Atuagagdliutit - 02.10.1969, Page 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 109-at sisamångorneK 2. oktober 1969 Nr. 20
Kommunale kontorer
for arbejdsanvisning
måske en boomerang
Skarpe advarsler til de grønlandske arbejdere fra flere af landsrådsmed-
lemmerne under behandlingen af spørgsmålet om arbejdsanvisningskonto-
rer i Grønland. — Hvis det viser sig, at den grønlandske arbejdskraft virke-
lig er ustabil, bliver der ballade, siger landsrådsformand Erling Høegh.
Grønlands landsråd behandlede spørgsmålene om oprettelse af arbejdsmar-
kedsorganer og om hjælp fra det offentlige under eet. Landsrådsformanden
forelagde begge forslag, hvorefter udspandt sig en på mange måder interessant
drøftelse med deltagelse fra et bredt udsnit af landsrådet. Til behandlingen af
spørgsmålet om hjælp fra det offentlige forelå en udtalelse fra G AS-formanden
OdaK Olsen. Han kunne ikke umiddelbart tiltræde forslaget.
Grønlandspostens medarbejder, Hans Janussen, har været med Grønlands første trawler „N0k“ på fisketur. Fang-
sten var god, og der næres ingen tvivl om, at trawlfiskeriet bør tegne Grønlands erhvervsmæssige fremtid. Vi
henviser til off-set indlægget og siderne 16—18.
Atuagagdliutine suleKataussoK Hans Janussen aulisariaKatausimavoK oKalugtuagssarsiordiune kilisaut „Nuk“ ilauv-
figalugo! pissaKardluarsimåput KularnartoKartingilålo kilisauterssorne« sujunigssame inQtigssarsiornlkut pingårute-
KardluartoK. takorKuvavut off-s'et atordlugo tapiliussaK åma Klip. 16—18.
sulivfigssarsiussissarfit
eidteruvfiusagunartut
Kalåtdlit-nunåne agdlagfit sulivfigssarsiussissarfit pivdlugit
aperuutip OKaluserineKarnerane landsrådimut ilaussortanit ar-
dlalingnik kalåtdlit sulissartue såkortumik mianerssorKuneKar-
tut. — påsinarsigpat kalåtdlit sulissartut ilumut aulajaitsungit-
sut aulagsangnerssuaKåsaoK, taima OKarpoK landsrådip sujulig-
taissua Erling Høegh
Kalåtdlit-nunåta landsrådiata sulivfigssarsiussissarfit pilersineKarnigssånik
aperuut åma pissortanit ikiorneKartarneK pivdiugo apernut atautsimortitdlugit
oaaluserai. landsrådip sujuligtaissuata sujunersutit tåuko mardluk saraumiu-
pai, tauvalo aavsérpagssuartigut soautiginartumik oaatdlineaalerpoa landsrådi-
mut ilaussortat ardlagdlit peaatauvfigissånik. pissortanit ikiorneaartarnea piv-
diugo aperuutip oualuserinigssånut GAS-ime sujuligtaissoa Odåa Olsen onau-
seaarsimavoa. sujunersut taimaisinardlugo akuerisinåungilå.
Formanden sagde bl. a. i sin fore-
^ggelsestale om arbejdsmarkedsorga-
nerne, at skitseforslaget er udarbejdet
af den sociale arbejdsgruppe, som i
sin tid blev nedsat af Ministeriet for
Grønland, og som efter gennemførel-
sen af dens forslag om opbygningen
nf et nyt administrationsapparat på
det sociale område i Grønland har
fortsat sin virksomhed med henblik
På at bistå airbejds- og socialdirektio-
nen med den fortsatte udbygning af
det grønlandske socialvæsen.
kommunernes indsats
Da arbejdsgruppen på landsrådsmø-
det i 1966 fremlagde sit forslag til en
nyordning på området indeholdt dette
forslag om oprettelse af fire regionale
arbejdsmarkedskontorer.
Til dette forslag udtalte man den-
gang fra landsrådets side, at man i
Princippet kunne gå ind for, at ar-
bejdsmarkedsorganerne blev henlagt
under arbejds- og socialdirektoratet,
•uens man ikke kunne anbefale etab-
leringen af fire regionalkontorer.
Fra landsrådets side fandt man, at
urbejdsmarkedsadministrationen lige-
som socialadministrationen bør bygge
På kommunernes egen indsats, og at
arbejdsmarkedsorganisationen på lo-
kalt plan bør indgå som led i de kom-
urunale organer, idet man fandt, at
varetagelsen af de lokale opgaver na-
turligt også måtte omfatte arbejdsan-
visning og erhvervsvejledning.
Landsrådets standpunkt i 1966 stem-
mer også bedst med hele tankegan-
gen om etablering af helhedsadmini-
stration og enhedsledelse af det grøn-
landske socialvæsen. Det foreliggende
forslag er udformet med hensyntagen
til landsrådets synspunkter i 1966.
arbejdsanvisning —
SAMFUNDETS ØKONOMISKE
fordel
Behovet for en mere effektiv ar-
bejdsanvisning er indlysende af sam-
fundsøkonomiske grunde. Det er nem-
lig af væsentlig økonomisk betydning,
at såvel lokalt som mellem de forskel-
lige steder i Grønland skabes klarhed
over tilbuddet og efterspørgslen af de
forskellige former for arbejdskraft.
I de seneste år har udviklingen i
Grønland medført, at der nogle ste-
der har været mangel på arbejdskraft
°g nogle steder mangel på arbejde.
Derfor må man fra samfundets side
tilbyde en effektiv service for arbejds-
markedets parter.
Samtidig nødvendiggør den hurtigt
ændrede struktur i vort samfund, at
der gøres en indsats for at omskole
arbejdskraften. I vor nuværende si-
tuation vanskeliggøres denne omsko-
Ung af forskellige forhold. Man kan
'nævne den hastighed med hvilken ar-
bejdsforholdene ændres, den mangel-
fulde skole- og erhvervsmæssige ud-
dannelse hos det store flertal af den
erhvervsarbejdende grønlandske be-
folkning, de store sprogvanskelighe-
der, de store sociale og kulturelle om-
stillinger, der kræves af arbejdskraf-
ten, vanskelighederne med at skaffe
kvalificerede lærerkræfter, boligsitua-
tionen i tilflytterbyerne, den gensidige
sammensætning af den del af er-
hvervslivet, som er under ekspansion,
med mere.
Ved udformningen af det grønland-
ske socialvæsen har man lagt en afgø-
rende vægt på, at de væsentlige so-
ciale problemer i Grønland i dag har
sin rod i de betydelige økonomiske og
sociale omstillingsproblemer, som den
hurtigt tekniske og økonomiske udvik-
ling medfører. Hovedopgaven for so-
cialvæsenet er derfor at hjælpe be-
folkningen med at overvinde disse
personligt prægede omstillingsvanske-
ligheder.
De særligt påtrængende problemer
med affolkningen K’utdligssat og be-
folkningsproblemerne i Østgrønland
understreger nødvendigheden af, at vi
så hurtigt som muligt kommer i gang
med at etablere disse arbejdsmarkeds-
organer — prioriterer det som det
aller vigtigste område inden for so-
cialvæsenet i Grønland, for hvis ud-
bygning landsrådet i dag står som
hovedansvarlig.
Et af hovedproblemerne i forbin-
delse med den nu foreslåede ordning,
hvorefter kontorerne placeres som en
kommunal opgave er, at arbejdsmar-
kedets parter som sådan ikke er re-
præsenteret i kommunalbestyrelsen.
I SOCIAL SAMMENHÆNG
Som anført af landsrådet under be-
handlingen i 1966 kan arbejdsmar-
kedsproblemerne ikke løses isoleret,
men må ses i sammenhæng med alle
de andre sociale problemer i det grøn-
landske samfund, og derfor er resul-
taterne af drøftelserne i arbejdsmar-
kedsrådet og arbejds- og socialdirek-
toratet af de i forslaget rejste proble-
mer om arbejdsmarkedskontorernes
organisatoriske tilknytning blevet, at
man har valgt den løsning, at ar-
bejdsanvisningen umiddelbart tilknyt-
tes kæmnerkontorets sociale admini-
stration og den virksomhed, som ud-
øves gennem forsorgsudvalgene og
socialmedhjælperne.
Om hjælp fra det offentlige sagde
formanden i forelæggelsestalen, at de
to forslag må anses i sammenhæng
med hinanden. Begge forslag må ses
som et naturligt led i udbygningen af
socialvæsenet i Grønland. Muligheden
for at få det fulde udbytte af arbejds-
markedsorganerne er betinget af, at
der samtidig er givet samfundet mu-
lighed for effektivt at støtte de fami-
lier og personer, som på grund af de
mange ændringer i vort samfund er
kommet ud for en situation, der nød-
vendiggør hjælp — det være sig af
rent midlertidig karakter eller på læn-
gere sigt.
Målet må være at få udformet et
forslag, efter hvilket de sociale ydel-
ser bliver så enkle som muligt, og så-
ledes at de kan administreres af de
grønlandske kommuner.
Forslaget bygger på to hovedformer
for sociale ydelser, dels på den ho-
vedgruppe af ydelser, som gives til
mennesker, der er afhængige offent-
lig forsørgelse over en længere perio-
de, den såkaldte erhvervsudygtigheds-
rente, og dels den gruppe ydelser,
som skal ydes mennesker, som mid-
lertidigt har brug for økonomisk bi-
stand fra det offentlige, den såkaldte
person- og familiestøtte.
Det må være ideen med begge disse
forslag, at de ses i sammenhæng, så-
ledes at de sociale vedtægter virkelig
kan blive hjælp til selvhjælp, og at
arbejdsformidlingen kan få mulighed
for at forebygge beskæftigelsesmæs-
sige problemer, som opstår.
Forslaget om arbejdsmarkedsorga-
nerne og forslaget om hjælp fra det
offentlige er således et stort samlet
kompleks, som vi her i landsrådet skal
tage stilling til.
Forslaget om arbejdsmarkedsorga-
nerne i Grønland har fået fuld til-
slutning fra arbejdsmarkedsrådets og
arbejds- og socialdirektionen, hvor-
imod Grønlands Arbejdersammenslut-
ning har udtrykt betænkeligheder ved
(Fortsættes side 13)
sulivfigssarsiussissarfigssat pivdlu-
git autdlarnivdlune OKalungnermine
sujuligtaissoK ilåtigut OKarpoK, suju-
nersut suliarineKarsimassoic ikiuissar-
nermut tungassutigut sulexatigigsita-
nit Kalåtdlit-nunånut ministeriaKar-
fiup Kanga pilersisimassånit, Kalåt-
dlit-nunånilo ikiuissarnermut tunga-
ssutigut ingerdlatsinigssap nutåp pior-
sarneKarnigssånik sujunersut tåuna
suliareréramiko sulinertik nanginarsi-
mavåt Kalåtdlit-nunåne ikiuissamer-
mut tungassut piorsagaunerata nangi-
narneKarnigsså pivdiugo sulinermut
ikiuissarnermutdlo direktøreicarfik i-
kiorniardlugo.
kommunit sulinerat
1966-ime suleicatigigsitat landsrådip
atautsiminerane nutarterinigssamik
sujunersutertik sarKumiukamiko su-
junersut.ip tåussuma imarå nuna sisa-
mångordlugo ingmikorteriardlugo su-
livfigssarsiussissarfit sisamat pilersi-
neKarnigssåt.
sujunersut tåuna pivdiugo lands-
rådip tungånit taimane OKautigineKar-
poK tungavigssatigut akuerisinauvdlu-
go, sulivfigssarsiussissarfit sulinermut
ikiuissarnermutdlo direktøreitarfing-
mut atatineKarnigssåt, kisiåne agdlag-
feKarfigssat sisamat pilersineKarnig-
ssåt tapersersorneKarsinåungilaK.
landsrådip tungånit isumaKarfigi-
neKarpoK sulivfigssarsiussissarfingnik
sujulerssuineic — sordlo ikiuissarner-
mik sujulerssuinertut ilivdlugo — tu-
ngaveKartlneKartariaKartOK kommu-
nip nangmineK sulineranik, nunaKar-
fikutårtunigdlo sulivfigssarsiussissar-
figssat kommunip suliagssaicarfinut i-
laussariaKartut, tåssame isumaKarnar-
mat nunanarfingme nåmagsiniagagssat
isumagineKarnigssanut soruname i-
laussariaKartut suliagssanik incrsussi-
neK åma inussutigssarsiutinik ilitser-
sussineK.
1966-ime landsrådip isumå nalerKU-
nerpauvortaoK Kalåtdlit-nunåne ikiui-
ssarnermut tungassut atautsimortit-
dlugit sujulerssuissoKartineKarnigssa-
nik atautsimutdlo sujulerssorneKar-
nigssånik eritarsaumut. sujunersut
sarKumiuneKartoK OKausertalersorne-
Karsimavoic 1966-ime landsrådip isu-
mai nåpertordlugit.
suliagssanik inersussinen —
inuiaKatigit aningaussarsiorni-
kut iluaKutåt
inuiaKatigit aningaussarsiornerat pi-
ssutigalugo pitsaunerussumik suliag-
ssanik inersussissarfingnik atorfigssa-
KartitsineK påsinardluinarpoK. tåssa-
me aningaussanut tungassutigut pi-
ngårutenarpoK nunaKarfikutårtumik
åma Kalåtdlit-nunåne nunaicarfingne
åssigingitsune sulissugssat åma suliv-
figssat åssigingitsut påsivdluarneKar-
nigssåt.
ukiune kingugdliunerussune Kalåt-
dlit-nunåne ineriartornerup nagsatari-
simavå nunaKarfit ilåine sulissugssai-
leKineKartarsimangmat nunaKarfitdlo
ilåine suliagssat amigautigineKartar-
dlutik. taimåitumik inuiaKatigit tu-
ngånit sulivfigssaKarnermut sulissug-
ssaKarnermutdlo tungassut pitsaune-
russumik isumagineKartariaKarput.
taimåtaoK inuiaKatigigtut årKigssu-
ssaunivta avdlångulertortartup pissa-
ri aKartilersimavå sulissugssat iliniar-
tcrKingneKarnigssåta sulissutigineKar-
nigsså. månåkut pissutsit atutitdlugit
iliniartitaorKingnigssaK tåuna pissut-
sinit åssigingitsunit ajornartorsiorti-
neKarpoK. tainenarsinauput suliner-
mut tungassut avdlångulertortarnerat,
Kalåtdlit-nunåta inuisa inussutigssar-
siordlutik sulissut amerdlanerssaisa a-
tuarnermut inussutigssarsiornermutdlo
tungassutigut ilmiartitaunermik ami-
gauteKarnerat, onautsit pivdlugit a-
jornartorsiutit angnertut, inoKatiging-
nermut kulturimutdlo tungassutigut
avdlångornigssarujugssuit sulissugssa-
nit piumassarinenartut, iliniartitsi-
ssugssanik pikorigsunik pigssarsiniar-
nerup ajornakusornera, igdlOKarfing-
ne nugterfiussune igdlugssaKarniar-
tarneK, inussutigssarsiornerup angner-
tusiartortup ilåta atautsimut kåtuni-
arnigsså il. il.
Kalåtdlit-nunåne ikiuissarnermut
tungassut ilusilersomeKarneråne pi-
ngårtineKardluinarsimavoK, Kalåtdlit-
nunåne uvdlumikut inoKatigingnermut
tungassutigut ajornartorsiutit angner-
tut sordlaKartut avdlångornigssaK piv-
diugo ajornartorsiutine aningaussar-
sio^nermut inoKatigingnermutdlo tu-
ngassune angnertune, teknikimut ani-
ngaussarsiornermutdlo tungassutigut
ineriartupilornerup tamåko nagsatari-
simavai. taimåitumik ikiuissarnermut
tungassutigut nåmagsiniagagssat pi-
ngårnerssåt tåssauvoK inuit ikiorne-
Karnigssåt avdlångornigssamut ajor-
nartorsiutit tåuko inungnut tungassut
Kångerniarnigssånut.
ajornartorsiutit ingmikut nukinging-
nartut K’utdligssat inuerutitaujartor-
nerånut tungassut åma Tunume inuit
pivdlugit ajornartorsiutit ersserKigsar-
påt, sapingisamik piårtumik sulivfig-
ssarsiussissarfit tåuko autdlartiniarta-
riaKartut — tåukume Kalåtdlit-nunå-
ne ikiuissarnermut tungassut iluåne
suliagssaKarfit pingårnerpårtåitut su-
jugdliutiniartariaKarput, tåukulo pior-
sagaunerat landsrådip uvdlumikut a-
kissugssauvfigineruvå.
(nup. 3-me nangisaoK)