Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 02.10.1969, Qupperneq 10

Atuagagdliutit - 02.10.1969, Qupperneq 10
OFFICIELLE MEDDELELSER Lov nr. 70 af 15. marts 1967 om søfartsuddannelse. Kapitel 1. ALMINDELIGE BESTEMMELSER Lovens område. § I. oven omfatter uddannelse af: 1) Navigatører. 2) Dækmandskab. NALUNAERUTIT 3) Kokke og hovmestre. 4) Maskinmandskab. 5) Radioekspedienter. Uddannelsessteder. § 2. Handelsministeren bemyndiges til at op- rette skoler, øvelsesskibe, skoleskibe og kursus til gennemførelse af den i § 1 nævn- te uddannelse. Stk. 2. Uddannelsen kan endvidere ske på andre skoler, øvelsesskibe, skoleskibe og kursus, der godkendes af ministeren. Til driften heraf kan der ydes tilskud af statskassen. Tilsyn med undervisningen. § 3. Direktøren for søfartsuddannelsen fører tilsyn med undervisningen på de i § 2 nævnte skoler, øvelseskibe, skoleskibe og kursus. Tilsynet med uddannelsen af ma- skinmandskab føres dog af undervisnings- direktøren for erhvervsuddannelserne. Driften af skoler m. v. § 4. Direktøren for søfartsuddannelsen fore- står driften af de skoler, øvelsesskibe og l\l u vi I jeg ha' en Ch rysler! uvangåtaoK CHRYSLERertårniarpunga! CHRYSLER angatdlåmut sumutdlumt pitsaunerussu- mik motdrigssaKartitsivoK. CHRYSLER kivfartussinermigut, nakussutsimigut isu- mangnåissutsimigutdlo tamanit sagdliuvoK — ingmi- kutdlo teknlkimut tungassunik kajungernautexardlune. CHRYSLER Kinerugko aningaussat atordluarnerusa- vatit. CHRYSLER har en bedre motor til enhver bådtype. CHRYSLER er overlegen i betjening, styrke og sik- kerhed — med ekstra tekniske raffinementer. De får mere for pengene, når De vælger CHRYSLER. Importør: SKANDINAVISK MOTOR CO A/S Banemarksvej, Glostrup kursus, der oprettes af handelsministeren, samt de skoleskibe, som staten ejer eller lejer til brug for somandsuddannelsen. Søfartens uddannelsesråd. § 5. Der nedsættes et søfartens uddannelses- råd. Handelsministeren beskikker rådets formand og øvrige medlemmer, der skal omfatte repræsentanter for de interesse- rede organisationer Inden for søfart og fiskeri. Stk. 2. Direktøren for søfartsuddannelsen deltager i rådets møder, men har kun stemmeret, såfremt han beskikkes som medlem. Undervisningsdirektøren for er- hvervsuddannelserne deltager uden stem- meret i rådets møder, såfremt der be- handles spørgsmål, der vedrører uddan- nelsen af maskinmandskab. Stk. 3. Uddannelsesrådet skal afgive ud- talelse i spørgsmål vedrørende søfarts- uddannelsen, der forelægges det af han- delsministeren eller tilsynsmyndigheden. Udtalelse fra rådet skal indhentes, forin- den der fastsættes regler efter §6, stk. 2, eller §§ 11, 13 og 16-19, samt i spørgsmål om væsentlige ændringer i undervisningen og om uddannelsens tilpasning til sø- fartserhvervets behov. Rådet kan selv op- tage uddannelsesspørgsmål til behandling og afgive indstilling herom til ministeren. Stk. 4. Handelsministeren fastsætter rå- dets forretningsorden. Kapitel 2. DE ENKELTE UDDANNELSER. Uddannelse af navigatører. § 6. På navigations- og skipperskoler kan forberedes til følgende eksaminer: 1) Kystskippereksamen. 2) Sætteskippereksamen af 2. grad. 3) Sætteskippereksamen af 1. grad. 4) Styrmandseksamen. 5) Skibsførereksamen. Stk. 2. Der skal gives undervisning d følgende fag: arbejdsledelse, brandbekæm- pelse, dansk, elektroteknik, engelsk, geo- grafi og vejrlære, lastbehandling, maskin- isere, naturlære, navigation, regning og matematik, skibsteknik og sømandskab, sundhedslære, søret samt søvejsregler og signalering, jfr. § 11, nr. 2. Såfremt udvik- lingen nødvendiggør det, kan handels- ministeren bestemme, at undervisningen også skal omfatte andre fag. Stk. 3. For elever, der forbereder sig til styrmandseksamen, skal en del a-f under- visningen foregå på et øvelsesskib under ledelse af en af skolens lærere. § 7. Eksaminerne afholdes som hovedregel på navigations- og skipperskolerne. Der afholdes såvel skriftlige som mundtlige eksaminer. Eksamenskommissionen, jfr. stk. 2, leder eksaminerne og stiller opga- verne. De mundtlige eksaminer er offent- lige. Stk. 2. Eksamenskommissionene består af indtil 5 medlemmer, der beskikkes af handelsministeren. De skal som regel have bestået skibsførereksamen og have gjort tjeneste som navigatør i handelsskib i mindst 2 år. Ministeren bestemmer, hvem af kommissionens medlemmer der skal være dens formand. Stk. 3. Handelsministeren kan i fornø- dent omfang beskikke censorer. Stk. 4. Medlemmer af eksamenskommis- sionen eller andre, der medvirker ved ud- arbejdelse af eksamensopgaver, må ikke undervise ved eller deltage i bestyrelsen af skoler og kursus, der forbereder til eksaminerne. En lærer eller forstander må ikke være censor for eksaminander, der har fået undervisning ved den skole, hvor læreren eller forstanderen er ansat. Kystskippereksamen, sætteskippereksa- men af 2. grad og styrmandseksamen kan kun aflægges af elever, der er indstillet at vedkommende skole eller lærer, der har forberedt dem. De pågældende skal end- videre opfylde de betingelser med hen- syn til sejlads og uddannelse, som fast- sættes af handelsministeren. Stk. 2. Sætteskippereksamen af 1. grad og skibsførereksamen kan kun aflægges af personer, der har bestået henholdsvis sætteskippereksamen af 2. grad og styr- mandseksamen. Stk. 3. Handelsministeren kan gøre und- tagelser fra de f stk. 1 og 2 nævnte be- tingelser. § 9. Handelsministeren kan fastsætte særlige bestemmelser, hvorefter ejere eller bru- gere af lystfartøjer og aktive medlemmer af motorbåds- eller sejlklubber, der er godkendt af handelsministeren, kan ind- stilles til kystskippereksamen, sætteskip- pereksamen af 2. grad og sætteskipper- eksamen af l. grad. § 10. Den, som har bestået styrmandseksamen, anses at have bestået kystskippereksamen, sætteskippereksamen af 2. grad og sætte- skippereksamen af 1. grad. Den, der har bestået sætteskippereksamen af 2. grad, anses at have bestået kystskippereksamen. § 11. Handelsministeren fastsætter regler om 1) adgangen til at blive optaget som elev på navigations- og skipperskolerne, 2) undervisningens tilrettelæggelse, ind- hold og omfang, herunder hvilke fag der skal undervises i som forberedelse til de enkelte eksaminer, og 3) eksaminerne afholdelse, herunder om adgangen til at aflægge ny prøve i visse fag, karaktergivning, censur og eksaminsbevisernes form. Udannelse af dæksmandskab. § 12. Uddannelsen af dæksmandskab påbegyn- des som regel på sømandsskoler eller sko- leskibe. Stk. 2. Den videre uddannelse foregår ved dækstjeneste i handelsflåden og kan suppleres med undervisning på kursus. § 13. Handelsministeren fastsætter regler om 1) adgangen til at blive optaget på sø- mandsskole og skoleskib, 2) betalingen for ophold på de nævnte skoler og skibe, 3) undervisningen på disse skoler og ski- be, herunder undervisningens varig- hed, 4) undervisningen på de supplerende kursus. Hf'* I med SIDSTE NYT om stereohovedtelefoner og højttalere tilsendes GRATIS I F.H.C. KUNDESERVICE Landgreven7 1301 Kbh. K. Dogntelefon (01) 14 98 51 § 14. Ved hver sømandsskole nedsættes et skoleråd. Handelsministeren fastsætter regler om rådenes sammensætning og virksomhed. Uddannelse af kokke og hovmestre. § 15. Uddannelsen af skibskokke foregår pa kursus. Uddannelsen afsluttes med en prøve. Stk. 2. Der kan efter handelsministerens bestemmelse afholdes kursus til elementær uddannelse af kokkeelever og kursus for hovmestre. Stk. 3. For at kunne udmønstres i fore- skrevne stillinger som kok eller hovme- ster kræves bevis som skibskok. Stk. 4. Til erhvervelse af bevis som skibskok kræves: a) at vedkommende 1) har gennemgået kursus for elemen- tær uddannelse af kokkeelever og derefter har gennemgået en læretid i kokkefaget på mindst 27 måneder, heraf mindst 12 måneder i søgående skibe, eller _ 2) har gennemgået en læretid i^kokke- laget på mindst 33 måneder, heraf mindst 18 måneder i søgående skibe; b) at han har bestået prøven for skibs- kokke; c) at han er fyldt 19 år. Stk. 5. Bevis som skibskok kan endvi- dere udstedes til personer, der har be- stået kokkefagets svendeprøve og har gjort kabystjeneste i søgående skibe i mindst 12 måneder samt kan dokumentere fær- dighed i brødbagning. Stk. 6. Handelsministeren fastsætter nær- mere regler om udstedelse af bevis som skibskok og kan under særlige omstæn- digheder gøre undtagelse fra bestemmel- serne i stk. 3 og 4. § 16. Handelsministeren fastsætter regler om 1) adgangen til at blive optaget på de i § 15 nævnte kursus, 2) betaling for opholdet på kursus, 3) undervisningen på kursus, herunder disses varighed og 4) afholdelsen af den i § 15, stk. 1, nævn- te prøve. Uddannelse af maskinmandskab. § 17. Uddannelsen af maskinmandskab går på kursus efter regler, der fastsætte af handelsministeren. Uddannelse af radioekspedienter. § 18. Uddannelsen af radioekspedienter går på navigationsskoler eller på særlig skoler eller kursus. , Stk. 2. Handelsministeren kan fastsætte regler for den uddannelse, som — ud over den for erhvervelse af certifikat som ra' dioekspedient fornødne uddannelse — kræves af personer, der skal gøre som radioekspedient om bord i handels- skib. Efteruddannelse. § 19. Handelsministeren kan fastsætte regler om efteruddannelse af søfarende. Uddan- nelsen foregår på kursus. Kapitel 3. FORSKELLIGE BESTEMMELSER Understøttelse af eleverne. § 20. Handelsministeren fastsætter regler om understøttelse af statskassen til elever Pa skoler, skoleskibe og kursus, der omfattes af loven. Ulykkesforsikring. § 21. Såfremt der under et togt med et skole- skib eller øvelsesskib, der drives af han- delsministeren, overgår eleverne ulykkes- tilfælde, kan der udredes erstatning al statskassen efter reglerne i ulykkesfor- sikringsloven, uanset at de pågældende ikke omfattes af loven. Det samme gæl- der med hensyn til ulykker, der indtræffer under brandkursus, der etableres af han- delsministeren. Uddannelse af lærere. § 22. Handelsministeren kan fastsætte regler om de uddannelsesmæssige krav, der må stilles til lærere ved de skoler og kursus, der omfattes af denne lov. Ministeren kan oprette eller godkende særlige kursus for læreruddannelse. Ikrafttræden m. v. § 23. Bestemmelsen i lovens § 5 træder i kraft den 1. maj 1967. Stk. 2. Lovens øvrige bestemmelser træ- der i kraft efter handelsministerens be- stemmelse. Samtidig ophæves lov nr. 209 af 7. juni 1958 om nautiske eksaminer m- m.t bortset fra lovens § 23, nov nr. 231 af 7. juni 1952 om sømandsuddannelse, bort- set fra lovens § 7, og lov nr. 196 af 16. maj 1950 om uddannelse af skibskokke. Stk. 3. Overgangsregler vedrørende ek- samensordningerne for navigatører fast- sættes af handelsministeren. § 24. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Grønland med de af- vigelser, som de særlige grønlandske for- hold tilsiger. Givet på Christiansborg slot, den 15. marts 1967. Under Vor Kongelige Hånd og Segl. FREDERIK R. Tyge Dahlgaard. Uddrag af Handelsministeriets bekendt- gørelse nr. 161 af 8. maj 1968 om adgangen til at blive optaget på navigations- og skipperskoler. I medfør af § 11, nr. 1, i lov nr. 70 af 15. marts 1967 om søfartsuddannelse fast- sættes herved følgende: § l. Optagelse på en godkendt skipperskoles nautiske afdeling er betinget af, at den pågældende opfylder de betingelser med hensyn til praktisk uddannelse (fartstid m. v.), som er foreskrevet for erhvervelse ai et til vedkommende eksamen svarende sø næ ringsbevis. § 4. Direktøren for søfartsuddannelsen kan under særlige omstændigheder tilstede ad- gang til de nævnte skoler, uden at de på- gældende opfylder de i §§ 1—3 omhand- lede betingelser. § 5. Undervisningen ved navigationsskolerne og ved de godkendte skipperskoler er ve- derlagsfri for eleverne. to

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.