Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 18.09.1969, Blaðsíða 15

Atuagagdliutit - 18.09.1969, Blaðsíða 15
Mareridt i forsamlingshuset B 67 har været i Julianehåb for at spille den ene semifinale om det grøn- landske mesterskab i fodbold. Kam- Pen endte med en sejr .til K 1933 Ju- li anehåb på 2—1. Der blev efter kampen nedlagt pro- test over resultaitet, en protest der dog blev afvist. I Grønlandspostan hedder det, ait B 61 nedlagde protest over den bløde bane, og man i Julianehåb ellers hav- de gjort et stort stykke .arbejde med vanding og tromling for 'at gøre den god. Uanset der var lagt et stort stykke arbejde i klargøring af banen, var den alligevel ualmindelig dårlig, idet der i toøget store områder foran målet var bge så blødt som hvis man gik i almin- delige sandklitter. Desuden dukkede der mange isitore skærver op af sandet, °g skærverne skabte flere farlige si- tuationer ved .tacklinger idet de skar- pe sten gav store rifter og skammer, toen naturligvis til begge sider. Med hensyn til vanding af banen blev den- ne indledt 10 minutter før kampens start, og et stykke fid var den folks- vognssprøjte, man benyttede ude af drift. Det var derfor en meget spora- disk vanding der også omgående for- dampede i det varme vejr. Julianehåb havde rekviret vanding af banen, men denne rekvisition blev ikke imødekom- met, og man måtte nøjes med de 1600 liter følksvognspum.pen ved 10 minut- fers sprøjtning med 1 slange på ma- ximalt kan yde. Nej, protesten fra B 67 var udover banens kvalitet snarere rettet imod dommeren 0g den lokale linevogter. Vi toener, at dommeren ikke havde magt over spillet og tillod tilskuere genere vores målmand groft, ait de stod klods |QP ad målstolpen og ofte under spæn- dingen foran mål kom langt ind på banen. På foranledning af B 67s an- fører forsøgte dommeren at få til- skuerne væk fra målet og baglinien, de trak sig ganske vist tilbage fra bag- linien i de sekunder dommeren var ved målet, men kom omgående helt frem til baglinien igen. K 1933 spillere har ved afhøringen i Godthåb fast- holdt at tilskuerne forlod baglinien og trak væk. Dette er urigtigt. Vi protesterede imod sand og små- sten blev smidt ind på banen og på vores målmand. Det var 'ikke store sten, men meget generende i den kon- centration der må til i en mesterskabs- kamp. Når vi så ikan oplyse, at Julianehåbs fodboldklub har nægtet at modtage banen, vi har set korrespondancen, og kommunalbestyrelsen har afsat et me- get stort beløb til færdiggørelsen af banen, til en anden belægning end den uegnede, der ligger på den idag, så er det vist klart ait banen ikke .til- lader .almindelig fodboldspil, men et spil hvor man skal kende hullerne, og ikke gøre sig forvatninger om at kun- ne stille spillet, men skyde lange bolde frem og håbe på lykken og kondition kan give et par mål. Vi havde flere helt specielle ople- velser på turen, og vil gerne have lej- lighed til at fortælle om disse. Da vi ankom til FrederikShåb fra Godthåb var en spiller blevet syg, en innerwing, og blev indlagt på syge- huset. Nå, vi havde jo 2 reserver med. Søndag ankomst til Julianehåb. 1. reserven på sygehuset efter smerte- stillende piller, også han var ude af billedet. 10 minutter ind i kampen da vi førte 1—0, brækkede vor half ^back benet, så man kan vist godt sige .at vi var forfulgt af uheld. Selve kampens optakt var meget festligt. Til en march marcherede, i næsten .takt, de 2 hold ind på banen med fanerne i spidsen. Vel ca. 600 til- skuere havde taget opstilling rundt omkring banen, og efter de 2 natio- nalmelodier holdt kommunalbestyrel- sesformanden og K 1933s anfører taler. Efter kampen ville jubelen natur- ligvis ingen ende tage. K 1933 scorede de 2 mål der sikrede sejren indenfor de sidste 15 minutter. Vi skal ikke uddybe den gang spids- rod det var at komme fra banen itil vort kvarter, og i tavshed, næsten da, forbigå hylekoret der trofast anbragte sig overfor vor indkvartering og fik en lille .timestid til at gå med råb og Skrig. Vi var ikke blevet inviteret til en kaffemik i forsamlingshuset, vi vidste skulle foregå efter kampen. Vi spurg- te direkte, og klokken 16,30 blev der svaret nej. Umiddelbart efter kampen blev vi inviteret. På det tidspunkt havde vi bestilt middag på byens re- stauration, idet K 1933 havde aflyst vort sædvanlige aftensmåltid, da kam- pen skulle spilles klokken 18,00. Vi fik det dog arrangeret således at vi kun- ne nå begge dele. Det viste sig det vindende hold skulle have en pokal overrakt. Den må da være indkøbt in- den kampen? Vi skulle måske ikke have haft den, hvis vi havde vundet? Nå, vi fik skam også en gave, vi 11 spillere fik en flaske champagne! Til deling! Men det skal ikke nægtes, at vi var meget skuffede over at der var en pokal til det vindende hold, men var det blevet os, skulle vi åbenbart ikke have haft den? Der blev holdt en række taler og her udmærkede Hans Isbosethsen sig. Han talte om, .at vi ikke havde det re- ne blod i årene, men det havde Julia- nehåbs spillere, og derfor vandt de. Han spurgte hvad vi skulle i Juliane- håb, fordi det var en kamp mellem grønlændere at vinde fodboldmester- skabet, der skulle vi danske ikke blande os. Må vi havde lov til ait oplyse, at det hold Julianehåb spillede imod har til- bragt mere end 110 år på Grønland, eller mere en 10 år i gennemsnit, man det er måske ikke nok til at blive ac- cepteret som en grønlandsk idræts- kammerat. Her skal kun drages et par ting frem fra den fanta.tiske tale, resten var så pinlig, at den bør glemmes hur- tigst muligt, men hvorfor fik man da .ikke den mand stoppet? Nåste år får Julianehåb besøg af AIA, og såfremt AIA ønsker det, vin- der de 15—2 over K 1933, må vi gi’ et godt råd: at undgå Hans Isboseth- sen får en lejlighed til at holde en tale ved en eventuel reception efter kampen, men til den tid er der må- ske tale om glæden ved at udbygge idrætssamarbejdet Grønland Danmark imellem? Men vi danske, der bor her er i den forbindelse måske anden- rangs? Men vi finder ikke det var en lige kamp imellem 2X11 spillere. Det var en kamp imellem 11 spillere på den ene side, og 11 spillere, 600 tilskuere, 1 dommer og 1 linievogter på den anden side. Tænk bare en .linievogter 1 en hel kamp ikke en eneste gang løfte flaget for off-side, dommeren forklarede før kampen hvad off-side var, men det havde han altså ikke for- stået. Det var -en oplevelse at se Juliane- håbs frodighed, at besøge fåreholder- stationen og kirkenruin, men det var et mareridt at være til kaffemik i forsamlingshuset og høre talen, og det var en skuffelse at kampens resultat ikke forekom retfærdig efter en kamp 2 hold imellem. sign. B 67 spillere med følge. LEJ EN BIL HOS BUKKEHAVE Vi har en ny bil til Dem når De kommer på ferie. Ligegyldigt hvor De lander. F. eks. Anglia eller Morris de Luxe fra 200,— kr. om ugen. De kan hos os leje bil med fri kilometer. Alle vore vogne er fuldt forsikrede til kørsel i Europa. — Eller vi kan sælge Dem en ny eller brugt bil på grænseplader til fordelagtige priser f. eks. VW Folkevogn til 8900,—, Cor- tina de Luxe kr. 10.000,—, Escort kr. 9300,— eller Volvo Amazone fra 12.800,—, vi har også fine sportsvogne. Skriv og fortæl om Deres kørsels- behov og De får omgående, pr. airmail, et fint tilbud. CHR. BUKKEHAVE & SØN Lerchesvej 11. P. O. Box 140, Svendborg, Danmark. Tlf. (09) 2114 57, flere linier. Turistudlejning gennem mere end 40 år. Farvel, Grønland! Det er en kedelig overskrift. Jeg havde måske ikke behøvet at bruge den? Men omstændighederne tvinger mig til det. Jeg blev forbavset, da jeg fornylig læste i aviserne, at den grønlandske arbejdersammenslutnings lønforhand- linger var strandet, og at overenskom- sten derfor ikke kunne fornyes. Det fik mig itil at tænke på den grønland- ske arbejders fremtid. En uvis frem- tid er nok ved at dukke op for vort lille folk, iikke mindst hvad angår ar- bejdernes indtjening. Der sitod i avisen, at de grønland- ske .arbejdere skal bibeholde den gam- le overenskomst, medmindre de øn- skede strejke. Dat fik mig til at be- slutte: ■ Farvel, Grønland! Undertegnede har boet i Danmark siden 1964, men endnu ikke har jeg nogensinde oplevet forskelsbehandling, hverken lønmæsiSiigt, arbejdsmæssigt eller boligmæssigt. På abe områder bliver jeg hernede behandlet fuld- stændig som alle andre danske. Man siger, at Grønland er en del af Danmark. Men dat passer ikke. Hvor- for har man vedtaget grundloven af 1953, som siger, at Grønland skal væ- re en ligeberettiget del af Danmark? Lad mig komme tilbage til arbej- Et åbent brev Fhv. landsrådsmedlem Kaj Narup. „Thale Dan" er lige gaaet herfra nu til Morgen. Af de Numre af „Grøn- landsposten", som den bragte, har jeg med Interesse læst Nr. 9. Du kører altsaa stadig videre paa Lovens Over- drev og prøver at hævne dig paa K.G.H., hvad du maaske ogsaa har Grund til. Jeg foretrak dog for mit vedkommende at kassere og søge min Afsked telegrafisk 1./6. 57 saa jeg kunde træde fra 1./8. 1957. Selv om jeg godt kender dine Me- toder, undrer det mig alligevel, at du sammenligner dig med Mordere, Voldsforbrydere og Kassebedrøvere for at retfærdiggøre dig selv. Men naturligvis, du har jo aldrig været kræsen — nok heller ikke med at vælge dine Venner og en passende Omgangskreds. Trist, at du har faaet Bidslet paa saa mange, at de ikke tør vise dig deres sande Ansigt. Jeg haaber, at du maa nyde at høre fra en af dem, det ogsaa lykkedes dig at klippe en Tot Uld af til dit Uld- spinderi i Godthåb. Fhv. Stationsleder ved Tovqussaq, nuværende Afrikafarer o. m. a. pt. t. Fuglemærker i Nordøstgrønland. Drosvad. P. S. Som Forklaring paa Kaj Na- rups tydeligt nok uudslukkelige Had til K.G.H. burde det nok een Gang for alle klarlægges for A/Gs Læsere, at Aarsagen sikkert maa søges i, at nævnte Firma i sin Tid, da han var Assistent ved Upernavik, afskedigede ham. Det maa formentligt have været med rimelig Grund, siden han den Gang saa tavst fandt sig i det. Nu i disse Dages grønlandske Chi- cago — efter hans Udtalelser i A/G at dømme — mellem saa mange farve- rige Elementer, synes han jo absolut at trives som en Aal i Mudder og at kunne skryde saa ubehersket som et glad Æsel paa en Solskinsdag. Jeg er lykkelig for, at han aldrig nogen Sinde har repræsenteret mig og forhaabentligt heller aldrig kom- mer til det. Saadan tænker mange andre ogsaa af dem, der endnu er Medlemmer af det grønlandske Sam- fund, men de tier blot stille med det. Scoresbysund i Juli 1969. Andr. Lund-Drosvad. deme. Selvfølgelig er de grønlandske arbejdere i flertal på arbejdspladser- ne i Grønland. Men de tjener meget lidt, også de folk, der har været be- skæftiget på samme arbejdsplads i me- get lang tid. Den lønmæssige forskels- behandling bevirker, at deres danske kolleger tjener tre gange endog fem gange så meget. Og de udfører samme arbejde! Mon det er meningen med grundloven af 1953? Hvem 'kan svare på denne uhyrlig- hed? GAS-formanden eller Grønlands- ministeren? Arbejdersammenslutningen synes at være for svag. Den har tilbøjelighed til at sige ja og amen. Men hvorfor skal vi altid nikke, når myndigheder- ne fører en forkert politik? Vi lever i nye tider. Alt koster pen- ge. Alligevel diskrimineres vi grøn- lændere stadig lønmæssigt. Men vi kan. Vi forstår bare ikke samarbej- dets betydning til at gå i gang med sitørre foretagender. Vor tid er dyr at leve i. Det mær- ker forsørgere med mange børn. Hvis lønningerne ikke stiger, hvordan kan man så 'klare afdragene? Alting stiger jo. Huslejen er høj, især for de gamle. De får ganske vist tilskud, men det er meget lille. El-prisen er meget høj i Grønland. Varme er også dyr. Grønlænderne har således store for- pligtelser, men tjener for lidt. Men de udsendte har det anderledes. De bor frit og betaler ikke for andre goder. De har det lykkeligt! De danske går på arbejde uden at skynde sig og med hænderne i lommen. Grønlænderne går ydmygt på arbejde for ikke at miste de smuler, de får. Kalder man dette ligestilling? Det er grunden til, at jeg imod min vilje må affinde mig 1 at bosætte mig i Danmark. Jeg ønsker ikke at blive betalt som et barn d første klasse. Hvad lønnen angår ønsker jeg at blive behandlet som et voksent menneske. Derfor er jeg nødt til at sige: Farvel, Grønland! Svenstrup, den 6/9-69 Karl Abrahamsen, f abri ksa rbej der. Kamik i spinaten Under denne overskrift skriver dagbladet „Politiken“ om den planlagte Grønlands-høring i fjernsynet: De SÅKALDTE vidner i fjernsynets planlagte Grønlands-høring består af 15 personer, ti danskere og fem grøn- lændere. Otte af de ti danskere har et direkte medansvar for den nuvæ- rende officielle Grønlands-politik, og blandt de fem grønlændere har de tre også et medansvar. Af de resterende fire har kun én, en dansker, offentligt taget afstand fra den nuværende udviklings-poli- tik. Der er kun én kvinde i panelet og bortset fra en enkelt i Danmark uddannet grønlandsk akademiker ikke en eneste repræsentant for de unge. Østgrønland, hvor problemerne er anderledes end i Vestgrøbland og på mange måder betydeligt mere kom- plicerede, er slet ikke repræsenteret. På SPØRGE-SIDEN er det ikke stort bedre. Spørgerne består af fire danske journalister. To af dem har ganske vist et indgående kendskab til Grønland, men fjernsynet må have overset, at der de sidste ti år også er uddannet kvalifiserede journalister i Grønland. Man skal ikke have kørt meget i hundeslæde for at kunne indse, at denne høring på forhånd er kørt af sporet, medmindre formålet da er, at der slet ikke skal komme noget nyt ud af den. Og det kan vi ikke tro. Vi tror hel- ler ikke, at Ministeriet for Grønland har været taget med på råd i denne sag. Så ville man ikke have anbefa- let seks af ministeriets egne topem- bedsmænd og en nuværende og en forhenværende Grønlandsminister. På det grønlandspolitiske plan plejer mi- nisteriet altid at bruge nogenlunde skridsikre kamikker. Ansvaret og fej- len må da udelukkende ligge hos fjernsynet. Men den kan og bør ret- tes. Høringen skal først foregå i slut- ningen af oktober. Må vi få et vidne-panel med nogen- lunde lige mange danskere og grøn- lændere fremfor det nuværende, der afslører, at fjernsynet på det område ikke er nået over det koloni-stade, det ellers selv så flittigt angriber. Og må vi få flere unge grønlændere, frem- tiden og oppositionen, og flere kvin- der fra et område, hvor halvdelen af befolkningen består af børn. Fra Godthåb er allerede indløbet en enkelt protest. Fjernsynet har gjort det, man på grønlandsk kalder kuku- lugtorpoK. Oversat: Man har trådt i spinaten. KONTAKT med SIDSTE NYT om I båndoptagere og lydbånd tilsendes 1 GRATIS I F.H.C KUNDESERVICE Landgreven 7 1301 Kbh. K. Dogntelefon (01) 14 98 51 Kontorlærling En stilling som kontorlærling ved kæmnerkontoret i Sukkertoppen er ledig og ønskes besat snarest. Ansøgninger bilagt bekræftede afskrifter af eksamensbeviser, skoleudtalelser, anbefalinger etc., bedes stilet til kæmneren i Sukkertoppen. agdlagfingmiugssaK Manitsume kæmnerip agdlagfiøne ilmiartugssamik pigssarsiorpugut. ili- ndartungorusugtut Kinuvigineicarput Manitsume kæmnereKarfingmut na- lunaeruteKarKuvdlugit, soraerumérsimanermut ugpernarsautit, atuarfe- xarfingmit oxauserissat piukussinermigdlo agdlagartat ilångutdlugit nag- siutdlugit. 1 for gode sjøegenskaper Årets »With«-nyheder: 13’ speedbåd model „Vitsi“ 15’ speedbåd model „Vital" de Luxe 16’ jolle model „450 special" 21’ cabin-cruiser model „Vitus" Rekvirer GRATIS specialbruchure og prisliste. Import og forhandling: Trans-arctic marine K’UTDLIGSSAT Telegramadresse: TRANSARCO Fa. I. Christiansen Telegramadresse: CRISMO 15

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.