Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 18.09.1969, Blaðsíða 24

Atuagagdliutit - 18.09.1969, Blaðsíða 24
TEKNIK TtMM og mm (MM- VIDENSKAB Den danske astronom på Hven lagde grunden til månerejsen Tycho Brahes forbløffende nøjagtige observationer i slutningen af 1500- tallet var medvirkende til dannelsen af et helt nyt verdensbillede. Af N.-G. BERGLUND. Hven (RB-special). Efter at månen i millioner af år har svævet uberørt rundt 384.000 km fra jorden betrådtes den i år for første gang af mennesker. Mange astronomisk kyndige hævder, at denne og andre rumrejser ikke ville have været mulige uden den danske astronom Tycho Brahe, der på den dengang danske Øresunds- ø Hven skabte en helt ny astronomisk tænkning. Stjerneborgs ruiner blev gravet ud ved århundredeskiftet. På dette billede, der stammer fra udgravningen og er over 60 år gammelt, ses tydeligt de cirkelrunde fordybninger, som dannede fundament for Tycho Brahes instrumenter. Stjerneborgip sivnikue ukiup 1900-p migssåne agssainikut sarKumersineKarput. åssillssame uvane agssaine« ingerdlåneKartitdlugo åssilineKarsimassume taimalo ukiut 60-it sivnerdlugit pisoKåussuseKartume takuneKardluarsinåuput iterssiuma- nerit angmatdlorigsut Tycho Brahip uvdloriarsiortarnerane atortunut torxaviusi- massut. Tycho Brahes astronomi hvilede på 20 års nøjagtige og talrige iagttagel- ser med gode instrumenter. Især kon- tinuiteten i observationerne er blevet beundret af senere videnskabsmaend. Brahe opfandt tillige selv en række astronomiske instrumenter, blandt an- det muralkvadranten, en forløber for nutidige astronomers mest benyttede instrument, mediancirkelen. På grundlag af det vældige mate- riale, der blev arkiveret i Brahes ob- servationsjournaler kunne Johann Kepler siden udlede de vigtige love for planeternes bevægelser. Dette førte igen til det heliocentriske ver- densbillede med solen isom vort pla- netsystems midtpunkt. BRAHE OG KEPLER — MODSÆT- NINGER De keplerske love førte også indi- rekte til at Isaac Newton i slutningen af 1600-tallet opdagede tyngdeloven. Disse love skilte endeligt astronomien fra religionen og „formælede" den i stedet med fysikken. De sønderslog også teorien om sfærer inden i sfærer i verdensaltets opbygning og erstatte- de dem med håndgribelige legemer, der svæver i rummet og påvirkes af fysiske kræfter. Tycho Brahe havde igennem sine 20 års arbejde på Hven samlet en skat af oplysninger om disse himmel- legemer, som ingen før ham havde drømt om. Men han formåede ikke at udvinde alle de inderste hemmelig- heder selv. Johann Kepler og Tycho Brahe mødtes i Wien i februar år 1600. Brahe var da 53, Kepler 29. De var de største modsætninger: Brahe rig og adelig, Kepler jævn og fattig. Men rent videnskabeligt var de som skabt for hinanden. Kepler blev straks sat til at stu- dere omløbsbanen for Mars, den be- sværligste af de da kendte planeter. Han var meget stolt over at blive be- troet dette vanskelige problem. Han indgik et væddemål om, at han ville løse det på otte dage — men arbej- det varede i 6 år. Resultatet blev to af Keplers tre planetariske love. Samarbejdet mellem Brahe og Kep- ler var dog ikke for godt, dertil var de for forskellige. Brahe ville ikke give Kepler ubegrænset adgang til sine observationsjournaler, først ved Brahes død i 1601 fik Kepler frie hænder. På sit dødsleje udtalte Tycho Brahe det håb, at hans liv ikke havde været nytteløst („ne frusta vixisse videar"), og desuden håbede den store astro- nom, at Kepler ville skabe et nyt verdensbillede, ikke på Kopernikus’, men på Bnahes system. Således gik det dog ikke helt. Kepler udnyttede arven til egen fordel og blev to dage efter Brahes begravelse hans efter- følger som „kejserlig matematiker". SOLFORMØRKELSEN Tycho (oprindelig Tyge) Brahe blev født på Knutstorp i Skåne 14. decem- ber 1546. Hans fader Otto Brahe blev senere rigsråd og lensmand på Hål- singborg slot. Tycho blev opdraget hos sin farbroder, rigsadmira.1 Jørgen Brahe. Da han var 15 år og studerede i København indtraf en solformørkelse, der vakte hans interesse. Formentlig var det ikke selve solformørkelsen, men muligheden for at forudsige astronomiske begivenheder, der lok- kede den unge mand, for allerede den gang var hans interesse en anden end Kopernikus’ og Keplers: Brahe FOTO og KINO De køber med største økonomiske fordel Deres fotoudstyr hos osl Vi giver fra 20—50 •/• rabat på foto- udstyr. — Rekvirer i egen interesse vort store illustrerede katalog og prisliste, — eller lad os give Dem et konkret tilbud. Fotoarbejde: farve og sort/hvid 20 %. — Gratis forsendelsesmateriale I CHR. RICHARDT A/S SKIVE FØRENDE FOTO-SPECIAL- FORRETNING I brød sig mindre om at spekulere og deducere, men havde en lidenskab for nøjagtige og koncise observatio- ner. Tycho fortsatte til sit 26. år stu- dierne ved universiteterne i Leipzig, Wittenberg, Rostock, Basel og Augs- burg. De næste fem år tilbragte han på familiegodset i Skåne. I 1562 slog han for alvor ind på astronomien og 10 år efter gjorde han på sit og Steen Billes Observatorium Laboratorium ved Herredvadskloster den opdagelse, der slog hans navn som lovende astronom fast: Han fandt en ny stjerne i stjernebilledet Cassio- peja. Efter at have udgivet et skrift „De Stella Nova" om den nye stjerne blev han indbudt til at holde fore- læsninger i København. URANIENBORG I 1576 tilbød kong Frederik II Tycho Brahe Hven som len for livstid. Brahe tøvede, men efter en uges betænk- ningstid modtog han tilbuddet, der også omfattede byggeri af et obser- vatorium for den danske stats reg- ning, samt en kontant årlig ydelse. Det slot, Brahe opførte på den lille ø, kaldte han Uranienborg efter den græske mytologis Uranus, den stjer- nebestrøede himmel. Det var en kva- dratisk bygning med siderne orien- teret efter verdenshjørnerne. De astronomiske instrumenter på Uranienborg var for en stor dels ved- kommende konstrueret af Brahe selv, og de var for den tid fuldendte. Det må huskes, at kikkerten endnu ikke var opfundet (den blev det kun 9 år efter Tycho Brahes død) og at astro- nomerne derfor måtte foretage obser- vationer med kvadranter, parallakti- ske linier m. m., som blev rettet mod objektet med simple metalsigter. Pladsen på selve Uranienborg var langt fra tilstrækkelig, og i 1584 lod Tycho Brahe derfor på en høj syd for slotsmuren bygge et underjordisk observatorium, formentlig Europas første, som han kaldte Stjerneborg. Her fik hans instrumenter en mere slabmil opstilling end på Uranien- borg. 20 ÅR PÅ HVEN I 20 år, indtil 1597, gjorde Tycho Brahe sine observationer fra Hven med en hidtil uset præcision og kon- tinuitet. Det er her, at hans storhed lå: Han indså, at astronomien havde hårdt brug for helt nøjagtige og sam- menhængende data. Dette betragtes i dag som så indlysende, at det er svært at fatte den betydning, Tycho Brahes arbejde havde. Man kan nævne Kopernikus, der ligesom mange andre tænkere inter- esserede sig levende for astronomi. I sit store værk „Om himmelsfærernes kredsløb" anfører han kun godt 30 exakte observationer. Som sammen- ligning kan tjene Tycho Brahes kort- lægning af solsystemet samt hans stjernekort, hvor 777 stjerner er af- tegnet med nøjagtighed og 223 om- trentligt indplaceret, for at tallet kun- ne nå tusind inden Brahe skulle for- lade Hven. Dette skete i 1597, efter at Brahe var kommet i strid med den unge kong Christian IV, der blandt andet havde indskrænket Brahes meget sto- re indtægter. Efter to års omflakken- de tilværelse i Europa havnede Tycho Brahe i Prag, hvor han af kejser Rudolf II blev udnævnt til kejserlig matematiker. Han indrettede sig et observatorium på slottet Benatky ved floden Iser, og det var hertil at Kep- ler kom som assistent i februar ar 1600. FORFALDT Efter Tycho Bra'hes bortrejse for- faldt Uranienborg og Stjerneborg. Af selve slottet er der nu om stunder næsten ingen spor tilbage, mens der- imod Stjerneborg er blevet udgravet og forsynet med beskyttelsestag. Ved 400 års dagen for hans fødsel rejstes ved Uranienborg en statue af Ivar Johnsson, hvor astronomen ses skuen- de op mod himmelen. Tycho Brahe har også fået et kra- ter på månene opkaldt efter sig. Det hedder Tycho og ligger ikke langt fra månens sydpol. Ved fuldmåne er det så fremtrædende, at det er blevet kaldt „månens hovedstad". I dag besøges anlæggene på Hven af videnskabsmænd fra hele verden, først og fremmest naturligvis astro- nomer. De kommer for at se den o og resterne af det observatorium, hvor den moderne astronomi og rumfarts- eventyrene blev grundlagt. Tør De holde kalkun? Ja, i en Atlas fryser! Det er nemt at holde fjerkræ i en Atlas fryser, her holder det sig nem- lig næsten evig ungt og mørt. Lyn- indfrysning bevarer al saft og kraft i maden. Atlas Freezer 225 har der- for fryseslanger direkte under hyl- derne og lynindfrysning på under -r 25°. Signallampe sikrer rigtig temperatur under alle forhold. Hyl- degitre giver fuld udnyttelse af pladsen og letter ind- og udtagning. Masser af plads i døren. Vælg Atlas Freezer 225 i elegant design og driftsikker teknik. kalkuniuteKarusugpit ? åp, Kerititsivingme ATLASimel xerititsivingme Atlasime tingmi ssanik torkortakarnigssak ajornå ngekaok, tåssanime pisokalingisåi- nangajagput akituartardlutigdlo. pilertortumik keritinekarnermikut ivsitik nerissagssiarinekarnerming- nilo mamåssutsitik tamåkerdlugit ATLAS -gør køkkenet bedre pigiuartarpait. taimåitumik Atlas Freezer 225 ilisivit atåne suvdlu- lingnik kerititsissutiligauvok keri- titsissardlunilo -r- 25°-t sivnerdlugit ississusiligkame. kutdliup kalerri- sårutip sukutdlunit erkortumik nigdlissusekarnigsså isumangnai- garå. ilisivit inigssamik atuivdluar- narput torkortuinigssardlo imalu- nit tigorainigssak ajornångineruler- sitdlugit. matuane inigssakardluar- pok. Atlas Freezer 225 iluserigsok nikagissagssåungitsumigdlo tek- nikilik kineruk I Atlas - igavf ingmilc pit saunerulersit- sissok Crystal Freezer 226 liter Topsøe-Jensen & Schrøder A/s Civilingeniører & entreprenører Bjerringbrovej 110 København, Rødovre Danmarkimut tikitdlutit ajornartorsiuteKalisagaluaruvit takor- nariauvdlutitdlunit nalornissulisagaluaruvit sågfiguk: POK Grønlandsk rådgivnings- og konsulentvirksomhed St. Kannikestræde 10, 1169 København K. angmassarpoK: ataus. — tatdl. nal. 13-18 telf. BY 5160 kalåtdlinut ajornartorsiutilingnut sujunersuissarfik takornaria- nutdlo agdlagfeKarfik. 24

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.