længere til til den hastig voksende befolkning. Hovedbyen Ang- magssalik med over 800 indbyggere har ingen muligheder for produktion, bortset fra den ret beskedne skind- indhandling. Flertallet af byens ind- byggere lever af institutioner, og alle arbejdspladser er optaget. Der er ingen, der sulter på Øst- kysten, men man kan ikke tjene nok til at betale afdrag. Der er simpelthen ingen beskæftigelsesmuligheder. Og dette problem rammer særlig ung- dommen hårdit. Hvad beskæftigelse angår går det lidt bedre for den mandlige ungdom. Men for unge pi- gers vedkommende ser det sort ud. 1 Angmagssalik er der 200 piger i al- deren fra 15 til 20 år, og de har ikke noget at lave. Mellem 65 og 70 pro- cent af distriktets befolkning er børn under 15 år. Der er mange forældre- løse børn, som giver de lokale myn- digheder grå hår. Disse problemer er skyld i, at myn- dighederne nu er begyndt at tænke På spredning af befolkningen på Øst- kysten, enten ved frivillig fraflytning bil Vestkysten eller udflytning til gode fangststeder i distriktet. Nok har ang- magssalikerne længe været klar over overbefolkningen, men tanken om en masseudvandring kom som en bombe J. F. Tuno måna sangmineKialerpoK, tagpavanime ajornartørsiutiit sule Ki- tåningamit angnertuneruvdlutigdlo åricigkuminåineruput, taimålkamigdlo kåkagilangiitsujgagssåungitdJat. inutig- ssarsiomikut såriarfigssat inungnut amerdliartuinartunut nåmagkungnaer- simåput. ligdloKarfit angnertssåt Ang- magssalik 800 sivnerdlugit inulik nior- Kutigssiomikut periarfigssaicångilaK, amit tunineKartartut amerdlångiitsut erKåisångikåine. inuit amerdlanerssai- sa sulivfeKarfit napaniutigait, sulivfit- dlo tamarmik inugtaKarérput. Tunume kågtOKångilaK, akigssarsiat- dle nåmångitdlat akilersugagssanut atusavdlugit, itåssame sulivfigssaKå- ngingmat. sulivfigssaKarniarneK angu- 'tinut inusugtunut oKinerulåraluarpoK, arnatdle inusugtut periarfigssaKångit- dlat. ndvissat 200 Angmagssalingme sulivfeKångitdlat 15 åma 20 akomåne ukiugdlit. Angmagssagdlip erKåtalo inuisa 65—70 pct-é méråuput 15 inor- dlugit ukiugdlirt. mérKanik angajonrå- KångltsorpagssuaKarpoK kommunali- nut niaKordlutaoKissunik. ajomartorsiutit tamåko pissutigalu- git pissortat isumaliorKutigilersimavåt Tunume inuit siåmartemeKarnigssåt piumåssutsimik Kitånut nugternlkut imalunit tagpavane piniarfigigsunut nugtarnikut. sivitsortoK angmagssa- linigmiut araj utsisimasimångikaluarpåt inuit amerdlavatdlålersimanerat, nug- lernigssarssuarmigdle eraarsaut agsut tUipautigisimavdlugo. taimailiornig- ssardlume pissariusaiKaoK, sulllo ajor- nartorsiuteKarnarnerusaoiK K’utdlig- ssanit nungnigssammgarniit. tunumiunut Kitåne igdløKarfingnuit ■sulivfigssuaKarfiussunut nugtertug- ssanut avdlångorneK langnertusaKaoK, tåssame pissutsit, OKautsit er Karsa r- 'tauserdlo avdlaungmata. Kulamångit- surmik åma nugtertut ajormartonsiuti- gisavåt nunancatitut akuerineKarnig- ssaiK, tamåname inusugtut Kitånut su- liartontartut malugissarérpåt, avinga- rusimasisutut mi sigissar amiik anger- dlarsilertardlutigdlo. ajomartorsiutit tamåko måna er- sseridngnerussumik påsiniarneKartug- ssåuput. taimaingmat pissariaKarpoiK ukiamut nunarput pivdlugo OKatdli- for dem. Og dat bliver sandelig svært at realisere den. Udvandringen fra Østkysten bliver endnu mere pro- blemfyldt end flytningen fra K’utdlig- ssat. Det bliver en brat overgang for fra- flytterne at komme til Vestkystens industribyer, hvor forholdene, sproget og mentaliteten er anderledes, og fra- flytterne vil uden tvivl få svært ved at blive accepteret. Det har man .allerede erfaring for med de unge ar- bejdere fra Østkysten. De føler sig isoleret og får hjemvé. Alle disse problemer skal man nu prøve på at belyse nærmere. Derfor er det nødvendigt, at Østgrønland får en værdig plads i efterårets debatter om Grønland. Og derfor må man kræ- ve, at Østkysten får en repræsentant ved TV-høningen. Gang på gang har østgrønlænderne følt sig forrådt af myndigheder og politikere. Det skal ikke ske endnu engang. Men frem for alt må man kræve, at der bliver nedsat at specielt Øst- kyst udvalg. Et sådant udvalg, be- stående af sagkyndige folk må prøve på at belyse problemerne og tilrette- lægge en befolkningspolitik, der giver østgrønlænderne de bedste mulighe- der. Udvalget må have til opgave at give befolkningen gennem oplysning et indblik i forholdene på Vestkysten. Det må være den første forudsætning for virkeliggørelsen af fraflytnings- tanken. itarnigssane Turnip minmeKångmigsså. ’taimaingmatdlo .piumassarissariaKar- poK fjernsynikut aperssuinigssame Tunup sivnissoitarnigsså. tunumiut KavsériiaKaluitiik pissøntanit pølitikeni- mitdlo sumiginagaussutut misigissarsi- måput. månåkutdle taimåitoKåsångi- lajc. angnermigdle piumassarissariaKar- poK Tuno pivdlugo ingmikut udvalgi- liiontoK a rnigsså. udvalgip taimåitup påsisimangnagtunik mugtaicartup ajor- nartorsiutlt påsiniaivfigisavai tunu- miutdlo ajunginerpåmik periarfigssa- K'artitdlugit, inuit siåmarterneKarnig- •ssåt årxigssuitisavdlugo. udvalgip su- liagssarissariaKarpå KåumarsaineK av- Kutigal'Ugo tunumiut påsissøKartiniå- savdlugit Kitåne pissuitsinik. itamana- me aperKutauvdluinartugssauvoK nug- tertitsinigssamik erKansautip piviu- 'ssungortiniamigssånut. Grønland i dansk TV I Danmark har man netop itaget hul på den serie TV-udsendelser, som blev optaget i den grønlandske for- sommer. Danske aviser vurderer ud- sendelserne som en usminket frem- stilling af hvad,, der sker i vort eget u-land“. Gennem udsendelserne opfatter de danske seere problemerne mellem de to befolkningsgrupper i Grønland, og det nævnes, at man ikke kan frigøre sig for den opfattelse, at en af hoved- årsagerne til skellet mellem grønlæn- dere og danske affødes af sprogvan- skelighederne. Een af de syv stationer mellem Godt- håb og SimiutaK, fotograferet fra en helikopter i slutningen af februar i år. (Foto, åssil.: Hans Janussen). Radiokæden består af 7 stationer — dels en række fuldautomatiske relæ- stationer og dels terminalstationer til betjening af de sydgrønlandske byer. Stationerne er forsynet med parabol- antenner— populært forklaret store tallerkenformede antenner med en diameter på omkring 6 meter — i princippet svarende til de antenner, som bruges til radioforbindelse med satellitter og rumskibe. Medens Grøn- lands natur normalt er til gene for anlægsarbejder, så har GTO i dette tilfælde kunnet drage nytte af den, idet man ved at lade VHF-radiostrå- lerne knække over en bjergryg har fået mulighed for at opnå længere af- stand mellem stationerne i systemet end normalt. Radiokæden vil i de kommende år blive fortsat mod nord. Forarbejderne til etablering af denne gren påbegyn- des i år, og omkring 1975 skulle også denne del af kæden være færdig. På lidt længere sigt vil der end- videre blive etableret små FM-radio- fonisendere i en række byer. I Syd- grønland regner man primært med en sådan station i Frederikshåb, og selv om Julianehåb ligger ret tæt ved den ganske store mellembølgesender, vil måske også denne by få FM-sender. Nord på vil der bl. a. blive etableret sådanne sendere i Sukkertoppen, Hol- steinsborg og Egedesminde. Ved at føre radioka^en frem til Frederiksdal vil man her om nogle år få forbindelse til det store trans- atlantiske kabel, der er udlagt mel- lem Storbritannien, Island, Grønland NQp åma Simiutap akornåne radiukut såkortusaivit arfineK-mardlQssut ilåt ukioK måna februarip nålernerane heli- kopterimtt åssilineKartoK. og Canada — som i dag først og frem- mest bruges af luftfarten, men som også vil kunne give mulighed for en højkvalitet-telefonforbindelse mellem Grønland og Danmark samt omverde- nen i det hele taget. I løbet af de allerførste år i 70’erne vil der være etableret telefonanlæg i samtlige grønlandske byer af betyd- ning og ved hjælp af radiokæden vil der blive telefonforbindelse mellem en række af disse byer. Omkring midten af 70’erne håber man at have telefon- forbindelsen klar hele vejen fra Di- skobugten til Nanortalik. I dag findes der i Grønland mellem 1000 og 1500 telefonabonnenter, og efterhånden som de nye tekniske anlæg bliver ta- get i brug stiger dette tal. I de nær- mest kommende år regner man såle- des med en stigning på 2-300 abon- nenter om året. SÆRTILBUD! Heluldne kjoler 1 en dejlig kvalitet og til en konkurrencedygtig pris. 2 forskellige modeller: a) Skjortebluse- facon med krave og knapper, b) Jum- persfacon med rund hals — begge mo- deller med korte ærmer og bindebælte Kun KR. 49,00 ialt tilsendt, luftfragt + kr. 5,00 Sæt X ved den ønskede model, størrelse og farve. Skjorteblusefacon Q Jumpersfacon Q] Farve str. 36 38 40 42 44 hvid lyseblå rød beige flaskegrøn turkis Navn: ............................ Adresse: ......................... sendes til JØRGEN ROSENLUND Bystævnevej 3f . 5200 Odense V. Dårlig sæson for Nordafar Indhandlingen nåede i år kun op på 2500 tons fisk mod 6000 tons sidste år, da sæsonen er blevet afkortet med 50 procent på grund af den alvorlige storissituation. Den alvorlige storissituataon i år har afkortet fiskerisæsonen i Norda- far med 50 procent. Fiskeriet, der plejer at starte 10. maj, startede i år først 10. juli. Vejret har været godit, siden isen forsvandt, og selv om tågen generede fiskeriet en del en hel må- ned, nåede indhandlingen kun op på 2500 tons fisk mod 6000 tons sidste år. De grønlandske fiskere leverede 600 tons fisk sidste år og 80 itons i år til Nordafar, oplyser stationsleder N. Mikkelsen til „Grønlandsposten" og fortsætter: — Sæsonen for bådelagene er nu slut. 1. oktober lukker filetfabrikken, men indhandling af laks og forsy- ningstjenesten fortsætter til 1. decem- ber. FÆRRE BADELAG — 25 bådelag leverede fisk direkte til os i Nordafar fra Færingehavn i år mod 33 bådelag sidste år. 16 både- lag — det samme anital som sidste år — fiskede i år fra Ravns Storø, og fangsterne blev transporteret til Nor- dafar. Sidste år fiskede 14 bådelag fra Grædefjorden, der var lukket i år. Gennemsnitsfangsten pr. båd på ca. 60 itons i år kan betegnes som middel- god, når man tænker på, at vi kun har haft en halv sæson på grund af storisen. Men en båd skal helst fange 100 tons fisk, før man kan sige, at sæsonen har været vellykket. En båd skal lande 40 tons fisk at få dækket udgifterne, og da fiskerne får garan- teret 1600 kr. i mindsteløn om måne- den, er fiskeriet ikke helt mislykket i år. — Da der var for lidt at lave i Nor- dafar, fik vi ikke beskæftiget grøn- landsk arbejdskraft i år, og vi måtte sende ti mand til forskellige steder på Grønland. I år beskæftigede vi 111 personer i Nordafar, og tager vi per- sonalet på det færøske sømandshjem og det norske velferdshus på hen- holdsvis 13 og otte, har der været 132 personer på land i Nordafar i år. Med station i Færingehavn fiskede 58 fi- skere med 12 både, der ejes af Nor- dafar, og 45 fiskere med privatejede både. Der var stationeret i alt 60 per- soner i Ravns Storø, og fiskeriet fra denne station startede ca. én uge se- nere end fiskeriet fra Færdngehavn, Slutter stationsleder Mikkelsen. $ nrWimw direkte JJlTr musik IMPORT ESBJERG MUSIK IMPORT TORVEGADE ( . ESBJERG tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit ☆ ☆ ☆ RADIUKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆ derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland Tuno sangmineKalersoK: Udbygning af Grønlands radio- og telefonsystem Grønlands tekniske Organisation regner med omkring årsskiftet at kunne tage den nye VHF-kæde i Sydgrønland delvis i brug. Radioudsendelserne fra Godt- håb vil derefter ved hjælp af denne radiokæde kunne transmitteres til den nye sender i SimiutaK, der for fremtiden skal dække hele Sydgrønland. Der opnås herved betydelig bedre radioaflytningsmuligheder og en bedring af telekommu- nikationsforholdene i det hele taget — noget der på længere sigt også vil kunne komme sø- og luftredningstjenesten til gode, meddeler GTO. 11

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.