Atuagagdliutit - 18.09.1969, Page 24

TEKNIK TtMM og mm (MM-
VIDENSKAB
Den danske astronom på Hven
lagde grunden til månerejsen
Tycho Brahes forbløffende nøjagtige observationer i slutningen af 1500-
tallet var medvirkende til dannelsen af et helt nyt verdensbillede.
Af N.-G. BERGLUND.
Hven (RB-special).
Efter at månen i millioner af år har svævet uberørt rundt 384.000 km fra
jorden betrådtes den i år for første gang af mennesker. Mange astronomisk
kyndige hævder, at denne og andre rumrejser ikke ville have været mulige
uden den danske astronom Tycho Brahe, der på den dengang danske Øresunds-
ø Hven skabte en helt ny astronomisk tænkning.
Stjerneborgs ruiner blev gravet ud ved århundredeskiftet. På dette billede, der
stammer fra udgravningen og er over 60 år gammelt, ses tydeligt de cirkelrunde
fordybninger, som dannede fundament for Tycho Brahes instrumenter.
Stjerneborgip sivnikue ukiup 1900-p migssåne agssainikut sarKumersineKarput.
åssillssame uvane agssaine« ingerdlåneKartitdlugo åssilineKarsimassume taimalo
ukiut 60-it sivnerdlugit pisoKåussuseKartume takuneKardluarsinåuput iterssiuma-
nerit angmatdlorigsut Tycho Brahip uvdloriarsiortarnerane atortunut torxaviusi-
massut.
Tycho Brahes astronomi hvilede på
20 års nøjagtige og talrige iagttagel-
ser med gode instrumenter. Især kon-
tinuiteten i observationerne er blevet
beundret af senere videnskabsmaend.
Brahe opfandt tillige selv en række
astronomiske instrumenter, blandt an-
det muralkvadranten, en forløber for
nutidige astronomers mest benyttede
instrument, mediancirkelen.
På grundlag af det vældige mate-
riale, der blev arkiveret i Brahes ob-
servationsjournaler kunne Johann
Kepler siden udlede de vigtige love
for planeternes bevægelser. Dette
førte igen til det heliocentriske ver-
densbillede med solen isom vort pla-
netsystems midtpunkt.
BRAHE OG KEPLER — MODSÆT-
NINGER
De keplerske love førte også indi-
rekte til at Isaac Newton i slutningen
af 1600-tallet opdagede tyngdeloven.
Disse love skilte endeligt astronomien
fra religionen og „formælede" den i
stedet med fysikken. De sønderslog
også teorien om sfærer inden i sfærer
i verdensaltets opbygning og erstatte-
de dem med håndgribelige legemer,
der svæver i rummet og påvirkes af
fysiske kræfter.
Tycho Brahe havde igennem sine
20 års arbejde på Hven samlet en
skat af oplysninger om disse himmel-
legemer, som ingen før ham havde
drømt om. Men han formåede ikke
at udvinde alle de inderste hemmelig-
heder selv.
Johann Kepler og Tycho Brahe
mødtes i Wien i februar år 1600.
Brahe var da 53, Kepler 29. De var
de største modsætninger: Brahe rig
og adelig, Kepler jævn og fattig. Men
rent videnskabeligt var de som skabt
for hinanden.
Kepler blev straks sat til at stu-
dere omløbsbanen for Mars, den be-
sværligste af de da kendte planeter.
Han var meget stolt over at blive be-
troet dette vanskelige problem. Han
indgik et væddemål om, at han ville
løse det på otte dage — men arbej-
det varede i 6 år. Resultatet blev
to af Keplers tre planetariske love.
Samarbejdet mellem Brahe og Kep-
ler var dog ikke for godt, dertil var
de for forskellige. Brahe ville ikke
give Kepler ubegrænset adgang til
sine observationsjournaler, først ved
Brahes død i 1601 fik Kepler frie
hænder.
På sit dødsleje udtalte Tycho Brahe
det håb, at hans liv ikke havde været
nytteløst („ne frusta vixisse videar"),
og desuden håbede den store astro-
nom, at Kepler ville skabe et nyt
verdensbillede, ikke på Kopernikus’,
men på Bnahes system. Således gik
det dog ikke helt. Kepler udnyttede
arven til egen fordel og blev to dage
efter Brahes begravelse hans efter-
følger som „kejserlig matematiker".
SOLFORMØRKELSEN
Tycho (oprindelig Tyge) Brahe blev
født på Knutstorp i Skåne 14. decem-
ber 1546. Hans fader Otto Brahe blev
senere rigsråd og lensmand på Hål-
singborg slot. Tycho blev opdraget
hos sin farbroder, rigsadmira.1 Jørgen
Brahe.
Da han var 15 år og studerede i
København indtraf en solformørkelse,
der vakte hans interesse. Formentlig
var det ikke selve solformørkelsen,
men muligheden for at forudsige
astronomiske begivenheder, der lok-
kede den unge mand, for allerede den
gang var hans interesse en anden
end Kopernikus’ og Keplers: Brahe
FOTO
og
KINO
De køber med største økonomiske
fordel Deres fotoudstyr hos osl Vi
giver fra 20—50 •/• rabat på foto-
udstyr. — Rekvirer i egen interesse
vort store illustrerede katalog og
prisliste, — eller lad os give Dem
et konkret tilbud. Fotoarbejde: farve
og sort/hvid 20 %. — Gratis
forsendelsesmateriale I
CHR. RICHARDT A/S
SKIVE
FØRENDE FOTO-SPECIAL-
FORRETNING I
brød sig mindre om at spekulere og
deducere, men havde en lidenskab
for nøjagtige og koncise observatio-
ner.
Tycho fortsatte til sit 26. år stu-
dierne ved universiteterne i Leipzig,
Wittenberg, Rostock, Basel og Augs-
burg. De næste fem år tilbragte han
på familiegodset i Skåne.
I 1562 slog han for alvor ind på
astronomien og 10 år efter gjorde han
på sit og Steen Billes Observatorium
Laboratorium ved Herredvadskloster
den opdagelse, der slog hans navn
som lovende astronom fast: Han fandt
en ny stjerne i stjernebilledet Cassio-
peja. Efter at have udgivet et skrift
„De Stella Nova" om den nye stjerne
blev han indbudt til at holde fore-
læsninger i København.
URANIENBORG
I 1576 tilbød kong Frederik II Tycho
Brahe Hven som len for livstid. Brahe
tøvede, men efter en uges betænk-
ningstid modtog han tilbuddet, der
også omfattede byggeri af et obser-
vatorium for den danske stats reg-
ning, samt en kontant årlig ydelse.
Det slot, Brahe opførte på den lille
ø, kaldte han Uranienborg efter den
græske mytologis Uranus, den stjer-
nebestrøede himmel. Det var en kva-
dratisk bygning med siderne orien-
teret efter verdenshjørnerne.
De astronomiske instrumenter på
Uranienborg var for en stor dels ved-
kommende konstrueret af Brahe selv,
og de var for den tid fuldendte. Det
må huskes, at kikkerten endnu ikke
var opfundet (den blev det kun 9 år
efter Tycho Brahes død) og at astro-
nomerne derfor måtte foretage obser-
vationer med kvadranter, parallakti-
ske linier m. m., som blev rettet mod
objektet med simple metalsigter.
Pladsen på selve Uranienborg var
langt fra tilstrækkelig, og i 1584 lod
Tycho Brahe derfor på en høj syd
for slotsmuren bygge et underjordisk
observatorium, formentlig Europas
første, som han kaldte Stjerneborg.
Her fik hans instrumenter en mere
slabmil opstilling end på Uranien-
borg.
20 ÅR PÅ HVEN
I 20 år, indtil 1597, gjorde Tycho
Brahe sine observationer fra Hven
med en hidtil uset præcision og kon-
tinuitet. Det er her, at hans storhed
lå: Han indså, at astronomien havde
hårdt brug for helt nøjagtige og sam-
menhængende data. Dette betragtes i
dag som så indlysende, at det er svært
at fatte den betydning, Tycho Brahes
arbejde havde.
Man kan nævne Kopernikus, der
ligesom mange andre tænkere inter-
esserede sig levende for astronomi. I
sit store værk „Om himmelsfærernes
kredsløb" anfører han kun godt 30
exakte observationer. Som sammen-
ligning kan tjene Tycho Brahes kort-
lægning af solsystemet samt hans
stjernekort, hvor 777 stjerner er af-
tegnet med nøjagtighed og 223 om-
trentligt indplaceret, for at tallet kun-
ne nå tusind inden Brahe skulle for-
lade Hven.
Dette skete i 1597, efter at Brahe
var kommet i strid med den unge
kong Christian IV, der blandt andet
havde indskrænket Brahes meget sto-
re indtægter. Efter to års omflakken-
de tilværelse i Europa havnede Tycho
Brahe i Prag, hvor han af kejser
Rudolf II blev udnævnt til kejserlig
matematiker. Han indrettede sig et
observatorium på slottet Benatky ved
floden Iser, og det var hertil at Kep-
ler kom som assistent i februar ar
1600.
FORFALDT
Efter Tycho Bra'hes bortrejse for-
faldt Uranienborg og Stjerneborg. Af
selve slottet er der nu om stunder
næsten ingen spor tilbage, mens der-
imod Stjerneborg er blevet udgravet
og forsynet med beskyttelsestag. Ved
400 års dagen for hans fødsel rejstes
ved Uranienborg en statue af Ivar
Johnsson, hvor astronomen ses skuen-
de op mod himmelen.
Tycho Brahe har også fået et kra-
ter på månene opkaldt efter sig. Det
hedder Tycho og ligger ikke langt
fra månens sydpol. Ved fuldmåne er
det så fremtrædende, at det er blevet
kaldt „månens hovedstad".
I dag besøges anlæggene på Hven
af videnskabsmænd fra hele verden,
først og fremmest naturligvis astro-
nomer. De kommer for at se den o
og resterne af det observatorium, hvor
den moderne astronomi og rumfarts-
eventyrene blev grundlagt.
Tør De holde kalkun?
Ja, i en Atlas fryser!
Det er nemt at holde fjerkræ i en
Atlas fryser, her holder det sig nem-
lig næsten evig ungt og mørt. Lyn-
indfrysning bevarer al saft og kraft
i maden. Atlas Freezer 225 har der-
for fryseslanger direkte under hyl-
derne og lynindfrysning på under
-r 25°. Signallampe sikrer rigtig
temperatur under alle forhold. Hyl-
degitre giver fuld udnyttelse af
pladsen og letter ind- og udtagning.
Masser af plads i døren. Vælg Atlas
Freezer 225 i elegant design og
driftsikker teknik.
kalkuniuteKarusugpit ?
åp, Kerititsivingme ATLASimel
xerititsivingme Atlasime tingmi
ssanik torkortakarnigssak ajornå
ngekaok, tåssanime pisokalingisåi-
nangajagput akituartardlutigdlo.
pilertortumik keritinekarnermikut
ivsitik nerissagssiarinekarnerming-
nilo mamåssutsitik tamåkerdlugit
ATLAS
-gør køkkenet bedre
pigiuartarpait. taimåitumik Atlas
Freezer 225 ilisivit atåne suvdlu-
lingnik kerititsissutiligauvok keri-
titsissardlunilo -r- 25°-t sivnerdlugit
ississusiligkame. kutdliup kalerri-
sårutip sukutdlunit erkortumik
nigdlissusekarnigsså isumangnai-
garå. ilisivit inigssamik atuivdluar-
narput torkortuinigssardlo imalu-
nit tigorainigssak ajornångineruler-
sitdlugit. matuane inigssakardluar-
pok. Atlas Freezer 225 iluserigsok
nikagissagssåungitsumigdlo tek-
nikilik kineruk I
Atlas - igavf ingmilc pit saunerulersit-
sissok
Crystal
Freezer 226 liter
Topsøe-Jensen & Schrøder A/s
Civilingeniører & entreprenører
Bjerringbrovej 110 København, Rødovre
Danmarkimut tikitdlutit ajornartorsiuteKalisagaluaruvit takor-
nariauvdlutitdlunit nalornissulisagaluaruvit sågfiguk:
POK
Grønlandsk rådgivnings- og konsulentvirksomhed
St. Kannikestræde 10, 1169 København K.
angmassarpoK: ataus. — tatdl. nal. 13-18 telf. BY 5160
kalåtdlinut ajornartorsiutilingnut sujunersuissarfik takornaria-
nutdlo agdlagfeKarfik.
24